Den 18. januar 2024 kunne Politiken med kilde i Ritzau oplyse, at tidligere afdelingschef i Rigspolitiet Bettina Jensen i Østre Landsret var blevet idømt otte måneders fængsel for bestikkelse. To måneder skal afsones.

Hendes medtiltalte, ekstern konsulent Mariann Færø, idømmes en straf på seks måneders betinget fængsel.

Dermed omgør landsretten byrettens dom fra marts 2022. Her blev begge kvinder frikendt.

Skandalen i Rigspolitiet

Skandalen omkring afdelingschef Bettina Jensen i Rigspolitiet startede for mere end 6 år siden. En analyse, som Rigspolitiet selv gennemførte, afdækkede at markante fejl havde præget Rigspolitiets indkøb af konsulentydelser i 2015 og 2016. Udbudsreglerne havde ikke været overholdt i en stor del af aftalerne. I analysen indgik 240 kontrakter. Det dækker 87 procent af de indgåede aftaler i perioden 1. januar 2015 til 1. september 2016 til en samlet værdi af 273 millioner kroner.

Ifølge analysen var udbudsreglerne kun overholdt for 38 procent af de undersøgte udgifter. Derudover var det ikke muligt at vurdere, om 11 procent af de undersøgte udgifter var sket efter reglerne.

Afdelingschef Bettina Jensen var ansvarlig for en stor del af de konsulentydelser, der var indkøbt uden at udbudsreglerne var overholdt. Bettina Jensen havde tidligere slået sine folder i Danmarks Radio, og mon ikke det kan antages, at en undersøgelse der ville afdække, at reglerne ikke har været overholdt?

Undersøgelsen gav anledning til mistanke om at Bettina Jensen havde modtaget bestikkelse, men alligevel kunne Bettina Jensen – efter gensidig aftale – fratræde sin stilling i Rigspolitiet i februar 2017.

I november 2019 blev det så oplyst, at Københavns Politi havde besluttet ikke at indlede en straffesag om blandt andet bestikkelse mod Bettina Jensen.

Oplysningen om, at Københavns Politi i 2019 standsede bestikkelsessagen, kom fra den ledende anklager – advokaturchef Dorit Borgaard, der udtalte at: ”Efterforskningen har ikke kunnet påvise, at hun har modtaget bestikkelse eller begået andre strafbare forhold i forbindelse med sin ansættelse i Rigspolitiet”.

Daværende rigspolitichef, Jens Henrik Højbjerg, havde ellers tidligere indrømmet, at der skete “markante fejl”. Sagerne rejste derfor alvorlig tvivl om Rigspolitiet: Når Bettina Jensen ikke kunne drages til ansvar, betød det så, at hendes omgåelse af udbudsregler m.v. har været sanktioneret af Rigspolitiets ledelse?

På foranledning af højere magter blev Københavns Politi derfor tvunget til at genoptage bestikkelsessagen mod Bettina Jensen.

Det endte med, at Bettina Jensen blev tiltalt for at have modtaget knap 800.000 kroner i bestikkelse, mens hun sad som afdelingschef i Rigspolitiet og blandt andet stod for konsulentkontrakter.

Pengene havde hun ifølge anklageskriftet modtaget fra konsulenten Mariann Færø, som i samme periode fik godt ti millioner kroner for sit arbejde for Rigspolitiet.

Frifindelse i byretten

I marts 2022 blev tidligere afdelingschef i Rigspolitiet Bettina Jensen og medtiltalte Mariann Færø i Københavns Byret frifundet for anklagen om bestikkelse.

Anklagemyndigheden havde i byretten nedlagt påstand om to års fængsel til Bettina Jensen og ti måneder til Mariann Færø, mens begge forsvarere argumenterede for frifindelse af de to kvinder.

I byretten lagde en enig domsmandsret særligt vægt på, at man ikke har fundet beviser for, at overførsler for flere hundredtusinder af kroner fra konsulenten Mariann Færø til Bettina Jensen var gaver eller bestikkelse. De tiltalte hævdede, at udbetalingen af de mange penge stammer fra arbejde, som Bettina Jensen har udført for konsulenten. Byretten fandt ikke bevis for det modsatte.

Tværtimod lagde retten blandt andet vægt på, at der ved ransagninger i de to kvinders hjem blev fundet fakturaer fra Bettina Jensen til Mariann Færø, og at Bettina Jensen indberettede det til skattemyndighederne.

Frifindelsen ankes

Statsadvokaten i København (SAK) besluttede at anke dommen og begge kvinders frifindelser: ”SAK anker sag mod forhenværende afdelingschef i Rigspolitiet, der er tiltalt for at have modtaget penge fra et konsulentfirma, samtidig med at firmaet fik opgaver hos Rigspolitiet. Bestikkelsessagen mod ejeren af konsulentfirmaet ankes tillige. Begge blev frifundet i byretten” skrev Statsadvokaten på Twitter.

