På EU-topmødet i Bruxelles torsdag den 14. december 2023 gik Ungarns premierminister, Viktor Orbán, uden for døren mens de øvrige 26 EU-lande godkendte at indlede forhandlinger om Ukraines optagelse i EU. Medlemskabet ligger dog ikke lige for, og Orbán har truet med at skifte mening og blokere Kyivs tiltrædelsesbestræbelser fremadrettet, hvis EU ikke bøjer sig for hans krav.

Viktor Orbán, nedlagde da også allerede fredag på EU-topmødet veto mod en EU-hjælpepakke på 50 mia. euro til Ukraine. Hjælpen på 375 mia. kroner over 4 år er tænkt som en håndsrækning til Ukraine i en situation hvor landet står over for endnu en hård russisk vinteroffensiv.

Orbán truede med at fortsætte med at blokere bistandsaftalen, så længe EU tilbageholder milliarder af euro øremærket til Ungarn, som er blevet indefrosset på grund af bekymringer i Bruxelles for demokratiets tilstand og om Budapest lever op til EU’s principper for retsstaten.

Onsdag havde EU ellers frigivet 10 mia. euro, der hidtil har været indefrosset. Frigivelsen blev begrundet med, at Ungarn angiveligt havde gjort en ”betydelig indsats” for at reformere retsvæsenet.

Men det var ikke nok til, at Orbán accepterede større hjælp til Ukraine. Hjælpen til Ukraine er en mulighed for Ungarn til at gøre det klart, at det skal have, hvad det har ret til: ikke halvdelen af det eller en fjerdedel, sagde Viktor Orbán, og henviste til at EU-midler på over 20 mia. euro bestemt for Ungarn fortsat er indefrosset.

Imens i Washington…

Ungarns blokering betyder, at EU tidligst i januar kan finde en ny formel for at yde den bistand til Ukraine, som medlemslandene i enige om.

Mens det i Bruxelles er Ungarn, der prøver at udnytte situationen er det i Washington republikanerne, der er stenen i skoen. Den mislykkede afstemning om Ukraine-bistanden i EU kommer nemlig på et tidspunkt, hvor Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyy, også kæmper for at sikre yderligere hjælp fra USA.

Præsident Biden og demokraterne er indstillet på en nødhjæpspakke her og nu på mere end 60 mia. dollars, men i Kongressen blokerer republikanerne for bestræbelserne fra Det Hvide Hus på at bistå Ukraine. De har krævet at der samtidig skal iværksættes nye immigrations- og sikkerhedsforanstaltninger ved USA’s sydlige grænse, hvor illegale immigranter strømmer ind i USA.

På trods af Zelenskyys personlige møder sidste uge i Washington, er der især i det republikanske parti voksende forbehold mod den massive militære og økonomiske støtte til Ukraine.

På COP28 var der enighed om målsætningen om netto nul-udledninger af drivhusgasser i 2050. Med henblik på at nå målsætningen opfordres landene til ”in a just, orderly and equitable manner” at omstille sig fra fossile brændsler i energisystemerne.

For at nå målsætningen opfordres landene til at udnytte alle kendte teknologiske muligheder.

Allerede inden 2030 skal den globale kapacitet for vedvarende energi 3-dobles, og de årlige forbedringer i den globale energieffektivitet skal fordobles.

Bestræbelserne på at udfase ”unabated” kulkraft skal accelereres. Opfordringen fra COP28 er altså ikke at kulkraft skal udfases her og nu. Kun den såkaldt ”urensede” eller ”unabated coal”, hvor de afledte emissioner ikke opfanges og deponeres, skal udfases frem mod 2050.

Det skal således fortsat være muligt at anvende ”abated fossil fuels”, hvor udledningerne af drivhusgasser opfanges og deponeres med CCS-teknikker og således ikke bidrager til at øge CO2-koncentrationen i atmosfæren.

Landene opfordres til i en overgangsperiode frem mod målet om netto nul-udledninger i 2050 i stadig stigende omfang at bruge ”zero- and low-carbon fuels” f.eks. ved i en overgangsperiode at erstatte kul med biomasse eller naturgas.

Opfordringen går også på at accelerere udviklingen af teknologier, der reducerer emissionerne af drivhusgasser, herunder f.eks. vedvarende energi, kernekraft, rensning og deponering og produktion af grøn brint (Accelerating zero- and low-emission technologies, including, inter alia, renewables, nuclear, abatement and removal technologies such as carbon capture and utilization and storage, particularly in hard-to-abate sectors, and low-carbon hydrogen production).

I bestræbelserne på at nå de globale målsætninger i 2050 er der altså enighed om, at landene i de respektive nationale klimahandlingsplaner, NDC’er, der skal opdateres over de næste 2 år, hvor COP29 afholdes i Aserbajdsjan og COP30 i Brasilien, har frihed til at tage højde for nationale forudsætninger og behov således at omstillingen fra fossile brændsler i energisystemerne sker ”in a just, orderly and equitable manner”.

