Italiens premierminister, Giorgia Meloni, stiller op som spidskandidat for sit parti, det højreorienterede Italiens Brødre, ved europaparlamentsvalget i juni.

Hvis hun bliver valgt, har hun dog ikke i sinde at flytte fra Rom til Bruxelles for at indtage en plads i EU-Parlamentet.

Da Meloni var i opposition, var hun EU-skeptisk og sagde, at Italien skulle ud af eurozonen. Som premierminister har hun dog stået i spidsen for en langt mere proeuropæisk linje end ventet.

Blandt andet i Ukraine-spørgsmålet har hun vist sig at være på linje med en række andre europæiske lande.

Meloni er ikke den eneste italienske partileder, der har valgt at stille op til valget til EU-Parlamentet.

Også oppositionsleder Elly Schlein fra Partito Democratico, PD, og udenrigsminister Antonio Tajani fra Forza Italia stiller op som deres partiers topkandidater.

De italienske partiledere følger derfor en tradition, der blev startet af Silvio Berlusconi, der som leder af Forza Italia, stillede op til alle valg til Europa-Parlamantet.

I Danmark blev SF’s Karsten Hønge kritiseret for at sige nej til en plads i EU-Parlamentet efter valget i 2019. Karsten Hønge sagde nej tak til at tage til Bruxelles, selvom han med 19.687 personlige stemmer klart erobrede sit partis andet mandat i Europa-Parlamentet.28. maj 2019.

Over 550 medarbejdere i Europa-Parlamentet har oplevet krænkelser på jobbet viser en ny undersøgelse foretaget af kampagnegruppen Me Too EP ifølge Politico Europe.

Omkring 42 pct. af respondenterne i undersøgelsen oplyser, at de også har været vidne til krænkelser og psykisk chikane i Parlamentet.

Af de 1.135 assistenter, embedsmænd og andre, der svarede anonymt sidste sommer, sagde 550, at de var blevet chikaneret på arbejdspladsen. Blandt respondenterne var også otte medlemmer af Europa-Parlamentet – hvoraf seks sagde, at de havde været udsat for seksuelle krænkelser.

Pernille Weiss

I sommeren 2023 tiltrak sagen om den konservative Europa-Parlamentariker Pernille Weiss sig stor opmærksomhed i Danmark.

Sagen endte som bekendt med, at den konservative ledelse slog hånden af EU-parlamentariker Pernille Weiss efter en intern rapport med anklager om chikane og dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Langtfra den eneste

Sagen om Pernille Weiss skriver sig ind i en lang og trist tradition for konflikter mellem EU-politikere og deres medarbejdere. Et andet dansk eksempel var det nu tidligere radikale medlem Karen Melchior, som en række forhenværende medarbejdere i 2021 også anklagede for at skabe et voldsomt ubehageligt arbejdsmiljø.

Det er dog langtfra kun et dansk problem. En sag om den belgiske parlamentariker Assita Kanko fra den konservative ECR-gruppe kom i 2023 frem i lyset, mens luxembourgske liberale Monica Semedo tidligere i 2023 modtog sin anden omgang sanktioner for psykisk chikane af sine medarbejdere fra Parlamentet.

Det er dog kun toppen af isbjerget, der er synligt i det, der ofte er en svær dans mellem politikere, der skal levere resultater både i Parlamentet og i offentligheden, og de personer, der bag kulisserne skal hjælpe dem med at nå det hele.

I den nuværende mandatperiode, der begyndte i 2019, er der kun åbnet 35 officielle klagesager mod EU-parlamentarikere. Cirka en tredjedel har ført til reelle sanktioner mod parlamentarikeren. Den nye undersøgelse foretaget af kampagnegruppen Me Too EP viser dog at problemet er langt mere omfattende, og det har forud for Parlamentsvalget i juni 2024.varslet et større opgør med mobning og psykiske sammenbrud i Europa-Parlamentet

Nye medlemmer af Europa-Parlamentet skal på kursus

Foreløbig er det besluttet, at de 720 nye medlemmer af Europa-Parlamentet skal på kursus i god ledelse. Det besluttede et flertal af de nuværende EU-parlamentarikere, da de i denne uge samledes for allersidste gang i Strasbourg inden denne valgperiodes udløb.

Kurset skal blandt andet styrke de EU-folkevalgte i ansættelsespolitik, god holdledelse, konfliktløsning og forebyggelse af mobning.

Endnu før alle aspekter af Nordic Waste-skandalen er afdækket, afsløres det, at Cheminova-skandalen fortsætter.

Da enorme jordmasser ved jordrensningsvirksomheden Nordic Waste i december for alvor begyndte at skride med retning mod Alling Å og landsbyen Ølst syd for Randers, begyndte man at tale om et “jysk Pompeji” med henvisning til den romerske by nær Napoli og Caserta, der sammen med byen Herculaneum blev begravet under et langvarigt udbrud fra vulkanen Vesuv i 79 e.Kr.