Dom i Landsretten

Med Østre Landsrets afgørelse den 18. januar 2024 er der endelig sat punktum i en langstrakt og for politiet særdeles pinlig sag. Dommen til Bettina Jensen på 8 måneders fængsel, hvoraf to måneder skal afsones, er noget mildere end kravet fra anklagemyndigheden på 10 måneders ubetinget fængsel.

Det danske selskab Ørsted (tidligere Dong Energy) driver traditionel forsyningsvirksomhed som konventionelle kraftværker og gasforsyning, men selskabet fokuserer primært på vedvarende energi, især havvindmølleparker i Storbritannien, Tyskland og Danmark. Koncernen har planer om at udvide sine havvindsaktiviteter uden for Europa med projekter i Taiwan og USA. Ørsted driver også onshore vind- og solenergianlæg primært i USA.

Den 7. februar 2024

Onsdag den 7. februar klokken 8.00 offentliggøres 2023-regnskabet, og vi kan alle få indblik i hvordan det går i energiselskabet, hvor den danske stat er hovedaktionær.

Desværre er industrien, investorerne og analytikerne indstillet på, at 2023-regnskabet nok bliver tragisk læsning.

Fredag den 1. januar 2021 overtog Mads Nipper fra Grundfos styringen med Ørsted – tidligere Dong Energy, som under Henrik Poulsens ledelse havde udviklet sig til danskernes verdensførende udvikler af grøn energi. Aktien havde længe buldret op, og blot en uge efter Nippers tiltrædelse slog den rekord med en lukkekurs på 1.351,50 kroner.

Ørsteds markedsværdi faldet med 70 pct.

Da den nu 58-årige Mads Nipper 1. januar 2024 kunne fejre tre års jubilæum som topchef, var Ørsteds samlede markedsværdi faldet med 70 procent – eller med langt over 400 milliarder kroner. Aktien blev handlet til kurs 373 og ikke kurs 1.352.

Investorerne er med andre ord flygtet over hals og hoved, og særligt det seneste år har tilliden til Ørsteds ledelse fået et knæk.

I oktober 2023 fik Ørsted sammen med sin partner Eversource Energy afslag på at hæve afregningspriser på havmølleprojekter i den amerikanske delstat New York. Projekterne var blevet dyrere end forventet, og derfor havde Ørsted håbet på at kunne få lov at hæve prisen på den strøm, som vindmøllerne på sigt skal generere. På den baggrund besluttede Ørsted at stoppe projekterne Ocean Wind 1 og Ocean Wind 2 i USA.

Ørsted tabte 19,9 milliarder kroner i de første ni måneder af 2023.

Samtidig har Ørsted nedskrevet værdien af en række projekter for samlet 28,4 milliarder kroner.

Det kan derfor ikke overraske, at siden begyndelsen af august er Ørsted-aktien faldet omkring 55 procent.

Fyringer og Boston Consulting Group

Den 14. november 2023 blev det meddelt, at finansdirektør Daniel Lerup og driftsdirektør Richard Hunter forlader selskabet.

Den 15. november 2023 kunne Børsen oplyse, at Ørsted nu ville hente hjælp fra konsulenthuset Boston Consulting Group. 

“Som vi meldte ud i forbindelse med vores regnskab tidligere på måneden, har vi i lyset af den udfordrede amerikanske portefølje og de nuværende markedsforhold iværksat adskillige tiltag for at sikre vores kapitalstruktur og rating samt for at forbedre vores konkurrenceevne og værdiskabelse. Boston Consulting Group er ekstern rådgiver på en del af det arbejde,” oplyser Ørsteds kommunikationschef, Martin Barlebo, til Børsen. 

Kapitaludvidelse (salg) eller nedskæringer i investeringsprogrammet?

Den problematiske udvikling i Ørsted har givet anledning til spekulationer; Hvis det meget ambitiøse udvidelses- og investeringsprogram skal fastholdes kræver det tilførsel af ny kapital. Det er næppe muligt gennem lånoptagelse, og derfor kan det blive nødvendigt sælge Ørsted til en kapitalstærk spiller på det internationale energimarked.

Alternativt kan Ørsted opgive planerne om at blive en væsentlig international aktør på havvind og koncentrere sig om opgaverne som et nationalt forsyningsselskab.

Sælges Ørsted til RWE?

I tyske medier er der vedholdende rygter om, at det tyske energiselskab RWE ligger i forhandlinger om overtagelse af kriseramte Ørsted.