COP28 har således understreget, at der ikke findes én bestemt formel for omstillingsprocessen til emissionsfrie energisystemer. Det skal respekteres, at landene har forskellige forudsætninger og behov. COP28 har også elimineret tendenserne til dæmonisering af teknologiske løsninger som CCS, Power-to-X og kernekraft. Alle kendte (og endnu ukendte) teknologiske løsninger skal bringes i anvendelse, hvis målet om at begrænse de globale temperaturstigninger til 1,5 grader, som verdens ledere i Paris gav håndslag på at sikre i 2015.

COP28 fastslår også – igen – at der uanset bestræbelserne på at imødegå store temperaturstigninger stadig er enorme behov for tilpasninger til klimaændringer. Ikke mindst i Det Globale Syd er der behov, der kræver finansieringsbistand fra de ”rige” lande.

På COP28 blev de udviklede landes bestræbelser på at fordoble niveauet for finansieringsbistanden til klimatilpasning fra 2019 til 2025 (Notes the efforts of developed country Parties to make progress in at least doubling adaptation finance from 2019 levels by 2025).

Ved en demonstration for Palæstina i Berlin var op mod ni tusinde demonstranter på vej til Potsdamer Platz, da ifølge Berliner Zeitung nogle af dem stoppede foran en Starbucks-filial og råbte “Skam dig” og viftede med palæstinensiske flag, brød ind i butikken, spyttede på væggene og chikanerede kunderne.

Selvom om det ikke umiddelbart er indlysende, hvorfor det netop var mod Starbucks, der blev demonstreret, deles opfordringer til boykot af kaffehuskæden millioner af gange på sociale medier. Årsagen kan være, at Hamas-tilhængerne angreb Starbucks fordi kædens grundlægger, Howard Schultz, er kendt som Ashkenazi jøde (havde vedtaget synagogeritualet “tysk rite”, omtalt som Ashkenazim til forskel fra sefardiske jøder, der havde vedtaget synagogeritualet ”spansk rite”).

Tilsyneladende har det hele at gøre med en tvist mellem Starbucks og dele af dets arbejdsstyrke. Blot få dage efter Hamas’ angreb på Israel den 7. oktober postede fagforeningen Starbucks Workers United sloganet “Solidaritet med Palæstina” på X (tidligere Twitter) med et billede af en Hamas-bulldozer, der i Gazastriben rev et hegn ned. Ifølge CNN reagerede Starbucks i første omgang med en erklæring, der fordømte Hamas’ handlinger og tog afstand fra Workers Uniteds udtalelser og synspunkter. Samtidig har Starbucks krævet, at fagforeningen ændrer sit logo, der let kan forveksles med Starbucks officielle varemærke.

I Danmark har mindst 4 McDonald’s-restauranter været udsat for angreb, der kobles til krigen mellem Israel og Hamas. Også Føtex-butikker har haft besøg af Israel-kritiske demonstranter.

Det bemærkelsesværdige er, at både McDonald’s og Føtex ikke er indstillet på at tale om angrebene. Natten til søndag blev størstedelen af ruderne på McDonald’s-restauranten i Tilst smadret, men McDonald holder lav profil.

I tre af burgerrestauranterne er der blevet lukket rotter og mus ud. På en video delt på det sociale medie Tiktok kan man se en person komme ind på en McDonald’s i Odensebydelen Vollsmose med en kasse med rotter, som bliver smidt ud på gulvet.

Noget tilsvarende er hændt på McDonald’s i Glostrup og i Slagelse.

McDonald’s har været kritiseret i den arabiske verden, efter at en franchiseafdeling af McDonald’s i Israel annoncerede, at den ville give gratis måltider til israelske soldater, betjente og borgere. Det skete efter Hamas’ terrorangreb den 7. oktober, der kostede over 1.400 israelere livet.

Siden har der været beretninger om kast af rotter og mus på McDonald’s restauranter i Danmark, Storbritannien og andre steder – bl.a. mus malet i Palæstinas flags farver.

Føtex på Mimers Plads i København har været udsat for en aktion begået af pro-palæstinensere, som har sat ”Boykot Israel”-klistermærker på varer produceret i Israel.

Fælles for McDonald’s og Føtex er, at de ikke ønsker opmærksomhed omkring episoderne. Samtlige spørgsmål bliver således besvaret med tavshed.

McDonald’s restauranterne bliver drevet af individuelle franchisetagere. Flere oplyser, at det er besluttet, at alle pressehenvendelser om angrebene skal besvares af den øverste ledelse. Herfra ønsker man ikke at svare på, om burgerkæden fordømmer angrebene.

”Vi har ikke andre kommentarer end at bekræfte hændelserne, og at de er meldt til politiet”, oplyser burgerkædens danske presseafdeling til Jyllands-Posten.