Nordic Waste er en jordrensningsvirksomhed, der med myndighedernes tilladelse – Randers Kommune har givet tilladelse til rensning af forurenet jord, mens Region Midtjylland har givet dispensation til opfyldning af en tidligere lergrav – drev et modtage- og behandlingsanlæg til forurenet jord i en tidligere lergrav ved landsbyen Ølst. Over en årrække er der opbygget et bjerg af 2,5 millioner m3 jord med slagger fra forbrændingsanlæg, boremudder fra norske oliefelter, havneslam fra København og sand under minkgrave. Hovedaktiviteten var modtagelse – mod betaling – af forurenet jord til deponering i lergraven. Jordrensningen var til gengæld meget begrænset.

Myndighedsgodkendelserne forudsatte at jorden blev på Nordic Wastes egen grund. Jordskredet har betydet, at der nu ligger jord i mange meters højde på landevejen nedenfor. Efter Miljøskadeloven er det virksomhedens ansvar – uanset om de har gjort alting rigtigt, er det virksomhedens juridiske ansvar.

En Cowi-rapport viste på et tidspunkt at bortfjernelsen af jorden kunne tage årevis og koste op mod 2 mia. kr. Samtidig risikerede Ølst at blive dækket af et giftigt jordlag på omkring fem meter.

Inden da havde fokus hovedsageligt været på landskabet og den nærliggende Alling Å, som risikerer at blive kraftigt forurenet af jorden. Kommunen har brugt to millioner kroner om dagen på at bremse jordskredet.

Nordic Waste konkurs

Nordic Waste blev mandag den 22. januar erklæret konkurs i Skifteretten i Randers.

Konkursbegæringen kom, efter at staten udstedte et påbud om, at Nordic Waste skulle stille 220 millioner kroner i garanti til oprydningen efter jordskredet på virksomhedens ejendom.

Nordic Waste og Cheminova

I en ny rapport fastslår De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Geus, den 22. januar 2024, at deponering af jord er hovedårsag til de omfattende jordskred på virksomhedens grund i Ølst. Jordskredet begyndte allerede i 2021 og var meget fremskreden allerede i foråret 2023. Det kan derfor ikke betegnes som en ”naturbegivenhed af usædvanlig, uundgåelig (og uafværgelig) karakter” på samme måde som udbruddet fra Vesuv i 79 e.Kr., der begravede Pompeji og Herculaneum.

Nordic Waste-skandalen i Randers minder på mange måder langt mere om det fortsatte drama om miljøskandalen Cheminova på Rønland ved Harboøre. I begge tilfælde tyder alt på, at regningen for oprydningen ender hos de danske skatteborgere.

Cheminova

Cheminova er i dag en global virksomhed, der producerer primært landbrugskemikalier – plantebeskyttelsesmidler til bekæmpelse af ukrudt, insekter og svampesygdomme i landbrugsafgrøder.

Virksomheden, der blev børsnoteret i 1986, ejes i dag af amerikanske FMC Corporation, som i 2014 opkøbte virksomheden for ca. 8,5 mia. kroner fra Auriga Industries A/S, der har Aarhus Universitets Forskningsfond som hovedaktionær.

Cheminova har salgsdatterselskaber og repræsentationskontorer i mere end 30 lande rundt om i verden. Virksomheden omsætter for over 5 mia. kroner årligt. Eksportandelen udgør 99 pct. Cheminova beskæftiger ca. 850 medarbejdere i Danmark og ca. 1200 i udlandet.

Skandalen omkring Cheminova

Salget af Cheminova til den internationale kemikoncern FMC for netto 8,5 mia. kr. udløste et slagsmål i moderselskabet, Aurigas bestyrelse. Hovedaktionæren, Aarhus Universitets Forskningsfond, var indstillet på at anvende 125 mio. kr. af salgssummen som et bidrag til oprydning af den miljøforurening virksomheden har bidraget til. Andre aktionærer, herunder ATP, var indstillet på at overlade regningen til skatteborgerne.

Cheminova blev stiftet af Gunnar Andreasen i Måløv ved København i 1938 og i 1953 flyttet til halvøen Rønland ved Harboøre Tange. Fra 1944, da virksomheden blev omdannet til et aktieselskab, har hovedaktionæren været Aarhus Universitets Forskningsfond.

Virksomheden A/S Cheminova, blev i 1990 et holdingselskab med Cheminova som det største datterselskab. I 1999 blev moderselskabet omdøbt til Auriga Industries A/S. Heri indgår bl.a. et produktionsanlæg i Indien.

Myndighedernes velvillighed

Siden Cheminovas stifter Gunnar Andreasen forærede Cheminova til Aarhus Universitets Forskningsfond har virksomheden trods fremstillingen af ekstremt giftige sprøjtemidler mødt en enestående velvillighed fra danske offentlige myndigheder.

Virksomheden, der udviklede sig til en global spiller, blev kendt i den danske offentlighed som miljøsynder og nærmest synonym med det, Miljøministeriet var sat i verden for at bekæmpe.

I Måløv var Cheminovas udledning af giftstoffer 1944-54 årsag til, at man mange år senere måtte lukke drikkevandsboringer samt oppumpe og rense grundvandet gennem en længere årrække. En højesteretsdom i 1992 frikendte Cheminova for erstatningsansvar, dels fordi sagen i juridisk forstand var forældet, dels fordi omgangen med giftige stoffer dengang ofte var gængs praksis.

