Flyselskabet KLM er dømt for at vildlede passagerer. Ifølge Politiken er selskabet dømt for at misinformere kunder med annoncer om bæredygtig flyvning. I sidste uge faldt dommen ved en hollandsk domstol: KLM har med sine annoncer malet et ”alt for rosenrødt billede” af sit arbejde med at minimere CO2-udledningen ved at bruge mere biobrændstof samt plante træer.

”En række annoncer fra KLM har tidligere været misvisende og derfor ulovlige”, lyder opsummeringen af dommen, som desuden tilføjede, at nogle af flyselskabets påstande om bæredygtighed var for vage, ligesom de var vildledende: ”Disse tiltag minimerer kun miljøpåvirkningerne marginalt og giver et forkert indtryk af, at det er bæredygtigt at flyve med KLM”.

Det er ikke første gang, et flyselskab er blevet dømt for greenwashing.

En annonce fra det østrigske flyselskab Austrian Airlines, som reklamerede for CO2-neutral flyvning til Venedig, blev i 2022 kendt ulovlig af den østrigske forbrugerombudsmand.

Danish Crown

Herhjemme vakte det f.eks. også opsigt, da slagterivirksomheden Danish Crown i Vestre Landsret 1. marts blev kendt skyldig i vildledende markedsføring for brug af udtrykket ”klimakontrolleret gris”.

I Danmark har Forbrugerombudsmanden behandlet en række sager om “greenwashing”, hvor Forbrugerombudsmanden har fundet, at virksomheders brug af udsagn om miljø og bæredygtighed i deres markedsføring har været vildledende.

Forbrugerombudsmanden har endnu ikke foretaget politianmeldelse af virksomhederne, men har i stedet indskærpet reglerne over for virksomhederne. Forbrugerombudsmanden har dog oplyst, at virksomheder fremover skal forvente at blive politianmeldt, hvis Forbrugerombudsmanden vurderer, at de anvender vildledende udsagn.

I de pågældende sager har virksomheder gjort sig skyldige i vildledende markedsføring og greenwashing bl.a. ved at markedsføre deres produkter som bæredygtige, selvom de ikke har haft tilstrækkelig dokumentation herfor. Flere af virksomhederne oplyste, at baggrunden for udsagnene om bæredygtighed var, at produkterne f.eks. bestod af 100 pct. økologisk bomuld, 50 pct. genanvendt materiale eller at produkterne var certificerede.

Dette mente Forbrugerombudsmanden dog ikke kunne begrunde, at produkterne blev markedsført som bæredygtige.

Forbrugerombudsmanden udtalte i sin pressemeddelelse af 16. december 2022, at en virksomhed, der markedsfører sit produkt som bæredygtigt, skal kunne dokumentere, at blandt andet produktionen af produktet ikke har forringet miljøet og tæret på klodens ressourcer til skade for de kommende generationer. Forbrugerombudsmanden uddyber i pressemeddelelsen, at virksomheder skal kunne markedsføre konkrete miljømæssige fordele ved deres produkter, men at når virksomheder markedsfører deres produkter som bæredygtige uden at kunne dokumentere det, er det vildledende markedsføring. 

Er der bæredygtige byggerier i Danmark?

Forbrugerombudsmanden anbefalede generelt at lade være med at markedsføre noget som bæredygtigt. I en pressemeddelelse, og i et interview med Byrummonitor slog Forbrugerombudsmanden for nyligt fast, at der ikke findes byggerier i Danmark, der er bæredygtige.

Alligevel har Danwatch og Byrummonitor fundet den type markedsføring på 13 ud af 20 hjemmesider for selskaber, der beskæftiger sig med byggeri.

Professor i medieret Sten Schaumburg-Müller har gennemset de 13 eksempler. Han vurderer, at de bliver tæt ved umuligt at dokumentere for virksomhederne. 

“Der er et krav om, at de skal kunne dokumentere det, og det er svært, så det er formentlig i strid med markedsføringsloven”, siger Sten Schaumburg-Müller, professor i medieret ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet.

Er fossile brændstofselskaber bæredygtige?

The Advertising Standards Authority (ASA), der er Storbritanniens uafhængige markedsføringsorgan, der påser at annoncer i britiske medier overholder markedsføringsreglerne (the Advertising Codes), har for nylig forbudt flere Shell-annoncer i en reklamekampagne for virksomhedens vedvarende energivirksomhed, fordi den ikke oplyste, at energigigantens vigtigste indtægtskilder fortsat er olie og gas.

Advertising Standards Authority (ASA) offentliggjorde onsdag den 7. juni 2023 forbuddet mod 3 specifikke Shellannoncer: “Annoncerne var vildledende, fordi de udelod væsentlig information om den overordnede miljøpåvirkning af Shells forretningsaktiviteter i 2022,” sagde ASA i en erklæring (We told Shell UK Ltd to ensure that their future ads featuring environmental claims did not mislead by exaggerating or, omitting material information about, the proportion of their business activities that were comprised of lower carbon activities).

ASA forbød også af lignende grunde annoncer fra andre fossile brændstofselskaber, Spaniens Repsol SA og Malaysias Petronas International, som inkluderede online- og tv-reklamer.

Adfree Cities, den britiske NGO, der gjorde ASA opmærksom på Shell- og Repsol-annoncerne, har opfordret til et forbud mod alle annoncer for fossile brændstoffer, svarende til det forbud, der er pålagt tobaksselskaber i Storbritannien og EU.

“Shell og andre udvidelser af fossilt brændstof bør slet ikke have lov til at reklamere på grund af deres historiske og vedvarende rolle i at ødelægge planeten,” sagde Veronica Wignall, meddirektør for Adfree Cities, i en pressemeddelelse.

Shell, der er meget uenige med ASA-forbuddet, og ikke mener selskabet vildleder forbrugerne, sagde i en erklæring til Bloomberg, at “folk udmærket er klar over, at Shell i dag producerer og sælger den olie og gas, de er afhængige af”.