Samme model – tavshed – har man valgt i Salling Group, der ejer Føtex-butikkerne: ”Det er en sag, der kalder på mange følelser, og derfor håndterer vi sagen praktisk og lokalt”, oplyser Henrik Vinther Olesen, kommunikationschef i Salling Group til Jyllands-Posten.

Hamas supporters attack a Starbucks after learning that its founder, Howard Schultz, is a Ashkenazi Jew. pic.twitter.com/mjrib05qY4

— @amuse (@amuse) December 12, 2023

Administrationen i Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri af EU’s enormt komplicerede og hele tiden ændrede landbrugsstøtte på over 9 milliarder kroner til de cirka 35.000 landbrugere, som årligt modtager landbrugsstøtte, har længe været nødlidende og et eksempel på vaskeægte skandaløs offentlig forvaltning.

Skandale på skandale

Ministeriet stod også centralt i skandalerne omkring aflivningen af alle mink og udtagningen af lavbundsjorder, hvor der er realiseret forsvindende få af de planlagte 100.000 ha.

Skandalerne omkring ministeriet og flere fejlslagne it-projekter til mange millioner har indgået i normalbilledet af Fødevareministeriet i efterhånden mange år. I bare de seneste år, har Rigsrevisionen og Statsrevisorerne ved adskillige lejligheder udtalt kritik.

I 2019 havde Rigsrevisionen og Statsrevisorerne en række konkrete kritikpunkter af forløbet omkring konkurrenceudsættelsen af den forskningsbaserede myndighedsbetjening på veterinærområdet.

I 2020 kritiserede Statsrevisorerne Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri for ikke at have sikret en korrekt forvaltning af tilskud til landbrugere. Udover konsekvenserne for landmændene indebar den kritisable forvaltning risiko for uregelmæssigheder, omgåelser og efterfølgende underkendelser fra EuropaKommissionen og dermed tilbagebetaling af EU-støtte.

Mink-skandalen kostede Fødevareminister Mogens Jensen posten, og den ansvarlige departementschef, Henrik Studsgaard forlod staten inden han kunne få sine forhold afklaret ved en tjenestemandssag.

Værre end mange troede!

Mens skiftende ministre har tumlet rundt med medieprojekter vedrørende madspild, kostråd og dyretransporter har det været almindelig kendt, at det sejlede i Fødevareministeriet, men det er åbenbart langt værre end mange troede!

Fødevareministeriet søger hele to kontorchefer til koncernøkonomi-enheden, som skal varetage den overordnede udgifts- og aktivitetsstyringen på ministerområdet gennem løbende, systematiske udgiftsopfølgninger på såvel driftsområdet som på ministeriets tilskudsøkonomi, der bærer præg af høj kompleksitet. Der er desuden behov for forbedring af styringen af større IT-projekter.

Hvordan nogle kan tro, at Fødevareministeriet, nogensinde vil være i stand til at administrere klimaafgifter på landbrugets biologiske processer, er helt uforståeligt.

COP28-aftalen den 13. december 2023 er den første vedtagne COP-aftale, der nævner fossile brændsler og kernekraft.

Fossile brændsler

Da det stod klart, at ”udfasning” (”phase-out”) af fossile brændsler ikke kunne opnå flertal, foreslog Norge formuleringen ”omstilling væk fra fossile brændsler i energisystemerne” (”transitioning away from fossil fuels”) for at sikre en nettonul-udledning i 2050.

Det er dog ikke noget, som landene er juridisk forpligtet til, men den tidligere vage formulering om at landene kunne (”could”) blev ændret til at landene opfordres (“calls on”) til klimapolitiske handlinger, herunder “transitioning away from fossil fuels in energy systems, in a just, orderly and equitable manner, accelerating action in this critical decade, so as to achieve net zero by 2050 in keeping with the science,” og de øvrige klimapolitiske handlinger, der er nævnt i aftalen. Herunder en tredobling af vedvarende energi og fordobling af energieffektiviteten i 2030.

De 8 konkrete klimatiltag, herunder 0- og lavemissionsteknologier (Accelerating zero- and low-emission technologies, including, inter alia, renewables, nuclear, abatement and removal technologies such as carbon capture and utilization and storage, particularly in hard-to-abate sectors, and low-carbon hydrogen production), som landene opfordres til at implementere “in a just, orderly and equitable manner” under hensyntagen til landenes forskellige omstændigheder, forudsætninger og tilgange, er følgende:

Nationale klimahandlingsplaner, NDC’er

Aftalen skal danne grundlag for, at verdens lande skal opdatere deres nationale klimahandlingsplaner (NDC’er – nationalt bestemte bidrag) over de næste 2 år, hvor COP29 afholdes i Aserbajdsjan og COP30 i Brasilien.

Adaptation

I COP28-terksten understreges behovet for at landene udvikler planer for tilpasningen til klimaændringer samt behovet for finansiel bistand til udviklingslandene.

Finansiering

I tekstdelen om finansiering understreges behovet for finansiel bistand fra de rige lande til udviklingslandene. Ikke mindst fra den Globale Syd-gruppe har man understreget behovet for mindst fordobling af finansieringen af adaptation fra niveauet i 2019 til 2025.

