I november 2023 måtte fødevareminister Jacob Jensen gå den tunge gang til Folketingets Finansudvalg og Miljø- og Fødevareudvalget og bekende, at danske landmænd og landdistrikter formentlig kommer til at gå glip af 1,6 milliarder kroner i EU-tilskud, fordi det ikke er lykkedes Fødevareministeriet at finde afløb for beløbet, som er en del af budgetrammen for Landdistriktsprogrammet 2014-2022. Midlerne skal hjemtages fra EU inden udgangen af 2025, og midlerne kan først hjemtages efter, at tilskudsberettigede projekter er realiseret, og tilskudsmidlerne er udbetalt. Det ser ikke ud til at ville ske, og så går pengene tilbage i EU-kassen.

Til Folketingets udvalg forklarer Jacob Jensen, at “Den større manglende hjemtagning skyldes især, at udbetalinger til lavbunds- og vådområdeprojekter forventes lavere end tidligere antaget. Grunden til dette er, at projekterne er længere tid om at blive gennemført end hidtil antaget. Derudover kan der konstateres en højere andel af annullerede tilsagn på særligt miljø- og klimateknologiområdet og forventes lavere søgning af en række ordninger. Endelig har en regnskabsfejl i Landbrugsstyrelsen medvirket til en underestimering af hjemtagningsudfordringen”.

En supplerende forklaring fremgår af en pressemeddelelse, hvor minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Jacob Jensen tilstår, at kun 187 ud af 100.000 hektar lavbundsjord er udtaget.

I Landbrugsaftalen fra den 4. oktober 2021 fastsatte partierne bag aftalen en ambition om at udtage 100.000 hektar lavbund i 2030.

Selvom ministeren erkender, at udtagningen af lavbundsjorder, er helt afgørende i den grønne omstilling af landbruget er der opbygget en administration, der involverer flere forskellige ordninger hos henholdsvis Landbrugsstyrelsen, Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen.

Jacob Jensen er klar over, at ”udtagning af lavbundsjorder er drønsvært” og derfor er der kun 187 ha af målsætningen på 100.000 ha realiseret, mens projekter omfattende 38.441 ha er under behandling i den kafkaske myndighedsjungle.

Fødevareminister Jacob Jensen har desuden fremhævet, at det bidrager til problemet, at man i den forrige regeringsperiode overførte midler fra puljen af midler til den direkte landbrugsstøtte til Landdistriktsprogrammet 2014-2022. De ubrugte midler på 1,6 mia. kr. kunne således uden problemer have været fordelt til danske landmænd i direkte hektar-støtte.

Sagen kan således ses som endnu et eksempel på at skiftende danske regeringer ikke har evnet at udnytte de muligheder, der ligger i EU-programmer, som Danmark som netto-bidragyder er med til at finansiere.

Radio4 har forud for et samråd den 24.januar 2024, som Folketinget har indkaldt fødevareminister Jacob Jensen til, repeteret skandalen. Det må forventes at Jacob Jensen står til spanking fra både højre og venstre side i det politiske spektrum. Spørgsmålet er om det er betryggende, at ansvaret for hjemtagelsen af EU-midler ligger i hænderne på en minister og en Landbrugsstyrelse, der tydeligvis ikke magter at forvalte danske interesser på betryggende vis?

Mens Danmarks Radio beredvilligt rapporterer fra ”kæmpedemonstrationer” i København, der sigter på, at få danske politikere til at lægge mere pres på Israel, kæmper Israel for sin eksistens på 2 fronter – i Gaza mod Hamas og på den anden front mod Hizbollah i Libanon. Usikkerheden ved den nordlige grænse, har betydet at mere end 60.000 israelere er evakuerede af frygt for Hizbollahs missiler.

I sidste uge fik den israelske hær (IDF) med et droneangreb i Beirut ram på den politiske leder af Hamas på Vestbredden, Salah al-Arouri. At Al-Arouri befandt sig i Beirut var endnu et eksempel på de tætte forbindelser mellem terrororganisationerne Hamas og Hizbollah.

Mandag den 8. januar 2024 fik den israelske hær (IDF) ram på den øverstkommanderende for Hizbollah i det sydlige Libanon, Wissam al-Tawil.

Lederen af Hizbollahs Radwan-enhed, der er en elitespecialoperationsstyrke, der er kendt for sine bestræbelser på at infiltrere Israel, blev dræbt i den libanesiske landsby Khirbet Selm, omkring 14 km fra grænsen mellem Israel og Libanon. Mindst syv andre Hizbollah-medlemmer blev dræbt i weekenden i en række israelske angreb rettet mod Radwan-infrastruktur, sagde IDF søndag.

Internationalt har der været bestræbelser fra bl.a. Frankrig og USA på at få Hizbollah til at flytte sine Radwan-styrker nord for Litani-floden og derfor længere væk fra den israelske grænse.

IDF’s stabschef, generalløjtnant Herzl Halevi, har udtalt, at Israel ville starte “endnu en krig” mod Hizbollah, hvis dialog og målrettede angreb ikke er nok til at skubbe Radwan-enheden tilbage og genoprette sikkerheden ved Israels nordlige grænse.