Høfde 42

På Harboøre Tange blev der i 1957 med myndighedernes tilladelse lavet et kemisk affaldsdepot ved Høfde 42 vest for fabriksområdet. Det blev brugt indtil 1962, ikke kun af Cheminova, men også af staten til giftigt affald. Deponeringen omfattede omkring 100 forskellige miljøfarlige stoffer, deriblandt mange tons ethyl-parathion (”bladan”).

I 1981 opdagede man, at der sivede giftige kviksølvforbindelser ud i Vesterhavet. Det vakte stor opsigt, og staten besluttede at rydde op. Affaldet blev gravet op og transporteret bort i 26.000 tønder, som blev deponeret i en saltmine i Tyskland. Der sivede dog stadig giftigt vand ud. Derfor blev området i 2006 isoleret med en tæt, 14 m dyb spunsvæg og en topmembran. Formålet med indkapslingen var at vinde tid til udvikling af en effektiv metode til at oprense forureningen.

Vestre Landsret afgjorde i 1987, at Cheminovas ejere ikke juridisk bærer et erstatningsansvar, fordi nedgravningen af kemikalietønderne i 1950’erne og 1960’erne ved høfde 42 skete med tilladelse fra offentlige myndigheder. Væsentligt for afgørelsen var, at depotet var lovligt, og at staten selv havde brugt depotet. Derfor er det skatteyderne, der hænger på regningen.

Betydningen af Aarhus Universitets ejerskab

Miljømyndighederne har på intet tidspunkt kunnet være i tvivl om de langsigtede konsekvenser af at nedgrave så farlige giftstoffer. Det er en nærliggende tanke, at alene det forhold at Cheminova var ejet af Aarhus Universitet, var årsagen til at virksomheden fik tilladelse til deponeringen.

Cheminova er berygtet ikke kun i Danmark, men over hele verden for et alenlangt synderegister inden for forurening af miljøet og produktion af sundhedsskadelige kemikalier. Senest er Cheminova blevet beskyldt for, at deres asiatiske bestseller – insektgiften Monocrotophos, der er forbudt i EU, men produceres på Cheminovas anlæg i Indien, er skyld i tusindvis af dødsfald og sygdomstilfælde. Tidligere var der en lignende skandale med salg af sundhedsskadelige miljøgifte i Brasilien. Cheminova har opnået den tvivlsomme ære at blive voldsomt kritiseret af FN’s landbrugs- og fødevareorganisation, FAO. Cheminova overtrådte bl.a. The International Code of Conduct on Pesticide Management, som virksomhedens egen internationale organisation, CropLife International, havde tiltrådt.

Cheminova har således i mange år været en belastning ikke alene for Aarhus Universitet, men for hele nationen. Det er påfaldende, at selv under socialdemokraten Svend Aukens nok så markante regime i miljøministeriet, var der påfaldende tavshed omkring Cheminova. Men Svend Auken var jo også valgt i Aarhus.

Endelig beslutning om oprensning

De langvarige diskussioner om ansvaret for forureningen ved høfde 42 og for oprensningen sluttede foreløbig i 2020.

I december 2020 besluttede partierne bag Finansloven 2021, at der skulle afsættes 630 mio. kroner over fem år til den første fase af en oprensning af generationsforureninger i Danmark. I denne fase skal der bl.a. renses op på Høfde 42 og Cheminovas gamle fabriksgrund på Harboøre Tange. Desuden giver Auriga Industries A/S (tidl. ejer af Cheminova), der er et datterselskab under Aarhus Universitets Forskningsfond, et engangsbeløb på 125 mio. kroner til oprensning ved Høfde 42. I 2019 var der allerede øremærket 50 mio. kroner på finansloven til forureningerne ved Harboøre Tange.

Det er region Midtjylland, der står for oprensningen og regionen har 375 mio. kroner til opgaven – et beløb der består af 250 mio. kroner fra puljen til første fase af oprensning af de første danske generationsforureninger og 125 mio. kroner fra Auriga Industries A/S.

Region Midtjylland sendte oprensnings-opgaven i udbud i december 2021, men opgaven er endnu ikke løst.

Oprensning udsat

I slutningen af 2022 valgte Region Midtjylland at udsætte oprydningen Cheminova-giftdepotet ved Høfde 42, da prisen for oprydningen er steget fra 375 mio. kr. til mindst 600 mio. kr. Og ifølge regionen bliver oprydningen på den gamle fabriksgrund ved Cheminova formentlig tilsvarende dyrere.

Cheminova-skandalen fortsætter

Søndag den 28. april 2024 kunne Danmarks Radio offentliggøre, at Miljøministeriet i en årrække har fortsat med at give Cheminova og andre kemikaliefabrikker tilladelse til at udlede miljøskadelige stoffer i havområder.

Danmarks Radio har nemlig fået aktindsigt i en stor mængde interne dokumenter, der viser, at Miljøministeriet i en årrække har givet kemikaliefabrikker – som for eksempel Cheminova i Vestjylland – lov til at udlede miljøskadelige stoffer i havområder, til trods for at det er i strid med EU-loven. 

Miljøministeriet har tilsyneladende været helt bevidst om, at tilladelserne er i strid med loven!

