Pakistan gik til valg torsdag den 8. februar 2024. Det skete på et tidspunkt hvor landet er ramt af en dårlig økonomi, høj inflation, perioder med brownouts, mangel på brændstof og hyppige terrorangreb fra Pakistansk Taliban og Islamisk Stat.

Atommagt med 220 millioner indbyggere

Pakistan er ikke en hvilken som helst fejlslagen stat. Den sydasiatiske atomvåben-bevæbnede nation på 240 millioner mennesker har siden efterkrigstidens begyndelse kæmpet med politisk og social ustabilitet efter den traumatiserende deling fra Indien.

Det er et land, hvor sekteriske sammenstød er udbredte, fattigdommen er overalt, og vold og seksuelle overgreb mod kvinder er ofte forekommende. Gennem flere årtier er Pakistan blevet regeret af enten ekstremt magtfulde politiske dynastier eller af det endnu mere magtfulde pakistanske militær.

Torsdagens valg til Pakistans nationale parlament bestående af to kamre, Senatet og Nationalforsamlingen, i hovedstaden Islamabad, blev afviklet samtidig med valget til fire delstatsparlamenter i provinserne Punjab, Sindh, Baluchistan og Khyber-Pakhtunkhwa.

Af de 336 mandater i Nationalparlamentet vælges 266 i valgkredse efter princippet først over stregen, mens 60 kvinder og 10 minoritetsmandater fordeles efter forholdstal.

Der er 128 millioner registrerede vælgere – 69 mio. mænd og 59 mio. kvinder. Der er et rekordstort antal unge vælgere på 57 millioner under 35 år.

Valgets resultater

Stemmeafgivelse og optælling foregår manuelt. Lørdag morgen har valgkommissionen i Pakistan (ECP) offentliggjort resultaterne for 250 af de 266 pladser i det pakistanske parlament. Det oplyser ECP på dens hjemmeside:

71 pladser er gået til Nawaz Sharifs parti, Pakistans Muslimske Liga (PML-N).

53 pladser er gået til Pakistans Folkeparti (PPP), som er Bilawal Bhutto Zardaris parti. Han er søn af den myrdede premierminister Benazir Bhutto.

Uafhængige kandidater, herunder tilhængere af Imran Khans parti, Pakistan Tehreek-e-Insaf (PTI), vandt 99 pladser mens 27 pladser gik til øvrige kandidater.

De sidste valgresultater ventes i løbet af lørdag den 10. februar, mens det endelige valgresultatet ifølge valgloven skal offentliggøres senest den 22. februar.

Imran Khan presset ud efter valgsejr i 2018

Pakistan Tehreek-e-Insaf (PTI), grundlagt af den forhenværende cricketstjerne, Imran Khan, var det største parti ved det foregående valg i 2018, hvor Imran Khan vandt en jordskredssejr og blev premierminister, mens hans forgænger Nawaz Sharif sad fængslet for korruption.

Khan blev fjernet fra premierministerposten i april 2022 efter et mistillidsvotum, hvor han mistede sit parlamentariske flertal under nogle kontroversielle og komplekse procedurer, som hans tilhængere påstod var orkestreret af det pakistanske militær – efter sigende med billigelse fra USA, der frygter et Pakistan kontrolleret af ustyrlige muslimske folkemasser.

Khan er siden 2022 gået ud og ind ad fængslet på diverse luftige anklager.

Ved 2024-valget har partiet været tvunget til at opstille sine kandidater som uafhængige, efter at en kontroversiel højesteretsafgørelse forhindrede dem i at stille op PTI-listen og ydermere inden valget fratog dem deres valgsymbol – et cricketbat.

I Pakistan, hvor omkring 40 pct. af vælgerne er analfabeter, er alle partier på stemmesedlen identificeret med et let genkendeligt logo.

Imran Khan er selv fængslet efter domme på i alt 31 år for korruption, brud på loven om statshemmeligheder og ægteskabslovgivningen.

Valgets vinder?

Efter neutraliseringen af Imran Khans parti, PTI, er de to største partier Pakistan Muslim League (N) (PML-N), ledet af tidligere premierminister Nawaz Sharif og Pakistan Peoples Party (PPP), ledet af tidligere udenrigsminister Bilawal Bhutto Zardari.

Valgets opbakning til de uafhængige kandidater, der overvejende er Imran Khans tilhængere, er overraskende.

Alligevel har Nawaz Sharif, der nu står i spidsen for Pakistans største parti – PML-N (Pakistan Muslim League-Nawaz) – allerede fredag meddelt, at han vil søge at danne regering. En regering skal have opbakning fra mindst 134 mandater, og Sharif vil derfor søge et bredere samarbejde. Først og fremmest med Pakistan Peoples Party (PPP), men Sharif vil givet også søge at overtale uafhængige kandidater til at støtte sig. Hvis Sharif udpeges til ny premierminister, bliver det fjerde gang. I 1993, 1999 og 2017 blev han fjernet før tiden, og så sent som i 2017 fik han for anden gang forbud mod nogensinde at indtage et politisk eller administrativt embede.

Da Khan vandt valget i 2018, sad Sharif i fængsel. Efter 12 måneder bag tremmer lykkedes det ham at snige sig til London på en medicinsk dispensation. Her valgte han at gå i eksil. Men i oktober 2023 kom han tilbage, efter at hans fængselsstraf på 17 år var blevet suspenderet på et uigennemsigtigt juridisk grundlag.

Der er således udsigt til, at regeringsmagten i Pakistan deles mellem Nawaz Sharif og Bilawal Bhutto Zardari, der forvalter Bhutto-dynastiets politiske arv i partiet PPP (Pakistan Peoples Party). Han er søn af Benazir Bhutto og barnebarn af Zulfikar Ali Bhutto.

Indtil Khan kom til magten i 2018, har de to partier – PPP (Pakistan Peoples Party) og PML-N (Pakistan Muslim League-Nawaz) – regeret Pakistan på skift på militærets nåde – bortset fra de tre årtier, hvor militæret selv har været ved magten. 

Valgsvindel?