RWE (oprindelig Rheinisch-Westfälisches Elektrizitätswerk AG), er et tysk energiselskab med hovedsæde i Essen, Nordrhein-Westfalen. RWE beskæftiger sig med elektricitet, naturgas, offentlig forsyning og vedvarende energi. RWE er efter E.ON den næststørste elektricitetsproducent i Tyskland.

Den danske regering, der sidder på aktiemajoriteten (50,1 pct.) i Ørsted, har dog ifølge pressens kilder ikke umiddelbart været interesseret i et salg. Ørsted selv afviser ifølge EnergiWatch at kommentere på rygterne.

Den tyske energikoncern RWE har signaleret, at den ønsker at udvide med grøn elektricitet. I den sammenhæng ville en overtagelse af den danske vindmølleparkgigant Ørsted passe godt ind.

Sammen ville virksomhederne blive førende i Europa i alternativ energiproduktion med en omsætning på omkring 56 milliarder euro og 29.000 ansatte.

Internationale medier oplyser mandag den 15. januar 2024, at den britiske regering nu har taget skridt til at forbyde forbyde gruppen Hizb ut-Tahrir, der betegnes som antisemitisk og terroristisk.

Parlamentet vil i denne uge drøfte et forslag om at gøre det ulovligt at tilslutte sig gruppen i Storbritannien i henhold til terrorlovgivningen, sagde indenrigsministeriet mandag. Hizb ut-Tahrir vil herefter være på niveau med andre terror-grupper, herunder al-Qaeda og ISIL (ISIS).

”Hizb ut-Tahrir er en antisemitisk organisation, der fremmer og opmuntrer til terrorisme, herunder lovprisning og fejring af de forfærdelige angreb den 7. oktober”, siger indenrigsminister James Cleverly.

Hizb ut-Tahrirs fejring af Hamas’ angreb på det sydlige Israel den 7. oktober og beskrivelserne af Hamas-medlemmer som helte på deres hjemmeside har været eksempler på opfordring og opmuntring til “terrorisme”, sagde Cleverly.

Cleverly sagde også, at organisationen har en historie med at rose og fejre angreb på jøder.

Kort efter Hamas’ angreb og den efterfølgende krig mod Gaza opfordrede gruppen muslimske lande til at “Få jeres hære og gå ud og fjern de zionistiske besættere.”

Tidligere premierministre Tony Blair og David Cameron har tidligere forsøgt at forbyde gruppen, mens de var ved magten, men begge droppede planerne.

Gruppen, der blev grundlagt i 1953 med hovedkvarter i Libanon, opererer i 32 lande, herunder Storbritannien, USA, Canada og Australien. Det har et langsigtet mål om at etablere et kalifat styret under islamisk lov, oplyste det britiske indenrigsministerium.

Gruppen er allerede forbudt i flere lande, herunder Bangladesh, Egypten og Tyskland.

Ifølge det britiske indenrigsministerium, vil forbuddet mod organisationen træde i kraft fra fredag forudsat parlamentet er enig.

Forbuddet vil også gøre det strafbart at støtte gruppen, hvilket vil kunne straffes med op til 14 års fængsel og kan føre til beslaglæggelse af aktiver.

Ifølge regeringens hjemmeside kan indenrigsminister Cleverly stemple en gruppe som en “terroristisk” organisation i henhold til britisk lov, hvis organisationen menes at være “involveret i terrorisme, og det er proportionalt at gøre”.

Labours (skygge)indenrigsminister, Yvette Cooper, hilste meddelelsen velkommen.

”Det er rigtigt, at regeringen hurtigt har kigget på de beviser og efterretningsoplysninger, de har til rådighed om truslen fra Hizb ut-Tahrir, og vi glæder os over og støtter beslutningen om at forbyde dem”, siger hun.

“De, der tilskynder til vold og fremmer eller glorificerer terrorisme, har ingen plads i Storbritanniens gader og må bekæmpes med lovens fulde kraft.”

På Hizb ut-Tahrirs hjemmeside betegnes regeringens forslag om at forbyde organisationen i Storbritannien som “et tegn på desperation”.

Danmark

Hizb ut-Tahrir er tilladt i Danmark. Dansk Folkeparti har arbejdet for at forbyde organisationen, men den 13. april 2018 meddelte daværende justitsminister Søren Pape Poulsen Folketinget, ”at Rigsadvokaten ikke finder grundlag for at opløse Hizb ut-Tahrir”.

Ruslands angreb på Ukraine har fået EU-ledere til i kontante vendinger at melde ud, at man fuldstændig skal have udfaset importen af fossile brændsler fra Rusland.