Dokumenterne, DR har fået fat i, viser nemlig, at der internt i Miljøministeriet er blevet advaret om, at det kan være ulovligt at fortsætte udledningerne. Men fordi man vurderer, at et afslag på at lade udledningerne fortsætte vil true de berørte kemivirksomheders økonomi, beslutter man altså at lade virksomhederne fortsætte med at forurene uforholdsmæssigt i deres lokale havområder.

DR har bedt både en juraprofessor og en advokat om at gennemlæse dokumenterne, og de er begge enige i, at ministeriet har sat hensynet til virksomhederne højere end lovgivningen.

”Man har bevidst diskuteret, hvordan man kunne sikre, at nogle virksomheder kunne fortsætte med at udlede som hidtil, på trods af at man vidste, at det var i strid med EU-lovgivningen,” lyder det fra juraprofessor ved Aarhus Universitet Ellen Margrethe Basse.

Bestyrelsesformand i Agri Nord, Carl Christian Pedersen, kalder det den 26. april 2024 i Landbrugsavisen ”uansvarligt”, når Klimarådet foreslår at reducere landbrugsarealet i Danmark med en tredjedel.

Carl Christian Pedersen peger på, at landbruget selv i høj grad har spillet ind med forslag til jord, der kan tages ud af drift. Således er 50-60.000 hektar lavbundsjord lige nu under sagsbehandling i forhold til at blive udtaget: ”Hvis ikke vi havde været udsat for det ene bureaukratiske benspænd efter det andet, ville vi allerede have været langt længere fremme med det. Vi har en stor vilje til at bidrage”.

Mens debatten raser om landbrugets klima- og miljøpåvirkning og indførelsen af en CO2e-afgift på landbrugets biologiske processer, kastede fagbladet Ingeniøren i november 2023 et blik på fremdriften af andre elementer i Danmarks Klimaplan.

I 2021 vedtog et bredt flertal i Folketinget, at der i 2030 skal være taget op mod 100.000 hektar kulstofrige, klimabelastende lavbundsjorder og randarealer ud af drift. Udtagningen af lavbundsjorder skulle bidrage med godt en sjettedel af landbrugets klimareduktioner på mindst 6,1 mio. tons CO2e i 2030.

Skiftende klima- og landbrugsministre har på stribe gentaget, at udtagningen er afgørende for at nå landbrugets reduktionsmål i 2030. Realiteten er, at lige nu er kun 0,2 procent udtaget, fordi lavbundsprojekterne overvåges og tildeles statsstøtte efter Ikke mindre end syv forskellige tilskudsordninger bestyret af Landbrugsstyrelsen, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen.

Landbrugsstyrelsen udsættes igen, igen for kritik

Kafkaske sagsbehandlingsprocedurer indebærer samtidig årelange ventetider. Behandlingstiden for et projekt i alle tre styrelser er mellem tre og otte år.

Indtil videre er der kun udtaget 532 hektar lavbundsjorder under de eksisterende støtteordninger. 3.718 hektar er under realisering, 26.318 hektar er under forundersøgelse, og knap 70.000 hektar er endnu upåvirket.

Individuelle landmænd og landbrugsorganisationen Landbrug & Fødevarer har ved adskillige lejligheder råbt vagt i gevær over det, der har været opfattet som en lang række bureaukratiske benspænd fra myndighedernes side, som har forsinket udtagningen af lavbundsjorder gevaldigt.

Landbrugsministerens ansvar

Landbrugsminister Jacob Jensen, der langt om længe blev klar over at den var helt gal, nedsatte sidste år en arbejdsgruppe under Landbrugsministeriet, der i august kom med 12 anbefalinger til at øge hastigheden i udtagningsprojekterne. Gruppen peger bl.a. på en mere strømlinet ansøgningsproces, realkompensation og muligheden for egentlig ekspropriation.

Landbrugsminister Jacob Jensen er ifølge fagbladet Ingeniøren med egne ord ”i fuld gang med at kigge på” anbefalingerne, og han erkender, at der er behov for nye værktøjer til at gøre op med en langsommelig proces: ”Lavbundsprojekter er komplicerede og tager tid, og det har derfor ikke været forventningen, at der på nuværende tidspunkt skulle være gennemført mange projekter. Det er ikke nogen let opgave at få sat skub i processen”, skriver han til Ingeniøren.

Siden er der kun sket begrænsede fremskridt i udtagningen af lavbundsjorder.

Venstremanden Mads Fugledes partiskifte forstærket debatten om en CO2-afgift. Mads Fuglede begrundede bl.a. sin afgang fra Venstre med, at han er imod at indføre en CO2-afgift på landbruget: ”Intet sted vil den beslutning ramme hårdere end i Vestjylland. Derfor skifter jeg til Danmarksdemokraterne,” skrev han på Facebook.

Udbredt bekymring i landbruget

Landet over er landboforeningernes generalforsamlinger præget af debat om CO2-afgiften og andre udfordringer for landbruget.

På generalforsamlingen i Fjordland, der er Danmarks største landboforening og en af de største rådgivningsvirksomheder inden for landbrugssektoren, var der ifølge foreningens Facebook udtalt bekymring for fremtiden.