Torsdagens valg har været skæmmet af beskyldninger om valgsvindel, og der har været de obligatoriske mord på kandidater og bombeattentater. Grænserne til Iran og Afghanistan var lukket under torsdagens valg, ligesom mobiltjenester og internettet var begrænset.

Kreditvurderingsbureauet Standard & Poor’s (S&P) – der er ét af de såkaldte ”big three”-ratingbureauer – har nedgraderet Ørsteds kreditvurdering.

Nedgraderingen meddeles i en pressemeddelelse – Wind Giant Orsted A/S Downgraded To ‘BBB’; Outlook Stable – den 7. februar 2024.

S&P har nu vurderingen ”BBB” fra tidligere ”BBB+”. Omvendt er udsigterne for kreditvurderingen blevet hævet til ”stabil” fra den negative vurdering ”credit watch”.

En sænket kreditvurdering kan alt andet lige gøre det dyrere for Ørsted at låne penge udefra.

Nedgraderingen kommer samme dag hvor Ørsted fremlagde sit årsregnskab for 2023 med et underskud på godt 20 mia. kr., hvor en omfattende restruktureringsplan blev offentliggjort. Energikoncernen har besluttet at sløjfe udbyttet frem til og med 2025, accelerere sit frasalgsprogram, skære 600-800 stillinger fra foruden øvrige tiltag.

Til gengæld blev der ikke tale om en kapitalforhøjelse, som mange i markedet havde spekuleret i og frygtet op til regnskabet.

Besparelserne følger milliardstore nedskrivninger og hensættelser på grund af havvindprojekterne Ocean Wind 1 og 2 i USA.

”Nedgraderingen afspejler vores syn på Ørsteds højere gældsgrad i balancen og vores syn på en øget industririsiko. Ørsteds kreditprofil er blevet udvandet af svagere projekthåndtering og sværere end ventede lokale markedsbetingelser, der udløste nedskrivningerne i 2023,” skriver S&P.

S&P ser positivt på Ørsteds tilpasning af strategien, der dertil omfatter en lavere eksponering mod det amerikanske havvindmarked.

”Vi ser positivt på, at Ørsted vil nedbringe sin eksponering mod amerikanske havvind – et mere risikabelt og mindre modent marked end i Storbritannien,” fremgår det.

På den lange bane kan en eksponering mod USA dog være gunstigt.

”På længere sigt kan en fod inden for døren i USA give Ørsted mulighed for at nyde godt af høj vækst, hvis forsyningskæderne, priserne og de lovmæssige forhold udvikler sig på niveau med føderale og statslige ambitioner for havvind i USA.”

Advarsel fra S&P i november 2023

Nedgraderingen kommer ikke som den helt store overraskelse.

Allerede i november 2023 varslede Standard & Poor’s (S&P), at det var parat til at nedgradere Ørsteds kreditvurdering fra BBB+ til BBB. Med en vurdering på BBB er Ørsted placeret på randen af såkaldt ”junk”-status – hvor der sås tvivl om selskabets betalingsevne.

Allerede i november var S&P også ude med riven efter selskabets ledelse. S&P ”revurderede” således synet på Ørsted-ledelsen fra ”stærk” til ”fair”: ”Revurderingen afspejler, at Ørsteds ledelse ikke har været i stand til at gennemføre sin strategi som planlagt, hvilket har medført betydelige omkostninger for virksomhedens interessenter.”

”Vi ser tegn på, at ledelsen måske har været for aggressiv i sine ekspansionsplaner og har reageret for sent på alvorlige negative udviklinger, herunder problemer med forsyningskæden,” lyder det allerede i november fra vurderingsbureauet.

Ørsted kun ét trin fra junk-status!

Når Ørsted går fra en kreditvurdering på BBB+ til BBB, er selskabet kun ét niveau fra BB, der hos S&P klassificeres som ”junk” og i sin essens betyder, at et selskab ikke længere anses for at have en høj kreditværdighed.

I et læseværdigt indlæg i Jyllands-Posten den 7. februar 2024 stilles spørgsmålet, om det kunne overvejes, om nogle institutioner og organisationer, som man aldrig helt ved, hvad laver, kunne spares væk?

Som eksempel nævnes Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO) på Københavns Universitet, der er nået frem til, at hvis forbrugerne sparer penge på frugt og grønt, vil de blot bruge pengene på usunde fødevarer. Indlæggets forfatter oplyser, at hverken hendes mand eller hende selv nogensinde hørt om IFRO, og at Instituttets udmelding om danskernes formodede forbrug lyder af bedrevidende godtkøbsbetragtninger.

Indlægget fortsætter: ”Der er i det hele taget mange institutter, organisationer og styrelser, vi aldrig har hørt om. Vi aner ikke, hvad de laver, hvor mange de har ansat og størrelsen af deres budget. For slet ikke at tale om deres nytteværdi for samfundet. Det er åbenbart den slags, man i vid udstrækning bruger vores skattekroner til og kalder det ’velfærd’.”

Offentlig ledelse – Regeringen, KL og Danske Regioner udpeger ledelsesambassadører

Regeringen, KL og Danske Regioner har udpeget Merete Agergaard, direktør i Skattestyrelsen, Susanne Lauth, sygeplejefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital og Rikke Würtz, kommunaldirektør i Morsø Kommune, som ledelsesambassadører for 2023-2025.

Ledelsesambassadørerne skal angiveligt inspirere offentlige ledere og være ”frontløbere i ledelsesdebatten”. Det forventes at ambassadørerne vil bidrage til at holde gang i debatten om ledelse i den offentlige sektor ved at dele egne erfaringer, holde oplæg i både stat, regioner og kommuner og ved at invitere andre offentlige ledere til at deltage i den offentlige debat.

Tidligere ledelsesambassadører

Regeringen, KL og Danske Regioner har tidligere udnævnt ledelsesambassadører. Første ledelsesambassadør var Dorthe Gylling Crüger, koncerndirektør i Region Hovedstaden og tidligere administrerende direktør på Sygehus Lillebælt. Hun blev udnævnt i 2019.

Afløseren som ambassadør for offentlig ledelse var Jette Runchel, kommunaldirektør i Albertslund Kommune.

