Det Internationale Energi Agentur, IEA, har flere gange spået, at det globale forbrug af kul meget snart vil peake. Men i 2023 steg forbruget kraftigt ifølge Global Energy Monitor, der udvikler og analyserer data om energiinfrastruktur, ressourcer og anvendelser.

Verdens lande lovede hinanden at udfase kul, da de underskrev Parisaftalen på COP21 i 2015. De bekræftede ambitionen på sidste års COP28, og kulforbruget falder da også i de meste af Vesten.

Alligevel voksede den globale kulkapacitet med 2 pct. i 2023, hvor Kina stod for to tredjedele af de nye tilføjelser, og der blev set en lille stigning for første gang siden 2019 i resten af verden.

Data i Global Coal Plant Tracker viser, at 69,5 GW kulkraftkapacitet blev idriftsat, mens 21,1 GW blev pensioneret i 2023, hvilket resulterede i en årlig nettostigning på 48,4 GW for året og en global samlet kapacitet på 2,130 GW. Det er den højeste nettostigning i kuldriftskapaciteten siden 2016.

Fregatten Iver Huitfeldt har navn efter Iver Huitfeldt, der var chef for flåden under Den store nordiske krig. I slaget i Køge Bugt den 4. oktober 1710 led Huitfeldt en krank skæbne, da krudtkammeret på skibet Dannebroge blev antændt, og skibet sprang i luften. Af besætningens næsten 600 mand blev kun ni reddet.

Fregatten Iver Huitfeldt sprang ikke i luften i Det Røde Hav, men fregatskandalen udstiller forsvarets tilstand og det dysfunktionelle samspil med det politiske system.

Forsvaret har i mere end et årti været ramt af besparelser og dårlig ledelse, så man knapt er bevæbnet; Der mangler ammunition til øvelser, udstyr, der ikke virker, er dagligdag, og artillerigranaterne på fregatten kan være 30 år gamle – hvorfor mange af dem ikke virkede, da man skød dem ud i Det Røde Hav.

Både soldater og officerer forlader forsvaret i et omfang, som tilgangen ikke dækker. Kasernerne er nedslidte og angrebet af skimmelsvamp. Hertil kommer svigtende projekt- og budgetstyring, så vi ikke kan levere, hvad vi har lovet vores alliancepartnere i Nato. Hertil kommer skandaler, hvor medarbejdere laver simpelt bedrageri.

Politikerne kan ikke løbe fra en væsentlig del af ansvaret for problemerne

Under daværende forsvarsminister Nick Hækkerup for mere end ti år siden omlagde man forsvarets organisation. Indtil da var forsvarschefen og Forsvarskommandoen stærk, departementet tilsvarende svagt. Siden da er magten flyttet fra forsvarskommandoen og ind i ministeriets departement i Holmens Kanal 9, hvor ministeren og hans departementschef har deres kontorer.

Lars Findsen

Problemerne begyndte imidlertid tidligere. I 2007 afløste Jakob Scharf Lars Findsen som politimester i Politiets Efterretningstjeneste (PET). Lars Findsen blev udnævnt til departementschef i Forsvarsministeriet.

I Forsvarsministeriet havde Lars Findsen gjort sig bemærket for sin rolle i den såkaldte Jægerbogsskandale fra 2009, som blandt andet kostede forsvarschef Tim Sloth Jørgensen jobbet.

Baggrunden var, at den tidligere jægersoldat Thomas Rathsack var på vej til at udgive bogen “Jæger – i krig med eliten”, men Forsvarskommandoen mente at bogen indeholdt en række fortrolige oplysninger. Forsvaret ønskede derfor at stoppe udgivelsen af bogen med et fogedforbud.

Men inden retten nåede at tage stilling til Forsvarets ønske, havde Politiken udgivet hele bogen i et særtillæg. I Forsvarskommandoen havde man fået fremstillet en Google Translate-oversættelse af bogen til arabisk, og Lars Findsen fik daværende forsvarsminister Søren Gade i forbindelse med et samråd i Udenrigspolitisk Nævn om sagen til at fortælle, at bogen allerede nu lå på internettet. I arabisk oversættelse.

Da det kort efter viste det sig, at oversættelsen var falsk og fabrikeret i Forsvarskommandoen kostede sagen den daværende forsvarschef Tim Sloth Jørgensen jobbet og senere også Søren Gade posten som forsvarsminister.