35-årige Michael Bisgård, der sammen med hustruen Lene og seks medarbejdere har drevet Hagens Mølle i 10 år, fortalte, at CO2-afgiften har sat udviklingen i stå på bedriften, der udover mælkeproduktionen til Thise Mejeri også satser på dyrkning af spisekartofler. Han frygter, at en afgift vil gøre det svært for andre unge at komme ind i erhvervet: ”Vi er kun 4,8 procent af landmændene, der er under 40 år. Og os, der burde vækste, holder os tilbage på grund af CO2-afgiften. Vi kunne for eksempel have solceller på alle tage, men det tør jeg ikke investere i lige nu”, sagde Michael Bisgaard.

Økologi rammes hårdt

Økologiske landmænd er i særlig grad bekymrede ved den bebudede CO2-afgift. Afgiften vil paradoksalt nok føre til, at økologiske landmænd rammes hårdere end konventionelle landmænd – og dermed svækkes økologien i forhold til konventionelt landbrug.

Det mener Michael Kjerkegaard, der er forperson for Økologisk Landsforening, og hans bekymring deles af Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse: ”Den nuværende model for en CO2-afgift betyder, at økologiske landbrug risikerer at udgøre en uforholdsmæssig stor andel af de landbrug, der skal lukke”.

Mads Fuglede står ikke alene

Mads Fuglede er ikke den eneste Venstre-mand, der er modstander af, at Danmark – som det eneste land i verden – er parat til at indføre en klimaafgift, der belaster dansk landbrugs internationale konkurrenceevne.

Erik Poulsen – nuværende Venstre-medlem af Europa-Parlamentet, har ikke lagt skjul på sin skepsis overfor dansk enegang med en konkurrenceevnebelastende CO2-afgift på dansk landbrug. På baggrund af Svarer-udvalgets rapport om modeller for en CO2-afgift på landbruget, har Poulsen udtalt til Berlingske Tidende: ”Hvis det lander på en løsning, hvor det kommer til at koste arbejdspladser, bør Venstre trække sig fra regeringen”.

En anden Erik Poulsen stiller op til Europa-Parlamentsvalget i juni 2024 for Danmarksdemokraterne, der foreløbig er det eneste parti, der klart og utvetydigt har afvist en CO2-afgift på landbruget. Ikke mindst i Jylland, vil Venstres kandidater, der stort set alle er modstander af en CO2-afgift, blive presset af Danmarksdemokraterne i den løbende politiske debat.

Søren Gade er også valgt i Vestjylland med det højeste personlige stemmetal i storkredsen. Før valget var han – ligesom Mads Fuglede – imod en CO2-afgift på landbruget, som Venstres stærke mand i Jylland advarede imod: ”Vi kan jo dø som de sidste dages hellige i Europa. Så kan vi sidde med fødderne i rent vand og være glade over, at vi er bedre end andre, mens vi bare høvler varer ind fra hele verden, hvor de forurener mere pr. kg enhed, end vi selv gjorde, inden vi lukkede produktionen,” sagde Søren Gade i valgkampen.

Det ser ud som om Mads Fugledes beslutning om at forlade Venstre har genvakt Søren Gade, der nu taler om behov for debat i partiet om CO2-afgiften.

Hvorfor betegnes danske enegang som ”tudetosset”?

Debatten om en CO2-afgift er næret af, at der globalt stort set ingen erfaringer er med indførsel af klimaafgifter på landbrugets biologiske processer. Skatteministeriet har således til Folketinget oplyst, at man ikke har kendskab til lande, der har indført en beskatning eller CO2-afgift på landbrugets ikke-energirelaterede udledninger.

I debatten henvises undertiden til New Zealand, der er det eneste andet land i verden, som har arbejdet med en lignende CO2-afgift.

Den tidligere Labour-regering i New Zealand præsenterede i emissions reduction plan for 2022-25 forslaget om en CO2-afgift under overskriften “Pricing agricultural emissions by 2025”. CO2-afgiften blev dog aldrig nærmere defineret, og siden synes afgiften at være opgivet.

Reserve Bank of New Zealand gennemførte i oktober 2023 et studie af effekten af en CO2-afgift på omkring 60 kr. pr. tons – og dermed langt lavere end det afgiftsniveau Svarer-udvalget opererer med. Resultatet af analysen var, at 8 pct. af gårde baseret på mejeribrug blev urentable efter en afgift. 22 pct. af gårdene baseret på fåre- og oksekødsproduktion ville ende med røde tal på bundlinjen. Med et højere afgiftsniveau ville endnu flere gårde blive urentable.

Konsekvenserne af en CO2-afgift: arbejdspladser, dyrere fødevarer og værditab

Et bredt flertal i Folketinget aftalte i sommeren 2022 en CO2-afgift på 750 kroner for virksomheder uden for EU’s kvotehandelssystem. Landbruget var ikke umiddelbart omfattet af aftalen.

Dansk enegang i totalt ukendt terræn afholdt ikke SVM-regeringen fra at indskrive i sit regeringsgrundlag, at landbruget også skal pålægges en CO2-afgift.

Herefter har en ekspertgruppe med økonomiprofessor Michael Svarer i spidsen afrapporteret fra udvalget på et pressemøde den 22. februar 2024 i Eigtveds Pakhus i København.

Anbefalingerne indeholder tre modeller: en høj, en mellem og en lav afgift.