Et israelsk kampfly udførte allerede mandag en “række angreb” mod Hizbollahs infrastruktur efter et Hizbollah-angreb lørdag på Northern Air Control Unit, en IDF-base på Mount Meron.

Spørgsmålet er hvordan Hizbollah vil reagere? Hizbollah er næppe interesseret i en fuldskalakrig, dels fordi der ikke er opbakning i Libanons sunnimuslimske og kristne grupperinger, der udgør mere end halvdelen af befolkningen, dels fordi Irans ledelse ikke anser det for formålstjenligt at angribe Israel. USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, lod allerede i oktober forstå, at et fuldtonet angreb på Israel vil udløse en amerikansk militær reaktion – det er ikke tilfældigt, at USA har et hangarskib og et kontingent på et par tusind marineinfanterister ankret op ud for Libanons kystlinje.

Alligevel er situationen bekymrende. “Dette er en konflikt, der let kan metastasere,” advarede USA’s udenrigsminister Antony Blinken under sin fjerde diplomatiske rejse til Mellemøsten, siden Hamas angreb Israel den 7. oktober. Blinken holdt samtaler i De Forenede Arabiske Emirater og Saudi-Arabien mandag, før han mandag den 8. januar fløj til Israel for at diskutere den aktuelle krigsindsats, manglen på humanitær bistand i Gaza, stigende spændinger på Vestbredden og eskalerende angreb langs grænsen mellem Israel og Libanon.

Samtidig indledte Israel mandag den næste fase af sin krig mod Hamas i Gaza. Ifølge IDF’s talsmand sigter Israel mod at bruge færre landtropper og luftangreb som en del af en mindre intens kampstrategi, der primært vil fokusere på at styrke Israels grænseforsvar.

I det centrale og sydlige Gaza beskyldte de palæstinensiske myndigheder imidlertid Israel for fortsatte kraftige bombardementer. Mere end 22.000 palæstinensere er blevet dræbt, siden krigen begyndte for tre måneder siden.

I en pressemeddelelse fra JP/Politikens Hus den 8. januar 2024 oplyses det, at Marchen Neel Gjertsen er udpeget som ny ansvarshavende chefredaktør på Jyllands-Posten.

Udnævnelsen, der bekræfter at JP/Politikens Hus er mere Politiken end Jyllands-Posten, fem måneder efter at Jacob Nybroe i august sidste år stoppede i avisens øverste redaktionelle job. Siden da har 38-årige Marchen Neel Gjertsen været konstitueret chefredaktør.

Da Jacob Nybroe stoppede, og Marchen Neel Gjertsen blev chefredaktør, kaldte Jacob Nybroe hende for ”en 30-årig hændelse af journalistisk talent” på et medarbejdermøde ifølge finans.dk. Hun blev det første kvindelige medlem af chefredaktionen i Jyllands-Postens 150 år lange historie. Nu er hun også avisens første kvindelige ansvarshavende chefredaktør.

Marchen Neel Gjertsen er uddannet journalist fra SDU i 2010. Før hun blev chefredaktør på Jyllands-Posten, var hun politisk redaktør samme sted.

Chefredaktør Marchen Neel Gjertsen har i øvrigt en fortid som kandidat for Enhedslisten, der er et konglomerat af kommunistiske fraktioner.  Hun optræder på stemmesedlen for Enhedslisten ved kommunalvalget i 2005. Lidt længere oppe på samme stemmeseddel finder man den berygtede islamist Asmaa Abdol-Hamid, der også var opstillet for Liste Ø.

Marchen Neel Gjertsen har også en fortid som medlem af den revolutionære organisation SUF – Socialistisk Ungdomsfront, hvis mål er at omstyrte det danske samfund. I SUF’s medlemsblad fra 2004 optræder Marchen Neel Gjertsen som central kontaktperson for den radikaliserede bevægelse i Odense.

I det venstreradikale svenske medie ”Fria Tidningar” bliver Marchen Neel Gjertsen i 2011 omtalt som ”journalist” hos den venstreorienterede og autonome researchgruppe Redox, der samler informationer og udgiver nyheder og rapporter om den danske højrefløj, og hvis medlemmer blandt andet er dømt for vold og ulovlig hacking af politiske modstandere.

Gjertsen trådte i karakter i sagen om den “Israel-kritiske” RUC-forsker Sune Haugbølle

Jyllands-Posten har taget skridtet at varedeklarere enkelte forskere, så det altid fremgår, at de for eksempel er Israel-kritiske.

Det gælder professor Sune Haugbølle, der underviser og forsker i Mellemøsten på Roskilde Universitet (RUC).

Forskeren var i 2021 var medunderskriver på en opfordring i Politiken om en boykot af Israel til støtte for palæstinensernes kamp.

I Jyllands-Posten er forskeren af chefredaktør Neel Gjertsen anklaget for at ”relativere Hamas’ terrorangreb på Israel den 7. oktober”, og avisen har derfor taget skridtet at varedeklarere alle hans udsagn fremover som ”Israel-kritiske”.

”Israel, der ifølge ham er et apartheidstyre, som han politisk har engageret sig i at bekæmpe. At en dansk underviser og forsker forklarer et koldblodigt terrorangreb som indirekte krigslogik, er forstemmende, og RUC burde øjeblikkeligt reagere,” skrev JP’s chefredaktør Marchen Neel Gjertsen i en leder forleden.