EU-Kommissionen åbner nu op for at udbetale indefrosne penge til Viktor Orbán og Ungarns regering.

Nyhedssitet Politico Europe skriver tirsdag den 12. december 2023, at EU-Kommissionen ventes at “kapitulere” og træffe beslutning om udbetaling af ti milliarder euro i EU-støtte til Ungarn.

Midlerne har været indefrosset på grund af bekymringer om korruption og manglende efterlevelse af retsstatsprincipper.

Åbenbart anser EU-Kommissionen nu problemerne for at være i det mindste delvist håndteret.

Afpresning ?

Det faktum, at EU-Kommissionens beslutningen kommer netop ny giver anledning til hævede øjenbryn.

Torsdag den 14. december afholdes det sidste og afgørende EU-topmøde i Bruxelles, hvor det skal afgøres, om der kan indledes optagelsesforhandlinger med Ukraine og ydes landet langsigtet økonomisk støtte.

Indtil sidste øjeblik er det uklart, om det vil være muligt at træffe beslutningen, der kræver enstemmighed.  Ungarn og dets premierminister Viktor Orbán har hidtil højt og tydeligt sagt nej.

Møde mellem Orbán og Zelenskyy i Buenos Aires

I forbindelse med indsættelse af den nye argentinske præsident, Javier Milei, den 10. december 2023, havde Viktor Orbán og Ukraines præsident, Volodomyr Zelenskyy, lejlighed til en kort meningsudveksling.

Netop som den polske regering er ved at blive erstattet af en koalition af mere EU-venlige partier, har landets forfatningsdomstol afsagt en kontroversiel dom: EU-Domstolens præjudicielle afgørelser om bøder til Polen dømmes ulovlige!

Det polske nationalkonservative, kristendemokratiske og højrepopulistiske politiske parti PiS (Lov og Retfærdighed – Prawo i Sprawiedliwość) har siddet ved magten i Polen siden 2015.

Partiet blev ved valget i oktober 2019 med 198 pladser i Sejmen og 48 pladser i Senatet det største politiske parti i det polske parlament.

Partiet blev stiftet i 2001 af tvillingerne Lech og Jarosław Kaczyński – Jarosław Kaczyńskis er fortsat den suveræne leder af PiS!

Præsidentens rolle

Ved præsidentvalget i juli 2020 blev den socialkonservative Andrzej Duda, der bakkes op af regeringspartiet PiS, genvalgt med 51,2 procent af stemmerne mod den liberale Warszawa-borgmester Rafal Trzaskowskis 48,8 procent.

Selvom PiS ved parlamentsvalget søndag den 15. oktober igen blev Polens største parti med knap 37 pct. af stemmerne opnåede partiet sammen med støttepartiet, det yderliggående højreparti Konfederacja, kun knap 200 af parlamentets 460 pladser. Det er imidlertid klart mindre end de 248 pladser, som oppositionskoalitionen opnåede ved valget.

Polens hidtidige premierminister Mateusz Morawiecki blev imidlertid efter valget – som leder af det største parti – af præsident Duda bedt om at danne regering, og det gjorde han.

Mistillid

Denne interim-regering måtte imidlertid mandag den 11. december 2023 i det polske parlaments underhus, Sejmen, indkassere et mistillidsvotum, og der ventes derfor i løbet af kort tid dannet en ny regering under ledelse af Donald Tusk, der står i spidsen for Civic Coalition (KO), Tredje Vej (Polska 2050 og det gamle, liberale bondeparti PSL) og Lewica (New Left).

Selvom en ny Tusk-regering forventes at prioritere genoprettelsen af positive forbindelser med EU, bliver det ikke let.

Med forfatningsdomstolens afgørelse mandag eskalerede domstolen nemlig yderligere et langvarigt juridisk slagsmål med EU. Den Europæiske Unions Domstol (EU-Domstolen) har afsagt præjudicielle kendelser, der pålægger Polen bøder i flere tvister. Men forfatningsdomstolen har nu afgjort, at disse EU-afgørelser er i strid med Polens forfatning.

Forfatningsdomstolen i Warszawa henviser til, at Domstolen allerede i 2021 udtalte, at EU-retten kun finder anvendelse på visse begrænsede områder, og at den polske forfatning ellers har forrang for EU-retten.

Konflikten mellem Polen og EU om Rule of Law

Den historiske baggrund er vigtig, når den verserende kontrovers mellem Polen og EU skal vurderes.

I den største del af det 20. århundrede afløste fascister, nazister og kommunister hinanden i det, der i dag er Polen; mennesker blev myrdet, grænser flyttet. I mere end 100 år, frem til 1918, eksisterede Polen end ikke, fordi det var delt mellem Rusland, Preussen og Østrig. Warszawa blev et storhertugdømme under Napoleon.