En dansk enegang med CO2-skat på landbruget vil især påvirke den animalske produktion, men berøre hele landbrugserhvervet. Alle modeller vil gøre mælk og kød dyrere og føre til tabte arbejdspladser i landbruget. Mellem 3.050 og 8.000 job afhængigt af modellen.

Professor Michael Svarer har samtidig understreget, at det er uundgåeligt, at en CO2-afgift på landbruget vil føre til lavere jordpriser – og dermed værditab for landmændene. Det vil ske uanset om dele eller hele provenuet fra en afgift tilbageføres til landbrugserhvervet.

Klimarådets vurdering af konsekvenserne for landbruget af en CO2-afgift

Den 20. februar 2023 offentliggjorde Klimarådet en ny analyse af ”Landbrugets omstilling ved en drivhusgasafgift”. Klimarådet anbefaler en afgift på 750 kr. pr. ton CO2, selvom Rådet er vidende om, at en afgift af den størrelse vil medføre et underskud for mange landbrug.

Ifølge Klimarådet vil en CO2-afgift på 750 kr. pr. ton medføre et gennemsnitligt underskud på 631.000 kroner for danske kvægbedrifter. Til sammenligning kan man i dag regne med et gennemsnitligt overskud på 1.045.000 kroner før ejerløn. Klimarådet anbefaler dog stadig et afgiftsniveau på 750 kr. pr. ton CO2, da man mener, at det vil ”gennemtvinge en nødvendig strukturel omstilling”.

Klimarådet fraråder at give tilskud til omstillingen, da det vil trække den i langdrag. Klimarådet har ikke regnet på, hvad de økonomiske konsekvenser bliver for ejendomspriserne, men anerkender, at grundlaget for en stor del af produktionen af mælk og oksekød i Danmark vil forsvinde.

Ekspertanalyse af klimaafgift: Andelen af ”stærkt konkurstruede” landmænd kan stige fra 6,5 til 45,3 procent

Hvis den kommende klimaafgift indføres uden kompensation, vil det kunne føre til en konkursbølge inden for det danske landbrug. Det vil reducere landbrugserhvervets driftsindtjening med 7 milliarder kroner og potentielt få værdien af landbrugsejendomme til at falde med helt op til 160 milliarder kroner, lyder det i en rapport fra Seges Innovation.

Er CO2-afgiften i virkeligheden et udtryk for aversion mod landbrug?

Ved en afstemning i Europa-Parlamentet onsdag den 24. april 2024 var der klart flertal for en pakke fra EU-Kommissionen, hvor der bliver lempet på en række miljøkrav til landbruget. 425 stemte for og 130 stemte i mod.

Kommissionen har begrundet pakken med ønsket om at forenkle EU’s landbrugspolitik. Der er fra Kommissionens side ikke lagt skjul på, at det sker for at imødekomme protesterne fra europæiske landmænd, hvor ikke mindst protesterne i Frankrig, Polen, Holland, Belgien og Tyskland har været særdeles højlydte.

Det bemærkelsesværdige er, at de to socialdemokrater i Europa-Parlamentet, Christel Schaldemose og Marianne Vind, begge stemte imod pakke fra EU-Kommissionen, som skal føre til forenklinger af landbrugspolitikken.

Den danske regerings officielle holdning til pakken er positiv, og man støtter, at EU fjerner kravet om fire procent brak, og forslagene fra EU-Kommissionen, der skal føre til forenklinger af landbrugspolitikken.

Men i Europa-Parlamentet stemte Socialdemokratiet imod.

Hvorfor?

UNRWAs (The United Nations Relief and Works Agency for Palestine Refugees), der med 32.000 ansatte bistår de nu snart seks millioner registrerede palæstinensiske flygtninge med nødhjælp, sundhed og skoler, har længe været kritiseret for organisationens ensidige stillingtagen til fordel for palæstinenserne. Her har kritikken bl.a. gået på, at UNRWA’s skoler har anvendt lærebogsmaterialer mm, der er gennemsyret af had til Israel og glorificering af flygtningelejrenes mujaheddeen’s, der som martyrer giver sig selv i kampen mod Israel.

Men nu det så ovenikøbet blevet klart, at UNRWA’s medarbejdere helt bogstaveligt har deltaget i Hamas terrorangreb på Israel 7.10. Oplysningerne stammer fra UNWRA selv, hvor man i første omfang har fyret 12 medarbejdere, der havde stillet sig til rådighed med hjælp til terrorangrebet.

I Gaza har UNRWA 13.000 ansatte, som stort set alle er lokale palæstinensere. Weekendavisen antager, at en betragtelig del er medlem af Hamas og Islamisk Jihad. Hamas nyder stadig betydelig popularitet i Gaza. En opinionsundersøgelse fra marts i år viste, at 52 procent af alle i Gaza mener, at Hamas burde styre Gaza efter krigen. Hamas er mildest talt ikke et fremmedlegeme i Gaza, derfor næppe heller blandt de ansatte hos UNRWA.

Under alle omstændigheder er UNRWA dybt kompromitteret. USA, Storbritannien, Finland, Australien, Tyskland, Italien, Holland, Schweiz og Canada satte i januar deres økonomiske støtte til organisationen på pause, mens Danmark afventer en redegørelse. Flere partier i oppositionen mener, at regeringen allerede nu skal følge de 9 landes eksempel.