Lars Findsen/Nick Hækkerup

Ved Thorning-regeringens tiltrædelse i slutningen af 2011 fik Lars Findsen Nick Hækkerup som minister.

Som departementschef arbejdede Lars Findsen ihærdigt for reduceringer af forsvarsbudgettet – også udover de besparelser, som den tidligere borgerlige regering allerede havde gennemført.

I november 2012 blev der indgået en politisk aftale for forsvarsområdet for perioden 2013-2017. Aftalen betød, at de årlige forsvarsudgifter skulle reduceres med 2,5 mia. kr. i 2015, 2,6 mia. i 2016 og 2,7 mia. årligt fra 2017.

Findsen fik desuden den uerfarne Hækkerup med på nogle meget vidtgående og kontroversielle reorganiseringsplaner for hele forsvarsområdet, ligesom han gjorde livet surt for den nye forsvarschef Peter Bertram.

Hækkerup fik i juni 2013 med hiv og sving vedtaget en ny forsvarslov udenom den traditionelle forligskreds på forsvarsområdet og trods advarsler fra forsvarschefen og Forsvarskommandoen.

Loven er en såkaldt bemyndigelseslov, der giver forsvarsministeren mulighed for at reorganisere Forsvarets ledelse på egen hånd. Formålet var angiveligt at sikre den politiske/civile/militære kontakt og koordination i Forsvaret. Loven gav mulighed for at nedlægge Forsvarskommandoen og skabe en integreret politisk-militær ledelse i Forsvarsministeriet.

Exit Hækkerup

Det hele blev for besværligt for Nick Hækkerup, der senere i 2013 lod sig udskifte med Nicholas Wammen, som faktisk lykkedes med i 2014 at få lavet en større politisk tillægsaftale om ”Organisering af ledelsen af Forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017” af den 10. april.

Med aftalen blev der truffet en række beslutninger om en ny organisering af den øverste ledelse af Forsvaret. Den overordnede planlægning, ressourceallokering og økonomistyring, der tidligere lå i Forsvarskommandoen, blev integreret og samlet i Forsvarsministeriets departement. De operative dele af Forsvarskommandoen blev sammenlagt med de tre operative kommandoer (Søværnets Operative Kommando, Hærens Operative Kommando og Flyvertaktisk Kommando) samt Arktisk Kommando og Specialoperationskommandoen til en ny værnsfælles militær kommando – ”Værnsfælles Forsvarskommando” – under forsvarschefens ledelse.

Forsvarets Materieltjeneste har ændret navn til ”Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse” og blev en selvstændig styrelse under Forsvarsministeriets departement. De øvrige funktionelle tjenester (personale, IT, veteranindsats) blev sammenlagt og reduceret i antal, og blev selvstændige styrelser under Forsvarsministeriets departement.

Tiden der fulgte

Efter Folketingsvalget i juni 2015 blev venstremanden Carl Holst udnævnt til forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde. Efter kun 93 dage valgte Holst i september 2015 at trække sig fra posten efter flere skandalesager.

Venstremanden Peter Christensen, der ikke blev genvalgt ved valget i 2015, blev herefter den 30. september 2015 udnævnt som forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde.

Lars Findsen forflyttes til Forsvarets Efterretningstjeneste

Da modstanden mod Lars Findsen generelt ikke kun i Forsvaret men også i dele af den politiske aftalekreds truede med at blokere for en aftale om indkøb af nye jagerfly, blev Lars Findsen i december 2015 forflyttet til chefposten for Forsvarets Efterretningstjeneste, FE.

Peter Christensen har i oktober 2022 på Facebook og overfor Ekstrabladet oplyst, at han ”ikke var tilfreds med Lars Findsens indsats og mængden af timer, der blev lagt i en så ansvarsfuld stilling, da det satte sig i kvaliteten”. Christensen har desuden oplyst, at det ikke var med hans gode vilje, at Findsen blev udnævnt til chef for FE.

Den hidtidige chef for FE, Thomas Ahrenkiel, der havde en baggrund også fra Udenrigsministeriet og Statsministeriet, blev ved Findsens afgang konstitueret som departementschef i Forsvarsministeriet.

Da Venstre regeringen den 28. november 2016 blev udvidet med Liberal Alliance og Konservative, blev Peter Christensen erstattet af Claus Hjort Frederiksen, der blev flyttet fra posten som finansminister for at skaffe plads til Kristian Jensen, der havde måttet vige pladsen som udenrigsminister for Liberal Alliances Anders Samuelsen.