Den næste ambassadør for offentlig ledelse var departementschef i Beskæftigelsesministeriet, Søren Kryhlmand, der fungerede frem til den 15. marts 2022. Søren Kryhlmand satte som ledelsesambassadør særligt fokus på tre områder: At ledelse er en muskel, du skal træne hver dag, vigtigheden af klar og tydelig kommunikation og diversitet.

Uden effekt

De hidtidige ledelsesambassadører har ikke efterladt sig varige indtryk. De er alle helt ukendte og deres eventuelle bidrag til styrket ledelse i den offentlige sektor er helt usynlige.

Statsrevisorerne, Rigsrevisionen og den årvågne presse kan jævnligt berette om spektakulære ledelsesskandaler i det offentlige. I betragtning af den fortsatte skandale i SKAT og de oprørende forhold i sundhedsvæsenet, er udnævnelse af ledelsesambassadører fra SKAT og Aarhus Universitetshospital påfaldende.

Skaden er dog ikke stor, da det ikke kan forventes, at de nye ambassadører kommer til at gøre en forskel. Initiativet kan dermed parkeres sammen med andre fejlslagne forsøg på at højne ledelse og innovation i den offentlige sektor.

Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse og Center for Offentlig Innovation

De færreste har siden udnævnelsen hørt noget som helst fra Ledelsesambassadørerne, men de får lejlighed til at udbrede sig om deres syn på ledelse på den konference, som Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse og Center for Offentlig Innovation afholder den 23. maj 2024.

De færreste har nok været klar over eksistensen af ”Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse”, men det er angiveligt et tværdisciplinært forskningscenter, der fysisk er placeret på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Centeret åbnede i maj 2018 i anledning af H.K.H. Kronprins Frederiks 50-års fødselsdag. Centeret er muliggjort af en donation fra Købmand Herman Sallings Fond.

Centerets vision er at bidrage til en bedre offentlig sektor, ved at producere, dele og anvende forskningsbaseret viden om offentlig ledelse, der gør offentlige organisationer endnu bedre i stand til at leve op til og udvikle deres målsætninger til glæde for borgere og samfund.

Denne vision skal indfries igennem tre strategiske indsatsområder. Det første strategiske indsatsområde handler om at producere international topforskning om offentlig ledelse. Det andet strategiske indsatsområde drejer sig om at dele denne viden i tæt dialog med praktikere og derigennem bringe forskningen i spil i offentlige organisationer. Endelig handler det tredje strategiske indsatsområde om at anvende forskningen i forbindelse med undervisning og ledelsesudviklingsaktiviteter målrettet nuværende og kommende offentlige ledere.

Det oplyses, at konferencen på Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse også er en anledning til at se sin organisering af ledelsesopgaven efter i sømmene. ”Er ledelsesspændet rigtigt? Er ledelsesrummet tilpas stort? Giver man medarbejdere og mellemledere tilstrækkeligt råderum?”

Center for Offentlig-Privat Innovation

Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse står ikke helt alene med den presserende opgave at sikre en bedre offentlig sektor. Siden 2014 har der faktisk været folk på opgaven med at rydde op i moradset i en offentlig sektor plaget af skandaler og ”møgsager”.

Den daværende S-R-SF-regering etablerede Center for Offentlig Innovation, COI. Daværende økonomiminister Margrethe Vestager udpegede egenhændigt og uden opslag socialdemokraten Pia Gjellerup som centerleder.

Center for Offentlig Innovation, der siden de kommunaløkonomiske aftaler i juni 2021, har heddet Center for Offentlig-Privat Innovation (CO-PI), har siden ført sig frem på Folkemødet på Bornholm, men har i øvrigt ikke været i stand til at levere positive nyheder om den offentlige sektor.

Centerleder Pia Gjellerup

Pia Gjellerup havde ellers et førstehånds kendskab til kritisabel forvaltning fra skandalen omkring Solhavegård, der var en socialdemokratisk kursusejendom med rod i regnskaberne.

Sagen kostede i 1993 Pia Gjellerup jobbet som justitsminister i begyndelsen af Poul Nyrup Rasmussens regeringsperiode. Pia Gjellerup blev efter kun 2 måneder som minister fældet af sagen om den krakkede kursusejendom Solhavegård, hvor hun havde været bestyrelsesformand.

Efter sin exit som justitsminister blev Pia Gjellerup næstformand for Folketingets finansudvalg. Samtidig havde hun det krævende job som gruppeformand for den socialdemokratiske folketingsgruppe. I perioden 23. marts 1998-21. december 2000 var hun Erhvervsminister. Derefter var hun indtil 27. november 2001 Finansminister.

Den socialdemokratiske Nyrup-regering blev i 2001 afløst af KV-regeringen under ledelse af Anders Fogh-Rasmussen. Efter regeringsskiftet repræsenterede Gjellerup fortsat Socialdemokratiet og Vestre Storkreds i Folketinget frem til 2007. Hun blev derefter ansat i bureaukraternes fagforening, Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF), bl.a. som chef for den politiske afdeling.

Onsdag den 7. februar klokken 8.00 fik vi alle lejlighed til at studere Ørsteds regnskab for 2023. Underskuddet for året lyder på 20,2 milliarder kroner efter skat – et resultat, der ikke kom helt uventet for industrien, investorerne og analytikerne. Ørsted-aktien blev fortsat handlet til kurs 384.

I forbindelse med offentliggørelsen af årsregnskabet blev det oplyst, at Ørsted ville iværksætte en kæmpe genrejsningsplan. Den omfatter alt fra fyringer til frasalg, men mest overraskende stopper selskabets mangeårige bestyrelsesformand, Thomas Thune Andersen.

Ørsteds markedsværdi faldet med 70 pct.

I oktober 2023 fik Ørsted sammen med sin partner Eversource Energy afslag på at hæve afregningspriser på havmølleprojekter i den amerikanske delstat New York. Projekterne var blevet dyrere end forventet, og derfor havde Ørsted håbet på at kunne få lov at hæve prisen på den strøm, som vindmøllerne på sigt skal generere. På den baggrund besluttede Ørsted at stoppe projekterne Ocean Wind 1 og Ocean Wind 2 i USA.

Ørsted tabte 19,9 milliarder kroner i de første ni måneder af 2023.