Alligevel når den europæiske import af flydende russisk naturgas rekordhøjde.

Den russiske eksport af kul, olie og naturgas, der transporteres via rørledninger til Europa, er faktisk faldet kraftigt siden Moskvas invasion af Ukraine i slutningen af februar 2022. Samtidig er tankskibsimporten af russisk LNG – nedkølet, flydende naturgas – steget med 50 pct.

Forsyningerne fra Rusland af rørledningsgas er reduceret til omkring 20 pct. af niveauet fra før Ukraine-krigen, men globale forsyninger af LNG, herunder fra Rusland, har vist sig at være et vigtigt alternativ.

Størstedelen af den russiske LNG-import kommer fra det privatejede selskab, NOVATEK, der er Ruslands næststørste naturgasproducent efter Gazprom. NOVATEK driver Yamal LNG-projektet i Sabetta på Yamal halvøen i det nordvestlige Sibirien. Udover LNG-anlægget omfatter projektet gasproduktionen fra Yuzhno-Tambeyskoye gasfeltet, og transportinfrastruktur inklusive Sabetta havn og lufthavn.

Rusland, der er verdens fjerdestørste LNG-producent (efter Australien, Qatar og USA), dækker i øjeblikket omkring 15 pct. af Europas samlede LNG-forsyning.

Sanktioner omfatter ikke naturgas

Europæiske sanktioner mod Rusland er endnu ikke rettet mod nogen form for naturgas på grund af dens betydning for energiforsyningen i nogle lande – herunder EU’s største økonomi, Tyskland.

Ligesom Ruslands rørledningsgas gjorde Europa sårbar, vil pludselige forsyningsafbrydelser af LNG fra Moskva ligeledes skabe vanskeligheder. Stigningen i LNG-importen kan også siges at være i konflikt med ambitionen om helt at afbryde båndene til russisk energi og kvæle finansieringen af Kremls krigsindsats.

Indtil videre i år er den globale LNG-import til Europa steget med 47 pct. til omkring 86 millioner tons, hvor størstedelen kommer fra USA og Qatar, men en stigende andel altså også fra Rusland.

Transporten af LNG foregår ved hjælp af specialbyggede skibe, der opbevarer naturgassen i store tanke på dækket. LNG kan kun losses i havne med særlige anlæg, der kan omdanne den flydende gas til ”almindelig” gas, som pumpes ud i distributionsnettet og bruges i alt fra komfurer til kraftværker.

LNG-importen foregår til terminaler i Frankrig, Spanien, Portugal, Holland og Belgien, men det bemærkelsesværdige er, at der nu også importeres russisk LNG til lande som Sverige, Spanien, Grækenland og Portugal, der ikke tidligere har været aftagere af russisk rørledningsgas.

Den svenske regering vil indføre importforbud for russisk gas

Ifølge Aftonbladet vil energi- og erhvervsminister Ebba Busch fra regeringspartiet Kristdemokraterna undersøge muligheden for at forbyde import af russisk gas til Sverige.

Skibe med LNG ankommer til stadighed fra Rusland og afleverer deres last i LNG-terminalen i Nynäshamn. LNG-gassen er ikke omfattet af EU’s sanktioner mod Rusland. Spørgsmålet har simpelthen været for svært at blive enige om, men landene har mulighed for at handle individuelt.

Finlands klimaminister har således signaleret, at landet sigter mod at forbyde import af russisk gas inden 2025.

“Som energi-, erhvervs- og innovationsminister er mit budskab til svenske virksomheder meget klart: Slip af med jeres afhængighed af russisk gas. Det kan ikke forsvares moralsk. Vi undersøger Sveriges muligheder for at handle individuelt,” siger Ebba Busch, der dog ikke kan oplyse om hvornår, der træffes beslutning udover at ”regeringen arbejder aktivt”.

Danmark?

Ingen dansk havn råder over en egentlig LNG-terminal, men i f.eks. Hirtshals Havn står et mindre anlæg. Det bruges til at tanke skibe, som sejler på LNG. Hvor LNG-gassen kommer fra vides ikke.

Onsdag den 7. februar klokken 8.00 får vi alle lejlighed til at studere Ørsteds regnskab for 2023, og industrien, investorerne og analytikerne er indstillet på at nok bliver tragisk læsning.

Fredag den 1. januar 2021 overtog Mads Nipper fra Grundfos styringen med Ørsted – tidligere Dong Energy, som under Henrik Poulsens ledelse havde udviklet sig til danskernes verdensførende udvikler af grøn energi. Aktien havde længe buldret op, og blot en uge efter Nippers tiltrædelse slog den rekord med en lukkekurs på 1.351,50 kroner.

Ørsteds markedsværdi faldet med 70 pct.