Trine Bramsen

Den 27. juni 2019 efterfulgte Trine Bramsen Claus Hjort Frederiksen som forsvarsminister. Hendes tumultariske embedsperiode blev præget Bramsens kritiske forhold til Forsvarets ledelse. Debatten handlede i særdeleshed om, hvorvidt Forsvaret kunne anses som en “styrelse” på linje med andre civile styrelser, og om i hvilken grad forsvarschefen kunne udtale sig frit. Tidligere, i forlængelse af byretsdommen over hærchef Hans-Christian Mathiesen, nægtede Bramsen at fyre Forsvarschef Bjørn Bisserup med den begrundelse, at tilliden til næste niveau ikke var større: “Problemet er, at så har vi de næste chefer. Bliver det bedre af det? Det tvivler jeg sådan set på”.

Trine Bramsen fik stor kritik for at gå til koncert i Odense med statsminister Mette Frederiksen, mens Taliban generobrede Kabul, og den danske ambassade måtte hastelukke mens dansk personel blev evakueret. Endelig blev Bramsen kritiseret for håndteringen af den såkaldte FE-skandale og hjemsendelse af FE-chef Lars Findsen m.fl.

Trine Bramsen blev den 4. februar 2022 afløst på posten af Morten Bødskov, der allerede i december 2022 blev afløst af Jacob Ellemann-Jensen, der den 22. august 2023 blev afløst af Troels Lund Poulsen.

H.M. Dronningens tale ved markeringen af 75-året for Hjemmeværnets oprettelse den 3. april 2024 fremhæves Hjemmeværnets betydning for krigs- og kriseberedskabet. ”Vi har brug for alle 43.000 hjemmeværnssoldater – ikke mindst i en tid, hvor vi igen oplever krig i Europa”, siger Dronningen.

Spørgsmålet er om der er noget at fejre ved det kommende 75-års jubilæum?

Min egen tidligere enhed – Politihjemmeværnskompagni Gentofte-Lyngby, POHVKGEL – havde sin historiske oprindelse i modstandsgruppen “lysglimt” og har i alle årene været fast forankret i Gentofte Kommune.

Politihjemmeværnet har ofte været synligt i gadebilledet i Gentofte, men kompagniområdet dækkede også Rudersdal, Furesø og Lyngby-Taarbæk. Hjemmeværnsfolkene i kompagniet havde ud over den almindelige militære uddannelse, fået en politifunktionsuddannelse, der satte kompagniet i stand til løbende at løse opgaver for Nordsjællands Politi.

Kompagniet har med skriggule jakker ofte været synlige i lokalområdet i forbindelse med trafikregulering, men politihjemmeværnet har også mere diskret og upåagtet hjulpet politiet med f.eks. at afvikle cyklistprøver, afspærring i forbindelse med ulykker, brand, kriminalsager og gerningsstedsafspærring, eftersøgninger, storme og katastrofer.

Hjemmeværnet er oprindeligt en organisation af frivillige, hvor menige og cheferne helt op til distrikts- og regionschefer havde rod i modstandsbevægelsen.

I dag har hovedparten af de fastansatte en helt anden dagsorden end de frivillige. Det begyndte ret tidligt, i takt med at cheferne ikke længere havde samme baggrund fra modstandsbevægelsen, som mange af de frivillige havde. I 2018 gælder der kun én ting for de fastansatte – hvis de ikke er i slutstilling – det er at bliver forfremmet til nærmeste højere grad!

Drevet af de fastansattes ambitioner om at gøre karriere har Hjemmeværnet derfor været igennem en centralisering, der har handlet om at samle hjemmeværnsdistrikter og dermed reducere i omkostninger til personale og bygninger. I den sammenhæng, har den lokale forankring og de frivilliges synspunkter været uendeligt ligegyldige.

Samtidig har man nedlagt og sammenlagt kompagnier, fordi man rigidt har kigget på om et kompagni nu også opfyldte bemandingsnormen. Man har frataget den lokale kompagnichef retten til at administrere sit kompagni med personlig dømmekraft og alene forladt sig på bestemmelser om, hvorvidt en hjemmeværnsmand nu har deltaget i lige præcis nok aktiviteter i indeværende år til at opretholde status som aktiv og kunne beholde uniform og våben.

