Når alt andet fejler, har det indiske politi stadig brevduer i baghånden. I juni 2023 meddelte den østlige delstat Odisha, at den ville fortsætte med at bevare en flok brevduer til brug, når katastrofen rammer, og mere moderne kommunikationsenheder – såsom SMS, videoopkald, mobiltelefoner og internettet – er kaput. Delstatens bestand af over 100 belgiske Homer-duer har allerede bevist deres værd under naturkatastrofer som cykloner i 1999 cyklon og oversvømmelser i 1982.

Pakistan

I oktober 2016 kunne Jyllands-Posten med kilde i AFP oplyse, at indisk politi under den indædte strid mellem Indien og Pakistan havde anholdt en due med en kryptisk trussel mod Indiens premierminister, Naranda Modi.

Brevduen var fløjet over den tungt bevogtede grænse mellem Indien og Pakistan, og grænsebetjente fangede fuglen i Pathankot i delstaten Punjab, hvor en luftbase blev angrebet i januar. Politiet fandt duen med en besked skrevet på urdu. Der stod angiveligt noget i retning af: Modi, vi er ikke det samme folk som i 1971. Nu er hvert eneste barn klar til at slås mod Indien.

Kina

Indien har også et anstrengt forhold til Kina, og Indien tager ingen chancer, når det kommer til kinesisk spionage. Nyhedsbureauet AP oplyser, at da en due med to ringe bundet til sine ben med formodede kinesiske ord fløj til Mumbai i maj 2023, konkluderede det årvågne indiske politi, at fuglen spionerede for det kinesiske kommunistparti.

Efter otte måneders tilbageholdelse fandt det indiske statspoliti imidlertid ud af, at der var tale om en vildfaren brevdue fra Taiwan. Således renset for mistanke, kunne fjerkræet sættes fri.

Oplysninger offentliggjort af Altinget og britiske The Guardian i samarbejde med Airwars, som overvåger luftangreb, fortæller om, at danske F-16-kampfly ”med al sandsynlighed” bombede i luftangreb, hvor op mod 14 civile i Libyen skal være blevet dræbt i 2011.

Ifølge mediernes afsløring er det første gang, at et af de ti lande bag NATOs bombeangreb i Libyen har erkendt, at der har været civile tab.

FN-undersøgeren Marc Garlasco, som stod i spidsen for FN’s efterforskning af civile tab, erklærer sig ”dybt skuffet” over, at Forsvaret har holdt oplysningerne skjult.

Den danske forsvarsminister, Troels Lund Poulsen, har sagt, at han vil have sagen undersøgt.

Oprøret i Libyen

Den 15. februar 2011 udbrød der – formentlig inspireret af Det Arabiske Forår – med udgangspunkt i den østlige provinshovedstad Benghazi oprør i Libyen, der efterhånden udviklede sig til en borgerkrig

Libyens suveræne hersker, Muammar al-Gaddafi, der rådede over en veltrænet hær af lejetropper og et slagkraftigt flyvevåben, fik snart overtaget.

Den 17. marts 2011 stod Gaddafi parat til at indtage oprørsbyen Benghazi, men samme dag vedtog FN’s Sikkerhedsråd at oprette en flyveforbudszone over Libyen, ”for at beskytte civilbefolkningen”.

En NATO-ledet koalition af lande intervenerede herefter til fordel for oprørerne, gennemførte utallige flyangreb – herunder med danske F-16 fly – på Gaddafis styrker, og Muammar al-Gaddafi blev selv fanget og dræbt ved hans sidste bastion, fødebyen Sirte, den 20. oktober 2011.

Borgerkrigen og det tragiske morads, vi er vidne til i Libyen i dag, er til dels et resultat af den franske præsident Nicholas Sarkozys og den britiske premierminister David Camerons politik, som tilskyndet af USA og præsident Barack Obama påtog sig opgaven med at vælte oberst Muammar Gaddafi uden at vide, hvad de skulle sætte i sted.

Dermed kommer der nyt fokus på den danske deltagelse i en kontroversiel aktion, der var baseret på et FN-mandat, men som forsurede samarbejdet om international sikkerhed mellem Vesten og andre lande.

Tilbage i 2011 fik oprøret og revolutionen livgivende ny luft med NATOs bombeangreb. Ud fra hvad Berlingske korrespondent i krigszonen kunne se og oplevede i oprørets hovedby, kunne alt være faldet sammen, hvis ikke bomberne havde stoppet Gaddafis fremrykkende styrker.

En række af bombeangrebene forekom mere rettet mod Gaddafi og mindre for at beskytte civilbefolkningen. Under alle omstændigheder blev FN-mandatet om at beskytte civile fortolket bredt. En række ikkevestlige lande og sikkerhedseksperter mente, at vestlige lande anført af Frankrig og Storbritannien strakte FN-mandatet til det yderste og reelt ønskede at hjælpe oprøret med at styrte diktatoren Gaddafis regime.

Muammar al-Gaddafi blev i et skjulested under sin flugt og blev dræbt i oktober 2011 i nærheden af hans fødeby Sirte.

Kort efter blev NATO-angrebene indstillet.

Efter Gaddafi

NATO blev en del af krigen i Libyen, og den internationale koalitions luftvåben bidrog sammen med Danmark til at ændre Libyens historie.  

En meningsmåling fra marts 2011 pegede i retning af, at Folketingets beslutning om det militære bidrag havde stor opbakning. 78 procent erklærede sig enige i, at de seks jagerfly blev sendt af sted for at håndhæve et flyveforbud over Libyen.

Visionen om et fredeligt og demokratisk Libyen blev imidlertid ikke indfriet. NATO-landene trak sig tilbage igen, og Libyen har siden været hærget af borgerkrig.

Men bombeangrebene ændrede Libyens historie og Libyen har været præget af kaotiske tilstande, siden den daværende leder Muammar Gaddafi blev dræbt af oprørere med støtte fra Nato i 2011.

Fjernelsen af Gaddafi udløste en lang periode med borgerkrigslignende tilstande og politisk ustabilitet. Danmark bidrog som bekendt aktivt i fjernelsen af Gaddafi med op mod seks F-16 kampfly, der kastede 923 bomber over Libyen – 11 pct. af NATO’s samlede præcisionsguidede bomber – men indsatsen bragte hverken demokrati eller menneskerettigheder til Libyen, som man påstod. Derimod brød landets sundhedsvæsen, uddannelsessystem og selve statsmagten sammen.

Konsekvenser for Sahel-regionen

Muammar Gaddafi havde mange tuareger fra det nordlige Mali ansat i sin hær frem mod sit fald i Libyen i 2011, og de måtte grundet manglende statsborgerskab rejse til tilbage til Mali, og oprørsgrupper fik dermed adgang til våben og trænede soldater.

Der er således ingen tvivl om, at Gaddafis fald har bidraget til at destabilisere hele Sahel-regionen og har forstærket Al-Qaida i det Islamiske Maghreb’s evne til at udføre terrorangreb.