I Danmark fraråder Forbrugerombudsmanden generelt at markedsføre noget som bæredygtigt. En række brancher vil formentlig have svært ved at leve op til markedsføringslovens krav om at påstande om bæredygtighed skal kunne dokumenteres.

Shell-sagen fra Storbritannien viser også, at fossile brændstofselskaber skal være varsomme med at markedsføre sig på bæredygtighed – de er i høj-risiko for at løbe ind i anklager om greenwashing!

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, og hans PR-medarbejdere er særdeles synlige på stort set alle medieplatforme. Dan Jørgensen udgiver endog et nyhedsbrev, der gør det muligt for eventuelle interesserede at følge med i, hvordan ministeren arbejder med at drive Danmarks dagsordener på hans områder frem på den internationale scene.

Kun seks ud af 10 danskere mener udviklingssamarbejdet gør en positiv forskel

På trods af Dan Jørgensens indsats, mener næsten halvdelen af danskerne, at størstedelen af udviklingsmidlerne ender i de forkerte lommer. Og kun seks ud af ti danskere mener, at udviklingssamarbejdet gør en positiv forskel.

Det står klart i den årlige rapport fra Udenrigsministeriet, “Danskernes kendskab og holdninger til udviklingssamarbejdet og FN’s verdensmål”. Rapporten udkom tirsdag den 30. januar 2024, men minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen, har ikke fundet anledning til en særlig indsats for at eksponere undersøgelsens resultater.

Undersøgelsen har været gennemført siden 2012, men fra og med 2018 er den gået fra at spørge til danskernes holdning og kendskab til ”udviklingsbistand” til i stedet at spørge til
”udviklingssamarbejde”.

Spørgeskemaet om udviklingssamarbejde er besvaret af 2.039 repræsentativt udvalgte
danskere. Besvarelserne er indsamlet i perioden 9. – 22. august 2023.

Blandt rapportens hovedkonklusioner er, at der har været et mindre fald i danskernes opbakning til udviklingssamarbejdet. 58 procent af danskerne er tilhængere sammenlignet med mellem 61 og 63 procent de seneste tre år, og det er under 16 procent af danskerne, der mener, at vi giver for lidt i udviklingsbistand.

Er udviklingssamarbejdet nytteløst?

Hver fjerde dansker mener, at “problemerne i udviklingslandene er så store, at udviklingssamarbejdet er nyttesløst”.

I rapporten er danskerne også blevet spurgt, om hvad de tror “Danmarks indsats i verdens udviklingslande går ud på”.

Til det pegede de fleste på nødhjælp, rent vand og sundhed samt hjælp til flygtninge i deres nærområder.

Realiteten er, at i de seneste år er den største post på den danske udviklingsbistand modtagelse af flygtninge i Danmark forårsaget af krigen i Ukraine.

Hvad er der blevet af fattigdomsbekæmpelsen?

Når det kommer til udviklingsbistandens oprindelige formål, nemlig at bekæmpe fattigdommen, er vi nede på et snævert flertal på 52 procent, der mener at udviklingssamarbejdet hjælper med netop det.

Det har ikke undgået offentlighedens opmærksomhed, at udviklingsbistanden de seneste årtier er blevet brugt til at forfølge nye og andre formål, og danske interesser er kommet til at fylde mere og mere:

• Danmark yder bidrag til globale klima- og miljøfaciliteter – og fremstår som grønt foregangsland!
• Kosovo udlejer fængsler til Danmark – og får dansk udviklingsbistand!
• Rwanda samarbejder om at modtage flygtninge fra Danmark – og får dansk udviklingsbistand!
• Mellemindkomst-lande får miljø- og klimabistand – og får danske vindmøller, pumper og vandteknologi!

Regeringen fokuserer på Afrika og det globale syd, men af de godt 9 milliarder kr., regeringen næste år regner med at sende til Afrika, kanaliseres kun godt 1 milliard kr. via de bilaterale landeprogrammer, der tidligere var grundpillen i det danske udviklingssamarbejde.

Dan Jørgensens manglende reaktion på den faldende opbakning til udviklingssamarbejde

Globalnyt, der har refereret undersøgelsen, forsøgte tilbage i februar 2024 forgæves at få en kommentar fra den ansvarlige minister, minister for global klimapolitik og udviklingssamarbejde Dan Jørgensen. Dengang havde Dan Jørgensen ikke lyst til at forholde sig til den beherskede folkelige opbakning til hans egenhændige forsøg på at redde verden.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkeparti præsenterede mandag den 25. marts 2024 deres nye 2030-plan med blandt andet afskaffelse af udviklingsbistanden, færre djøf’ere og et løft til pensionister og seniorer. Partiet foreslår omprioriteringer på i alt 105 milliarder kroner i den første samlede økonomiske plan, som partiet har lavet i sin 28-årige levetid. 

Dan Jørgensen har denne gang hurtigt været ude og fordømme DF-forslaget om bistandssløjfning.

Forslaget vil føre til mere migration og give terrorister friere hænder, siger ministeren ifølge Ritzau. Dansk Folkepartis forslag om at sløjfe udviklingsbistanden i partiets 2030-plan er ifølge Dan Jørgensen “uigennemtænkt og irrationelt”.

Dan Jørgensen mener, at det er i Danmarks interesse at yde bistand til de steder, hvor “al-Shabaab og andre er ude på at rekruttere unge mænd i deres modbydelige sags tjeneste”.

Migration nedtonet, men Ukraine fylder

Det er bemærkelsesværdigt, at Dan Jørgensen fremhæver risikoen for migration og terrorisme ved en reduktion af ulandsbistanden.

Ukraine står til at blive det største modtagerland af dansk bistand i 2024. I 2023 er det faktisk Danmark selv, der var det største modtagerland af udviklingsbistand. Mere end 3 milliarder kr. var reserveret til at dække udgifter i Danmark til at modtage de 50.000 flygtninge fra Ukraine, regeringen forventede ville søge til Danmark i 2022 og 2023.