Dette har gjort, at man ikke længere har et hjemmeværn, som man kan melde sig ind i ud fra ønsket om hermed at vise viljen til at forsvare sit land. Det har vanskeliggjort rekrutteringen, men også betydet, at Hjemmeværnets tab af aktive er accelereret.

43.000 Hjemmeværnsfolk?

Hvem der har bildt Dronningen ind, at Hjemmeværnet kan mønstre 43.000 soldater burde stå til lodret degradering. I modsætning til Hjemmeværnsledelsens skønmaleri giver det nuværende antal aktive på godt 13.000 soldater, anledning til tvivl om Hjemmeværnets muligheder for at løse opgaverne overfor Forsvaret og Politiet i forbindelse med værtsnationsstøtte og i relation til Totalforsvarsstyrken, som det ellers blev forudsat i forsvarsforliget for 2018-2023.

Hjemmeværnet fik på den konto fået flere penge til materiel m.v. og mange hjemmeværnsfolk har da også fået udleveret dele af det nye uniformssystem, som går under betegnelsen ”Uniform M/11, MTS”. Forklaringen på M/11 er det år uniformen er indført i det danske forsvar, og MTS er en forkortelse for ”Multi terræn sløring”. I øjeblikket er enhver Hjemmeværnsmønstring et broget skue af grønne og kamuflagefarvede uniformer, brune og sorte støvler og forskellige former for hovedbeklædning.

Hærhjemmeværnet i Nordsjælland, der dækker samme geografiske område som Nordsjællands Politi med 13 kommuner: Gribskov, Helsingør, Halsnæs, Fredensborg, Hillerød, Hørsholm, Frederikssund, Allerød, Rudersdal, Egedal, Furesø, Lyngby-Taarbæk og Gentofte har været gennem vidtgående ændringer i distriktets organisation. Som led i ændringerne er politihjemmeværnskompagnierne i Frederikssund, Hillerød-Helsingør og Lyngby-Gentofte nedlagt, hjemmeværnsgårdene forlades, og opgaverne samles på Høvelte kaserne.

For Politihjemmeværnskompagni Gentofte-Lyngby, POHVKGEL, har nedlæggelsen af kompagniet og de sidste 70-års tilholdssted, Hjemmeværnsgården på Niels Steensens Vej 10, 2820 Gentofte, været, at nogle har søgt væk fra Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland, men mange har mistet interessen. De er nu en del af den store gruppe af tidligere aktive hjemmeværnsfolk, som med undren følger den beklagelige udvikling i Hjemmeværnet.

Kommitterede for Hjemmeværnet

Ét er de fastansatte karriere-soldaters holdning. Det mærkelige er, at de skiftende politisk udpegede kommitterede for Hjemmeværnet, der ellers skulle være de frivilliges tillidsmand, passivt har fulgt Hjemmeværnets deroute.

Den seneste udvikling i Hjemmeværnsdistrikt Nordsjælland, blev fulgt på tæt hold af den tidligere Kommitterede – vendekåben Søren Espersen fra Dansk Folkeparti. Espersen, der nu er skiftet til et helt andet parti, godkendte uden tøven Hjemmeværnets opgivelse af den lokale forankring og opbakning.

Det er en ringe trøst, at den tidligere chef for Hærhjemmeværnsdistrikt Nordsjælland ikke blev forfremmet til oberstløjtnant, men er henvist til at finde et andet sted, hvor de organisatoriske færdigheder kan opøves.

Den tidligere Kommitterede for Hjemmeværnet, Torsten Schack Pedersen fra Venstre, har end ikke aftjent værnepligt, men dog en kort tid som slagteriarbejder på Tican. Som politiker har Schack Pedersen mest gjort sig bemærket ved evnen til at gafle vellønnede ben som f.eks. medlem af Nationalbankens repræsentantskab, af Planklagenævnet, af Landsskatteretten og af Skatterådet inden den vellønnede post som i Hjemmeværnet.

Fra 1. februar 2024 er venstremanden Hans Andersen sat i spidsen for Hjemmeværnet sammen med chefen for Hjemmeværnet, generalmajor Jens Garly.

Washington Post kan oplyse, at den tidligere bekymrende tilbagegang i antallet af bier i USA nu er vendt til fremgang. Det amerikanske landbrugsministerium, USDA, gennemfører hvert femte år en stor landbrugstælling – Census of Agriculture – og resultatet af tællingen fra The National Agricultural Statistics Service (NASS) anses for at give et autoritativt billede af de aktuelle dyrebestande.