De manglende donationer skabte panik i UNRWA, der stod på randen af snarlig konkurs. I al hast nedsatte FN en kommission under den tidligere franske udenrigsminister Catherine Colonna. Hun bad tre skandinaviske organisationer, Raoul Wallenberg Instituttet i Sverige, Chr. Michelsen Institutet i Norge og Institut for Menneskerettigheder i Danmark, undersøge de ”mekanismer og procedurer, som kan sikre, at UNRWA efterlever det humanitære princip om neutralitet”.

Den 22. april 2024 kom rapporten om de seneste måneders beskyldninger.

Weekendavisen har anmeldt rapporten, og mener at UNRWA langtfra renses for de alvorlige beskyldninger.

Arken Museum for Samtidskunst er et kunstmuseum for moderne kunst i Ishøj, der blev indviet den 15. marts 1996 som en del af Kulturby 96. Arken er en selvejende institution og et statsanerkendt museum, der årligt modtager omkring 30 millioner i statstilskud.

Arken Museum for Samtidskunst åbnede i 1996 takket være et politisk ønske om at etablere en markant kulturinstitution sydvest for København. Den maritimt inspirerede museumsbygning på 13.500 m2 passer i lighed med museets navn, Arken, til den anlagte strandpark.

Det er ikke første gang, at der er uro på museet Arken.

Kunstmuseet fik i dets første år betydelig omtale i forbindelse med museumsdirektøren Anna Castberg. Den tragiske Anna Castberg blev på en blanding af falske eksamensbeviser og evnen til at dupere i 1993 udnævnt til leder af kunstmuseet, men det viste sig, at hun havde løjet om sine eksamener, og efter 3 år blev hun afsløret fyret i august 1996.

De tumultariske ledelsesforhold på museet og hele Castberg-sagen repeteres jævnlig i pressen. Nu ligger det statsstøttede museum ligger i stor konflikt med fagforeningen DM, der kritiserer Arken for ikke at ville indgå overenskomst med akademiske medarbejdere og for at have en ”fjendtlig” adfærd. Ifølge dagbladet Politiken afviser direktør Marie Nipper kritikken.

Nye regler for kædeansvar – EU’s due diligence-direktiv

Den 14. december 2023 blev der indgået en politisk aftale i Europa-Parlamentet om et kædeansvarsdirektiv, som skal sikre, at flere virksomheder etablerer såkaldte due diligence-processer for bæredygtighed. Det er i Europa-Parlamentets retsudvalg (JURI), at Parlamentets holdning til Due diligence-direktivet er blevet forhandlet. Direktivet er også kendt under navnet CS3D (Corporate Sustainability Due Diligence Directive) og omfatter virksomheder i EU med mere end 1000 ansatte og mere end 450 mio. euro i global nettoomsætning.

Nu nærmer afgørelsens time sig for EU’s due diligence- direktiv

Den politiske aftale skal formelt godkendes af EU’s parter, dvs. EU-Kommissionen, Europa-Parlamentet og medlemslandene i Ministerrådet, før direktivet kan betragtes som vedtaget.

Europa-Parlamentet skal den 24. april 2024 stemme om vedtagelsen af EU’s direktiv om virksomhedernes due diligence i forbindelse med bæredygtighed (CSDDD).

Herefter har medlemsstaterne to år til at implementere direktivet i national lovgivning.

24. april 2024

Den 24. april 2024 er det præcis 11 år siden, at den ni-etagers store bygning Rana Plaza kollapsede i Bangladesh. Bygningen indeholdt flere tekstilvirksomheder, der producerede tøj til udenlandske virksomheder for minimumslønninger.

Selvom der var revner i bygningen dagen før kollapset, blev tusinder af fabriksarbejdere tvunget til at møde op på arbejde eller følte sig presset til det for at tjene en dagløn.

Mere end 1.100 mennesker døde – de fleste kvinder. Mindst 2.000 blev såret.

Katastrofen blev en brat opvågning for udenlandske virksomheder og satte gang i flere initiativer, der skulle sikre ordentlige arbejdsforhold for de lokale.

Direktivets vej gennem EU-systemet

EU’s direktiv om virksomhedernes due diligence har i flere måneder hængt i en tynd tråd. På trods af at der blev opnået en politisk aftale i december, har der været adskillige forsøg på helt at begrave direktivet.

Virksomheder holdes ansvarlige for f.eks. børnearbejde

EU’s kædeansvarsdirektiv har til formål at holde store virksomheder ansvarlige, hvis de f.eks. tjener penge på børnearbejde eller tvangsarbejde uden for EU. Det aftalte direktiv vil skabe en form for kædeansvar for virksomheder, så de skal have styr på, hvad deres produkt har betydet for klima, miljø og menneskerettigheder helt fra den første underleverandør af for eksempel råvarer og frem til det færdige produkt.

Direktivet vil indebære, at større virksomheder skal have processer på plads til at identificere og forebygge eller håndtere potentielle og aktuelle negative indvirkninger på menneskerettigheder og miljøet. Processerne skal dække aktiviteter i virksomheden og i hele dens værdikæde.

Direktivet kommer også til at indeholde et krav om, at virksomheder skal udarbejde en klima-transitionsplan i overensstemmelse med Paris-aftalens reduktionsmål, og ledelsens resultataflønning skal tage højde for opfyldelsen af denne plan.