Samtidig har Ørsted nedskrevet værdien af en række projekter for samlet 28,4 milliarder kroner.

Det kan derfor ikke overraske, at siden begyndelsen af august er Ørsted-aktien faldet omkring 55 procent.

Investorerne er med andre ord flygtet over hals og hoved, og særligt det seneste år har tilliden til Ørsteds ledelse fået et knæk.

Mads Nipper

Fredag den 1. januar 2021 overtog Mads Nipper fra Grundfos styringen med Ørsted – tidligere Dong Energy, som under Henrik Poulsens ledelse havde udviklet sig til danskernes verdensførende udvikler af grøn energi. Aktien havde længe buldret op, og blot en uge efter Nippers tiltrædelse slog den rekord med en lukkekurs på 1.351,50 kroner.

Da den nu 58-årige Mads Nipper 1. januar 2024 kunne fejre tre års jubilæum som topchef, var Ørsteds samlede markedsværdi faldet med 70 procent – eller med langt over 400 milliarder kroner. Aktien blev handlet til kurs 373 og ikke kurs 1.352.

Fyringer og Boston Consulting Group

Den 14. november 2023 blev det meddelt, at finansdirektør Daniel Lerup og driftsdirektør Richard Hunter forlader selskabet.

Den 15. november 2023 kunne Børsen oplyse, at Ørsted nu ville hente hjælp fra konsulenthuset Boston Consulting Group. 

“Som vi meldte ud i forbindelse med vores regnskab tidligere på måneden, har vi i lyset af den udfordrede amerikanske portefølje og de nuværende markedsforhold iværksat adskillige tiltag for at sikre vores kapitalstruktur og rating samt for at forbedre vores konkurrenceevne og værdiskabelse. Boston Consulting Group er ekstern rådgiver på en del af det arbejde,” oplyser Ørsteds kommunikationschef, Martin Barlebo, til Børsen. 

Thomas Thune Andersen

Thomas Thune Andersen, bestyrelsesformand/bestyrelsesleder i Ørsted siden 2014, har hidtil haft ”fuld tillid” til Mads Nipper. Mange mener dog, at kritikken af Ørsteds krise i mindst lige så høj grad burde rettes mod formanden selv.

Vil Thomas Thune Andersens afgang løse Ørsteds ledelsesproblem?

Da Thomas Thune Andersen i 2014 blev udpeget til formand for Dong Energy – nu Ørsted – blev det betegnet som en overraskelse.

Thomas Thune Andersen blev i 2009 fyret fra jobbet som topchef hos Maersk Oil i 2009, og med jobbet i Ørsted kom han nærmest ind fra kulden, efter nogle år ude af de danske mediers fokus. Børsen mente, at det ville blive interessant at se, hvordan han klarede udfordringen.

Mens Henrik Poulsen, der siden den 27. august 2012 havde været administrerende direktør for Ørsted, stadig var chef, var det uproblematisk at være bestyrelsesleder.

Den første store udfordring kom, da der skulle findes en kapabel afløser for Henrik Poulsen, der den 1. januar 2021 forlod direktørposten til fordel for en plads i bestyrelsen.

Det er således Thomas Thune Andersens ansvar, at Mads Nipper Mads den 1. januar 2021 afløste Henrik Poulsen som administrerende direktør og koncernchef i Ørsted.

Nipper, kom fra Grundfos, hvor han siden 2014 havde været administrerende direktør, uden nærmere kendskab til energisektoren.

Henrik Poulsen

Ørsteds tidligere topchef Henrik Poulsen indtrådte den 1. januar 2021 i bestyrelsen for Ørsted, men forinden solgte han stort set alle sine aktier i koncernen. Henrik Poulsen ejede aktier i Ørsted for omkring 200 mio. kr., da han fratrådte som koncernchef, men nogle få måneder senere, var hans depot næsten tømt for Ørsted-aktier.

Henrik Poulsen har siden forladt Ørsteds bestyrelse.

Den 3. februar 2024 blev roen genoprettet i Nordirland. Med en forsinkelse på 2 år kunne der endelig etableres en nordirske regering (Northern Ireland Executive).

Unionistpartiet – DUP, Democratic Unionist Party – har siden starten af februar 2022 boykottet den struktur om deling af magten i det nordirske parlament, Stormont, som blev fastlagt i Belfast-aftalen eller Langfredagsaftalen om genindførelse af lokalt selvstyre i Nordirland, der blev indgået 10.4.1998 mellem Storbritannien, Irland og de vigtigste partier i Nordirland.

Brexit

Nordirland har derfor været uden regering siden den 4. februar 2022, da Paul Givan, lederen af DUP, trådte tilbage som førsteminister i protest mod Brexit-aftalen og det følsomme spørgsmål om grænsen mellem Nordirland og EU-medlemmet Irland.

Nordirland-protokollen var ellers designet til at undgå en hård grænse mellem den irske republik, Éire, som er medlem af EU, og Nordirland efter Storbritanniens beslutning om at forlade EU.

I stedet blev der indført en grænse i Det Irske Hav, hvor varer, der bevægede sig mellem Storbritannien og Nordirland, skulle kontrolleres.

Det militante, pro-britiske parti DUP, Democratic Unionist Party, fandt at aftalen mellem UK og Bruxelles vedrørende Nordirland indebar et skel mellem Nordirland og Storbritannien, og boykottede i protest samarbejdet i Stormont.

Valg maj 2022

Ved lynvalget i maj 2022 blev Sinn Féin for første gang det største parti. DUP nægtede også efter valget at deltage i det i Langfredagsaftalen foreskrevne regeringssamarbejde, med lederen af det største parti Sinn Féin, Michelle O’Neill, som Førsteminister.

Windsor-aftalen

Den britiske premierminister, Rishi Sunak, nåede mandag den 27. februar 2023 til enighed med EU om en ny Brexit-aftale, der definerer Nordirlands status. Windsor-aftalen – the Windsor Framework – giver Nordirland mulighed for at opretholde den ”bløde” grænse til republikken Irland mod toldkontroller i Nordirske havne alene af varer bestemt for eksport til Irland.