Tællingen omfatter alle bedrifter med en landbrugsproduktion på mindst 1.000 dollars og den seneste tælling viser, at der i USA nu er omkring 3,8 millioner bisværme – en stigning på 31 pct. siden 2007 og 1 million flere bisværme alene i de sidste 5 år.

Det amerikanske landbrugsministerium producerer også statistik over produktionen af honning i USA. Denne statistik, der dog kun omfatter honningproducenter med mere end 5 bistader, viste en stigning i honningproduktionen på 11 pct. til 139 millioner pund fra 2,51 millioner kolonier.

En stor del af stigningen i antallet af bisværme stammer fra små producenter og ikke mindst i Texas har der været en enorm vækst i antallet af bier. Årsagen er, at siden 2012 har de fleste counties i Texas indført en skattefradragsordning, for landmænd, der holder bier på mindst 20 tønder land.

Journalister i Det Hvide Hus pressekorps stjæler alt, hvad der ikke er boltet ned på præsidentflyet Air Force One, rapporterer Politico. De genstande, der angiveligt er stjålet, omfatter vinglas, whiskyglas med Air Force One engravering, guldkantede tallerkener og broderede pudebetræk, rapporterede West Wing Playbook i weekenden.

“I årevis har snesevis af journalister – og andre – stille og roligt proppet stort set alt med Air Force One-logoet på i deres taske, inden de træder ud af flyet,” rapporterede West Wing Playbook.

Da Politico tog emnet op med nuværende og tidligere korrespondenter i Det Hvide Hus, væltede historierne frem: Om senatoren – som en snakkesalig medhjælper fortalte journalister – der tog alt, der ikke var boltet ned. Flere kolleger til en tidligere korrespondent i Det Hvide Hus beskrev, at han havde været vært ved et middagsselskab, hvor al maden blev serveret på guldkantede Air Force One-tallerkener, åbenbart snuppet lidt efter lidt.

Situationen eskalerede angiveligt til det punkt, hvor NBC-korrespondent Kelly O’Donnell, formand for Det Hvide Hus Correspondents’ Association, følte sig tvunget i en e-mail at minde pressen om, at det var helt uacceptabelt at der blev stjålet fra præsidentflyet.

I e-mailen sagde hun, at initiativet ikke sigtede på at “bringe individuelle journalister i forlegenhed, men at sende en besked om, at tyverierne skulle stoppe.”

Den tjekkiske regering har ifølge POLITICO indført sanktioner mod hjemmesiden Voice of Europe, som beskyldes for at føre en Moskva-finansieret påvirkningskampagne for at vende den offentlige mening til Ruslands fordel forud for det kommende valg til Europa-Parlamentet.

Ifølge den belgiske premierminister Alexander De Croo blev den opdaget gennem kontraspionage fra belgiske og tjekkiske efterretningstjenester.

Højrepopulister fremhævet

Tjekkiske medier rapporterer også med henvisning til kilder i sikkerhedstjenesten, at MEP’er fra seks lande – Tyskland, Frankrig, Polen, Belgien, Holland og Ungarn – er blevet betalt for samme formål. Pengene siges at være gået gennem Voice of Europe.

“Det er blandt andet kommet frem, at Rusland har kontaktet og betalt MEP’er for at sprede russisk propaganda her,” sagde De Croo uden at navngive nogen under en debat i Belgiens parlament torsdag ifølge POLITICO.

”Helt uacceptabelt”

Flere af de politiske grupper i Europa-Parlamentet kræver en undersøgelse. Heléne Fritzon, en socialdemokratisk parlamentariker, siger, at deres partigruppe S&D har sendt en anmodning til formanden om at suspendere de anklagede politikere, mens de afventer en undersøgelse. Morten Løkkegaard fra Renew Europe har ligeledes krævet sagen undersøgt.

Oplysningerne kommer et år efter bestikkelsesskandalen “Qatargate”, hvor blandt andre Qatar blev beskyldt for at forsøge at købe indflydelse fra flere personer med tætte bånd til Europa-Parlamentet.

Ifølge Ritzau har mindst 20 russiske tankskibe med olie om bord siden Nytår afvist dansk hjælp til at navigere dem gennem dansk farvand stik mod international anbefaling. Piloterne stilles til rådighed af Danmark for at hjælpe med sikker passage gennem de danske stræder, som er smalle, lavvandede og svære at navigere uden ekspertviden.