I 2024 er der kun afsat knapt 800 mio. kr. af udviklingsbistanden til at modtage flygtninge i Danmark. Yderligere 1,2 milliarder kr. er dog afsat i reserve til formålet, hvis flygtningetallet igen eksploderer.

Bortset fra Ukraine er den tidligere stærke fokus på migration som mål for udviklingsbistanden nedtonet.

Klima og miljø

Til gengæld er der nu fokus på klima og miljø. Regeringen vil i 2024 bruge 6 milliarder kr. til grøn bistand. Med Amazonasskoven som baggrund har regeringen annonceret en markant indsats for skov og natur med bidrag på 1,3 milliarder kr. over de kommende år.

Bidragene til den Grønne Klimafond (GCF) øges til 1,2 milliarder kr. og til genopfyldning af Den Globale Miljøfacilitet (GEF) ydes 800 millioner kr.

Bilaterale landeprogrammer vil indeholde grønne aktiviteter for 1.522 millioner kr., privatsektorinstrumenter 1.674 millioner kr. og multilaterale grønne indsatser vil løbe op i 650 millioner kr.

Dansk Institut for Partier og Demokrati (DIPD) har meddelt, at instituttet har ansat en ny direktør. Der har ellers været krav om, at det skandaleramte DIPD-institut skulle nedlægges efter det kom frem, at instituttet siden 2010 havde kanaliseret millioner af danske ulandsmidler til en terrororganisation i Palæstina.

DIPD-instituttet, der blev stiftet ved lov i maj 2010 og finansieres af ulandshjælpen, har muliggjort at Enhedslisten og andre danske partier har kunnet sende danske skatteborgeres penge til politisk ligesindede i Asien, Afrika, Mellemøsten og Sydamerika.

Instituttets sekretariat har svigtet fatalt, men der kan også stilles spørgsmål ved Udenrigsministeriets mangelfulde tilsyn.

Instituttets første direktør, Bjørn Førde, var ansvarlig, da Enhedslisten indledte det dansk finansierede samarbejde med deres venner i Palæstina, terrororganisationen DFLP.

Førde, der var tidligere generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, fik ikke bremset samarbejdet. Hans efterfølgere – den radikale Rasmus Helveg Petersen, Lisbeth Pilegaard og Mathias Parsbæk Skibdal – fandt ej heller anledning til at advare bestyrelsen.

Derfor kunne Enhedslisten i en årrække uforstyrret samarbejde med den palæstinensiske organisation DFLP, som deltog i Hamas’ terrorangreb på Israel 7. oktober 2023.

DFLP – Democratic Front for the Liberation of Palestine – er en marxistisk-leninistisk organisation, der i 1968 udsprang af PFLP, der er registreret som terrororganisation i EU og USA. PFLP, der har stået bag en lang række terroraktioner og flykapringer, samarbejdede i 1970’erne og 80’erne med Blekingegadebanden i Danmark.

Banden var en af de mest brutale og totalitært tænkende bander, Danmark nogensinde har set.

I 1970’erne og 80’erne forsøgte Blekingegadebanden på forbryderisk vis at skaffe penge til bl.a. PFLP’s kamp for et frit Palæstina. Blekingegadebandens illegale aktiviteter var planlagt og organiseret i en grad, der ikke tidligere havde været set i Danmark og omfattede både dokumentfalsk, overvågning, biltyveri, våbentyveri, en række voldsomme bank- og postrøverier og drabet på en politibetjent.

Enhedslisten består af en alliance imellem en række politiske partier dannet i perioden 1989-91: Venstresocialisterne (VS), Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), Socialistisk Arbejderparti (SAP) og Kommunistisk Arbejderparti (KAP). I sin tid var DKP Moskvatro, og KAP hyldede Kinas Kommunistparti og den blodige kulturrevolution.

Med etableringen af DIPD i 2010 fik Enhedslisten mulighed for med danske skatteborgermidler og gennem den tilsyneladende tilforladelige organisation DFLP at genoptage støtten til terroraktiviteter i Palæstina.

Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, har i årevis været venner og arbejdet politisk sammen med Torkil Lauesen, der var med i Blekingegadebanden.

Efter terrorangrebet på Israel den 7. oktober 2023 blev det afsløret, at DFLP langt fra var den tilforladelige humanitære organisation, Enhedslisten gav indtryk af i ansøgningerne til den talentløse administration i DIPD; FLP’s militære gren – National Resistance Brigades, også kendt som Martyr Omar Al-Qassem Forces – skriver på hjemmesiden Al-Hourriah, at organisationen ikke alene støtter, men deltog aktivt i Hamas-angrebet på israelere og personer fra andre lande 7. oktober. DFLP erklærer således på hjemmesiden, at “vores krigere” deltog i terroraktionen, som DFLP og Hamas benævner som ”Al-Aqsa Flood-operationen”.

Brigaden har tidligere foretaget en række aktioner mod israelere, herunder et angreb på byen Ma’alot i det nordlige Israel, der kostede 25 israelere livet.

Enhedslisten tog tilsyneladende afstand fra terroraktionen den 7. oktober, men på trods af Enhedslistens afstandtagen fra Hamas, har man set prominente repræsentanter for Enhedslisten til demonstrationer marchere side om side med åbenlyse Hamas-sympatisører ledsaget af velkendte Hamas-slogans, slagsange og tilhørende symbolik.

Enhedslisten burde selv skamme sig, og andre politiske partier bør nøje overveje, om de vil forbindes med et parti af Enhedslistens kaliber.

Ansættelsen af en ny direktør i DIPD bør ikke afholde Rigsrevisionen, Statsrevisorerne og Udenrigsministeriet straks at indlede en kulegravning af en organisation, der fra starten har været et misfoster i dansk ulandspolitik og som burde nedlægges – hellere i dag end i morgen!

Europas højre-nationalister er de helt store vindere, når det kommer til at skaffe størst opmærksomhed på sociale medier.