På DR valgte man at tage et lignende skridt mod Haugbølle efter artiklen Gaza er endnu engang omdrejningspunkt i en konflikt: Det er krigslignende tilstande, hvor Haugbølle optræder som ekspert og underskriftsindsamlingen ikke er nævnt.

”Dette burde være fremgået af artiklen, men journalisten var ikke vidende derom. Artiklen er derfor blevet opdateret,” skrev udlandschef Niels Kvale. Alligevel blev de sagesløse seere i TV Avisen torsdag den 26. oktober kl. 21 udsat for den såkaldte uafhængige eksperts mening om krigen mellem Israel og Hamas.

Belgien overtog den 1. januar 2024 formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union. En udfordring er Ungarns premierminister, Viktor Orbán, der har været tung at danse med. Han har blokeret for hjælpen til Ukraine. Måske mere for at få frigivet indefrosset EU-støtte end sympati for Putin og Rusland?

Ungarn overtager den 1. juli 2024 EU-formandskabet og mange gruer for hvad der vil ske når Orbán skal være Ministerrådets talsmand.

Polens nye premierminister, Donald Tusk, er til gengæld hilst velkommen tilbage. Med ha bliver Polen igen et centralt EU-land i stedet for konstante skænderier med Bruxelles. Det kan få store konsekvenser for Ungarn, som længe har kunnet regne med flankestøtte fra Warszawa i sine kampe mod Bruxelles.

Estlands premierminister, Kaja Kallas, er blandt kandidaterne til at afløse Jens Stoltenberg som generalsekretær for NATO. Tiden er på kvindens side som leder, og Kallas er dygtig til at blive set og hørt. Men måske er hun for ufleksibel i sit syn på Rusland – det kunne bane vejen for andre kandidater som hollandske Mark Rutte, lettiske Krisjanis Karins eller endda Mette Frederiksen.

Formanden for Europa-Kommissionen, Ursula von der Leyen, har gode chancer for at fortsætte på posten efter valget til Europa-Parlamentet 6. 9. juni, selvom der også er kritiske røster omkring hendes kontrollerende ledelsesstil.

Formanden for Rådet, Charles Michel, har meddelt at han stiller op til Europa-Parlamentet ved valget i Belgien den 9. juni 2024. Efter planen skulle han under alle omstændigheder været stoppet ved udgangen af november 2024, men hvis han vælges, skal der allerede i juni findes en ny Rådsformand. Det vil i givet fald ske den 27.-28. juni, hvor der afholdes ordinært topmøde i Bruxelles. Spørgsmålet er om Mette Frederiksen kan komme i spil til den post?

I Holland er regeringsdannelsen stadig uafklaret efter parlamentsvalget i november. Vil Dilan Yesilgöz-Zegerius og VVD-partiet danne regering støttet af den yderste højrefløjs Geert Wilders – eller vil det være omvendt?

I Tyskland går der rygter om at forbundskansler Olaf Scholz i løbet af 2024 bliver tvunget til at gå af. Scholz er presset af det dårlige samarbejde i centrum-venstre-regeringskoalition med FDP og Die Grüne, men hertil kommer spekulationer omkring en massiv svindelsag, som begyndte for tre år siden, mens Scholz var finansminister.

Sagen drejer sig om betalingstjenesten Wirecard og dens daværende chef, Jan Marsalek. Scholz er beskyldt for at have ignoreret advarsler om sagen. Svindelsagen udviklede sig til en ren spionthriller, da avisen The Wall Street Journal for nylig kunne fortælle, at Jan Marsalek i årevis har arbejdet som spion for Rusland.

Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, er ikke medlem af EU endnu – men vil gerne ind. Det er meningen, at de formelle medlemskabsforhandlinger skal begynde til foråret, men der er risiko for, at de vil blive forsinket og langvarige. Det meste afhænger selvfølgelig af krigens udvikling: Vil Ukraine overhovedet stadig eksistere – og i så fald på hvilken måde?

Den 1. januar 2025 overtager Polen formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union.

I Berlin afholdes internationale ”Grüne Woche” fra den 19. til den 28. januar 2024.

Den Grønne Uge er en messe for landbrugsprodukter, hvor producenter, marketingfolk og besøgende fra hele verden vil besøge udstillingen af den grønne uge i Berlin. Stedet for den grønne uge er udstillingshallerne under radiotårnet.

Den Grønne Uge regnes som verdens vigtigste messe for landbrug, gartneri og fødevarer. Arrangementet arrangeres af Messe Berlin. Den første grønne uge fandt sted i februar 1926. Dengang havde man 50.000 besøgende. På Grüne Woche i 2020 kom 400,000 mennesker til messeområdet.

Det må forventes, at de demonstrationer tyske landmænd indledte før jul, vil kulminere op til ”Grüne Woche”, hvis landmændenes krav ikke forinden er blevet opfyldt.

Demonstrationerne startede mandag den 18. december 2023, hvor Berlins centrum og området omkring Brandenburger Tor var præget af en massiv traktorprotest med op til 10.000 deltagere, ifølge landmændenes organisation, DBV.