Ikke udsigt til demokratiske tilstande

Libyen blev selv overtaget af terrorister, og befolkningen har levet i et regulært helvede lige siden. Siden 2015 har Libyen imidlertid haft en overgangsregering som er baseret på en politisk aftale, der blev faciliteret af FN. GNA-regeringen (Government of National Accord) er af FN’s Sikkerhedsråd (og EU) anerkendt som den eneste legitime regering i Libyen.

Regeringen, der siden 2016 har været ledet af teknokraten Fayez al-Sarraj, har imidlertid ikke været anerkendt af oprørere organiseret i Libyens Nationale Hær, LNA, under ledelse af general Khalifa Haftar.

LNA og Khalifa Haftar har sit stærkeste fodfæste i Benghazi og kontrollerer mere eller mindre hele den østlige halvdel af Libyen, der er verdens 18. største land.

Alle bestræbelser på at få afholdt valg i Libyen har hidtil været frugtesløse.

UNRWAs (The United Nations Relief and Works Agency for Palestine Refugees) har længe været kritiseret for organsationens ensidige stillingtagen til fordel for palæstinenserne. Her har kritikken bl.a gået på, at UNRWAs skoler har anvendt lærebogsmaterialer mm, der er gennemsyret af had til Israel og glorificering af flygtningelejrenes mujahedins, der som martyrer giver sig selv i kampen mod Israel.

Men nu det så ovenikøbet blevet klart, at UNRWAs medarbejdere helt bogstaveligt har deltaget i Hamas terrorangreb på Israel 7.10. Oplysningerne stammer fra UNWRA selv, hvor man i første omfang har fyret 12 medarbejdere, der havde stillet sig til rådighed med hjælp til terrorangrebet.

Under alle omstændigheder er UNRWA dybt kompromitteret. USA, Storbritannien, Finland, Australien, Tyskland, Italien, Holland, Schweiz og Canada sat deres økonomiske støtte til organisationen på pause, hvilket kan tvinge den i forvejen økonomisk pressede organisation helt i knæ. Israel kræver organisationens leder Philippe Lazzarini fyret.

Danmark afventer en redegørelse, men flere partier i oppositionen mener, at regeringen allerede nu skal følge de 9 landes eksempel.

UNRWA’s øverste chef, generalkommissær Philippe Lazzarini, efterfulgte Pierre Krähenbühl (Schweiz), der måtte gå af i november 2019 efter beskyldninger om korruptipn og dårlig ledelse.

 Filippo Grandi (Italien) – var Commissioner-General from 2010 to 2014,

Karen Koning AbuZayd (U.S.) – Commissioner-General from 2005 to 2010, og Peter Hansen (Danmark) – var Commissioner-General from 1996 to 2005. Efter pres fra Israel og USA fik han ikke forlænget sin ansættelse i 2005.

Burde Danmark for længe siden have trukket sig fra FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge?

Chefen for FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten – UNRWA, United Nations Relief and Works Agency for Palestine Refugees in the Near East – Pierre Krähenbühl, blev onsdag den 6. november 2019 af FN’s Generalsekretær António Guterres fjernet fra sin post og foreløbig erstattet af Christian Saunders.

Fyringen skete på grundlag af en foreløbig rapport fra FN’s interne revision, Office of Internal Oversight Services, OIOS, der fastslår, at der i UNRWA ikke umiddelbart foreligger indikationer på svindel eller misbrug af organisationens penge, men at der afgjort var sager vedrørende ledelsens adfærd, der skal undersøges nærmere (“managerial issues that need to be addressed”), som FN udtrykte det i en pressemeddelelse.

FN’s hjælpeorganisation for palæstinensiske flygtninge i Mellemøsten – UNRWA, United Nations Relief and Works Agency for Palestine Refugees in the Near East – blev oprettet i december 1949 af FN’s Generalforsamling i kølvandet på staten Israels oprettelse i 1948 og den efterfølgende krig. UNRWA er således ikke en del af UNHCR, som er FN’s generelle flygtningeorganisation. UNRWA blev primært skabt for at hjælpe de 700.000 palæstinensere, som blev drevet på flugt,

I dag hjælper UNRWA de godt 5 millioner palæstinensiske flygtninge, der befinder sig i Syrien, Libanon, Jordan, Gaza og på Vestbredden med bolig, sundhed, socialhjælp, uddannelse og arbejde.

Organisationen har et årligt budget på godt 1,6 mia. dollars – 11 mia. kroner. Midlerne tilvejebringes ved frivillige donationer fra FN’s medlemslande.

USA forlod UNRWA i 2018 – burde Danmark have fulgt USA?

USA, der tidligere den suverænt største donor med bidrag på godt 350 millioner dollars, trak sig i 2018 fra organisationen. USA vurderede, at ”UNRWA var et redskab, der bliver brugt til at fastholde flygtningeproblemet i stedet for at løse det. UNWRA var dermed i højere grad var en del af problemet end en del af løsningen” på de palæstinensiske flygtningeproblemer.

UNRWA er den største af FN’s særorganisationer og Mellemøstens største arbejdsgiver med over 30.000 ansatte: læger, lærere, socialarbejdere og administrativt personale.

Korruptionssagen truede i 2019 hele agenturet, og spørgsmålet er, om fyringen af Krähenbühl kan redde organisationen. En række andre væsentlige donorer overvejede deres stilling.

Som det første land efter USA stoppede Holland sin støtte til UNWRA. Den schweiziske udenrigsminister, Ignazio Cassis, har offentligt kritiseret UNWRA og Schweiz har foreløbig indfrosset sit bidrag på knap 23 millioner dollars.

Peter Hansen

Danmark har i forvejen smertelige erfaringer med UNWRA. Danskeren Peter Hansen var generalkommissær for UNWRA i perioden 1996–2005. Han blev mod sin vilje pensioneret fra FN den 31. marts 2005 efter nogle kontroversielle udtalelser om, at der givet var medlemmer eller sympatisører af terroristorganisationen Hamas ansat i UNWRA.

UNWRA i stormvejr

Baggrunden for OIOS-undersøgelsen var, at ledelsen af UNWRA i en rapport fra organisationens egen etiske overvågningsudvalg blev kritiseret for magtmisbrug, diskriminering og seksuel udnyttelse.

Kritikken går på store dele af ledelsen og ikke mindst på agenturets hidtidige chef, schweizeren Pierre Krähenbühl, der var generalkommissær. Den i øvrigt ægteviede Krähenbühl skal i 2015 selv have lynforfremmet sin elskerinde, en kvindelig rådgiver til en nyopfunden position som ”Special Advisor”, der ledsagede ham på hans evindelige rejser på business class verden rundt, mens organisationens ansatte i øvrigt var henvist til økonomi-klasse.

Posten som ”Special Advisor” har øjensynligt været finansieret af det schweiziske udenrigsministerium fra marts 2015 til december 2018.

Tilsvarende har en vicedirektør forfremmet sin mand til et topjob og tilsidesat alle regler undervejs. En tredje chef anklages for at optræde som en anden gangster overfor de ansatte, som han afpressede. Til gengæld blev en yngre medarbejder, der gjorde opmærksom på overgrebene, afskediget.