Polakker har altså, også historisk betinget, ganske fintfølende sensorer, når andre forsøger at blande sig i deres indre anliggender.

EU-Domstolen

Allerede i 2017 indledte EU en såkaldt paragraf syv-sag om traktatbrud mod Polen. Årsagen var polske retsreformer, som ifølge EU-Domstolen underminerer retsstaten og magtens tredeling ved at give regeringen politisk kontrol over domstolene.

EU-domstolen fastslog i en dom fra den 2. marts 2021, at europæisk ret kan tvinge medlemsstater til at ignorere enkelte forskrifter i national ret, hvis de er i strid med europæisk ret – det gælder også forfatningsretlige spørgsmål.

I Polens tilfælde medførte EU-dommen også, at den måde, den polske Forfatningsdomstol er blevet sammensat på – udpeget af PiS-regeringen – ikke efter EU-Domstolens opfattelse var legitim.

EU-domstolen forsøgte således at tvinge den polske regering til at droppe sin yderst omstridte justitsreform, og herunder en ny disciplinærinstans, som ifølge EU-myndighederne kan lægge politisk pres på dommerne i landets retsinstanser.

Polen og EU har også været uenige om deres respektive syn på homoseksuelles rettigheder. Tilbage i 2021 indledte EU’s advokater en sag mod Polen, efter at nogle af landets regioner og kommuner erklærede sig “LGBT-ideologifrie zoner”.‎

PiS-regeringen protesterede

Den daværende PiS-premierminister, Mateusz Morawiecki, bad Forfatningsdomstolen i Polen om at vurdere EU-dommen.

Torsdag den 7. oktober 2021 blev Forfatningsdomstolens opfattelse offentliggjort. Med en 12-til-2 afstemning, vurderede den polske forfatningsdomstol at EU har overskredet sin kompetence og derfor ikke kunne tilsidesætte love i de enkelte medlemslande.

Præsidenten for Forfatningsdomstolen, Julia Przyłebska, sagde efter afgørelsen: ”EU-institutionerne handler uden for rammerne af de beføjelser, som Polen har tildelt dem ved tiltrædelsen af traktaten”.

Regeringschefen Jarosław Kaczyński, sagde umiddelbart efter afgørelsen: ”Den højeste lov i Polen er forfatningen, som EU’s retsakter naturligvis også er underlagt”.

Polen har dermed på bestemte områder afvist EU-traktatens forrang over for polsk grundlov og EU-rettens forrang overfor polske love.

De videregående konsekvenser kan være, at der er opstået tvivl om Polens opbakning til artikel 1 og artikel 19 i EU-traktaten. Artikel 1 drejer sig om, hvorvidt EU-landene altid skal gå efter at blive knyttet tættere i en proces “hen imod en stadig snævrere union mellem de europæiske folk”, og artikel 19, hvor det fastslås, at det er EU-Domstolen, der træffer afgørelse i henhold til traktaterne, fortolker EU-retten, afgør gyldigheden af retsakter vedtaget af EU-institutionerne og sikrer, at traktaten respekteres i hele EU.

Tyskland har anfægtet EU-Domstolen

PiS har gentagne gange henvist til, at konflikten mellem national og europæisk lovgivning ikke er enestående. Den tyske forfatningsdomstol har således kritiseret Den Europæiske Centralbank for at overskride sit mandat ved at optage lån til den genopretningsfond, som skal hjælpe medlemslandene med at komme på ret køl efter Coronapandemien.

I Tyskland bemærkede den tidligere tyske justitsminister Katarina Barley, at: “You can’t compare it [the German case] to the Polish tribunal’s verdict. German judges in their ruling underlined the primacy of EU law over national law several times. Their verdict specifically concerned regulation of the European Central Bank”.

Danmark har også udfordret EU-rettens forrang

At en national domstol må kontrollere om EU-institutioner overskrider sine beføjelser burde ikke i Danmark komme som en overraskelse. Efter dansk forfatningsret ligger det ganske klart, at EU ikke med bindende virkning for danske myndigheder og institutioner kan lovgive på en måde, der ville være i strid med den danske grundlov.

EU kan heller ikke tiltage sig kompetence, der ikke er overladt til EU via tiltrædelsesloven af 1972 (som senere er ændret flere gange).

EU-rettens forrang for national lovgivning beror på mindst 2 forhold: 1) Har den pågældende EU-institution kompetence til at udstede retsakten, og 2) EU-retsakten bygger på en anvendelse af Traktaten, der ligger inden for det pågældende medlemslands suverænitetsafgivelse.