Landmændene protesterer mod at lovede skatte-og afgiftslettelser på traktorer og landbrugsmaskiner foreslås ophævet i forbindelse med den budgetkrise, Tyskland befinder sig i efter at Tysklands forfatningsdomstol annullerede det tidligere budget som værende i strid med forfatningen.

Det betyder omfattende besparelser og at tidligere indførte hjælpeforanstaltninger fjernes.

Joachim Rukwied, formanden for den tyske landboforening, hævder, at fjernelsen af skattelettelsen vil koste tyske landmænd mere end en milliard euro om året, og han annoncerer forstærket modstand fra den 8. januar 2024, hvis forbundsregeringen ikke trækker planerne helt tilbage: “Det bliver en meget varm januar,” sagde Joachim Rukwied ved starten af demonstrationen.

Økonomiminister Robert Habeck fra Die Grüne, har forsvaret den kontroversielle beslutning om at annullere landbrugsdieselsubsidier og køretøjsafgiftsfritagelsen for landbruget. Alligevel har regeringen trukket lidt i land, og lovet at forringelserne i støtten ville blive indfaset gradvist.

Det har ingenlunde stillet Joachim Rukwied, formanden for den tyske landboforening DBV, tilfreds, der argumenterer med at regeringens indgreb vil betyde, at tysk landbrug ikke længere er konkurrencedygtigt i en tid, hvor omkostningerne hele tiden stiger. Det er således ifølge DBV selve eksistensen af tysk landbrug, der er truet.

I Danmark har der været talt om bæredygtighed siden offentliggørelsen af Brundtland-rapporten i 1987. FN’s Verdensmål fra 2015 (SDG – Sustainable Development Goals) har betydet, at bæredygtighedsdiskussionen tilsyneladende fik konkret indhold, og mange politikere og erhvervsfolk demonstrerer deres ståsted i bæredygtigheds-og klimadebatten med en SDG-roset i knaphullet.

I erhvervslivet tales der også i møder og strategier om bæredygtighed, selvom kun omkring hver 10. virksomhed har fastsat konkrete mål. Det forhindrer dog ikke, at de fleste virksomheder ved festlige lejligheder og især i markedsføringssammenhænge fuldt og helt bakker op om FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling.

Uden blusel hævder selv de mest klimabelastende industrier, at de har en stærk interesse i, at kloden og økonomien udvikler sig bæredygtigt – socialt såvel som miljømæssigt.

Med alvorstung ansvarlighed anføres det, at hvis den globale økonomi ikke udvikler sig bæredygtigt, og når verden ikke de opstillede mål, kan der være risiko for stigende uro, konflikter, øget global opvarmning og dermed også mere usikre betingelser for vækst og den fremtidige afsætning.

Den enkelte virksomhed er derfor parat til at gå langt for at overbevise kunder og aktionærer om, at virksomheden lever op til sit ansvar for bæredygtig udvikling og vækst. “Miljøvenlig” og “klimaneutral” er blevet termer, der indgår i markedsføringen af processer og produkter uden at forbrugerne har en jordisk chance for at efterprøve påstandene.

Rådgiverne

Rådgivningsbranchen har for længe siden øjnet forretningsmulighederne. Virksomhederne bombarderes med tilbud om, at de 17 SDG’er (Sustainable Development Goals) bør være et centralt element i enhver virksomheds arbejde med CSR – Corporate Social Responsibility.

Virksomheder søges overbevist om, at kunder, myndigheder, banker, leverandører og samarbejdspartnere i stigende grad ønsker at samarbejde med virksomheder, som klart kan vise, hvordan de bidrager til en bæredygtig og ansvarlig udvikling i verden. I den aggressive markedsføring tilbydes ekspertbistand til at hjælpe danske virksomheder med at indarbejde SDG’erne i mål og strategier, så de skaber øget top- og bundlinje på en effektiv måde – for både virksomheden selv og resten af verden.

Revisions- og rådgivningsbrancherne har samtidig travlt med at overbevise virksomheder om, at et selskabs værdi ikke længere alene kan baseres på finansielle informationer og finansielle data.

Det hævdes, at investorer og analytikere i stigende grad inddrager data for bæredygtighed – såkaldte ESG-data (Environmental, Social and Governance) i deres vurdering af selskabers værdiskabelse og i analysen af selskabets langsigtede vækstmuligheder.

Derfor er det afgørende at professionalisere ESG-processer og ESG-data – noget revisorer, rådgivere og marketingsfolk gerne for en passende betaling er virksomhederne behjælpelig med!

Nye EU-regler for anprisning

En undersøgelse fra EU-Kommissionen fra 2020 viste, at 53,3 pct. af de undersøgte miljøanprisninger i EU blev anset for at være vage, vildledende eller ubegrundede, og at 40 pct. var udokumenterede. Manglen på fælles regler for virksomheder, der fremsætter frivillige grønne anprisninger fører ifølge EU-Kommissionen til “greenwashing” og skaber ulige vilkår på EU’s marked til skade for reelt bæredygtige virksomheder.

De hidtidige regler i “Unfair Commercial Practice Directive (UCPD)” har vist sig at være svære at bruge til at regulere områder, der beskæftiger sig med budskaber indenfor den grønne omstilling – for eksempel i forhold til energimærker eller reduktion af CO2-udledning.