Ledelsens dispositioner bidrog ifølge rapporten fra det etiske overvågningsudvalg til et ”giftigt arbejdsmiljø” i UNWRA.

                   Cromwell

Børnene i Nyskoven (The Children of the New Forest) af Frederic Marryat eller Kaptajn Marryat er en populær børnebog, der foregår fra den engelske borgerkrig (1642 – 1649) og helt frem til kongemagtens genoprettelse i 1660, hvor Charles II af England genindsættes som konge.

Fire forældreløse børn må søge tilflugt i en hytte i Nyskoven, da Oliver Cromwell fordriver kong Charles/Karl l 1. af England. Børnenes far var oberst i kong Charles 1.s hær. Han faldt i Slaget ved Naseby i 1645.

I bogen følger vi, hvordan de fire aristokratiske børn lærer at klare sig i skoven, og hvordan de bliver selvstændige.

Den engelske borgerkrig

Den engelske borgerkrig sluttede, da Charles I for 375 år siden i 1649 blev halshugget udenfor the Banqueting House i Whitehall. Det skete den 30. januar, der i år ligesom dengang falder på en tirsdag.

Charles I far fra slægten Stuart var kommet til magten i England i 1603 som James I, da Tudor-dynastiet uddøde med den barnløse Elisabeth I. James, der var født 19. juni 1566, var i forvejen konge af Skotland som James VI

Krudtsammensværgelsen (the Gunpowder Plot) i England 5. november 1605 var et katolsk forsøg på at sprænge kong James 1. og Parlamentet i luften. Den 5. november markerer Guy Fawkes Day stadig begivenheden i England.

Charles I efterfulgte sin far i 1625, og han regerede uden parlament fra 1629-40. Regimet udviklede sig i retning af enevælde.

Da Karl I i 1640 måtte indkalde parlamentet for at få bevillinger til at finansiere undertrykkelsen af oprør i Skotland, blev det startskuddet til Den Engelske Borgerkrig, 1642-1649.

Borgerkrigen var kulmination på lang tids kamp mellem Stuartkongerne og Parlamentet om grænserne mellem deres respektive magtbeføjelser. Foruden dette spillede de stadigt ulmende religiøse stridigheder en rolle. Konflikten tilspidsedes, da kong Karl I i 1630’erne forsøgte at udskrive skatter uden om Parlamentet. Da han i 1640 alligevel blev tvunget til at indkalde dette, brød striden ud i lys lue. Konge og Parlament rejste hver sin hær, og fra 1642 var der åben borgerkrig. Efter blodige kampe sejrede parlamentshæren under Oliver Cromwells ledelse.

Kongen blev fanget og henrettet den 30. januar 1649, hvilket sluttede borgerkrigen og indledte Cromwells diktatur.

Oliver Cromwell

I 1653 blev Oliver Cromwell Lord Protector (rigsforstander) of the Commonwealth of England, Scotland and Ireland. Cromwell opløste parlamentet og regerede til sin død i 1658 regeret med diktatorisk myndighed.

Rundhovederne (på engelsk The Roundheads) var et parti under den Engelske borgerkrig (1642-1651). Partiet var oprindeligt tilhænger af Konstitutionelt monarki og bekæmpede kong Karl 1.s forsøg på at indføre Enevælde. Efterhånden drev krigen mod kongen partiet i republikansk retning. Under Oliver Cromwell blev England en republik. Der var dog hele tiden et mindretal blandt Rundhovederne, der var moderate tilhængere af monarki.

Kavalererne (The Cavaliers) var tilhængere af kongen og dermed modstandere af Rundhovederne.

Restaurationen af Stuart-dynastiet

Oliver Cromwell døde i 1658 (af malaria) og blev efterfulgt af sin søn Richard. Han kunne imidlertid ikke modstå de stærke krav om Restaurationen af Stuart-dynastiet, der i 1660 førte til at Charles II i 1660 blev udråbt til konge.

Hvad angår Oliver Cromwell, blev hans krop opgravet kort efter, at Charles II vendte tilbage til England. Liget blev halshugget den 30. januar 1661, og resterne – undtagen hans hoved – gik tabt for historien. I mere end to årtier blev hovedet sat fast på en stage og vist i Westminster Hall (hvor Charles I blev henrettet) århundreder senere lå i staten). Så bliver proveniensen grumset: Den blev udstillet for profit for de nysgerrige og derefter enten sendt til en ukendt grav i Cambridge (hvor Cromwell blev skolet) eller, mindre sandsynligt, på en eller anden måde endte som et kranium i Ashmolean Museum i Oxford.

The Glorious Revolution

Magtfordelingen mellem parlament og konge var dog stadig uafklaret. Kroningen af James II efter Charles II død i 1685 fandt dog sted under rolige forhold – selv om mange frygtede, at katolikkerne ville få for stor magt i England (James var under et ophold i Frankrig konverteret til katolicismen). Oppositionen mod James II voksede hurtigt i styrke, men da han var aldrende og ingen sønner havde, regnede man med, at den katolske monark ville blive en kortvarig parentes. I 1688 fik hans kone dog en søn, og samtidig blandede kongen sig i religionsspørgsmål. En gruppe ledende adelige henvendte sig nu til Vilhelm af Oranien, og denne gik den 5. november 1688 i land med en hær ved Torbay på Englands sydkyst og marcherede mod London. James II flygtede til Frankrig, og Vilhelm kunne af parlamentet hyldes som konge at have accepteret Bill of Rights, som fastslog parlamentets magt (bl.a. indgik der i rettighedserklæringen et forbud mod en stående hær, og mod beskatning uden at parlamentet var hørt). Kongens magt var hermed blevet betydeligt begrænset.

Ved Restaurationen i 1660 genindførtes forfatningen fra før borgerkrigen. En endelig afklaring af forfatningskampen kom dermed først med “The Glorious Revolution” 1688-89, som afgjorde sagen til Parlamentets fordel.

Da enorme jordmasser ved jordrensningsvirksomheden Nordic Waste i december for alvor begyndte at skride med retning mod Alling Å og landsbyen Ølst syd for Randers, begyndte man at tale om et “jysk Pompeji” med henvisning til den romerske by nær Napoli og Caserta, der sammen med byen Herculaneum blev begravet under et langvarigt udbrud fra vulkanen Vesuv i 79 e.Kr.

Nordic Waste er en jordrensningsvirksomhed, der med myndighedernes tilladelse – Randers Kommune har givet tilladelse til rensning af forurenet jord, mens Region Midtjylland har givet dispensation til opfyldning af en tidligere lergrav – drev et modtage- og behandlingsanlæg til forurenet jord i en tidligere lergrav ved landsbyen Ølst. Over en årrække er der opbygget et bjerg af 2,5 millioner m3 jord med slagger fra forbrændingsanlæg, boremudder fra norske oliefelter, havneslam fra København og sand under minkgrave. Hovedaktiviteten var modtagelse – mod betaling – af forurenet jord til deponering i lergraven. Jordrensningen var til gengæld meget begrænset.