Da den nu 58-årige Mads Nipper 1. januar 2024 kunne fejre tre års jubilæum som topchef, var Ørsteds samlede markedsværdi faldet med 70 procent – eller med langt over 400 milliarder kroner. Aktien blev handlet til kurs 373 og ikke kurs 1.352.

Investorerne er med andre ord flygtet over hals og hoved, og særligt det seneste år har tilliden til Ørsteds ledelse fået et knæk.

Mads Nipper

Kort tid efter Mads Nippers udnævnelse til direktør for Ørsted så jeg ham på genbrugspladsen i Gentofte. Med sin Porsche (m. jydekrog) bakkede han en trailer med haveaffald hen i nærheden af affaldsbunken. Før jeg kørte, så jeg den handskebeklædte Nipper energisk losse haveaffaldet af traileren, og den tanke strejfede mig, om det virkelig var sådan en mikromanagement fedterøv Ørsted havde brug for?

Thomas Thune Andersen (tv.), bestyrelsesformand i Ørsted siden 2014, har hidtil haft ”fuld tillid” til Mads Nipper. Mange mener dog, at kritikken af Ørsteds krise i mindst lige så høj grad burde rettes mod formanden selv.

I oktober fik Ørsted sammen med sin partner Eversource Energy afslag på at hæve afregningspriser på havmølleprojekter i den amerikanske delstat New York. Projekterne var blevet dyrere end forventet, og derfor havde Ørsted håbet på at kunne få lov at hæve prisen på den strøm, som vindmøllerne på sigt skal generere. På den baggrund besluttede Ørsted at stoppe projekterne Ocean Wind 1 og Ocean Wind 2 i USA.

Ørsted tabte 19,9 milliarder kroner i de første ni måneder af 2023.

Samtidig har Ørsted nedskrevet værdien af en række projekter for samlet 28,4 milliarder kroner.

Det kan derfor ikke overraske, at siden begyndelsen af august er Ørsted-aktien faldet omkring 55 procent.

Fyringer og Boston Consulting Group

Den 14. november 2023 blev det meddelt, at finansdirektør Daniel Lerup og driftsdirektør Richard Hunter forlader selskabet.

Den 15. november 2023 kunne Børsen oplyse, at Ørsted nu ville hente hjælp fra konsulenthuset Boston Consulting Group. 

“Som vi meldte ud i forbindelse med vores regnskab tidligere på måneden, har vi i lyset af den udfordrede amerikanske portefølje og de nuværende markedsforhold iværksat adskillige tiltag for at sikre vores kapitalstruktur og rating samt for at forbedre vores konkurrenceevne og værdiskabelse. Boston Consulting Group er ekstern rådgiver på en del af det arbejde,” oplyser Ørsteds kommunikationschef, Martin Barlebo, til Børsen. 

Er Thomas Thune Andersen Ørsteds ledelsesproblem?

Da Thomas Thune Andersen i 2014 blev udpeget til formand for Dong Energy – nu Ørsted – blev det betegnet som en overraskelse.

Thomas Thune Andersen blev i 2009 fyret fra jobbet som topchef hos Maersk Oil i 2009, og med jobbet i Ørsted kom han nærmest ind fra kulden, efter nogle år ude af de danske mediers fokus. Børsen mente, at det ville blive interessant at se, hvordan han klarede udfordringen.

Mens Henrik Poulsen, der siden den 27. august 2012 havde været administrerende direktør for Ørsted, var der ingen problemer.

Den første store udfordring var at finde en kapabel afløser for Henrik Poulsen, der den 1. januar 2021 forlod direktørposten til fordel for en plads i bestyrelsen.

Det er således Thomas Thune Andersens ansvar, at Mads Nipper Mads den 1. januar 2021 afløste Henrik Poulsen som administrerende direktør og koncernchef i Ørsted.

Nipper, kom fra Grundfos, hvor han siden 2014 havde været administrerende direktør, uden nærmere kendskab til energisektoren.

Henrik Poulsen

Ørsteds tidligere topchef Henrik Poulsen indtrådte den 1. januar 2021 i bestyrelsen for Ørsted, men forinden solgte han stort set alle sine aktier i koncernen. Henrik Poulsen ejede aktier i Ørsted for omkring 200 mio. kr., da han fratrådte som koncernchef, men nogle få måneder senere, var hans depot næsten tømt for Ørsted-aktier. Henrik Poulsen har siden forladt Ørsteds bestyrelse.

Med kilde i den russiske Telegram-kanal ”Kreml Snuffbox” tirsdag kan Newsweek berette om ukrainsk sabotørvirksomhed bag fjendens linjer på Krim.