Maastricht-sagen

Højesteret i Danmark har således i forbindelse med den såkaldte grundlovssag eller Maastricht-sag fra 1990erne fastslået, at danske domstole ikke kan fratages retten til at prøve loves grundlovsmæssighed, og at domstolene dermed ikke kan fratages adgangen til at prøve spørgsmål om, hvorvidt en EF-retsakt overskrider grænserne for den ved tiltrædelsesloven foretagne suverænitetsafgivelse:

”Højesteret finder imidlertid, at det følger af bestemthedskravet i grundlovens § 20, stk. 1, sammenholdt med danske domstoles adgang til at prøve loves grundlovsmæssighed, at domstolene ikke kan fratages adgangen til at prøve spørgsmål om, hvorvidt en EF-retsakt overskrider grænserne for den ved tiltrædelsesloven foretagne suverænitetsafgivelse. Danske domstole må derfor anse en EF-retsakt for uanvendelig i Danmark, hvis der skulle opstå den ekstraordinære situation, at det med den fornødne sikkerhed kan fastslås, at en EF-retsakt, der er opretholdt af EF-domstolen, bygger på en anvendelse af Traktaten, der ligger uden for suverænitetsafgivelsen ifølge tiltrædelsesloven. Tilsvarende gælder med hensyn til fællesskabsretlige regler og retsprincipper, som beror på EF-domstolens praksis.”

Spørgsmålet var om tiltrædelse af Maastricht-traktaten ville forudsætte en grundlovsændring.

Dette blev afvist af regeringen, idet man fandt fornøden hjemmel i grundlovens paragraf 20 om suverænitetsafgivelse i begrænset omfang. Dette tiltrådte Højesteret, men Højesteret gjorde det samtidig klart, at det hermed også – ud fra et juridisk set ganske logisk ræsonnement – er givet, at grundloven står over EU-lovgivning.

Danske domstole må derfor anse en EF-retsakt for uanvendelig i Danmark, hvis der skulle opstå den situation, at det med den fornødne sikkerhed kan fastslås, at en EF-retsakt, der er opretholdt af EU-domstolen, bygger på en anvendelse af Traktaten, der ligger uden for suverænitetsafgivelsen ifølge tiltrædelsesloven. Tilsvarende gælder med hensyn til fællesskabsretlige regler og retsprincipper, som beror på EU-domstolens praksis.

Ajos-sagen

Højesterets holdning kom også på bordet i en sag fra 2016, hvor en afgørelse fra EU-Domstolen blev underkendt.

Det skete i den såkaldte Ajos-sag, hvor Vejle-virksomheden Ajos fyrede en medarbejder. Eftersom han var 60 år, kunne han få sin arbejdsgiverpension. Og så, mente Ajos, kunne man slippe for at betale fratrædelsesgodtgørelsen på tre måneders løn.

Men eftersom medarbejderen fik job et andet sted og altså blev på arbejdsmarkedet, fik han ikke pensionen. Derfor krævede han i stedet godtgørelsen.

Set fra EU-Domstolen var der tale om aldersdiskrimination, og derfor sagde den, at Ajos skulle betale den ansatte. Men det blev underkendt af Højesteret.

EU-ret/dansk ret

Forholdet mellem EU-retten og dansk ret reguleres af tiltrædelsesloven af 1972 med senere ændringer og selvom der som udgangspunkt gælder et princip om EU-rettens forrang, er denne forrang statsretligt set en følge af tiltrædelsesloven og ikke af EU-retten.

Generelt formuleret er den danske forståelse således, at EU-retten har forrang, hvis vi har afgivet suverænitet til EU efter Grundlovens paragraf 20. Hvis det ikke er tilfældet, har EU-retten ikke forrang.

Søndag den 10. december 2023 blev Javier Milei i Buenos Aires indsat som præsident i Argentina. Indsættelsen blev overværet af repræsentanter fra alverdens lande. Fra Europa med den spanske konge i spidsen.

Medierne har foreviget, at Ukraines præsident Volodomyr Zelenskyy under indsættelsen havde en meningsudveksling med Ungarns præsident, Viktor Orbán.

På trods af den betydelige internationale interesse for den politiske og økonomiske kurs præsident Mileai vil følge, var der fra Danmark ikke deltagelse fra hverken Kongehuset, regeringen eller andre officielle repræsentanter i indsættelsesceremonien.

Dronningen i Argentina

Det var anderledes, da Udenrigsministeriet i 2019 lokkede Dronningen til at aflægge et statsbesøg i Argentina.

Selvom Argentina i årevis havde vaklet på randen af statsbankerot, lokkede det danske udenrigsministerium desuagtet i marts 2019 dronningen og kronprinsen sammen med 30 danske virksomheder til et besøg i Argentina. Dispositionen var motiveret af et påstået økonomisk samhandelspotentiale, men allerede dengang helt uforståeligt.

Udenrigsministeriets dårlige jugement havde måske mere sin baggrund i historien end i en nøgtern analyse af de aktuelle økonomiske muligheder.

Det må medgives lakskoene og blåfrakkerne i udenrigsministeriet, at Argentina faktisk tidligere – i starten af 1900-tallet! – var et af verdens rigeste målt på BNP per indbygger. Men i de seneste 100 år har Argentina haft en række gældskriser som følge af dårlig økonomisk og politisk styring.