Det danske analysebureau Common Consultancy konkluderer på baggrund af 800.000 opslag på Facebook, at “det nationalistiske og yderste højre dominerer den digitale samtale”, mens de traditionelle centrumpartier halter voldsomt bagud.

Hvis opbakningen til højre-nationale partier på de sociale medier omsættes i politisk indflydelse, er der – med mindre end fire måneder til EU-parlamentsvalget den 9. juni 2024 – udsigt til en jordskredssejr til det yderste højre i mange lande.

Det får danske EU-parlamentarikere til at frygte, at valget fører til et parlament, der ikke kan træffe beslutninger, fordi der ikke kan samle flertal for noget som helst. Det kan betyde, at parlamentets indflydelse vil blive markant svækket, fordi partierne på det yderste højre stemmer nej til det meste EU-lovgivning, fordi de generelt ønsker mindre EU.

Før parlamentsvalget i 2019 blev der også råbt om højredrejning, men denne gang er anderledes. I ni lande forventes det yderste højre at blive det største parti ifølge European Council for Foreign Relations (ECFR). Blandt andet i Frankrig, hvor Marine le Pens højrefløjsparti National Samling forventes at slå præsident Macrons liberale parti med længder. I ni andre lande vil de havne på 2.- eller 3.-pladsen. På EU-plan forventes den yderste højrefløj at kunne blive EU-Parlamentets tredjestørste gruppe.

I Tyskland står Alternative für Deutchland til at få knap hver femte stemme med budskabet om at melde Tyskland ud af EU.

På EU-plan forventes den yderste højrefløj at kunne blive EU-Parlamentets tredjestørste gruppe.

Helt usædvanlig appellerer Bundesbank-præsident Joachim Nagel nu til tyske borgere om ikke at undervurdere farerne ved voksende højreekstremisme. Af flere grunde truer det også velstanden i landet.

Ifølge Bundesbanks formand, Joachim Nagel, udgør den stigende højreekstremisme en trussel mod velstanden i Tyskland. “Jeg appellerer til alle om ikke at tage let på faren for højreekstremisme,” sagde han ifølge Berliner Zeitung til aviserne i mediegruppen Funke lørdag den 23. marts 2024. Det vil f.eks. påvirke landets konkurrenceevne. Højreekstremister skræmmer både investorer og faglærte arbejdere fra udlandet. “Dette truer vores velstand.”

Fremgangen for det ekstreme højre i Tyskland bekymrer ham, fortsatte Nagel. Derfor deltog han for nylig for første gang i sit liv i et demokratimøde i Frankfurt.

Bølgen af protester mod højredrejningen, der har stået på siden januar, blev udløst af afsløringen af et hemmeligt møde med blandt andre AfD-politikere i Potsdam, hvor man ifølge oplysninger fra forskningsnetværket Correctiv diskuterede masseudvisning af personer med migrationsbaggrund fra Tyskland.

Bundesbankchef Joachim Nagel ønsker ikke at kommentere specifikt på partier, men siger til aviserne Funke, at når der er tales om en tysk exit fra den monetære union eller fra EU, kan han “kun advare”. Det ville være “en økonomisk katastrofe for os alle.” EU og Den Monetære Union er en hjørnesten i Tysklands velstand.

I Nationalbankens prognose for dansk økonomi fra marts 2024 er forventningen, at enfamiliehuse vil stige 3,7 procent i pris i 2024. Det er en opjustering i forhold til prognosen fra september 2023, hvor forventningen var en prisstigning på huse på 0,7 procent i 2024.

Forventningen til stigningen i huspriserne i 2025 er omvendt justeret en anelse ned fra 2,1 procent til 1,6 procent.

Nationalbankens forecasts for ejendomspriserne har altid været omgivet af en vis mystik, ligesom bankens konjunkturvurderinger i mistænkelig grad svinger mellem pessimisme og overdreven optimisme. Sådan må det vel være, når banken i all praktiske forhold er regeringens forlængede arm.

Den danske økonomi er som bekendt tæt forbundet med Tyskland, og ejendomsinvestorer vil måske gøre klogt i at skele til udviklingen syd for grænsen.

Her kan det tyske føderale statistiske bureau den 22. marts 2024 oplyse, at ejendomspriserne i Tyskland – også i Berlin – i 2023 har oplevet det kraftigste fald siden 2000.

Boligpriserne i Tyskland faldt med et gennemsnit på 8,4 procent i forhold til året før, sagde Federal Statistical Office fredag. “Dette var det kraftigste fald fra år til år siden starten af tidsserien i 2000 og det første fald siden 2007.”

Faldet fortsatte i slutningen af året: I fjerde kvartal sidste år faldt priserne med 7,1 procent sammenlignet med samme periode året før og med 2,0 procent sammenlignet med det foregående kvartal, ifølge statistikerne i Wiesbaden. I en sammenligning fra år til år faldt prisen på eksisterende ejendomme meget kraftigere (7,8 procent) end på nye bygninger (minus 3,2 procent).

Ejendomspriserne i Berlin og andre metropoler falder også

Både i byerne og på landet smuldrede priserne, forklarede statistikerne. I byområder var prisfaldet for parcelhuse og dobbelthuse i fjerde kvartal særligt stort, elleve procent sammenlignet med samme kvartal året før. I de syv metropoler – Berlin, Hamborg, München, Köln, Frankfurt, Stuttgart og Düsseldorf – faldt priserne på parcelhuse og dobbelthuse i gennemsnit med 9,1 procent i forhold til året før ved årets udgang, mens ejerlejligheder kostede 5,8 procent mindre.

Stigende rente

Hovedårsagen til prisfaldet er stigningen i renten, hvilket har gjort lån meget dyrere. Mange mennesker har ikke længere råd til deres egen bolig, og selv for store investorer betaler investeringer sig ofte ikke længere. Samtidig er efterspørgslen efter boliger fortsat høj, især i byerne, mens nybyggeri har været i krise i nogen tid på grund af stigende renter og dyre materialer.