Windsor-aftalen fjerner behovet for rutinemæssig kontrol af alle produkter, der indføres i Nordirland, og det fastslås samtidig, at EU-Domstolen kun skal træffe afgørelse om nordirske spørgsmål, hvis en sag blev henvist fra lokale, nordirske domstole.

Indtil nu har EU insisteret på, at EU-Kommissionen skulle kunne indbringe alle sager for EU-Domstolen.

Aftalen gør en ende på det langvarige dødvande i striden om Nordirland-protokollen, der har været et af de største spørgsmål om Storbritanniens forhold til EU, efter at det forlod unionen ved udgangen af 2020.

DUP, Democratic Unionist Party, har imidlertid været forbeholden overfor Windsor-aftalen og hævdet, at aftalen fortsat indebærer et skel mellem Nordirland og Storbritannien.

Indrømmelser til DUP

I sidste uge indgik DUP-leder, Sir Jeffrey Donaldson, imidlertid en aftale med regeringen i London, der banede vejen for etableringen af en ny Nordirsk regering og genoptagelse af samarbejdet i Stormont.

Michelle O’Neill, Sinn Féin

På mødet i Stormont den 3. februar 2024 blev den tidligere leder af DUP, Edwin Poots, valgt til Speaker.

Sinn Féin’s Michelle O’Neill blev valgt som First Minister, og DUP’s Emma Little-Pengelly blev valgt som Deputy First Minister.

Matthew O’Toole fra SDLP og MLA blev valgt som Leader of the Opposition.

I Berlingske Tidende den 3. februar 2023 prøver Jarl Cordua at tage pulsen på Det Konservative Folkeparti. Den er der, men det er ikke meget, man har hørt til De Konservative, siden partiet holdt landsråd tilbage i september.

Et oplæg til et opdateret partiprogram – ”Stærke rødder i en omskiftelig tid” – blev lanceret som et værdipolitisk fremstød, der skulle vende udviklingen efter partiets miserable valgresultat på 5,5 procent ved valget i november 2022.

Trods forsøg på at involvere medlemmerne i idéudviklingen afslører meningsmålingerne ubarmhjertigt, at Det Konservative Folkeparti under Søren Pape Poulsens formandskab er kørt uhjælpeligt fast. Ser man alene på Voxmeter, der måler ugentligt, så har K stået bomstille omkring fem procent siden juni sidste år.

Et halvt år efter landsrådet ser det dermed fortsat ud til, at Pape-partiet bliver fravalgt af borgerlige vælgere, der i stedet foretrækker enten Liberal Alliance eller Danmarksdemokraterne.

I Weekendavisen har Hans Mortensen også bemærket den konservative partileders lave profil, men noterer, at Danmarks Radio, der blandt meget andet driver programmet Forsvundne danskere, har fundet Søren Pape Poulsen. Det er det politiske radioprogram Slotsholmen, der den 2. februar 2024 har støvet den konservative leder op. I radioprogrammet får Pape Poulsen lov til at udbrede sig om de konservatives bestræbelser på at få Storebæltsbroen udstyret med Dronning Margrethe II’s monogram.

Radioværterne lægger ikke skjul på deres store tvivl om forslagets egnethed til at genrejse Det Konservative Folkeparti, og fisker efter egentlige politiske initiativer. Lytterne får dermed indtryk af, at Søren Pape Poulsen har opgivet både ambitionerne om at blive statsminister og blå blok – drømmen går nu i retning af en regering, der udgår fra centrum-højre. En sådan regering med Venstre, Konservative og Liberal Alliance kunne meget vel omfatte både Moderaterne og De Radikale.

Selvom Alex Vanopslagh har været inde på noget lignende, er Søren Pape Poulsens muligheder for at realisere en sådan regeringskonstruktion næppe store hos Moderaterne, da Søren Pape Poulsen frimodigt antyder, at Løkke ikke er mere principfast, end at en statsministerpost kunne lokke ham tilbage i den blå lejr.

i et debatindlæg I Jyllands-Posten den 20. januar 2024 mener en konservativ partisoldat, at tiden er inde til udskiftninger i ledelsen af Det Konservative Folkeparti.

Det mangeårige medlem af Det Konservative Folkeparti, direktør David Munk-Bogballe, skrev allerede i september sidste år i Jyllands-Posten, at han var i tvivl om, hvorvidt Søren Pape var den rigtige formand for Det Konservative Folkeparti. I dag er han sikker på, at tiden nu er inde til at sætte alt ind på at trænge igennem til vælgerne og trække partiet mod fremgang og indflydelse.

David Munk-Bogballe oplyser, at han med stigende undren har iagttaget partiets slingrekurs og den hidtil aldeles frugtesløse snak om idéudvikling, genrejsning og relancering af partiet, og han skriver i indlægget:

”Det er et klart problem, at partiet ikke ejer eller har formået at sætte én eneste dagsorden. Måske er skattelettelser vigtige, men måske er de ikke vigtige alligevel. Måske er borgerlig økonomisk politik, forsvarspolitik, migration med mere vigtigt, men måske er det ikke? Altså, det der med at flygte fra alt, man har bygget op, så LA kan høste alle pointene, dur ikke rigtig,” konstaterer han tørt.

Men hvorfor er der så ingen, der gør noget, gør oprør? Ja, det hænger måske igen sammen med, at moderne partier er blevet små selvsupplerende knopskud på den offentlige sektor:

”At have magt i et politisk parti, at have indflydelse på samfundets udvikling, er forbundet med social status, der understøtter et selvbillede af, at man er betydningsfuld. Magten forvaltes i smukke bygninger på mondæne adresser, hvor der spises gode middage, og hvor der tales og træffes beslutning om sager med væsentlige konsekvenser for andre menneskers liv.

Som i ethvert andet parti har ledelsen i Det Konservative Folkeparti en hel del at skulle have sagt, når det handler om, hvem der skal have adgang til disse goder. Lægger man sig ud med ledelsen, ødelægger man den såkaldt gode stemning internt. Taber man, risikerer man tilmed at miste goderne helt eller delvist, og at døren til ’det gode selskab’ bliver lukket,” skriver David Munk-Bogballe.