Myndighedsgodkendelserne forudsatte at jorden blev på Nordic Wastes egen grund. Jordskredet har betydet, at der nu ligger jord i mange meters højde på landevejen nedenfor. Efter Miljøskadeloven er det virksomhedens ansvar – uanset om de måtte have gjort alting rigtigt, er det virksomhedens juridiske ansvar.

En Cowi-rapport viste på et tidspunkt at bortfjernelsen af jorden kunne tage årevis og koste op mod 2 mia. kr. Samtidig risikerede Ølst at blive dækket af et giftigt jordlag på omkring fem meter.

Inden da havde fokus hovedsageligt været på landskabet og den nærliggende Alling Å, som risikerer at blive kraftigt forurenet af jorden. Kommunen har brugt to millioner kroner om dagen på at bremse jordskredet.

Nordic Waste konkurs

Nordic Waste blev mandag den 22. januar erklæret konkurs i Skifteretten i Randers.

Konkursbegæringen kom, efter at staten udstedte et påbud om, at Nordic Waste skulle stille 220 millioner kroner i garanti til oprydningen efter jordskredet på virksomhedens ejendom.

Nordic Waste og Cheminova – regningen ender hos skatteborgerne

I en ny rapport fastslår De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Geus, den 22. januar 2024, at deponering af jord er hovedårsag til de omfattende jordskred på virksomhedens grund i Ølst. Jordskredet begyndte allerede i 2021 og var meget fremskreden allerede i foråret 2023. Det kan derfor ikke betegnes som en ”naturbegivenhed af usædvanlig, uundgåelig (og uafværgelig) karakter” på samme måde som udbruddet fra Vesuv i 79 e.Kr., der begravede Pompeji og Herculaneum.

Nordic Waste-skandalen i Randers minder på mange måder langt mere om det fortsatte drama om miljøskandalen Cheminova på Rønland ved Harboøre. I begge tilfælde tyder alt på, at regningen for oprydningen ender hos de danske skatteborgere.

Cheminova

Cheminova er i dag en global virksomhed, der producerer primært landbrugskemikalier – plantebeskyttelsesmidler til bekæmpelse af ukrudt, insekter og svampesygdomme i landbrugsafgrøder.

Virksomheden, der blev børsnoteret i 1986, ejes i dag af amerikanske FMC Corporation, som i 2014 opkøbte virksomheden for ca. 8,5 mia. kroner fra Auriga Industries A/S, der har Aarhus Universitets Forskningsfond som hovedaktionær.

Cheminova har salgsdatterselskaber og repræsentationskontorer i mere end 30 lande rundt om i verden. Virksomheden omsætter for over 5 mia. kroner årligt. Eksportandelen udgør 99 pct. Cheminova beskæftiger ca. 850 medarbejdere i Danmark og ca. 1200 i udlandet.

Skandalen omkring Cheminova

Salget af Cheminova til den internationale kemikoncern FMC for netto 8,5 mia. kr. udløste et slagsmål i moderselskabet, Aurigas bestyrelse. Hovedaktionæren, Aarhus Universitets Forskningsfond, var indstillet på at anvende 125 mio. kr. af salgssummen som et bidrag til oprydning af den miljøforurening virksomheden har bidraget til. Andre aktionærer, herunder ATP, var indstillet på at overlade regningen til skatteborgerne.

Cheminova blev stiftet af Gunnar Andreasen i Måløv ved København i 1938 og i 1953 flyttet til halvøen Rønland ved Harboøre Tange. Fra 1944, da virksomheden blev omdannet til et aktieselskab, har hovedaktionæren været Aarhus Universitets Forskningsfond.

Virksomheden A/S Cheminova, blev i 1990 et holdingselskab med Cheminova som det største datterselskab. I 1999 blev moderselskabet omdøbt til Auriga Industries A/S. Heri indgår bl.a. et produktionsanlæg i Indien.

Myndighedernes velvillighed

Siden Cheminovas stifter Gunnar Andreasen forærede Cheminova til Aarhus Universitets Forskningsfond har virksomheden trods fremstillingen af ekstremt giftige sprøjtemidler mødt en enestående velvillighed fra danske offentlige myndigheder.

Virksomheden, der udviklede sig til en global spiller, blev kendt i den danske offentlighed som miljøsynder og nærmest synonym med det, Miljøministeriet var sat i verden for at bekæmpe.

I Måløv var Cheminovas udledning af giftstoffer 1944-54 årsag til, at man mange år senere måtte lukke drikkevandsboringer samt oppumpe og rense grundvandet gennem en længere årrække. En højesteretsdom i 1992 frikendte Cheminova for erstatningsansvar, dels fordi sagen i juridisk forstand var forældet, dels fordi omgangen med giftige stoffer dengang ofte var gængs praksis.

Høfde 42

På Harboøre Tange blev der i 1957 med myndighedernes tilladelse lavet et kemisk affaldsdepot ved Høfde 42 vest for fabriksområdet. Det blev brugt indtil 1962, ikke kun af Cheminova, men også af staten til giftigt affald. Deponeringen omfattede omkring 100 forskellige miljøfarlige stoffer, deriblandt mange tons ethyl-parathion (”bladan”).

I 1981 opdagede man, at der sivede giftige kviksølvforbindelser ud i Vesterhavet. Det vakte stor opsigt, og staten besluttede at rydde op. Affaldet blev gravet op og transporteret bort i 26.000 tønder, som blev deponeret i en saltmine i Tyskland. Der sivede dog stadig giftigt vand ud. Derfor blev området i 2006 isoleret med en tæt, 14 m dyb spunsvæg og en topmembran. Formålet med indkapslingen var at vinde tid til udvikling af en effektiv metode til at oprense forureningen.

Vestre Landsret afgjorde i 1987, at Cheminovas ejere ikke juridisk bærer et erstatningsansvar, fordi nedgravningen af kemikalietønderne i 1950’erne og 1960’erne ved høfde 42 skete med tilladelse fra offentlige myndigheder. Væsentligt for afgørelsen var, at depotet var lovligt, og at staten selv havde brugt depotet. Derfor er det skatteyderne, der hænger på regningen.

Betydningen af Aarhus Universitets ejerskab

Miljømyndighederne har på intet tidspunkt kunnet være i tvivl om de langsigtede konsekvenser af at nedgrave så farlige giftstoffer. Det er en nærliggende tanke, at alene det forhold at Cheminova var ejet af Aarhus Universitet, var årsagen til at virksomheden fik tilladelse til deponeringen.

Cheminova er berygtet ikke kun i Danmark, men over hele verden for et alenlangt synderegister inden for forurening af miljøet og produktion af sundhedsskadelige kemikalier. Senest er Cheminova blevet beskyldt for, at deres asiatiske bestseller – insektgiften Monocrotophos, der er forbudt i EU, men produceres på Cheminovas anlæg i Indien, er skyld i tusindvis af dødsfald og sygdomstilfælde. Tidligere var der en lignende skandale med salg af sundhedsskadelige miljøgifte i Brasilien. Cheminova har opnået den tvivlsomme ære at blive voldsomt kritiseret af FN’s landbrugs- og fødevareorganisation, FAO. Cheminova overtrådte bl.a. The International Code of Conduct on Pesticide Management, som virksomhedens egen internationale organisation, CropLife International, havde tiltrådt.