Tidligere Frontex-chef slutter sig til Marine Le Pen

Den tidligere chef for EU’s grænse- og kystbevogtningsagentur Frontex, Fabrice Leggeri, har ifølge den franske avis Journal du Dimanche tilsluttet sig det franske nationalistparti RN, Rassemblement National (National Samling).

RN-partiet hed fra dets grundlæggelse til juni 2018 Front National. Politisk beskriver partiet sig som et patriotisk og nationalistisk parti, der har fokus på fransk identitet, tradition og suverænitet. Partiet ledes af Marine Le Pen og generalsekretær er den unge fremadstormende Jordan Bardella.

Jordan Bardella

Hvis Marine Le Pen skulle vinde præsidentvalget i 2027 er det en udbredt forventning, at Jordan Bardella bliver udnævnt til premierminister.

For folket er vilde med Bardella. Han er mere end bare en politiker. Han er en kendis.

Således var han den eneste politiker, der var med i top-50 over Frankrigs favoritpersoner, da avisen Le Journal du Dimanche udgav sin årlige liste i januar.

Nøglen til succes

Succesen skal ifølge flere internationale medier til dels tilskrives hans evne til at tryllebinde sit publikum på sociale medier.

Med over en million følgere og 21 millioner likes på det kinesiskejede TikTok, er Jordan Bardella en af EUs største politiske influencere.

Han har i den seneste periode siddet i EU-Parlamentet, hvor han blandt alle parlamentets over 700 politikere også er på femtepladsen over, hvem der får mest opmærksomhed på Facebook.

National Samling fører i meningsmålinger

Bardella er spidskandidat for RN ved Europa-Parlamentsvalget i juni 2024. Bardella er tidligere medlem af Europa-Parlamentet, og ligger i meningsmålingerne langt foran Macrons kandidater.

I et interview med den franske avis Journal du Dimanche siger Fabrice Leggeri, at han stiller op som nr. 3 på det højreekstremistiske partis liste til valget til Europa-Parlamentet i juni.

Leggeri fratrådte sin stilling i Frontex i 2022 efter at have stået i spidsen for grænseagenturet i syv år. På det tidspunkt blev han stærkt kritiseret.

Under hans ledelse blev Frontex beskyldt for at vende det blinde øje til undertrykkelsen af flygtninge og migranter ved EU’s ydre grænser. Chikane og forseelser blev også rapporteret inde fra organisationen.

EU’s eget efterforskningskontor, OLAF, undersøgte også Frontex i hans tid som direktør.

Fabrice Leggeri

Fabrice Leggeri er kandidat fra eliteskolen Ecole Normale Supérieure og hans tilslutning til Rassemblement National, der ikke har mange medlemmer med den skolebaggrund. Fabrice Leggeri blev udnævnt til chef for Frontex i 2015 og forvandlede organisationen fra en lille humanitær struktur til et veritabelt europæisk grænsepoliti.

Frontex blev udsat for stærk kritik af NGO’er og venstrefløjen for sin håndfaste forvaltning af indvandring, ligesom EU’s eget efterforskningskontor, OLAF, undersøgte Frontex i hans tid som direktør. Efter 7 år som direktør, blev Fabrice Leggeri tvunget til at træde tilbage i 2022.

Højredrejning ved Europa-Parlamentsvalget i juni 2024?

Europas højre-nationalister er de helt store vindere, når det kommer til at skaffe størst opmærksomhed på sociale medier.

Berlingske har beskrevet en ny analyse fra det danske konsulentfirma Common Consultancy, der sætter spot på, hvordan Europa-Parlamentets højre-nationalister dominerer Facebook, mens de traditionelle centrumpartier halter voldsomt bagud.

Hvis opbakningen til højre-nationale partier på de sociale medier omsættes i politisk indflydelse, er der – med mindre end fire måneder til EU-parlamentsvalget den 9. juni 2024 – udsigt til en jordskredssejr til det yderste højre i mange lande.

Det får danske EU-parlamentarikere til at frygte, at valget fører til et parlament, der ikke kan træffe beslutninger, fordi der ikke kan samle flertal for noget som helst. Det kan betyde, at parlamentets indflydelse vil blive markant svækket, fordi partierne på det yderste højre stemmer nej til det meste EU-lovgivning, fordi de generelt ønsker mindre EU.

Før parlamentsvalget i 2019 blev der også råbt om højredrejning, men denne gang er anderledes. I ni lande forventes det yderste højre at blive det største parti ifølge European Council for Foreign Relations (ECFR). Blandt andet i Frankrig, hvor Marine le Pens højrefløjsparti National Samling forventes at slå præsident Macrons liberale parti med længder. I ni andre lande vil de havne på 2.- eller 3.-pladsen.

I Tyskland står Alternative für Deutchland til at få knap hver femte stemme med budskabet om at melde Tyskland ud af EU. På EU-plan forventes den yderste højrefløj at kunne blive EU-Parlamentets tredjestørste gruppe.

Økologiske æg indeholder højere niveauer af toksiner som PFAS-kemikalier end konventionelle æg – og små børn bør ikke spise dem for ofte, ifølge en ny undersøgelse, der er offentliggjort i Sverige op til Påsken.

Det svenske forbrugerblad, Råd & Rön, der nærmest svarer til Forbrugerrådets TÆNK i Danmark, har testet æg fra 20 leverandører, heraf ni økologiske producenter. Det, de har ledt efter, er giftstoffer i form af dioxiner, PCB og såkaldte stærkt fluorerede stoffer eller PFAS – kunstigt fremstillede og svært nedbrydelige kemiske forbindelser, der skyer vand, fedt og smuds. De bliver brugt i et utal af produkter f.eks. til fødevareemballage af pap og papir, for at gøre dem vand- og fedtafvisende.