Det bekymrer lodsforeninger i Danmark, der frygter for både infrastruktur og miljøet ved en ulykke.

Danwatch har i samarbejde med den britiske avis Financial Times fået indsigt i interne rapporter fra Forsvaret.

Russiske skibe afviser assistance fra lodser

De interne rapporter viser ifølge medierne, at det er oftere, at de russiske tankskibe afviser hjælp fra lodser. Det skulle ifølge kaptajnerne på skibene skyldes ordre fra skibenes ejere.

I alt har de to medier identificeret 26 russiske tankskibe, som har givet afslag på at lade en lods navigere dem fra Gedser til Skagen.

FN’s søfartsorganisation, IMO, anbefaler lodser, da de danske farvande er smalle og lavvandede.

Skibene har sejlet med mere end ti millioner tønder olie.

Russiske skibe har ukendt forsikring

Alle skibene, der har ukendt forsikring og er i hvert fald ikke forsikrede i vestlige anerkendte selskaber, er ifølge medierne en del af Ruslands såkaldte ”skyggeflåde”. Det begreb dækker over gamle og slidte skibe, der bruges af Rusland til at omgå internationaler sanktioner, og hvis ejer- og forsikringsforhold er ukendte.

Formanden for Danske Lodser, Mikael Pedersen, siger til medierne, at mange af de skibe, der afviser hjælp fra en lods, er skibe i dårlig forfatning.

En ulykke i Storebælt med et lastet tankskib vil være “katastrofalt”, lyder det: ”En ulykke i Storebælt med et udslip af 100.000 ton råolie vil formentlig betyde, at meget få medier og politikere vil bekymre sig om Nordic Waste eller Cheminova i mange år fremover ”, siger Mikael Pedersen til Danwatch og Financial Times.

Hos Danish Maritime Pilots kalder formand Lars Sigvardt situationen for “utrolig farlig”: ”Tænk på konsekvenserne for vores infrastruktur, hvis Storebæltsbroen bliver beskadiget af en påsejling, så Danmark bliver skåret over i to dele,” siger han til medierne.

Regeringen er passiv

En række partier i Folketinget kræver nu handling fra regeringen, men udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen er alene “åben over for nye EU-tiltag over for skyggeflåden”.

Ruslands ”skyggeflåde”

Rusland opbyggede skyggeflåden for at holde sin olieeksport flydende efter en række sanktioner fra USA, EU og G7-landene, der indførte et prisloft på 60 dollars pr. tønde efter den fuldskala invasion af Ukraine. Det meste af russisk olie sejler nu til Asien, men omkring 60 procent af Ruslands samlede søbårne eksport sejler stadig fra baltiske havne, før de krydser det danske stræde for at nå Nordsøen.

Skyggeflåden skønnes at udgøre så mange som 600 fartøjer.

Danmark tillader skibe, der anløber Rusland, at sejle gennem dets farvande på grund af en mangeårig traktat om fri sejlads. De fleste skibe kræver speciallodser, da de danske stræder er vanskelige at navigere.

I begyndelsen af marts fik Danmark endnu en påmindelse om risikoen, den russiske skyggeflåde udgør for de danske farvande.

Andromeda Star

Lørdag den 2. marts var den 15 år gamle og 250 meter lange olietanker Andromeda Star involveret i en kollision i dansk farvand, oplyser Søfartsstyrelsen ifølge Bloomberg. Søfartsstyrelsen har sagt, at de vil bede politiet om at undersøge Andromeda Star, der uden olielast kolliderede med et andet skib syd for København, mens de var på vej til Rusland.. Der blev ikke rapporteret om skader eller spild.

Forud for sanktionerne, der blev indført i 2022 som reaktion på Ruslands invasion af Ukraine, plejede alle skibe at være “ansvarlige”. Nu er skibene i ”skyggeflåden” typisk omkring 20 år gamle, besætningen er dårligt uddannet, skibene er dårligt vedligeholdt, og nu sejler de ofte uden lods.

Mange af skibene i ”skyggeflåden” operer uden tilstrækkelig forsikring og vil derfor ikke være dækket i tilfælde af et udslip.

Af de 20 fartøjer, der bare siden Nytår har afvist brugen af ​​lodserne, er kun tre dækket af en anerkendt vestlig forsikringsudbyder.  De 20 skibe medbragte i alt omkring 10 millioner tønder olie.