Forgiftet vodka

Telegram-kanalen rapporterede, at det russiske sikkerhedspoliti – Federal Security Service (FSB) – havde oplyst, at i det seneste anslag havde 2 kvindelige sabotører, der forgiftede mere end 40 russiske militærpersoner, under et anholdelsesforsøg i et privat hjem i Jalta dræbt 2 FSB-officerer og derefter forsvundet.

“Sabotørerne viste sig at være godt bevæbnede og godt forberedt. Nogen havde måske advaret dem om vores besøg,” sagde Telegram-kanalens FSB-kilde. “Så snart specialstyrkerne ankom for at arrestere dem, åbnede de ild mod dem. Fra pistoler og automatiske våben”.

De kvindelige sabotører undslap

Kilden tilføjede: “De kriminelle flygtede fra stedet i en bil. De forlod bilen i udkanten af Jalta. Vi ved ikke, hvor sabotørerne er nu.”

Den seneste udvikling kommer, efter at en partisangruppe, der kalder sig “Krim Combat Seagulls”, i et indlæg på Telegram i begyndelsen af december 2023 oplyste, at den havde dræbt 24 russiske soldater og indlagt 11 andre på hospitalet efter at have givet dem forgiftet mad og drikke i Simferopol på Krim.

I slutningen af december rapporterede Kreml Snuffbox-kanalen, at to “unge kvindelige sabotører” i Bakhchisarai på Krim havde forgiftet soldater, med tærter, øl og vodka, der indeholdt store doser arsenik rottegift. Anslaget dræbte angiveligt 18 og indlagde yderligere 14.

Militært personel, der er stationeret på Krim, er opfordret til ikke at tage mod mad eller drikke fra fremmede “for at undgå nye forgiftninger”, sagde ”Kreml Snuffbox”.

Newsweek oplyser, at det ikke har været muligt at verificere oplysningerne, men mediet har kontaktet Ruslands udenrigsministerium for en kommentar via e-mail.

Det republikanske præsidentielle såkaldte caucus (valgmøde for partimedlemmer) blev i Iowa afholdt i sne og kulde mandag den 15. januar 2024.

Valget er led i det republikanske partis primærvalg, hvor partiets delegater til det republikanske partis ”National Convention”, der afholdes den 15. juli 2024, hvor partiets præsidentkandidat udpeges.

I Iowa har det republikanske parti fravalgt et formelt primærvalg med hemmelig afstemning til fordel for 1.670 caucuses – fysiske partimøder, hvor republikanske partimedlemmer udpeger 40 delegater ud af de i alt 2429 delegerede til National Convention. Den endelige præsidentkandidat skal sikre sig mindst halvdelen af de delegerede.

Med 85 pct. af stemmerne optalt mandag aften, kan det fastslås, at Donald Trump har vundet det republikanske primærvalg i Iowa.

Det er et vigtigt første skridt i hans forsøg på at genvinde præsidentposten i USA.

Donald Trump fik 51 pct. af stemmerne, mens Ron DeSantis fik 21,2 pct. og Nikki Haley fik 19,1 pct. Vivek Ramaswamy fik under 5 pct.

Inden mandagens caucus havde Donald Trump ligget forrest i meningsmålingerne.

Nikki Haley, Trumps FN-ambassadør i 2017-21 og tidligere republikansk guvernør i South Carolina, lå på andenpladsen med 17 pct. i meningsmålingerne.

Den tredje kandidat – Florida-guvernør Ron DeSantis – havde ligeledes 17 pct. i meningsmålingerne.

Den fjerde kandidat – tech-milliardæren Vivek Ramaswamy har efter valget i Iowa besluttet at suspendere sin valgkamp. Han har nu meddelt, at han støtter Donald Trump.

Næste valg – det første officielle republikanske primærvalg – afholdes den 23. januar 2024 i New Hampshire, hvor der udpeges 22 delegater.

Mandag den 15. januar 2024 blokerede omkring 6.000 traktorer og landbrugsmaskiner Berlins hovedgader, hovedsageligt omkring Brandenburger Tor.

Et afgørende spørgsmål for landmændene og fra den tyske bondeforening, DBV, vedrører prisen på brændstof, især diesel, som er steget, siden regeringens skattelettelser blev fjernet. Men regeringen holder fast i sin beslutning om at afskaffe subsidier.

Finansminister og leder af det liberale regeringsparti FDP, Christian Lindner, talte til demonstranterne men kunne ifølge avisen Tagesspiegel ikke formilde de vrede bønder: “Jeg kan ikke love statsstøtte i øjeblikket” sagde Lindner og blev mødt af buh-råb.