David Munk-Bogballe er ikke hvem som helst. Han er mangeårigt medlem af partiet. Har bidraget med talrige debatindlæg, ligesom han har hjulpet til i partiet og engageret sig i den konservative bevægelse i flere sammenhænge. På den baggrund blev Munk-Bogballe i 2016 opstillet som folketingskandidat i Randers. David Munk-Bogballe har selv oplyst, at han kort før valget i 2018 pludselig fik besked fra vælgerforeningens bestyrelse om, at han ikke længere var folketingskandidat, fordi man fandt, at hans konservatisme var ”uklar”.

Det er almindeligt kendt, at partiets centrale ledelse ved Søren Pape Poulsens tro væbner, generalsekretær Søren Vandsø, benhårdt styrer opstillingen af folketingskandidater, der ellers ifølge partiets vedtægter formelt besluttes af generalforsamlinger i lokalforeningerne.

Søndag den 10. december 2023 blev Javier Milei i Buenos Aires indsat som præsident i Argentina. Indsættelsen blev overværet af repræsentanter fra alverdens lande og der var enorm international interesse for hvordan den nye præsident ville angribe Argentinas monumentale politiske, økonomiske og finansielle problemer.

Da den stærkt højreorienterede og markedsliberale økonom, Javier Milei, i anden runde af præsidentvalget i Argentina søndag den 19. november 2023 komfortabelt slog den socialdemokratiske Sergio Massa fra Peronistbevægelsen, kom det for nogle argentinere som et chok.

Peronistbevægelsen har i årtier domineret Argentinsk politik med socialdemokratisk fordelingspolitik, men da der ikke var mere at fordele, var det slut!

Mileis kampagneslogan, “que se vayan todos,” eller “slip af med dem alle,” bringer mindelser om Donald Trumps “dræn sumpen”.

Argentinas økonomiske problemer

Under valgkampen, hvor Argentina havde en inflation på over 140 procent, ville Milei afskaffe centralbanken og dollarisere økonomien ved at erstatte den argentinske peso med den amerikanske dollar – et skridt, der ikke er testet af lande i Argentinas skala.

Milei har givet udtryk for andre ekstreme holdninger, herunder liberalisering af våbenlovgivningen så borgerne kunne forsvare sig mod den omfattende kriminalitet og mulighed for enkeltpersoners at sælge deres organer.

Som præsidentkandidat benægtede Milea at klimaændringer var menneskeskabte og han erklærede sig imod fri abort. Ved valgmødes sås han ofte set med en motorsav, der skulle symbolisere hans plan om at skære ned på offentlige udgifter og optrevle Argentinas generøse sociale sikkerhedsnet.

Efter Mileis opfattelse burde staten stort set begrænse sig til hjemlandets sikkerhed

Iagttagere var enige om, at Javier Milei efter indsættelsen den 10. december 2023 ville få svært ved at gennemføre sine radikale økonomiske reformer og ligesom man tvivlede på hans muligheder for at blokere for implementeringen af abortloven.

Det var i det hele taget aldeles uklart, om Milei overhovedet ville være i stand til at gennemføre ret meget. Funktionelt er hans basis et enkeltmandsparti med få allierede i den lovgivende forsamling og ingen i provinsguvernørskaber eller større borgmesterposter over hele landet.

Overraskende positiv vurdering fra IMF

I sidste uge kunne de internationale nyhedsbureauer oplyse, at Den Internationale Valutafond (IMF) onsdag den 1. februar 2024 havde godkendt en pakke på 4,7 milliarder amerikanske dollar til Argentina og rost landets nye regering for “ambitiøse” spareøvelser, som skal udrede landets finanskrise.

Udmøntningen af pengene skal “støtte myndighedernes stærke politiske indsats for at genoprette den makroøkonomiske stabilitet”, lyder det i en udtalelse fra IMF.

Argentinas præsident, Javier Milei, har da også siden indsættelsen i december sidste år indledt en række voldsomme tiltag for at tøjle landets økonomi.

Adskillige ministerier er blevet nedlagt, den argentinske peso er – ikke afskaffet! – men devalueret til det halve, og statsstøtten til transport og benzin er blevet skåret.

IMF’s administrerende direktør, Kristalina Georgieva, har rost Milei-regeringens tiltag “for at adressere længerevarende hindringer for vækst”.

Argentina døjer fortsat med en alvorlig finanskrise, og årtiers dårlig håndtering af økonomien har betydet, at 40 procent af befolkningen lever i fattigdom, og at den årlige inflation nu er oppe på næsten 200 procent.

Milei vandt præsidentvalg på løfter om at rette op på økonomien, og selvom nogle argentinere er bange for, at de ender fattigere end før, får Milei anerkendelse fra udlandet.

Regeringens “indledende tiltag afværgede en krise for betalingsbalancen, men vejen til stabilisering kommer til at være udfordrende,” siger IMF’s direktør, Kristalina Georgieva.

Tidligere på ugen forudsagde IMF, at Argentina vil blive ramt af økonomisk tilbagegang i år, hvor landets økonomi forventes at skrumpe med 2,8 procent.

Milei har argumenteret for, at det eneste, der kan redde Argentina, er “økonomisk elektrochok”. Han har også sagt, at situationen forværres, før den forbedres.

Præsidenten har ikke et flertal bag sig i landets kongres. Oppositionens flertal har advaret om, at de i visse anliggender vil bremse Mileis reformer, og der er således udsigt til fortsat drama i Argentina.

Efterhånden har begrebet ”regenerativ” spredt sig og bruges på meget andet end organiske processer.

Regenerativ ledelse er således en tilgang til ledelse med fokus på at skabe nye bureaukratiske strukturer, organisationer og samfund, som ikke blot opretholder status quo, men hvor kreativitet og kompetencer kan udfolde sig og bidrage til at genoprette og forbedre økosystemer, sociale strukturer og menneskelig trivsel.

I praksis indebærer regenerativ ledelse bæredygtige og langsigtede beslutninger, som tager hensyn til økologiske, sociale og økonomiske faktorer. Det handler om at skabe organisationer, der ikke blot er i harmoni med naturen og samfundet, men som også aktivt bidrager til at forbedre disse systemer. Dette kan omfatte tiltag, der fremmer miljøbevidsthed, social retfærdighed, ansvarlig ressourceforvaltning og positiv påvirkning af lokalsamfund.