Toksiner i økologiske æg

Resultaterne peger på et klart problem med alle tre typer toksiner i økologiske æg. Toksinerne findes også i konventionelle æg, men niveauerne er højere i de økologiske. Blandt andet var dioxinniveauerne omkring hundrede gange højere i økologiske æg, ifølge Råd & Rön.

Alle æg har toksiske niveauer, der ligger under de grænser, der findes i EU. Men hvis man følger anbefalingerne fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA), skal der ikke så mange af de mest forurenede æg til, før man når grænseværdien for, hvad der vurderes at kunne påvirke sundheden på lang sigt.

Højest 3 økologiske æg om ugen til børn

Når det kommer til PFAS, blev de højeste niveauer fundet i økologiske æg fra Kronägg. Af disse bør et barn, der vejer ti kilo, maksimalt spise tre æg om ugen, før det når den maksimale værdi, ifølge Råd & Rön.

Livsmedelsverket i Sverige, der svarer til Fødevarestyrelsen i Danmark, tager problemet alvorligt. I hvert fald udtaler Petra Bergkvist, statsinspektör i Livsmedelsverket, til Råd & Rön: “Så skal man huske på, at børn ikke bare spiser æg, og disse stoffer findes også i mange andre fødevarer”.

Fiskemel

Synderen menes at være det fiskemel, som økologiske høns får i deres foder. I konventionel produktion spiser hønsene i stedet foder med syntetisk producerede aminosyrer, som ikke må anvendes i økologiske sammenhænge.

Problemer med danske økologiske æg?

I Danmark vakte det i januar sidste år stor opstandelse, at undersøgelser foretaget af Fødevarestyrelsen sammen med DTU Fødevareinstituttet viste høje niveauer af PFAS i økologiske æg. En opfølgende undersøgelse af 10 forskellige økologiske æg viste ifølge Fødevarestyrelsen i april 2023, at problemet var væk. 8 ud af 10 prøver var fri for PFAS, mens der i 2 prøver blev fundet PFAS langt under grænseværdien.

Æggene indeholdt PFAS, fordi hønsene fik fiskemel som en del af deres foder. Efter det oplyste, faldt indholdet af PFAS hurtigt, efter at foderet blev skiftet.

Den nye svenske undersøgelse burde måske være anledning til at Fødevarestyrelsen opdaterede undersøgelsen fra foråret 2023, der påfaldende viste, at PFAS-problemet i økologiske æg var løst på under 3 måneder.

Miljøminister Magnus Heunicke (S), der selv har udnævnt sig til havenes minister, er blevet voldsomt kritiseret af en række partier for manglende handling for at reducere iltsvindet i havene.

I september 2023 kaldte Magnus Heunicke iltsvindsniveauet i danske farvande for “alarmerende”, da der kom en rapport fra Aarhus Universitet, der viste, at det altså var på et sjældent højt niveau.

”Det er alarmende forhold, og som miljøminister er det min hovedopgave at rette op på det. Vandmiljøet bliver ikke reddet fra den ene dag til den anden. Det tager tid”, sagde han dengang i en pressemeddelelse fra Miljøministeriet.

Problemet er, at Heunicke ikke har gjort noget. Blandt andet har SF langet ud efter ministeren for at “tale grønt” uden at handle i debatten om iltsvind, der har været præget af en polemisk tone på grund af modsatrettede interesser fra landbrug, grønne organisationer og eksperter på området.

Realiteten er at Miljøministeren hele tiden har haft alle de bemyndigelser han har brug for i Jordfordelingsloven – Bekendtgørelse af lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven) til at opkøbe jord, bygninger og anlæg, som blokerer for kvælstofreducerende projekter, så vandmiljøet kan forbedres.

Heunicke har ovenikøbet haft rigelige midler til rådighed. Regeringen og aftalepartierne bag finanslov 2024 (Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet) har afsat 405 mio. kr. på Finansloven til en akutpakke, der skal forbedre vandmiljøet i Danmark.

Akutpakken er på i alt 405 millioner kroner. 80 af dem er allerede øremærket til indsatsen med at udtage lavbundsjorde, men til disposition er stadig 325 millioner kr.

Nu har Magnus Heunicke indkaldt til politiske forhandlinger om anvendelsen af akutpakken. Spørgsmålet er som Tordenskjold ville have sagt: Hvorfor dælen nøler han?

Kongehuset meddeler den 20. marts 2024, at som følge af tronskiftet i januar skifter Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse navn til Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse. Samtidig vil Crown Princess Mary Center fremover hedde Dronning Marys Center.

Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse er et tværdisciplinært forskningscenter, der er fysisk placeret på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Centeret åbnede i maj 2018 i anledning af H.K.H. Kronprins Frederiks 50-års fødselsdag. Centeret er muliggjort af en donation fra Købmand Herman Sallings Fond.

Centerets vision er at bidrage til en bedre offentlig sektor, ved at producere, dele og anvende forskningsbaseret viden om offentlig ledelse, der gør offentlige organisationer endnu bedre i stand til at leve op til og udvikle deres målsætninger til glæde for borgere og samfund.

Denne vision skal indfries igennem tre strategiske indsatsområder. Det første strategiske indsatsområde handler om at producere international topforskning om offentlig ledelse. Det andet strategiske indsatsområde drejer sig om at dele denne viden i tæt dialog med praktikere og derigennem bringe forskningen i spil i offentlige organisationer. Endelig handler det tredje strategiske indsatsområde om at anvende forskningen i forbindelse med undervisning og ledelsesudviklingsaktiviteter målrettet nuværende og kommende offentlige ledere.

Center for Offentlig-Privat Innovation

Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse står ikke helt alene med den presserende opgave at sikre en bedre offentlig sektor. Siden 2014 har der faktisk været folk på opgaven med at rydde op i moradset i en offentlig sektor plaget af skandaler og ”møgsager”.

Den daværende S-R-SF-regering etablerede Center for Offentlig Innovation, COI. Daværende økonomiminister Margrethe Vestager udpegede egenhændigt og uden opslag socialdemokraten Pia Gjellerup som centerleder.