Argentina har i realiteten været bankerot i de sidste 20 år, og det er svært at se hvorfor Dronningen skulle lokkes på den galej – endsige øjne danske kommercielle interesser i det maleriske fallitbo.

Den danske ambassade i Argentina blev da også lukket i 2021.

PISA-undersøgelsen viser, at de 15-årige elevers færdigheder er faldet i matematik og læsning siden den seneste undersøgelse i 2018.

Det samme mønster går igen i vores nordiske nabolande, hvor tilbagegangen er på niveau med eller større end den danske.

Ifølge Berlingske Tidende har undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) givet udtryk for, at faldet i færdigheder muligvis skyldes ”coronanedlukningen”.

De svenske skoler lukkede imidlertid ikke ned under corona, men alligevel har de svenske elever oplevet et større fald i deres færdigheder inden for matematik og læsning.

Ifølge forfatterne til PISA-undersøgelsen kan ”demografiske ændringer” have en betydning for det generelle fald i færdighederne. Et uafklaret spørgsmål er, hvordan indvandringen på lang sigt påvirker undersøgelsen.

”Vi kan se i tallene, at elever med indvandrerbaggrund klarer sig markant dårligere end elever med dansk oprindelse. Det samme mønster går igen i vores nordiske nabolande. Hvis antallet og andelen af elever med den baggrund stiger, så vil det påvirke resultatet i en negativ retning,” siger seniorforsker Vibeke Tornhøj Christensen fra VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd), der er ansvarlig for den danske del af PISA-undersøgelsen.

Europæisk tendens

PISA-undersøgelsen dokumenterer land for land i Europa, at elever med indvandrer- og efterkommerbaggrund klarer sig markant dårligere end elever med oprindelse i det land, hvor testen foretages. I alle vesteuropæiske lande er andelen af elever med indvandrer- og efterkommerbaggrund vokset siden de første PISA-undersøgelser i 2000.

Sverige

I Sverige har Pisa-undersøgelsen givet anledning til et forslag om at forbyde mobiltelefoner i svenske skoler.

Ifølge formanden for de svenske lærere, Åsa Fahlén, er et forbud mod mobiltelefoner i folkeskolen for så vidt en god foranstaltning, men hvis det er det eneste, politikerne kan finde på efter den dystre læsning af Sveriges resultater i PISA-undersøgelsen, svarer det til ”et plaster på en overskåret halspulsåre”.

Som tidligere år viser PISA-resultaterne at det største problem i svenske skoler er forskellene mellem forskellige grupper af elever, siger Åsa Fahlén. Hvis problemet er, at skolerne ikke formår at kompensere for de eventuelle svagere forudsætninger hos elever med indvandrer- og efterkommerbaggrund, vil det kræve en langt større indsats end et mobilforbud for at rette op på ulighederne.

Ifølge lærerformanden har kommunerne ikke penge nok, og de skærer ovenikøbet ned. Mange kommuner har det åbenlyst svært ved at håndtere opgaven med at kompensere for forskellene i elevernes baggrund.

Åsa Fahlén mener derfor, at politikerne bør gøre en større indsats for at sikre, at lærerne har mere tid til forberedelse og opfølgning, og at de har det rigtige antal elever i deres klasse.

Det blev mildest talt en kort tid som ligestillings- og digitaliseringsminister for erhvervskvinden Mia Wagner, da hun, på grund af helbredsproblemer, torsdag den 7. december 2023 trak sig efter 14 dage i jobbet, hvoraf de seks var reelle arbejdsdage.

Efter reglerne Mia Wagner får seks måneders eftervederlag, svarende til omkring 700.000 kr.

Med den ultrakorte ministertid nåede Mia Wagner imidlertid ikke, som tidligere kortlivede ministre, at optjene ret til ministerpension.

Jan Sjursen

Da Poul Nyrup Rasmussen efter Tamilsagen den 25. januar 1993 med tydelig reference til Poul Schlüters såkaldte Firkløverregering (1982-88) dannede den såkaldte Rødkløverregering, var det med deltagelse af Kristeligt Folkeparti (sammen med Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Centrum-Demokraterne). Kristeligt Folkeparti var det mindste parti i koalitionen med kun 2 ministerposter: Partiets formand, Jann Sjursen, som Energiminister, og Flemming Kofod-Svendsen som Boligminister og Minister for nordisk samarbejde og Østersøspørgsmål.

Ligesom Venstre er klemt i den nuværende SMV-regering havde Kristeligt Folkeparti det svært i Rødkløverregeringen. Socialdemokratiet, der havde stærke synspunkter på både energi- og boligpolitik, og på en række af Kristeligt Folkepartis traditionelle mærkesager, afholdt sig ikke fra på den mest brutale måde at vride armen om på de kristelige. Partiets overvejende borgerlige bagland i Ringkøbing og omegn var langt fra begejstrede og kritikken rettede sig ikke mindst mod partiets 29-årige formand, Jann Sjursen.