Cheminova har således i mange år været en belastning ikke alene for Aarhus Universitet, men for hele nationen. Det er påfaldende, at selv under socialdemokraten Svend Aukens nok så markante regime i miljøministeriet, var der påfaldende tavshed omkring Cheminova. Men Svend Auken var jo også valgt i Aarhus.

Endelig beslutning om oprensning

De langvarige diskussioner om ansvaret for forureningen ved høfde 42 og for oprensningen sluttede foreløbig i 2020.

I december 2020 besluttede partierne bag Finansloven 2021, at der skulle afsættes 630 mio. kroner over fem år til den første fase af en oprensning af generationsforureninger i Danmark. I denne fase skal der bl.a. renses op på Høfde 42 og Cheminovas gamle fabriksgrund på Harboøre Tange. Desuden giver Auriga Industries A/S (tidl. ejer af Cheminova), der er et datterselskab under Aarhus Universitets Forskningsfond, et engangsbeløb på 125 mio. kroner til oprensning ved Høfde 42. I 2019 var der allerede øremærket 50 mio. kroner på finansloven til forureningerne ved Harboøre Tange.

Det er region Midtjylland, der står for oprensningen og regionen har 375 mio. kroner til opgaven – et beløb der består af 250 mio. kroner fra puljen til første fase af oprensning af de første danske generationsforureninger og 125 mio. kroner fra Auriga Industries A/S.

Region Midtjylland sendte oprensnings-opgaven i udbud i december 2021, men opgaven er endnu ikke løst.

Oprensning udsat

I slutningen af 2022 valgte Region Midtjylland at udsætte oprydningen Cheminova-giftdepotet ved Høfde 42, da prisen for oprydningen er steget fra 375 mio. kr. til mindst 600 mio. kr. Og ifølge regionen bliver oprydningen på den gamle fabriksgrund ved Cheminova formentlig tilsvarende dyrere.

Ifølge en stor spørgeundersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder, der kortlægger, hvor minoritetsdanskere møder forhindringer, fordi de enten hedder noget andet end hr. og fru Jensen eller ser anderledes ud, mener 4 ud af 10 danskere med minoritetsbaggrund, at de inden for det seneste år i forbindelse med ansøgning om et lån er blevet afvist i banken alene på grund af deres etnicitet.

De hårde anklager mod banker om at de diskriminerer etniske minoriteter offentliggøres samtidig med, at tilliden til den danske banksektor er på et lavpunkt. Låntagerne raser over, at rentemarginalen vokser. Kundernes rentebetalinger på lån er således langt større – og voksende – end den rente, der ydes på indlån i bankerne.

Bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, trodser imidlertid al kritik, og lancerer den 22. januar 2024 Finans Danmarks strategi 2024-2026.

Mange gode ord!

Det reklamebureau, der har udarbejdet strategien for Finans Danmark, har tydeligvis haft gang i den helt store floskelgenerator. Mens begreber som ”sorte penge”, ”hvidvask”, ”rentemarginal”, ”åger”, ”udbytning”, ”profit”, ”tvangsauktioner”, ”afdrag” og ”skattely” overhovedet ikke nævnes, er strategien fyldt med positive udtryk: digital og udvikling nævnes 32 og 25 gange. Tryg, sikker, vækst nævnes 14 gange. Inklusion, diversitet, kompetence hævnes 12, 9 og 10 gange. Kunde, medarbejder, balance nævnes 8 gange og bæredygtighed, omstilling, læring nævnes 4, 6 og 5 gange. Cyber, svindel nævnes 6 og 8 gange.

Finans Danmark erkender i strategien, at når en sektor spiller en så vigtig rolle i samfundsøkonomien, følger der naturligvis krav med. Men samtidig understreges det, at kravene ”ikke må hæmme sektorens mulighed for at fungere som en motor for vækst og velstand, både nationalt og internationalt”.

I strategien hævdes det, at Finans Danmark arbejder – både herhjemme og i EU – for at sikre fornuftige rammevilkår og finansiel regulering, der på den ene side skaber en robust og stabil sektor, og på den anden side gør det muligt for sektoren at levere attraktive løsninger til borgerne.

Finans Danmark påstår frimodigt, at de danske banker er aktive medspiller på EU-Kommissionens handlingsplan for bæredygtig finans, ”et engagement vi vil fastholde i forhold til den nye kommission i 2024, både når det gælder klima, biodiversitet samt sociale og ledelsesmæssige forhold”!

Virkeligheden er en ganske anden

Læsningen af ”Seks bidrag til et Danmark rigere på muligheder – Finans Danmarks strategi 2024-2026” vil få det til at sortne for øjnene for de fleste. Det eneste der mangler, er et højstemt motto i stil med: Forbundne, Forpligtet for Kongeriget Danmark!

Desværre kan selv almindelige bankkunder se at virkeligheden ikke er ganske som skildret i strategiplanen.

Finans Danmark har ved adskillige lejligheder udtrykt modstand mod forslag fra EU-Kommissionen, der har sigtet på at øge robustheden og stabiliteten i den finansielle sektor, herunder krav om øgede kapital- og dokumentationskrav m.v. til de danske banker. Faktisk erindres ikke et eneste reguleringstiltag fra Bruxelles eller Basel, som Finans Danmark har taget positivt imod!

Bankkrak i USA og i Europa har sat fokus på bankernes ”polstring” eller evne til at modstå ”modvind”, og EU-Kommissionen præsenterede allerede den 27. oktober 2021 i Bruxelles forslag til hvor meget kapital de europæiske banker skulle polstre sig med for at leve op til de såkaldte Basel IV-krav.

Kravene vil fra 2025 gradvist blive introduceret over 5 til 8 år, men baseret på tidligere beregninger fra Copenhagen Economics var det Finans Danmarks umiddelbare skøn, at den danske finanssektor vil blive mødt med et krav om at sætte ca. 60 – 70 mia. kr. ekstra til side til kapitalpolstring.

Finans Danmark modstander

Bankernes interesseorganisation har argumenteret – ikke med bankernes egne interesser – men med hensynet til danske virksomheder. Danmark bør efter Finans Danmarks opfattelse ikke gå foran andre lande, og det kan i sidste ende komme til at koste konkurrenceevne for danske virksomheder og hæmme væksten og den grønne omstilling, har direktøren for Finans Danmark, Ulrik Nødgaard, udtalt.

Finans Danmark bekymret deling af finansielle data

Som en del af EU-Kommissionens digitale finansstrategi præsenterede Kommissionen den 28. juni 2023 et forslag til forordning om et rammeværk for finansiel datadeling.