Center for Offentlig Innovation har siden ført sig frem på Folkemødet på Bornholm, men har i øvrigt ikke været i stand til at levere positive nyheder om den offentlige sektor.

Centerleder Pia Gjellerup

Pia Gjellerup havde ellers et førstehånds kendskab til kritisabel forvaltning fra skandalen omkring Solhavegård, der var en socialdemokratisk kursusejendom med rod i regnskaberne.

Sagen kostede i 1993 Pia Gjellerup jobbet som justitsminister i begyndelsen af Poul Nyrup Rasmussens regeringsperiode. Pia Gjellerup blev efter kun 2 måneder som minister fældet af sagen om den krakkede kursusejendom Solhavegård, hvor hun havde været bestyrelsesformand.

Efter sin exit som justitsminister blev Pia Gjellerup næstformand for Folketingets finansudvalg. Samtidig havde hun det krævende job som gruppeformand for den socialdemokratiske folketingsgruppe. I perioden 23. marts 1998-21. december 2000 var hun Erhvervsminister. Derefter var hun indtil 27. november 2001 Finansminister.

Den socialdemokratiske Nyrup-regering blev i 2001 afløst af KV-regeringen under ledelse af Anders Fogh-Rasmussen. Efter regeringsskiftet repræsenterede Gjellerup fortsat Socialdemokratiet og Vestre Storkreds i Folketinget frem til 2007. Hun blev derefter ansat i bureaukraternes fagforening, Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF), bl.a. som chef for den politiske afdeling.

Regeringen, KL og Danske Regioner udpeger ledelsesambassadører

Selvom den offentlige ledelse lader meget tilbage at ønske, bør der ikke herske tvivl om at regeringen, KL og Danske Regioner er optaget af emnet. Den nuværende regering har således styrket den offentlige ledelse med tusindvis af administrative DJØF-medarbejdere i centraladministrationen, kommuner og regioner.

Myndighederne har også udpeget Merete Agergaard, direktør i Skattestyrelsen, Susanne Lauth, sygeplejefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital og Rikke Würtz, kommunaldirektør i Morsø Kommune, som ledelsesambassadører for 2023-2025.

Ledelsesambassadørerne skal inspirere offentlige ledere og være frontløbere i ledelsesdebatten. Det forventes at ambassadørerne vil bidrage til at holde gang i debatten om ledelse i den offentlige sektor ved at dele egne erfaringer, holde oplæg i både stat, regioner og kommuner og ved at invitere andre offentlige ledere til at deltage i den offentlige debat.

Tidligere ledelsesambassadører

Regeringen, KL og Danske Regioner har tidligere udnævnt ledelsesambassadører. Første ledelsesambassadør var Dorthe Gylling Crüger, koncerndirektør i Region Hovedstaden og tidligere administrerende direktør på Sygehus Lillebælt. Hun blev udnævnt i 2019.

Afløseren som ambassadør for offentlig ledelse var Jette Runchel, kommunaldirektør i Albertslund Kommune.

Den næste ambassadør for offentlig ledelse var departementschef i Beskæftigelsesministeriet, Søren Kryhlmand, der fungerede frem til den 15. marts 2022. Søren Kryhlmand satte som ledelsesambassadør særligt fokus på tre områder: At ledelse er en muskel, du skal træne hver dag, vigtigheden af klar og tydelig kommunikation og diversitet.

Uden effekt

De hidtidige ledelsesambassadører har ikke efterladt sig varige indtryk. De er alle helt ukendte og deres eventuelle bidrag til styrket ledelse i den offentlige sektor er helt usynlige.

Statsrevisorerne, Rigsrevisionen og den årvågne presse kan jævnligt berette om spektakulære ledelsesskandaler i det offentlige. I betragtning af den fortsatte skandale i SKAT og de oprørende forhold i sundhedsvæsenet, er udnævnelse af ledelsesambassadører fra SKAT og Aarhus Universitetshospital påfaldende.

Skaden er dog ikke stor, da det ikke kan forventes, at de nye ambassadører kommer til at gøre en forskel. Initiativet kan dermed parkeres sammen med andre fejlslagne forsøg på at højne ledelse og innovation i den offentlige sektor.

Venstremanden Mads Fugledes partiskifte forstærket debatten om en CO2-afgift. Mads Fuglede begrundede bl.a. sin afgang fra Venstre med, at han er imod at indføre en CO2-afgift på landbruget: ”Intet sted vil den beslutning ramme hårdere end i Vestjylland. Derfor skifter jeg til Danmarksdemokraterne,” skrev han på Facebook.

Udbredt bekymring i landbruget

Landet over er landboforeningernes generalforsamlinger præget af debat om CO2-afgiften og andre udfordringer for landbruget.

På generalforsamlingen i sidste uge i Fjordland, der er Danmarks største landboforening og en af de største rådgivningsvirksomheder inden for landbrugssektoren, var der ifølge foreningens Facebook udtalt bekymring for fremtiden.

35-årige Michael Bisgård, der sammen med hustruen Lene og seks medarbejdere har drevet Hagens Mølle i 10 år, fortalte, at CO2-afgiften har sat udviklingen i stå på bedriften, der udover mælkeproduktionen til Thise Mejeri også satser på dyrkning af spisekartofler. Han frygter, at en afgift vil gøre det svært for andre unge at komme ind i erhvervet: ”Vi er kun 4,8 procent af landmændene, der er under 40 år. Og os, der burde vækste, holder os tilbage på grund af CO2-afgiften. Vi kunne for eksempel have solceller på alle tage, men det tør jeg ikke investere i lige nu”, sagde Michael Bisgaard.

Mads Fuglede står ikke alene

Mads Fuglede er ikke den eneste Venstremand, der er modstander af, at Danmark – som det eneste land i verden – er parat til at indføre en klimaafgift, der belaster dansk landbrugs internationale konkurrenceevne.