En uheldig sag om Jann Sjursens ministerbil bidrog til kritikken og tiden er måske inde til en tilståelse:

Energiministeriets ministerbil havde nået en alder og km-stand, der efter de daværende finansministerielle regler tillod udskiftning. Dialogen om erstatningen foregik mellem energiminister Jann Sjursen (formand for Kristeligt Folkeparti og i øvrigt boende i Næstved) og ministerchaufføren. Ministerchaufføren havde en stærk præference for en stor bil, som forhandleren havde tilbudt til en pris, der ved forskellige kunstgreb var presset ned under den finansministerielle beløbsgrænse. Der stod ingenlunde Mercedes eller andet på Jann Sjursens ønskeliste – tværtimod gjorde han modstand, og talte endda om en lille, energivenlig bil – forskellige modeller, herunder en 2CV blev nævnt. Ministerchaufføren kom ingen vegne og gik i sin kvide til undertegnede, der var departementschef i Energiministeriet. Jeg tog sagen op med ministeren og foreholdt ham i indtrængende vendinger, at ministerbilen måtte betragtes som et rullende kontor, som han måtte forvente at tilbringe mange timer i. Traditionen, ministerchaufførernes forventninger og de finansministerielle regler tilsagde desuden en vis standard, som det ikke tilkom en ny og ung minister at tilsidesætte. Mit afgørende argument over for Jann Sjursen var, at tanken om en ministerbil i 2CV-klassen ville blive opfattet som en ukollegial handling og at eventuel goodwill ville være på de andre ministres bekostning. Det må betænkes, at Jann Sjursen på daværende tidspunkt var 29 år gammel og ganske lydhør for ministeriets rådgivning.

Det endte som bekendt med, at ministerchaufføren som følge af min intervention fik sin vilje og der blev anskaffet en meget stor Mercedes med et benzinforbrug – viste det sig – der oversteg alle andre ministerbiler.

Ekstra Bladet forfulgte sagen – og Jann Sjursen, der ellers stod for bæredygtighed og klimabevidsthed blev udsat for ganske heftig kritik.

Jeg måtte selvfølgelig over for Jann Sjursen beklage – ikke blokeringen for en 2CV-løsning, men at jeg ikke havde anbefalet en lidt mindre prangende ministerbil.

Burde Kristeligt Folkeparti i 1994 have forladt regeringen?

Der var aldrig tale om, at Jann Sjursen ligesom Jakob Ellemann-Jensen skulle træde tilbage, men sagen bidrog således til det grundlæggende problem: At Kristeligt Folkeparti var klemt i regeringen. En nøgtern analyse allerede i begyndelsen af 1994 ville have vist, at Kristeligt Folkeparti ville have haft langt bedre muligheder for at positionere sig selv uden for regeringen end mast af Poul Nyrup Rasmussen og de andre socialdemokrater.

Kristeligt Folkeparti gjorde ikke noget, og ved Folketingsvalget onsdag den 21. september 1994 blev partiet udraderet.

Tiden, der fulgte

Den 20. oktober 2023 kunne tidligere MF og energiminister Jann Sjursen fejre ikke kun sin 60-års fødselsdag, men også 30 år på pension.

Jann Sjursen, der var energiminister i fra januar 1993 til september 1994, har siden han som 30-årig fratrådte som minister den 28. september 1994 været berettiget til ministerpension, der årligt (i 1995 iflg. L42) udgjorde 212.665 kr.

Paradoksalt nok var Jann Sjursen 2020-22 formand for Rådet for Socialt Udsatte.

Loven om vederlag og pension m.v. for ministre blev ændret i 1995, så tidligere ministre tidligst kan oppebære ministerpension når de fylder 60.

Bør Venstre træde ud af regeringen?

Venstre nuværende situation minder meget om den klemme, Kristeligt Folkeparti i 1994 befandt sig i: Venstre er klemt i SMV-regeringen. Partiet indtrådte i regering uden varsel til baglandets store overraskelse, og Venstre står nu i meningsmålingerne så ringe, at Venstres hovedbestyrelsen meget snart må erkende, at partiet har bedre mulighed for at positionere sig selv uden for regeringen end mast mellem Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen.

Jakob Ellemann-Jensen

Jakob Ellemann-Jensen er umiddelbart berettiget til eftervederlag som medlem af Folketinget og som minister. Hans tid som Miljø- og fødevareminister (2. maj 2018 – 27. juni 2019) og Vicestatsminister, forsvarsminister og økonomiminister (15. december 2022 – 23. oktober 2023) betyder, at Jakob Ellemann-Jensen nåede være minister to år og fire dage. Derfor er han fra folkepensionsalderen berettiget til en ministerpension, der årligt (i 2017-niveau) udgør 123.411,54 kr.

Ved at vente med at meddele sin afgang til mandag efter efterårsferien – frem for at gå af lige før efterårsferien – sikrede Jakob Ellemann-Jensen sig solid pensionsstigning på knap 45.000 kr. om året.