Der har således ikke været specifikke regler for hvordan producenterne skulle oplyse om deres bærerdygtighedsdimensioner, så forbrugeren ved, hvad de grønne budskaber på produkterne helt præcis betyder. UCPD-direktivet kommer specielt til kort, når udsagnene om produkterne er vage eller generelle, såsom ”klimaneutral”, ”grøn” eller ”miljøvenlig”.

Den 22. marts 2023 offentliggjorde EU-Kommissionen i Bruxelles forslag til fælles kriterier mod greenwashing og vildledende miljøanprisninger.

Efter direktivforslaget – ”Green Claims Directive” eller formelt “Directive on substantiation and communication of explicit environmental claims” – vil forbrugerne få større klarhed over og større sikkerhed for, at noget, der markedsføres som grønt, rent faktisk også er grønt.

Europa-Parlamentet og Rådet nåede i september 2023 frem til foreløbig enighed om direktivforslaget og reglerne vedrørende produkters miljøaftryk (PEF) og kategoriregler (PEFCR). Virksomheder, der vælger at fremsætte en “grøn anprisning” om deres produkter eller tjenesteydelser, skal fremover overholde minimumsnormer for, hvordan de underbygger disse påstande, og hvordan de kommunikerer dem.

Forslaget er rettet mod eksplicitte anprisninger, som f.eks. “T-shirt fremstillet af genanvendte plastflasker”, “CO2-kompenseret levering”, “Emballage fremstillet af 30 pct. genanvendt plast” eller “Havvenlig solcreme”. Hvis det f.eks. angives, at emballagen er “bionedbrydelig”, kræver direktivet, at det klart specificere hvordan (f.eks. “Emballagen er biologisk nedbrydelig inden for en måned i tilfælde af hjemmekompostering”).

Forslaget angår således de “eksplicitte miljøanprisninger”, defineret som de anprisninger, der står på etiketter eller i tekstform. Det betyder, at de implicitte anprisninger, der kan ligge i produkters emballage, der er grøn eller viser frodige skove, ikke reguleres af forslaget fra Kommissionen.

Forslaget, som det foreligger, kræver ikke nødvendigvis, at produktanprisninger skal baseres på den samme standardiserede dokumentationsmetode som f.eks. detaljerede livscyklusanalyser af virkninger langs hele et produkts forsyningskæde, men anerkender at forholdene for produkter varierer.

Et af de kontroversielle emner i de sidste års mærkningsdebat har været virksomhedernes påstande om CO2- eller kulstofneutralitet. Påstande, der ofte fremsættes uden at det nødvendigvis specificeres, at kulstofneutraliteten kun har kunnet opnås ved at købe kompensationer – certifikater, der dokumenterer, at der er plantet træer et eller andet sted.

Påstande om, at klimapåvirkningen fra et produkt er “netto nul”, mens det ikke er foretaget forbedringer af processen – og kulstofneutraliteten kun er resultatet gennem indkøbte CO2-certifikater, bliver nu forbudt.

Retspraksis i mange lande har allerede skabt præcedens, og nu kan EU med de nye regler kræve, at kulstofanprisninger tydeligvis skal være inden for samme produkts livscyklus, eller i det mindste ærligt deklarere, at klimaeffekten kun er opnået ved indkøbte kompensationer.

Direktivets krav til virksomheder om at kunne underbygge deres grønne påstande indbefatter, at virksomheder for det første skal oplyse, hvor stor en del af produktet som udsagnet omfatter. For det andet skal påstandene eller udsagnene være baseret på anerkendt, videnskabelig dokumentation. Og for det tredje kan man ikke bruge udsagnene eller påstandene, hvis de er lovkrav, altså hvis det f.eks. er bestemt ved lov, at sugerøret til en juice-brik ikke må være lavet af plastik, så kan man ikke reklamere med, at man ikke bruger plastik i sugerøret.

Mærkningsordninger

Forslaget vil også regulere miljømærker. Der findes i øjeblikket i EU mindst 230 forskellige mærker, og noget tyder på, at dette fører til forvirring og mistillid blandt forbrugerne. For at kontrollere udbredelsen af sådanne mærker vil nye offentlige mærkningsordninger ikke være tilladt, medmindre de udvikles på EU-plan, og eventuelle nye private ordninger vil skulle udvise højere miljøambitioner end eksisterende ordninger og være omfattet af en forhåndsgodkendelse. Der er detaljerede regler om miljømærker generelt: De skal også være pålidelige, gennemsigtige og uafhængigt verificerede, ligesom de skal gennemgås regelmæssigt.

Ikraftræden

Med et stort flertal – 593 mod 21 – godkendte EU-parlamentet onsdag den 17. januar 2024 de nye regler.

Ifølge EU-Kommissionen forventes Rådet at kunne vedtage det endelige direktiv i slutningen af 1. halvår 2024 således at reglerne kan træde i kraft fra 1. januar 2026.

Eksisterende forbud mod vage, ubegrundede og vildledende markedsføring

I Danmark har Forbrugerombudsmanden behandlet en række sager om såkaldt “greenwashing”, hvor Forbrugerombudsmanden har fundet, at virksomheders brug af udsagn om miljø og bæredygtighed i deres markedsføring har været vildledende. Forbrugerombudsmanden har ikke foretaget politianmeldelse af virksomhederne, men har i stedet indskærpet reglerne over for virksomhederne. Forbrugerombudsmanden har dog oplyst, at virksomheder fremover skal forvente at blive politianmeldt, hvis Forbrugerombudsmanden vurderer, at de anvender vildledende udsagn.