Tidligere har regeringen, ledet af socialdemokraten Olaf Scholz fra SPD, delvist opgivet spareplaner relateret til landbruget. Men højere dieselpriser forbliver i budgettet.

Samtidig fortsætter utilfredsheden med den tyske koalitionsregering – den såkaldte trafiklysregering med SPD, FDP og Die Grüne – at vokse. Ifølge en nylig undersøgelse foretaget af opinionsforskningsinstituttet INSA for avisen Bild am Sonntag er 76 procent, eller omkring tre fjerdedele af borgerne, utilfredse med regeringen. Ifølge undersøgelsen er kun 17 procent tilfredse med trafiklysregeringen – den værste måling fra INSA siden forbundsregeringen tiltrådte i december 2021.

I den seneste opinionsmåling taber SPD et point og når kun 15 procent, halvt så meget som CDU/CSU med 30 procent. De Grønne med 12 procent og FDP med 5 procent holder fast i deres værdier, ligesom Die Linke med 4 procent. AfD går 1 point tilbage til 22 procent.

Det svenske toldvæsen har besluttet, at uniformeret personale, der arbejder med kontrol ved landets grænser, skal kunne være bevæbnet med en tjenestepistol. Det fremgår af den rapport om bevæbning og andre værnemidler, som det svenske toldvæsen, Tullverket, mandag den 15. januar 2024 har afleveret til regeringen, skriver telegrambureauet TT ifølge Aftonbladet.

Indtil nu har de svenske toldere kun været bevæbnet med knipler og peberspray, når de udførte grænsekontrol, hvor de blandt andet kan blive konfronteret med kriminelle, der transporterer store mængder narkotika og våben. Men i fremtiden kan de nu udstyres med en tjenestepistol.

”I Sverige skyder kriminelle uden at blinke, og hvem siger, at de ikke også vil gøre det, hvis vi afslører dem med narkotika eller våben”, udtalte en anonym svensk toldtjenestemand i 2023 til SVT Nyheter i Skåne i forbindelse med at en række toldchefer havde krævet mulighed for selvforsvar til tolderne.

“Vi foretager flere og flere omfattende narkotikabeslaglæggelser, og i dag møder vi oftere voldsparate kriminelle i vores arbejde ved grænserne. Den seneste tendens med stadig mere alvorlig kriminalitet har betydet, at vi skal skabe sikrere arbejdsforhold for vores medarbejdere, der arbejder i kontroloperationerne”, siger Charlotte Svensson, generaldirektør for det svenske toldvæsen.

Bevæbning kan være relevant, hvis efterretninger eller forhåndsoplysninger indikerer, at en situation kan være særlig risikabel. Det er således ikke kun i forbindelse med grænsekontroller, at tolderne oplever øget risiko. Også i forbindelse med Tullverkets lagre, hvor beslaglagte våben og narkotika opbevares, oplever tolderne et øget trusselsniveau og en generelt øget risiko for, at kriminelle vil forsøge at få det, der er blevet beslaglagt, tilbage: ”I langt de fleste af de beslaglæggelser af narkotika, vi foretager i dag, er smuglergodset udstyret med en GPS-sporingsenhed, og på den måde ved de kriminelle, hvor godset befinder sig, når vi har beslaglagt det”, udtalte den anonyme toldtjenestemand til SVT.

Selvom beslutningen om at give tolderne adgang til skydevåben nu formelt er taget, skal man ikke forvente at se bevæbnet toldpersonale ved kontrollerne i Ystad og ved Øresundsbroen foreløbig.

Det vil være det svenske toldvæsens kontrolafdeling, der vil vurdere, hvornår brugen af et våben er berettiget, men det kan tage tid, før bevæbningen er fuldt implementeret, da udstyr skal købes og personale uddannes. Tullverkets direktør, Charlotte Svensson, påpeger ikke overraskende, at disse investeringer sandsynligvis vil kræve en øget budgetbevilling til Tullverket.

Tidligere har kun civilklædt svensk toldpersonale, der arbejder for eksempel med overvågning og husundersøgelser, været bevæbnet.

Mathias Parsbæk Skibdal, fungerende direktør for DIPD, Dansk Institut for Partier og Demokrati, gennemgår i en kommentar i Globalnyt udviklingen i 2023 og stiller spørgsmålet, om det er med håb eller med fortvivlelse, vi tager hul på 2024?

DIPD-direktøren kommer vidt omkring, men nævner også ganske kort Hamas-terrorangrebet på Israel den 7. oktober 2023. Direktøren betegner de civile tab i Gaza som ”frygtelige, uafrystelige tal, uanset hvilken sympati man i øvrigt måtte have for enten den israelske eller palæstinensiske sag”.