Det stilles i udsigt, at en regenerativ transformation af organisationer kan resultere i betydningsfulde fordele på både menneskelige, faglige og økonomiske områder. Regenerativ ledelse går således ud over blot at minimere skadelig påvirkning, men stræber efter at adressere problemer på en holistisk måde og dermed være en positiv kraft for regenerering og restaurering af natur og samfund. Denne tilgang er særligt relevant i lyset af stigende bekymring for klimaforandringer, tab af biologisk mangfoldighed og sociale udfordringer.

Regenerativ økonomi stræber efter at skabe økonomiske systemer, der går ud over blot at minimere negative påvirkninger og i stedet aktivt bidrager til at genskabe og forbedre økonomiske og sociale forhold i samfundene. Dette kan inkludere forretningsmodeller, der fremmer cirkulær økonomi og social retfærdighed.

Regenerativ byplanlægning og arkitektur søger gennem regenerativt design at skabe bygninger og bymiljøer, der bidrager til økosystemernes sundhed og biodiversitet og reducerer ressourceforbruget. Det kan omfatte brugen af grønne tage, solenergi, vandgenbrug og bæredygtige materialer.

Er regenerativt landbrug fremtiden?

Ifølge Danmarks Statistik udgjorde drivhusgasser fra landbrug, skovbrug og fiskeri 29 procent af udledningerne fra aktiviteter i Danmark i 2021. Heraf stod landbruget for mere end 95 procent. En kommende CO2-afgift og store klima- og miljømæssige udfordringer truer fremtiden for dansk landbrug.

En CO2-afgift på landbruget kan betyde konkurs for et stort antal af de tilbageværende småskalalandbrug, hvis hektarer derfor vil blive inddæmmet i større bedrifter. En udvikling, der har været mange år undervejs. Især ventes den animalske produktion at blive berørt, men på sigt er det spørgsmålet om de konventionelle landbrugsmetoder – som i sig selv er i rivende udvikling! – overhovedet har en fremtid?

Økosystemers sundhed

Begrebet “regenerering” inden for økologi handler om at genoprette og forbedre sundheden i økosystemer i stedet for blot at minimere skade.

Fra økologien er regenerativt landbrug udbredt som en tilgang til landbrug, der fokuserer på at forbedre og genoprette sundheden og produktiviteten af landbrugsjord samtidig med at det reducerer negative miljømæssige påvirkninger. Målet med regenerativt landbrug er at opbygge og bevare jordens frugtbarhed, øge biodiversiteten og reducere behovet for kunstige inputs som kemikalier og kunstgødning.

Regenerativt landbrug søger at skabe landbrugssystemer, der ikke kun producerer fødevarer, men også forbedrer jordens sundhed og økosystemets modstandskraft. Det betragtes som en reaktion på de negative konsekvenser af konventionelt landbrug, herunder jordudpining, tab af biodiversitet og klimaforandringer.

Regenerativt landbrug har således en langsigtet vision og stræber efter at forbedre jordens sundhed og produktivitet over tid, ofte på bekostning af kortvarige udbytteforøgelser.

Øm Klostergaard er et landbrug på 100 hektar, som arbejder for at gøre de regenerative principper operative via forsøg, monitorering og vidensdeling. I dyrkningsmetoderne lægger man vægt på blandt andet at give plads til flere læhegn og træer for dermed at give flere levesteder til insekter og fugle og derigennem skabe en naturlig balance mellem nyttedyr og skadedyr i markerne.

Dyrkningsforsøgene omfatter: Skovlandbrug, Pløjefri dyrkning, Polykulturer og samdyrkning, Afgræsning af efterafgrøder, Flerårige rækkekulturer (flerårigt korn), 40 cm række afstandsdyrkning, Kerne-inokulering, Komposttilførsel, Albrecht mikronæringsstofs balancering, Biokul / biochar, Fladekompostering /Grøngødning og Gletsjermel.

På Øm Klostergaards hjemmeside findes nærmere beskrivelser, ligesom Landbrugsavisen og Kristeligt Dagblad har berettet om det regenerative landbrug på Øm Klostergaard.

I forbindelse med det seneste Topmøde i EU torsdag-fredag protesterede et stort antal europæiske landmænd udenfor EU’s hovedkvarter i Bruxelles.

Mere end 1.000 traktorer var allerede torsdag den 1. februar samlet i Bruxelles, ifølge politiets skøn.

Landmændenes protester har fejet hen over Europa i månedsvis – i lande som Grækenland, Tyskland, Portugal, Polen og Frankrig, hvor regeringen i denne uge blev overrasket af en motorvejsblokade af Paris.

Nogle forhold – såsom en plan fra den tyske regering om at udfase skattelettelser på landbrugsdiesel for at balancere budgettet, eller et krav i Holland om at reducere kvælstofemissioner – er landespecifikke. Men andre anstødssten deles over hele Europa.

Ifølge landmændene står de generelt over for et forringet bytteforhold – faldende salgspriser og stigende omkostninger. Samtidig er erhvervet underlagt byrdefuld regulering og de står overfor magtfulde og dominerende detailhandelskæder, gæld, klimaændringer og billig udenlandsk import, alt sammen inden for rammerne af EU’s landbrugspolitik, der er baseret på en præmis om størrelsesøkonomiske forhold (economies of scale), hvor ”bigger is better”.

Landmænd over hele Europa har længe klaget over høje omkostninger og dårlig beskyttelse mod unfair konkurrence, men protesterne kulminerede, da rasende bønder kastede æg og ølflasker mod Europa-Parlamentets bygning i Bruxelles.

Rasende landmænd brugte halmballer til blokader, startede brande og stødte sammen med uropolitiet uden for Europa-Parlamentets bygning, da EU’s ledere mødtes til topmøde for at diskutere hjælp til Ukraine.

Landmænd svingede bannere med teksten “Hvis du elsker jorden, så støt dem, der forvalter den” og “Ingen landmænd, ingen mad”, mens andre overdængede parlamentsbygningen med æg.

Andre landmandsprotester finder i denne tid sted i Frankrig, Tyskland, Holland, Italien og Grækenland.