Forsikringsforholdene bør undersøges

Den danske regering stilles nu overfor krav om at der bør føres ekstraordinært tilsyn med forsikringspapirer og se, om der er mulighed for at stoppe bådene under henvisning til at FN’s havretskonvention tillader stater at “indlede sager, herunder tilbageholdelse af fartøjet” givet “klare objektive beviser” for, at fartøjet udgør en stor trussel om kystskade.

Hvorfor hensyn til Rusland?

Når det endnu ikke sker, er det formentlig fordi indgreb overfor Rusland-forbundne tankskibe opfattes som kontroversielt, og måske indebærer en risiko for, at Moskva fremstiller det som en NATO-blokade.

Vi har ikke glemt reaktionerne, da forslaget om CO2-afgifter – også på landbrugets biologiske processer – kom frem.

Dan Jørgensen

Daværende klimaminister Dan Jørgensen afviste, at en CO2-afgift ville blive en del af den klimahandlingsplan, der skal sikre at målsætningen om 70 pct. reduktion nås i 2030.

Klimaministeren tilkendegav i et interview i Børsen, at Klimarådets forslag om en CO2-afgift er ”noget Georg Gearløs kunne have fundet på”. Forslaget er også ”en smule fantasiforladt” og ”en skrivebordsøvelse”, mente ministeren. Til de politiske partier, der udtrykte sympati for CO2-afgifter, sagde han, at det er overraskende, at ”de kun har det her universitetsøkonomiske redskab i værktøjskassen”, som ifølge ministeren ”er blevet et vidundermiddel”, der ”ikke findes noget andet sted i verden”.

DI, Dansk Metal, Danske Erhverv, DE, Landbrug & Fødevarer

Lars Sandahl Sørensen fra DI, Claus Jensen fra Dansk Metal, Dansk Energi, Danske Erhverv, Landbrug & Fødevarer og Lizette Risgaard fra Fagbevægelsens Hovedorganisation tog også umiddelbart afstand fra en CO2-afgift, som foreslået af Klimarådet.

Mette Frederiksen

Statsminister Mette Frederiksen fik samtidig fastslået, ”at hun er socialdemokrat før hun er grøn”. Klimaomstillingen må ikke øge uligheden eller gøre det mere besværligt at bo på landet. Den grønne omstilling må heller ikke reducere antallet af arbejdspladser i Danmark.

Fagbevægelsens Hovedorganisation

Da Lizette Risgaard stadig var formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation gav hun også udtryk for bekymring. I debatten om en generel CO2e-afgift på dansk landbrug var hun skeptisk. Hun mente, at regningen til syvende og sidst ender et helt andet sted: ”I sidste ende vil størstedelen af regningen lande hos lønmodtagerne. Enten i form af højere priser, højere skatter eller på grund af risikoen for at miste jobbet”, udtalte hun til Finans.

Landkommuner

Det er siden dokumenteret, at konsekvenserne af en CO2-afgift på landbruget vil ramme en række landkommuner uforholdsmæssigt hårdt.

Forbrugerne

Det må ej heller glemmes, at CO2-afgifter, der uden tvivl vil være til ubodelig skade for dansk landbrug, også vil påvirke priserne på ikke kun fødevarer, men også på andre forbrugsgoder som vaskemaskinen, computeren, sofaen og det tøj og sko, vi går i. Ligesom færge- og flybilletter m.v. bliver dyrere.

Præsident Macron har store vanskeligheder i Frankrig. Få måneder før Europa-Parlamentsvalget i juni 2024 er der udsigt til at Marine le Pens højrefløjsparti National Samling vil slå præsident Macrons liberale parti med længder.

På den økonomiske front er der også store problemer.

Offentlig gæld

Frankrigs offentlige gæld udgjorde ifølge Insee ved udgangen af 2023 3.101 mia. euro – over 110 pct. af BNP! Det betyder, at Frankrig indtager 3. pladsen over de mest forgældede lande efter Italien og Grækenland, men også at landet er særdeles følsomt overfor ændringer i det internationale renteniveau.

Budgetunderskud

Frankrigs budgetunderskud i 2023 blev med 5,5 pct. langt større end forventet ifølge Frankrigs Statistik, Insee, hvilket har bidraget til bekymring for præsident Macrons finanspolitiske mål.

Underskudsstigningen blev tilskrevet ”globale økonomiske udfordringer” og ”konflikten i Ukraine”, men realiteten er at det ikke er lykkedes at få kontrol over de offentlige udgifter efter amok-løbet under Covid-krisen.