I de pågældende sager har virksomheder bl.a. ved at markedsføre deres produkter som bæredygtige, selvom de ikke har haft tilstrækkelig dokumentation herfor gjort sig skyldige i vildledende markedsføring og greenwashing. Flere af virksomhederne oplyste, at baggrunden for udsagnene om bæredygtighed var, at produkterne f.eks. bestod af 100 pct. økologisk bomuld, 50 pct. genanvendt materiale eller at produkterne var certificerede. Dette mente Forbrugerombudsmanden dog ikke kunne begrunde, at produkterne blev markedsført som bæredygtige.

Forbrugerombudsmanden udtalte i sin pressemeddelelse af 16. december 2022, at en virksomhed, der markedsfører sit produkt som bæredygtigt, skal kunne dokumentere, at blandt andet produktionen af produktet ikke har forringet miljøet og tæret på klodens ressourcer til skade for de kommende generationer. Forbrugerombudsmanden uddyber i pressemeddelelsen, at virksomheder skal kunne markedsføre konkrete miljømæssige fordele ved deres produkter, men at når virksomheder markedsfører deres produkter som bæredygtige uden at kunne dokumentere det, er det vildledende markedsføring. 

Bæredygtige byggerier i Danmark?

Forbrugerombudsmanden anbefalede generelt at lade være med at markedsføre noget som bæredygtigt i en pressemeddelelse, og i et interview med Byrummonitor slog Forbrugerombudsmanden for nyligt fast, at der ikke findes byggerier i Danmark, der er bæredygtige.

Alligevel har Danwatch og Byrummonitor fundet den type markedsføring på 13 ud af 20 hjemmesider for selskaber, der beskæftiger sig med byggeri.

Professor i medieret Sten Schaumburg-Müller har gennemset de 13 eksempler. Han vurderer, at de bliver tæt ved umuligt at dokumentere for virksomhederne. 

“Der er et krav om, at de skal kunne dokumentere det, og det er svært, så det er formentlig i strid med markedsføringsloven”, siger Sten Schaumburg-Müller, professor i medieret ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet.

Er fossile brændstofselskaber bæredygtige?

The Advertising Standards Authority (ASA), der er Storbritanniens uafhængige markedsføringsorgan, der påser at annoncer i britiske medier overholder markedsføringsreglerne (the Advertising Codes), har for nylig forbudt flere Shell-annoncer i en reklamekampagne for virksomhedens vedvarende energivirksomhed, fordi den ikke oplyste, at energigigantens vigtigste indtægtskilder fortsat er olie og gas.

Advertising Standards Authority (ASA) offentliggjorde onsdag den 7. juni 2023 forbuddet mod 3 specifikke Shellannoncer: “Annoncerne var vildledende, fordi de udelod væsentlig information om den overordnede miljøpåvirkning af Shells forretningsaktiviteter i 2022,” sagde ASA i en erklæring (We told Shell UK Ltd to ensure that their future ads featuring environmental claims did not mislead by exaggerating or, omitting material information about, the proportion of their business activities that were comprised of lower carbon activities).

ASA forbød også af lignende grunde annoncer fra andre fossile brændstofselskaber, Spaniens Repsol SA og Malaysias Petronas International, som inkluderede online- og tv-reklamer.

Adfree Cities, den britiske NGO, der gjorde ASA opmærksom på Shell- og Repsol-annoncerne, har opfordret til et forbud mod alle annoncer for fossile brændstoffer, svarende til det forbud, der er pålagt tobaksselskaber i Storbritannien og EU.

“Shell og andre udvidelser af fossilt brændstof bør slet ikke have lov til at reklamere på grund af deres historiske og vedvarende rolle i at ødelægge planeten,” sagde Veronica Wignall, meddirektør for Adfree Cities, i en pressemeddelelse.

Shell, der er meget uenige med ASA-forbuddet, og ikke mener selskabet vildleder forbrugerne, sagde i en erklæring til Bloomberg, at “folk udmærket er klar over, at Shell i dag producerer og sælger den olie og gas, de er afhængige af”.

Forbrugerombudsmanden fraråder at markedsføre noget som bæredygtigt

En række brancher vil formentlig have svært ved at leve op til markedsføringslovens krav om at påstande om bæredygtighed skal kunne dokumenteres.

Forbrugerombudsmanden har således for nyligt fastslået, at der ikke findes byggerier i Danmark, der er bæredygtige.

Shell-sagen fra Storbritannien viser også, at fossile brændstofselskaber skal være varsomme med at markedsføre sig på bæredygtighed – de er i høj-risiko for at løbe ind i anklager om greenwashing!

Politiforbundet har på vegne af 13 polititjenestemænd ved Sydøstjyllands Politi klaget over DR’s dokumentar ”Forfulgt af Politiet?”

Dokumentaren, der blev sendt den 8. oktober 2023, overtræder efter Politiforbundets vurdering de presseetiske regler. Desuden er der faktuelle fejl i dokumentaren, der ifølge betjentene ubegrundet insinuerer, at politiet skulle have kørt en hetz mod familien i Vejle.