Strategien har til formål at gøre den europæiske finansielle sektor mere digital og innovativ, herunder at fremme innovation af datadrevne produkter og tjenesteydelser

Forslaget om datadeling har til formål at skabe en mere åben og transparent finansiel sektor og styrke forudsætningerne for vækst af innovative datadrevne tjenesteydelser ved at give forbrugerne bedre muligheder for at dele deres finansielle data med f.eks. platforme, som kan sammenligne finansielle produkter med udgangspunkt i forbrugerens personlige data. Forslaget har også til formål at give forbrugerne større kontrol med og overblik over, hvem der har adgang til deres data, og til hvilket formål de anvendes

Den danske regering støtter formålet med at etablere en ramme for obligatorisk datadeling for finanssektoren i EU. Det vil kunne skabe nye og potentielt bedre ydelser, som forbrugeren ikke har i dag, samt styrke forbrugernes vilkår, skabe øget konkurrence og bidrage til at understøtte udvikling af innovative produkter og tjenester baseret på forbrugernes data.

Høring

Forslaget har været i skriftlig høring i EU-Specialudvalget for den finansielle sektor og Finans Danmark og øvrige finansielle sektor er af konkurrencehensyn generelt kritiske overfor øget datadeling. Dertil vil udvidelsen af kundedata kunne medføre ny, omkostningsfuld digital infrastruktur. Finans Danmark kritiserer således den manglende skelnen mellem rådata fra kunder og internt behandlet data. Anvendelsesområdet bør derfor ikke dække intern databehandling, dvs. data som virksomheden selv har genereret eller beriget, men kun rådata fra kunder.

Finans Danmark påpeger, at bankerne bør have kompensation for datadelingen – betalingen bør dække løbende omkostninger til indsamling, behandling, strukturering og deling af data og ikke kun etablering og vedligeholdelse af infrastruktur.

Finans Danmark udtrykker bekymring for det brede omfang af obligatorisk datadeling, da internt behandlet data ses som mindre hensigtsmæssigt at dele. Finans Danmark mener, at en hensigtsmæssig implementering og standardisering kræver en række yderligere præciseringer i forordningen, udsættelse af tidspunktet for ikraftsættelse og i øvrigt afklaring af en række tvivlsspørgsmål.

Finans Danmark står ret alene med sin modstand mod at øge forbrugernes kontrol over data og forbedret indsigt i de lånebetingelser, der tilbydes i markedet.

Således støtter Forbrugerrådet Tænk forslaget med henvisning til, at det vil kunne forbedre konkurrencen på det finansielle marked. Dansk Erhverv er overordnet positiv over for forslaget, da det skaber muligheder for forbrugeres kontrol over data og for fintech-virksomheders udvikling og innovation, og Danmarks Nationalbank imødeser forslaget, da det vurderes at kunne øge konkurrencen og innovationen på markedet for finansielle tjenester og derudover potentielt kunne øge effektiviteten af betalingsløsninger.

New York Times offentliggjorde torsdag en foruroligende artikel om udviklingen i den tyske økonomi: “Tysklands økonomi er gået i stå“

Økonomien i Tyskland skrumpede sidste år ifølge nye officielle tal med 0,3 procent. Det betyder at nok er Tysklands økonomi den største, men også den langsomst voksende økonomi blandt de 20 lande i eurozonen. Industriproduktionen er faldet fem måneder i træk.

Det er ingen katastrofe, men det er langt fra hverdagskost, at Tysklands BNP ligefrem skrumper. Det er en grum kombination af høje prisstigninger samt de høje renter, der har sendt tysk økonomi i bakgear.

Tyske forbrugere har holdt igen med forbruget, fordi deres købekraft er forværret ovenpå den høje inflation. Husholdningernes forbrug faldt med 0,8 pct. i 2023.  Samtidig lægger de høje globale renter en dæmper på de globale investeringer, hvilket rammer den tyske fremstillingsindustri hårdt, fordi maskiner og andre investeringsgoder udgør en stor del af Tysklands eksport.

Økonomien i Tyskland er gået i stå

Siegfried Russwurm, formand for Federation of German Industries, er i artiklen citeret for at sige: “Økonomien i Tyskland er gået i stå. Vi ser ingen chance for en hurtig genopretning i 2024.”

Den tyske økonomis problemer forklares også med voksende international konkurrence, stigende bureaukrati og manglende fleksibilitet hjemme. “I dag skal Tysklands bilproducenter konkurrere med forholdsvis billige elbiler fra Kina. Der er også stigende konkurrence med USA om at tiltrække tech-giganter. Der er en voksende erkendelse af, at Tyskland ikke har været i stand til at bringe sin industri ajour med tilstrækkelig fleksibilitet og digital knowhow til at forblive konkurrencedygtig.

I artiklen anføres, at Tyskland på grund af den budgetkrise, der blev udløst af en afgørelse fra forbundsforfatningsdomstolen, der forkastede det oprindelige budget for 2024, vil være nødt til at skære ned på de nødvendige investeringer.

I G20-gruppen indtager Tyskland og Argentina de sidste pladser med hensyn til økonomisk vækst.

Det seneste fald i inflationen og stigende lønninger og købekraft skaber forhåbninger om fremgang, men disse forhold vil dog ikke løse de fundamentale strukturelle problemer.

Danmark går ikke fri

Mens Tysklands BNP skrumpede i 2023, ser det umiddelbart bedre ud for Danmark. BNP-væksten var i 2023 i størrelsesordenen 1-1,5 pct. Det er især trukket af høj vækst i medicinalindustrien.

Tilbagegangen i Tyskland kan imidlertid allerede ses herhjemme.

Eksportmarkedet i Tyskland  

Tyskland er Danmarks næststørste eksportmarked. I 2022 var Danmarks eksport til Tyskland på 217 mia. kr.

Modgangen i Tyskland har også givet modvind i Danmark. Store dele af industrien i Danmark kan mærke tilbagegangen i tysk økonomi, fordi afsætningsmulighederne er forværret.

Det ses allerede på bundlinjen hos industrien. Hvis vi ser bort fra medicinalindustrien, er industriproduktionen i Danmark faldet med 9,2 pct. fra november 2022 til november 2023.

Den 14. december 2023 er der indgået en politisk aftale i Europa-Parlamentet om et kædeansvarsdirektiv, som skal sikre, at flere virksomheder etablerer såkaldte due diligence-processer for bæredygtighed. Det er i Europa-Parlamentets retsudvalg (JURI), at Parlamentets holdning til Due diligence-direktivet er blevet forhandlet. Direktivet er også kendt under navnet CS3D (Corporate Sustainability Due Diligence Directive) og omfatter virksomheder i EU med mere end 500 ansatte og mere end 150 mio. euro i global nettoomsætning.

Virksomheder holdes ansvarlige for f.eks. børnearbejde

EU’s kædeansvarsdirektiv har til formål at holde store virksomheder ansvarlige, hvis de f.eks. tjener penge på børnearbejde eller tvangsarbejde uden for EU. Det aftalte direktiv vil skabe en form for kædeansvar for virksomheder, så de skal have styr på, hvad deres produkt har betydet for klima, miljø og menneskerettigheder helt fra den første underleverandør af for eksempel råvarer og frem til det færdige produkt.