Offentlige udgifter

Frankrigs offentlige udgifter udgør 58 pct. af BNP sammenlignet med et gennemsnit på godt 49 pct. i EU. De tunge poster er udgifter til pensioner, sundhed og ledighed.

Pensionsudgifterne nåede i 2023 op på 14,4 pct. af BNP, langt over EU-gennemsnittet. Frankrigs ofte lovpriste sundhedssystem koster 12,2 pct. af BNP, hvilket er 1,7 procentpoint over det europæiske gennemsnit. Også statens udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse er højere end EU-gennemsnittet.

Nedskæringer

Skattestigninger er i den nuværende politiske situation helt udelukket, og Frankrig står derfor overfor ubehagelige nedskæringer i de offentlige udgifter, hvis målet om et budgetunderskud på 4,4 pct. skal nås i år.

Social uro

Med tanke på Gule Veste og franskmændenes velkendte modstand mod enhver forringelse af velerhvervede rettigheder, er det spørgsmålet, om Macron har modet til at føre den nødvendige politik?

Enhedslisten vil ifølge Weekendavisen på årsmødet i begyndelsen af maj igen støtte Gaza-demonstrationer og genoptage samarbejdet med terrororganisationen DFLP.

Da det blev offentligt kendt, at Enhedslisten i en årrække havde samarbejdet med den palæstinensiske organisation DFLP, som deltog i Hamas’ terrorangreb på Israel 7. oktober, var både partiets leder, Pelle Dragsted, og Enhedslistens udenrigsordfører, Trine Pertou Mach, ellers hurtige til at lægge afstand til DFLP.

DFLP – Democratic Front for the Liberation of Palestine – er en marxistisk-leninistisk organisation, der i 1968 udsprang af PFLP, der er registreret som terrororganisation i EU og USA og har stået bag en lang række terroraktioner og flykapringer, samarbejdede i 1970’erne og 80’erne med Blekingegadebanden i Danmark.

Blekingegadebanden

Banden var en af de mest brutale og totalitært tænkende bander, Danmark nogensinde har set.

I 1970’erne og 80’erne forsøgte Blekingegadebanden på forbryderisk vis at skaffe penge til bl.a. PFLP’s kamp for et frit Palæstina. Blekingegadebandens illegale aktiviteter var planlagt og organiseret i en grad, der ikke tidligere havde været set i Danmark og omfattede både dokumentfalsk, overvågning, biltyveri, våbentyveri og en række voldsomme bankrøverier.

Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, har i årevis været venner og arbejdet politisk sammen med Torkil Lauesen, der var med i Blekingegadebanden.

DFLP’s militære gren – National Resistance Brigades, også kendt som Martyr Omar Al-Qassem Forces – skriver på hjemmesiden Al-Hourriah, at organisationen ikke alene støtter, men deltog aktivt i Hamas-angrebet på israelere og personer fra andre lande 7. oktober. DFLP erklærer således på hjemmesiden, at “vores krigere” deltog i terroraktionen, som DFLP og Hamas benævner som ”Al-Aqsa Flood-operationen”.

Brigaden har tidligere foretaget en række aktioner mod israelere, herunder et angreb på byen Ma’alot i det nordlige Israel, der kostede 25 israelere livet.

Enhedslisten bekender kulør

Enhedslisten består af en alliance dannet i perioden 1989-91 imellem en række politiske partier: Venstresocialisterne (VS), Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), Socialistisk Arbejderparti (SAP) og Kommunistisk Arbejderparti (KAP). I sin tid var DKP Moskvatro, og KAP hyldede Kinas Kommunistparti og den blodige kulturrevolution.

På trods af Enhedslistens tilsyneladende afstandtagen fra Hamas, har man set prominente repræsentanter for Enhedslisten til demonstrationer marchere side om side med åbenlyse Hamas-sympatisører ledsaget af velkendte Hamas-slogans, slagsange og tilhørende symbolik.

På Enhedslistens årsmøde i begyndelsen af maj vil en gruppe medlemmer lægge op til et markant brud med den hidtidige opportunistiske linje. Et af forslagene er en udtalelse med overskriften:” From the river to the sea – Palestine will be free.”

Teksten lægger op til et opgør med to stats-politikken og rejser reelt krav om afvikling af Israel i landets nuværende form som jødisk stat.