Som eksempel på dokumentarens uredelige fremstilling er nævnt, at der er blevet lagt en lydeffekt af et spark ind over en scene. I et interview med filmmagasinet Ekko bekræfter Thomas Falbe fra DR han, at der er tilføjet lyd, og han forklarer, at det er scener fra et overvågningskamera uden lyd, og at det er helt normal procedure at lægge lyd under de steder, der mangler.

Fagfolk undrer sig over, at DR tilsætter lydeffekter i noget, der i øvrigt præsenteres som dokumentation.

Det er imidlertid ikke første gang DR manipulerer med filmklip.

I september 2007 fratrådte journalist Jeppe Nybroe sin stilling i DR efter beskyldninger om manipulation i indslag i TV Avisen; I TV Avisen søndag 29. juli 2007 rapporterede Jeppe Nybroe fra Irak i forbindelse med tilbagetrækningen af de danske tropper fra landet. Fra ladet på et militærkøretøj fortalte Nybroe seerne, at soldaterne og han selv netop var på vej ud af Irak – Danmarks deltagelse i krigen var forbi. Den 2. august 2007 kunne TV2 imidlertid afsløre, at Jeppe Nybroe i indslaget i virkeligheden på vej ind i Irak, ind til de danske soldaters lejr.

Efter en nærmere undersøgelse af Nybroes redigeringsteknik afslørede Jyllands-Posten, at han i en reportage bragt i DR’s udenrigsmagasin ”Horisont” den 16. januar 2006, om amerikanske troppers jagt på oprørsstyrker i Irak, havde manipuleret med lydsporet således, at lyden fra den samme eksplosion blev indsat flere forskellige steder i indslaget.

Berlingske Tidendes korrespondent i USA, Jacob Heinel Jensen, kunne den 20. december 2023 med slet skjult fryd meddele, at ”Donald Trump er en færdig mand i Colorado”.

Desværre kan man ikke regne med Jacob Heinels rapporter fra USA. Realiteten er, at Trump er sikret deltagelse i de amerikanske primærvalg, der begynder allerede den 15. januar 2024 i delstaten Iowa.

Det Republikanske Parti i Colorado har bedt USA’s Højesteret om at omgøre dommen fra højesteretten i Colorado den 19. december 2023, hvor Trump blev erklæret ikke valgbar ved delstatens primærvalg den 5. marts 2024.

Appellen i USA’s Højesteret har opsættende virkning i forhold til dommen fra Colorados Højesteret.

Dommen kunne ellers have fjernet Donald Trumps navn fra stemmesedlen, når delstatens republikanske vælgere ved primærvalget i marts 2024 skal pege på en præsidentkandidat i 2024.

Det skyldtes den tidligere præsidents rolle i stormløbet på Kongressen 6. januar 2021.

I en tilsvarende sag i Michigan fik Trump lov til at blive på stemmesedlerne ved primærvalget i Michigan.

En gruppe demokratiaktivister organiseret i ”Free Speech For People” ville forhindre Trump i at blive genvalgt til embedet som USA’s præsident, men i den amerikanske delstat Michigan afviste højesteret onsdag udelukkelsen af den tidligere amerikanske præsident Donald Trump fra det republikanske præsidentvalg. I deres korte begrundelse erklærede de syv dommere, at de “ikke var overbeviste om, at de stillede spørgsmål skulle gennemgås af denne domstol”, før primærvalget finder sted den 27. februar næste år.

I Michigan erklærede dommer Elizabeth Welch – en af fire dommere udpeget af demokraterne – at Michigans valglov er fundamentalt forskellig fra Colorados. I Colorado kræver loven, at kandidater er “berettigede” til kandidatur. I Michigan-sagen kunne sagsøgerne ikke have henvist til en lignende bestemmelse i statens valglov.

”Free Speech For People” havde også anmodet om Trumps udelukkelse fra primærvalgene i Minnesota og Oregon. I Minnesota blev dette afvist, i Oregon er sagen stadig i gang. Sagsøgerne påberåber sig hver især den 14. ændring til den amerikanske forfatning. Dette udelukker medlemmer af regeringen fra fremtidige embeder, hvis de har deltaget i et “oprør eller oprør” mod den forfatningsmæssige orden.

Trump er stadig den klare favorit i kapløbet om den republikanske præsidentnominering og fører meningsmålinger med stor margin. De republikanske primærvalg begynder den 15. januar i staten Iowa, og i Colorado er primærvalgene planlagt til 5. marts. Den primære vinder vil møde den siddende Joe Biden fra Det Demokratiske Parti ved præsidentvalget den 5. november 2024.

Det er imidlertid en kendsgerning, at den 77-årige ekspræsident Donald Trump faktisk er blevet tiltalt for at forsøge at omstøde resultatet af valget i 2020. En af straffesagerne blev indledt af det føderale retsvæsen, den anden af Georgias statslige retsvæsen. Retssagerne forventes at begynde næste år midt i valgkampen.

Det skandaleramte Dansk Institut for Partier og Demokrati, har på Enhedslistens foranledning kanaliseret danske ulandsmidler til terrororganisation i Palæstina.