Direktivet vil indebære, at større virksomheder skal have processer på plads til at identificere og forebygge eller håndtere potentielle og aktuelle negative indvirkninger på menneskerettigheder og miljøet. Processerne skal dække aktiviteter i virksomheden og i hele dens værdikæde.

Direktivet kommer også til at indeholde et krav om, at virksomheder skal udarbejde en klima-transitionsplan i overensstemmelse med Paris-aftalens reduktionsmål, og ledelsens resultataflønning skal tage højde for opfyldelsen af denne plan.

Sanktioner

De kommende regler giver mulighed for, at de omfattede virksomheder kan stilles til ansvar og f.eks. afkræves erstatning. Det betyder desuden, at der kan anlægges en erstatningssag ved domstolene. Derudover indeholder den politiske aftaletekst forskellige krav om påbud mv. for virksomheder, der undlader at betale bøder, der er pålagt dem i tilfælde af overtrædelse af direktivet. Ved pengebøder tages der udgangspunkt i virksomhedens omsætning (maksimum 5 % af virksomhedens nettoomsætning).

Som anført, retter direktivet sig mod de større virksomheder i EU. Virksomheder med et gennemsnitligt antal ansatte på mere end 500 og mere end 150 mio. euro i global nettoomsætning er omfattet af direktivet. Derudover er virksomheder inden for særlige højrisikosektorer som olie, gas, tekstiler, landbrug og fødevarer omfattet, hvis de har mere end 250 ansatte og mere end 40 mio. euro i global nettoomsætning.

Finansielle virksomheder er også omfattet af kravet om due diligence-forpligtelser, men ifølge aftalen i Europa-Parlamentet kun for deres leverandørkæde (upstream). I tilfælde af alvorlige negative indvirkninger kan virksomheder blive tvunget til at stoppe samarbejdet med en forretningspartner.

Formel vedtagelse af direktivet i 1. halvdel af 2024?

Den politiske aftale skal formelt godkendes af EU’s parter, dvs. EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og medlemslandene i Ministerrådet, før direktivet kan betragtes som vedtaget, hvilket potentielt set kan ske allerede i 1. kvartal 2024. Herefter har medlemsstaterne to år til at implementere direktivet i national lovgivning.

Kritik fra klima- og udviklingsorganisationer

Mange grønne organisationer og udviklingsorganisationer hilser forslaget velkomment, men kritiserer, at reglerne ikke er skrappe nok, og at alt for mange virksomheder bliver undtaget fra reglerne.

Modstand fra det tyske erhvervsliv

Samtidig lægger de tyske erhvervsorganisationer pres på kansler Olaf Scholz for ikke at godkende det planlagte kædeansvarsdirektiv.

I et brev til SPD-politikeren, som det tyske pressebureau DPA (Deutschen Presse-Agentur) ifølge Berliner Zeitung er kommet i besiddelse af, advares kansleren om, at direktivet vil kunne drive virksomheder ud af Europa, og at virksomheder kunne blive konfronteret med ubegrundede retssager og overdrevne sanktioner: “Det planlagte direktiv vil stille virksomhederne over for betydelig retsusikkerhed, bureaukrati og uoverskuelige risici,” hedder det.

Den tyske forbundsregering bør derfor efter organisationernes opfattelse ikke godkende direktivplanerne.

Brevet er underskrevet af formændene for Federation of German Industries (BDI), Confederation of German Employers’ Associations (BDA), German Chamber of Industry and Commerce (DIHK) og German Confederation of Skilled Crafts (ZDH).

I Tyskland findes der allerede en forsyningskædelov, men EU-direktivet går langt videre end kravene i tysk lovgivning, der kun gælder for virksomheder med mere end 1000 ansatte.

Børnearbejde udbredt

Den tyske regering har oplyst, at næsten 80 millioner børn verden over arbejder under kummerlige forhold på tekstilfabrikker, stenbrud eller på kaffeplantager.

Ifølge hjælpeorganisationen Terre des Hommes kan der i mange produkter være involveret børnearbejde. Det gælder blomster, tøj, computere, tobak, fyrværkeri, fodbolde, kosmetik og mad.

Den tidligere afdelingschef i Rigspolitiet, Bettina Jensen, som nu er idømt otte måneders fængsel for bestikkelse, risikerer at skulle levere de 1,4 millioner kroner tilbage, som hun fik i fratrædelse. 

Rigspolitiet kommer nemlig til at køre en civil retssag med det formål at få hendes gyldne håndtryk tilbage.

Afdelingschef Bettina Jensen var ansvarlig for en stor del af de konsulentydelser, der var indkøbt uden at udbudsreglerne var overholdt. Bettina Jensen havde tidligere slået sine folder i Danmarks Radio sammen med Mariann Færø, men benægtede hårdnakket, at hun havde private relationer til sin konsulentveninde Mariann Færø, ligesom hun undlod at fortælle, at hun havde modtaget 790.250 kroner af Mariann Færø for konsulentarbejde.

Undersøgelsen om brud på udbudsreglerne gav anledning til kritik i dagspressen og mistanke om at Rigspolitiet havde overbetalt konsulenter. Men selvom der over hele sagen var tegn på uregelmæssigheder og måske ligefrem bestikkelse, kunne Bettina Jensen alligevel – efter gensidig aftale med Rigspolitiet – fratræde sin stilling i Rigspolitiet i februar 2017.

Da hun fratrådte, modtog hun i alt 1,4 millioner kroner i fratrædelsesgodtgørelse og løn i opsigelsesperioden.

På fratrædelsestidspunktet i 2017 blev Bettina Jensen imidlertid også i al diskretion politianmeldt. I første omgang henlagde Københavns Politi sagen, men efter indgriben fra Rigsadvokaten blev sagen genoptaget, og det var den efterforskning, der langt om længe førte til domfældelsen den 18. januar 2024.

Dommen indebærer udover fængselsstraffene, at de to kvinder skal betale sagens omkostninger. Bettina Jensen har desuden fået konfiskeret 150.000 kroner ud af de knap 800.000 kroner, hun har modtaget fra Mariann Færø.

Rigspolitiet forsøger nu gennem et civilt søgsmål at få sine penge tilbage. I stævningen gøres det gældende, at Bettina Jensen havde misligholdt sin kontrakt i en grad, så der i 2017 havde være belæg for bortvisning, og derfor grundlag for at Rigspolitiet kan få de 1,4 millioner kroner tilbage. 

Under alle omstændigheder efterlader Bettina jensen-sagen Rigspolitiet med røde ører. Politiet bruger flere hundrede millioner på konsulenter, der får opgaverne uden offentligt udbud, og der er tilsyneladende ingen kontrol med den faktiske levering af konsulentydelserne.

Længden af sagsforløb og efterforskningen påkalder sig undren, og i forhold til sagen med Britta Nielsen i Socialstyrelsen forekommer strafudmålingen i sagen i Rigspolitiet ikke at være proportional.