Erik Poulsen – nuværende Venstre-medlem af Europa-Parlamentet, har ikke lagt skjul på sin skepsis overfor dansk enegang med en konkurrenceevnebelastende CO2-afgift på dansk landbrug. På baggrund af Svarer-udvalgets rapport om modeller for en CO2-afgift på landbruget, har Poulsen udtalt til Berlingske Tidende: ”Hvis det lander på en løsning, hvor det kommer til at koste arbejdspladser, bør Venstre trække sig fra regeringen”.

En anden Erik Poulsen stiller op til Europa-Parlamentsvalget i juni 2024 for Danmarksdemokraterne, der foreløbig er det eneste parti, der klart og utvetydigt har afvist en CO2-afgift på landbruget. Ikke mindst i Jylland, vil Venstres kandidater, der stort set alle er modstander af en CO2-afgift, blive presset af Danmarksdemokraterne i den løbende politiske debat.

Søren Gade er også valgt i Vestjylland med det højeste personlige stemmetal i storkredsen. Før valget var han – ligesom Mads Fuglede – imod en CO2-afgift på landbruget, som Venstres stærke mand i Jylland advarede imod: ”Vi kan jo dø som de sidste dages hellige i Europa. Så kan vi sidde med fødderne i rent vand og være glade over, at vi er bedre end andre, mens vi bare høvler varer ind fra hele verden, hvor de forurener mere pr. kg enhed, end vi selv gjorde, inden vi lukkede produktionen,” sagde Søren Gade i valgkampen.

Det ser ud som om Mads Fugledes beslutning om at forlade Venstre har genvakt Søren Gade, der nu taler om behov for debat i partiet om CO2-afgiften.

Hvorfor betegnes danske enegang som ”tudetosset”?

Debatten om en CO2-afgift er næret af, at der globalt stort set ingen erfaringer er med indførsel af klimaafgifter på landbrugets biologiske processer. Skatteministeriet har således til Folketinget oplyst, at man ikke har kendskab til lande, der har indført en beskatning eller CO2-afgift på landbrugets ikke-energirelaterede udledninger.

I debatten henvises undertiden til New Zealand, der er det eneste andet land i verden, som har arbejdet med en lignende CO2-afgift.

Den tidligere Labour-regering i New Zealand præsenterede i emissions reduction plan for 2022-25 forslaget om en CO2-afgift under overskriften “Pricing agricultural emissions by 2025”. CO2-afgiften blev dog aldrig nærmere defineret, og siden synes afgiften at være opgivet.

Reserve Bank of New Zealand gennemførte i oktober 2023 et studie af effekten af en CO2-afgift på omkring 60 kr. pr. tons – og dermed langt lavere end det afgiftsniveau Svarer-udvalget opererer med. Resultatet af analysen var, at 8 pct. af gårde baseret på mejeribrug blev urentable efter en afgift. 22 pct. af gårdene baseret på fåre- og oksekødsproduktion ville ende med røde tal på bundlinjen. Med et højere afgiftsniveau ville endnu flere gårde blive urentable.

Konsekvenserne af en CO2-afgift: arbejdspladser, dyrere fødevarer og værditab

Et bredt flertal i Folketinget aftalte i sommeren 2022 en CO2-afgift på 750 kroner for virksomheder uden for EU’s kvotehandelssystem. Landbruget var ikke umiddelbart omfattet af aftalen.

Dansk enegang i totalt ukendt terræn afholdt ikke SVM-regeringen fra at indskrive i sit regeringsgrundlag, at landbruget også skal pålægges en CO2-afgift.

Herefter har en ekspertgruppe med økonomiprofessor Michael Svarer i spidsen afrapporteret fra udvalget på et pressemøde den 22. februar 2024 i Eigtveds Pakhus i København.

Anbefalingerne indeholder tre modeller: en høj, en mellem og en lav afgift.

En dansk enegang med CO2-skat på landbruget vil især påvirke den animalske produktion, men berøre hele landbrugserhvervet. Alle modeller vil gøre mælk og kød dyrere og føre til tabte arbejdspladser i landbruget. Mellem 3.050 og 8.000 job afhængigt af modellen.

Professor Michael Svarer har samtidig understreget, at det er uundgåeligt, at en CO2-afgift på landbruget vil føre til lavere jordpriser – og dermed værditab for landmændene. Det vil ske uanset om dele eller hele provenuet fra en afgift tilbageføres til landbrugserhvervet.

Klimarådets vurdering af konsekvenserne for landbruget af en CO2-afgift

Den 20. februar 2023 offentliggjorde Klimarådet en ny analyse af ”Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift”. Klimarådet anbefaler en afgift på 750 kr. pr. ton CO2, selvom Rådet er vidende om, at en afgift af den størrelse vil medføre et underskud for mange landbrug.

Ifølge Klimarådet vil en CO2-afgift på 750 kr. pr. ton, resultere i et gennemsnitligt underskud på 631.000 kroner for danske kvægbedrifter. Til sammenligning kan man i dag regne med et gennemsnitligt overskud på 1.045.000 kroner før ejerløn. Klimarådet anbefaler dog stadig et afgiftsniveau på 750 kr. pr. ton CO2, da man mener, at det vil ”gennemtvinge en nødvendig strukturel omstilling”.

Klimarådet fraråder at give tilskud til omstillingen, da det vil trække den i langdrag. Klimarådet har ikke regnet på, hvad de økonomiske konsekvenser bliver for ejendomspriserne, men anerkender, at grundlaget for en stor del af produktionen af mælk og oksekød i Danmark vil forsvinde.

Ekspertanalyse af klimaafgift: Andelen af ”stærkt konkurstruede” landmænd kan stige fra 6,5 til 45,3 procent

Hvis den kommende klimaafgift indføres uden kompensation, vil det kunne føre til en konkursbølge inden for det danske landbrug. Det vil reducere landbrugserhvervets driftsindtjening med 7 milliarder kroner og potentielt få værdien af landbrugsejendomme til at falde med helt op til 160 milliarder kroner, lyder det i en rapport fra Seges Innovation.