Instituttet, der blev stiftet ved lov i maj 2010, har muliggjort at Enhedslisten og andre danske partier har kunnet kanalisere danske skattepenge til venner i Asien, Afrika, Mellemøsten og Sydamerika.

Instituttets sekretariat har svigtet fatalt, men der kan også stilles spørgsmål ved Udenrigsministeriets mangelfulde tilsyn.

Instituttets første direktør, Bjørn Førde, var ansvarlig da Enhedslisten indledte det dansk finansierede samarbejde med deres venner i Palæstina, terrororganisationen DFLP. Førde, der var tidligere generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, fik ikke bremset samarbejdet. Hans efterfølgere – den radikale Rasmus Helveg Petersen, Lisbeth Pilegaard og Mathias Parsbæk Skibdal – fandt ej heller anledning til at advare bestyrelsen.

Nu søger DIPD med ansøgningsfrist den 14. januar 2024 ny direktør. Det bør dog ikke afholde Rigsrevisionen, Statsrevisorerne og Udenrigsministeriet straks at indlede en kulegravning af en organisation, der fra starten har været et misfoster i dansk ulandspolitik.

https://jyllands-posten.dk/indland/ECE16700883/saadan-gik-det-til-at-palaestinensere-med-en-bevaebnet-gren-blev-hjulpet-af-dansk-ulandsstoette/

—

Den 29. december 2023 åbner Energinet for verdens længste højspændings elkabel. Det kommer nok bag på de fleste danske strømforbrugere, at de har finansieret en højspændingsforbindelse mellem Danmark og England. Men faktum er, at det sidste led af det store søkabel Viking Link, nu er installeret på havbunden i Nordsøen. England og Danmark er dermed fuldt elektrisk forbundet.

Anlægsarbejdet med etableringen af Viking Link, verdens længste jævnstrøms-søkabel, mellem Danmark og England, er nu afsluttet. Den 765 km lange forbindelse, som Energinet og den engelske samarbejdspartner, National Grid, har brugt 10 år på at planlægge og bygge, koster noget over 20 milliarder kroner, hvor Energinets andel løber op i 13 mia. kr.

Projektet skaber en ny elmotorvej, der kan eksportere og importere strøm via en 1400 MW forbindelse, svarende til mere end 1,4 millioner husstandes elforbrug. Overføringskapacitet på 1.400 MW svarer til kapaciteten på tre en halv Anholt havmøllepark.

Forbindelsen vil ifølge Energinet bidrage til at sikre forsyningssikkerheden i begge lande, såvel som i resten af Europa. Samtidig kan Viking Link bidrage til at sikre, at den grønne strøm – uanset hvor den er produceret i Europa – bliver brugt. Den vedvarende energi kan dermed ifølge Energinet komme ud og gøre nytte, hvor behovet er størst, og sætte yderligere skub i den grønne omstilling og mere effektiv udnyttelse af energiressourcerne på tværs af landegrænser.

Viking Link er samtidig forbundet med en højspændingsforbindelse i Vestjylland fra Idomlund ved Holstebro til grænsen. Dermed kan Viking Link gøre det muligt at el-producenter i Danmark kan eksportere vindmøllestrøm til Storbritannien og tyske kulkraftværker kan eksportere strøm via Danmark til Storbritannien.

Højere strømpriser

De positive udsigter for strømproducenterne, herunder vindmølle- og solcelleparker, modsvares af højere strømpriser i Danmark. Vi taler om prisstigninger på omkring 1,5 euro/MVH ifølge Volt Power Analytics. Årsagen er at i øjeblikket er strømpriserne højere i Storbritannien. På længere sigt vil priserne afhænge af udbygningen med vindkraft i Storbritannien, hvor vindforholdene ikke er helt de samme som i Danmark. Det blæser simpelthen ikke lige meget i begge områder på samme tid, og en kraftig udbygning af vindkraften i Storbritannien kan på længere sigt betyde at strømpriserne falder.

Forbrugerne betaler

Milliardinvesteringen skal betales af danske el forbrugere i form af højere ledningsafgifter til Energinet i stedet for at forbrugerne selv kunne få gavn af lavere elpriser, når produktionen overstiger behovet.

Hvis det alene drejede sig om at håndtere den danske vedvarende energi, ville den oplagte løsning være at investere i lagring af strømmen i Danmark, hvor der allerede eksisterer den nødvendige teknologi, men hvor endnu flere er på vej.

Løsningen på begge dele kan meget vel være at lave strøm om til brændstof eller gas ved hjælp af en stribe teknologier, der går under samlebetegnelsen Power-to-X.

Det indlysende fornuftige er at anvende den danskproducerede grønne overskudsstrøm i Danmark til Power-to-X og andre elektrificeringsprojekter.

Hvordan overførslen af strøm fra tyske kulkraftværker til Storbritannien kan blive en opgave, der skal finansieres af danske el forbrugere, er helt uforståeligt.

Ifølge Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet vil finansieringen af Viking Link og de højere strømpriser betyde fremtidige årlige ekstraregninger for almindelige husstande.

På længere sigt vil projektets rentabilitet og forbrugerpriserne afhænge af, om det lykkes at realisere potentialet for vindmølle strøm i Nordsøen.