Nationalbanken har den 17. januar 2024 offentliggjort en analyse af Færøernes økonomi – ”Demografisk modvind øger behovet for finanspolitisk tilpasning på Færøerne”.

I sammenligning med den økonomiske situation i Danmark er beretningen fra Nordatlanten den rene solstrålehistorie.

Højkonjunktur

Efter et relativt mild tilbageslag i forbindelse med corona, har den økonomiske aktivitet på Færøerne siden 2021 været i kraftig fremgang. Der er samtidig høj vækst i boligpriser og kredit. Den færøske økonomi er inde i en decideret højkonjunktur med pres på produktionskapaciteten i store dele af økonomien.

Efter Nationalbankens opfattelse er økonomien overordnet set sund, hjulpet på vej af de seneste års stærke økonomiske fremgang. Færøsk økonomi er i dag karakteriseret ved høj beskæftigelse og lav ledighed, overskud på betalingsbalancens løbende poster og positiv udlandsformue, lav offentlig gæld samt velkonsoliderede husholdninger.

Set over de seneste ti år har væksten på Færøerne været blandt de højeste i Europa. I de seneste ti år har den årlige gennemsnitlige vækstrate i BNP i Danmark og EU20 været på henholdsvis 2,1 pct. og 1,4 pct.

På Færøerne er BNP vokset med i gennemsnit 3,4 pct. om året de seneste ti år, og i de sidste 3 år har væksten i BNP ligget på 6 – 9 pct!

Fiskepriserne

Den positive økonomiske udvikling drives af servicesektoren og situationen i den altdominerende fiskesektor.

Eksportindtægterne fra opdrættet laks, der i øjeblikket afregnes til høje priser, er meget betydelige, og samtidig er fangsterne gode i fiskeriet. Hertil kommer værdien af fiskeriaftaler med Rusland, der er meget betydelige.

Høj beskæftigelse

Samtidig er ledigheden på Færøerne lav – nærmest ikke eksisterende. og især byggeriet mangler arbejdskraft selvom der på Færøerne er flere end i Danmark, der er aktive på arbejdsmarkedet. Erhvervsfrekvensen på Færøerne er oppe 84 pct. I Danmark ligger frekvensen på 77 pct.

Tidligere tiders kroniske underskud på de offentlige budgetter er vendt til overskud i Landskassen og forbruget og investeringerne i kommunerne er høje.

Høj økonomisk vækst

Den økonomiske vækst på Færøerne har siden finanskrisen været højere end i Danmark, og allerede i 2015 nåede BNP – produktionen pr. indbygger på Færøerne – op på siden af den danske.

Ifølge Nationalbanken 2023-analyse udgjorde bruttonationalproduktet på Færøerne (BNP) pr. indbygger 431.000 kr. i 2021. I Danmark var BNP pr. indbygger i 2021 lavere – 425.000 kr.

Fejl i Nationalbankens opgørelse af BNP på Færøerne

Når Nationalbanken i 2024-analysen skriver, at BNP pr. indbygger på Færøerne i 2022 kan opgøres til 375.000 kroner, er der således tale om en åbenlys fejl.

Realiteten er, at Færøerne er rigere end Danmark

Siden 2021 er BNP pr. indbygger i Danmark stagneret og forskellen i Færøernes favør er vokset. Det bør bemærkes, at BNP udelukkende medregner produkter, som er produceret inden for landets grænser – hvor meget indkomst der er skabt i landet.

Et andet begreb – bruttonationalindkomsten, BNI – er et udtryk for værdien af den samlede indkomst, som landets indbyggere råder over, uanset om indkomsten er skabt indenlandsk eller udenlandsk.

På Færøerne vurderes den disponible BNI at være stigende, mens den disponible bruttonationalindkomst i Danmark stagnerer. Derfor er forskellen i BNI langt større i Færøernes favør.

I tillæg til BNP medtager BNI et positivt bidrag fra lønindkomster fra personer, der bor på Færøerne, men arbejder i udlandet (inkl. Danmark) på 700-800 mio. kr. Endelig er der overførsler på ca. 800 mio. kr., der især stammer fra tilskuddet på 642 mio. kr. fra den danske stat.

Det betyder, at den enkelte af de 54.128 indbyggere på Færøerne derfor har rådighed over en bruttonationalindkomst, der ligger væsentligt over den danske disponible BNI.

Offentlige finanser

Til trods for flere gode år i færøsk økonomi er Nationalbanken bekymret for de offentlige finanser og den finanspolitiske styring på Færøerne.

Trods flere års højkonjunktur har der ikke været nævneværdige overskud på den offentlige saldo. Heller ikke i de kommende år forventes nævneværdige overskud på de offentlige finanser.

Efter Nationalbankens opfattelse bidrager den offentlige sektor på Færøerne dermed til at forstærke højkonjunkturen i en periode, hvor den private efterspørgsel er høj, frem for at bidrage til et mere stabilt konjunkturforløb.

At de offentlige finanser ikke er tilstrækkeligt forbedret under højkonjunkturen, betyder, at den offentlige sektor på Færøerne udskyder nødvendige tilpasninger og risikerer at skulle gennemføre stramninger under en lavkonjunktur.

Nationalbanken påpeger, at ud over at finanspolitikken bidrager til at forstærke højkonjunkturerne, er en række ordninger også med til at forstærke konjunkturudsvingene. Det drejer sig f.eks. om skattefradrag til færinger, der arbejder udenlands, og landskassens tilskud på 35 pct. af husholdningernes renteudgifter til bolig. Samtidig er der på Færøerne ingen beskatning af fast ejendom.

Bloktilskuddet fra Danmark

Selvom Færøerne er mere velhavende end Danmark og den enkelte færings disponible forbrugsmuligheder er væsentlig større end den almindelige danskers, betyder gamle politiske aftaler i Rigsfællesskabet, at der hvert år overføres 642 millioner kroner fra København til Torshavn.

Nationalbanken tilkendegiver ikke sin opfattelse af dette forhold.

Færøerne vil ikke opgive bloktilskuddet fra Danmark

Efter lagtingsvalget 8. december 2022 har partierne Javnaðarflokkurin (Socialdemokratiet), Tjóðveldi (Republikanerne) og det liberale Framsókn dannet regering under ledelse af formanden for Javnaðarflokkurin, Aksel V. Johannesen, som lagmand.

Den nye færøske regering vil have reduceret det årlige bloktilskud, som Færøerne modtager af Danmark. Det fremgår af regeringsgrundlaget, der blev præsenteret torsdag den 22. december 2022.

Den foreslåede reduktion er peanuts

Over de næste fire år ønsker regeringen, at der skæres 25 millioner kroner om året i bloktilskuddet. I dag er tilskuddet på 642 millioner kroner årligt.

På baggrund af den gunstige økonomiske situation på Færøerne forekommer den færøske regerings ambitioner vedrørende bloktilskuddet uambitiøst. I dag må en sum på 25 millioner danske kroner på Færøerne betragtes som peanuts.

I øvrigt ses det ikke nogen steder, at bloktilskuddet faktisk er blevet reduceret.