De protesterende europæiske landmænd aktionerer mod strenge miljø- og klimakrav, mod skatter og afgifter, mod bureaukrati, mod lave lønninger og lave priser på deres produkter, stigende omkostninger og illoyal konkurrence fra fødevareimport.

De siger, at tsunamien af landbrugsfjendtlige politikker og tiltag bringer deres levebrød i fare og fører til lukning af gårde.

Belgiske landmænd har også blokeret veje ind til containerhavnen i Zeebrugge for at protestere mod billig import.

Protesterne har allerede en vis effekt på EU’s politikere.

EU-Kommissionen offentliggjorde onsdag den 31. januar planer om at give landmændene et års dispensation fra reglerne, der forpligter dem til at holde visse arealer braklagt.

EU’s landbrugsorganisation Copa-Cogeca sagde, at beslutningen “kommer for sent i landbrugskalenderen” og effekten “forbliver begrænset”.

Begrænsninger på Ukraines fødevareimport

I mellemtiden har Bruxelles annonceret planer om at begrænse visse import fra Ukraine til EU, herunder fjerkræ og sukker, på grund af bekymring for, at de underbød EU’s landmænd.

Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, udtaler: “Den foranstaltning, der fremlægges i dag, giver landbrugerne yderligere fleksibilitet på et tidspunkt, hvor de står over for mange udfordringer.

“Vi vil fortsat samarbejde med vores landbrugere for at sikre, at den fælles landbrugspolitik rammer den rette balance mellem at imødekomme deres behov og samtidig fortsætte med at levere offentlige goder til vores borgere.”

I Frankrig har landmændene i ugevis opretholdt presset på regeringen og herunder blokeret større veje ind og ud af Paris.

To af Frankrigs største landbrugsorganisationer – Arnaud Rousseau, formand for Frankrigs største landbrugsorganisation, FNSEA, og formanden for Young Farmers union Arnaud Gaillot, meddelte dog torsdag, at de vil suspendere protester og ophæve blokader, efter at premierminister Gabriel Attal havde annonceret nye “håndgribelige fremskridt” og reformforanstaltninger tidligere samme dag.

Blandt initiativerne, annoncerede Attal økonomisk støtte til husdyrbrugere og et fald i skatter i forbindelse med generationsskifter. Han lovede også at forbyde import af frugt og grøntsager fra lande uden for EU, der var sprøjtet med midler, der var forbudte i EU. Samtidig bekræftede Gabriel Attal regeringens modstand mod at underskrive den færdigforhandlede frihandelsaftale med Sydamerikas Mercosur-gruppe. Frankrigs landbrugsminister annoncerede også en pakke på omkring 2 mia. euro til etableringslån for unge landmænd.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, sagde på et pressemøde i Bruxelles, at den franske regerings seneste løfter til landmændene betyder, at han har hørt deres bekymringer. Han sagde også, at han blandt EU-kollegaer havde fundet stor forståelse for behovet en “dybtgående revision af logikken” i den europæiske landbrugspolitik.

I en kommentar til de europæiske protester sagde den nordirske landbrugsgruppe Farmers For Action (FFA) , at den “er klar til at støtte landmænd, der i øjeblikket protesterer i hele EU”.

I Storbritannien siger landbrugsorganisationen NFU, at ”protester ikke kan udelukkes”.

NFU-præsident Minette Batters sagde i et interview med radiostationen LBC, at landmandsprotester som dem i Europa “ikke kunne udelukkes i Storbritannien”.

Fru Batters sagde, at det havde været en “utrolig hård vinter” for landmændene, prispresset havde været “enormt”, og de “følte virkelig belastningen”.

Hun tilføjede: “Vi ved alle, at dialog ideelt set løser tingene bedst, men ytringsfrihed og fredelig protest er grundlæggende for demokratiet i dette land.

“Så protester og demonstrationer er ikke noget, der nogensinde kan udelukkes.”

Fru Batters sagde samtidig, at hun ville være “virkelig bekymret” over virkningen af eventuelle britiske landmandsprotester på folks daglige liv.

Selvom de franske landmænds fagforeninger foreløbig ser ud til at være pacificeret, fortsætter bønderne i andre europæiske lande med at protestere. Fredag ​​blokerede bønder den hollandsk-belgiske grænse og besatte veje i Grækenland, og en polsk bondeorganisation annoncerede planer om at lukke grænseovergangene til Ukraine, rapporterede Reuters.

Når alt andet fejler, har det indiske politi stadig brevduer i baghånden. I juni 2023 meddelte den østlige delstat Odisha, at den ville fortsætte med at bevare en flok brevduer til brug, når katastrofen rammer, og mere moderne kommunikationsenheder – såsom SMS, videoopkald, mobiltelefoner og internettet – er kaput. Delstatens bestand af over 100 belgiske Homer-duer har allerede bevist deres værd under naturkatastrofer som cykloner i 1999 cyklon og oversvømmelser i 1982.

Pakistan

I oktober 2016 kunne Jyllands-Posten med kilde i AFP oplyse, at indisk politi under den indædte strid mellem Indien og Pakistan havde anholdt en due med en kryptisk trussel mod Indiens premierminister, Naranda Modi.

Brevduen var fløjet over den tungt bevogtede grænse mellem Indien og Pakistan, og grænsebetjente fangede fuglen i Pathankot i delstaten Punjab, hvor en luftbase blev angrebet i januar. Politiet fandt duen med en besked skrevet på urdu. Der stod angiveligt noget i retning af: Modi, vi er ikke det samme folk som i 1971. Nu er hvert eneste barn klar til at slås mod Indien.

Kina

Indien har også et anstrengt forhold til Kina, og Indien tager ingen chancer, når det kommer til kinesisk spionage. Nyhedsbureauet AP oplyser, at da en due med to ringe bundet til sine ben med formodede kinesiske ord fløj til Mumbai i maj 2023, konkluderede det årvågne indiske politi, at fuglen spionerede for det kinesiske kommunistparti.

Efter otte måneders tilbageholdelse fandt det indiske statspoliti imidlertid ud af, at der var tale om en vildfaren brevdue fra Taiwan. Således renset for mistanke, kunne fjerkræet sættes fri.