Det er påfaldende, at DIPD-direktøren ikke nævner og beklager, at det skandaleramte Dansk Institut for Partier og Demokrati, DIPD, på Enhedslistens foranledning siden 2010 har kanaliseret millioner af danske ulandsmidler til terrororganisation i Palæstina.

DIPD-instituttet, der blev stiftet ved lov i maj 2010, har muliggjort at Enhedslisten og andre danske partier har kunnet kanalisere danske skattepenge til venner i Asien, Afrika, Mellemøsten og Sydamerika.

Instituttets sekretariat har svigtet fatalt, men der kan også stilles spørgsmål ved Udenrigsministeriets mangelfulde tilsyn.

Instituttets første direktør, Bjørn Førde, var ansvarlig, da Enhedslisten indledte det dansk finansierede samarbejde med deres venner i Palæstina, terrororganisationen DFLP.

Førde, der var tidligere generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, fik ikke bremset samarbejdet. Hans efterfølgere – den radikale Rasmus Helveg Petersen, Lisbeth Pilegaard og Mathias Parsbæk Skibdal – fandt ej heller anledning til at advare bestyrelsen.

Derfor kunne Enhedslisten i en årrække uforstyrret samarbejde med den palæstinensiske organisation DFLP, som deltog i Hamas’ terrorangreb på Israel 7. oktober.

DFLP – Democratic Front for the Liberation of Palestine – er en marxistisk-leninistisk organisation, der i 1968 udsprang af PFLP, der er registreret som terrororganisation i EU og USA. PFLP, der har stået bag en lang række terroraktioner og flykapringer, samarbejdede i 1970’erne og 80’erne med Blekingegadebanden i Danmark.

Banden var en af de mest brutale og totalitært tænkende bander, Danmark nogensinde har set.

I 1970’erne og 80’erne forsøgte Blekingegadebanden på forbryderisk vis at skaffe penge til bl.a. PFLP’s kamp for et frit Palæstina. Blekingegadebandens illegale aktiviteter var planlagt og organiseret i en grad, der ikke tidligere havde været set i Danmark og omfattede både dokumentfalsk, overvågning, biltyveri, våbentyveri og en række voldsomme bankrøverier.

Enhedslisten består af en alliance dannet i perioden 1989-91 imellem en række politiske partier: Venstresocialisterne (VS), Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), Socialistisk Arbejderparti (SAP) og Kommunistisk Arbejderparti (KAP). I sin tid var DKP Moskvatro, og KAP hyldede Kinas Kommunistparti og den blodige kulturrevolution.

Med etableringen af DIPD i 2010 fik Enhedslisten mulighed for med danske skatteborgermidler og gennem den tilsyneladende tilforladelige organisation DFLP at genoptage støtten til terroraktiviteter i Palæstina.

Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, har i årevis været venner og arbejdet politisk sammen med Torkil Lauesen, der var med i Blekingegadebanden.

Efter terrorangrebet på Israel den 7. oktober 2023 blev det afsløret, at DFLP langt fra var den tilforladelige humanitære organisation, Enhedslisten gav indtryk af i ansøgningerne til den talentløse administration i DIPD; FLP’s militære gren – National Resistance Brigades, også kendt som Martyr Omar Al-Qassem Forces – skriver på hjemmesiden Al-Hourriah, at organisationen ikke alene støtter, men deltog aktivt i Hamas-angrebet på israelere og personer fra andre lande 7. oktober. DFLP erklærer således på hjemmesiden, at “vores krigere” deltog i terroraktionen, som DFLP og Hamas benævner som ”Al-Aqsa Flood-operationen”.

Brigaden har tidligere foretaget en række aktioner mod israelere, herunder et angreb på byen Ma’alot i det nordlige Israel, der kostede 25 israelere livet.

Enhedslisten tog tilsyneladende afstand fra terroraktionen den 7. oktober, men på trods af Enhedslistens afstandtagen fra Hamas, har man set prominente repræsentanter for Enhedslisten til demonstrationer marchere side om side med åbenlyse Hamas-sympatisører ledsaget af velkendte Hamas-slogans, slagsange og tilhørende symbolik.

Enhedslisten burde selv skamme sig, og andre politiske partier bør nøje overveje, om de vil forbindes med et parti af Enhedslistens kaliber.

Nu søger DIPD med ansøgningsfrist den 14. januar 2024 ny direktør. Det bør dog ikke afholde Rigsrevisionen, Statsrevisorerne og Udenrigsministeriet straks at indlede en kulegravning af en organisation, der fra starten har været et misfoster i dansk ulandspolitik og som burde nedlægges – hellere i dag end i morgen!

https://www.altinget.dk/artikel/partier-er-uegnede-til-selv-at-fordele-skattekroner