Sanktioner

De kommende regler giver mulighed for, at de omfattede virksomheder kan stilles til ansvar og f.eks. afkræves erstatning. Det betyder desuden, at der kan anlægges en erstatningssag ved domstolene. Derudover indeholder den politiske aftaletekst forskellige krav om påbud mv. for virksomheder, der undlader at betale bøder, der er pålagt dem i tilfælde af overtrædelse af direktivet. Ved pengebøder tages der udgangspunkt i virksomhedens omsætning (maksimum 5 % af virksomhedens nettoomsætning).

Som anført, retter direktivet sig mod de større virksomheder i EU. Virksomheder med et gennemsnitligt antal ansatte på mere end 1000 og mere end 450 mio. euro i global nettoomsætning er omfattet af direktivet. Derudover er virksomheder inden for særlige højrisikosektorer som olie, gas, tekstiler, landbrug og fødevarer omfattet, hvis de har mere end 250 ansatte og mere end 40 mio. euro i global nettoomsætning.

Finansielle virksomheder er også omfattet af kravet om due diligence-forpligtelser, men ifølge aftalen i Europa-Parlamentet kun for deres leverandørkæde (up-stream). I tilfælde af alvorlige negative indvirkninger kan virksomheder blive tvunget til at stoppe samarbejdet med en forretningspartner.

Kritik fra klima- og udviklingsorganisationer

Mange grønne organisationer og udviklingsorganisationer hilser forslaget velkomment, men kritiserer, at reglerne ikke er skrappe nok, og at alt for mange virksomheder bliver undtaget fra reglerne.

Tysklands forbehold

Tyske erhvervsorganisationer har lagt pres på kansler Olaf Scholz for ikke at godkende det planlagte kædeansvarsdirektiv.

I et brev til SPD-politikeren, som det tyske pressebureau DPA (Deutschen Presse-Agentur) ifølge Berliner Zeitung er kommet i besiddelse af, advares kansleren om, at direktivet vil kunne drive virksomheder ud af Europa, og at virksomheder kunne blive konfronteret med ubegrundede retssager og overdrevne sanktioner: “Det planlagte direktiv vil stille virksomhederne over for betydelig retsusikkerhed, bureaukrati og uoverskuelige risici,” hedder det.

Den tyske forbundsregering bør derfor efter organisationernes opfattelse ikke godkende direktivplanerne.

Brevet er underskrevet af formændene for Federation of German Industries (BDI), Confederation of German Employers’ Associations (BDA), German Chamber of Industry and Commerce (DIHK) og German Confederation of Skilled Crafts (ZDH).

I Tyskland findes der allerede en forsyningskædelov, men EU-direktivet går langt videre end kravene i tysk lovgivning, der kun gælder for virksomheder med mere end 1000 ansatte.

Børnearbejde udbredt

Den tyske regering har oplyst, at næsten 80 millioner børn verden over arbejder under kummerlige forhold på tekstilfabrikker, stenbrud eller på kaffeplantager.

Ifølge hjælpeorganisationen Terre des Hommes kan der i mange produkter være involveret børnearbejde. Det gælder blomster, tøj, computere, tobak, fyrværkeri, fodbolde, kosmetik og mad.

Reglerne udvandet

Som følge af ikke mindst de tyske forbehold er færre virksomheder end oprindeligt planlagt berørt af de nye CSDDD-regler. Oprindeligt gjaldt reglerne for virksomheder med mere end 500 ansatte og en omsætning på mindst 150 millioner euro. Grænsen er nu hævet til 1000 ansatte og 450 millioner euro.

I en pressemeddelelse af 19. april 2024 oplyser Justitsministeriet, at regeringen indstiller Niels Fenger, der siden 2019 har været Folketingets Ombudsmand, til stillingen som dansk dommer ved EU-Domstolen.

Niels Fenger vil næppe gå over i historien for sin indsats som ombudsmand.

Kritik af Ombudsmanden

I en kronik i Berlingske Tidende den 11. april 2024 undrede Frederik Waage, professor og dr.jur., Syddansk Universitet, sig over, at Folketingets Ombudsmand reelt ikke har spillet nogen rolle i en lang række af de senere års skandalesager: ”I betragtning af institutionens høje status og de betydelige ressourcer der afsættes til ombudsmanden som samfundsinstitution, forekommer det nærliggende at spørge, hvorfor institutionen ikke reelt har spillet nogen rolle i en lang række af de skandalesager, vi har oplevet i centraladministrationen i de senere år.”

Både før og efter kronikken har mange jurister fremført kritik af Ombudsmanden. De mange almindelige borgere, der forgæves har søgt hjælp hos Ombudsmanden, er mindre synlige, men på Trust Pilot har Rasmus Dalsgaard den 26. maj 2023 anført: ”Masser af gode undskyldninger, men absolut ingen hjælp at hente. Jeg ser ingen grund til at Folketingets Ombudsmand findes længere”.

Forfatningsdomstol?

I de seneste år har tanken i juridiske kredse om at erstatte Ombudsmandsinstitutionen med en Forfatningsdomstol da også fået næring.

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet meddeler, at Energistyrelsen den 21. april 2024 har åbnet udbuddet af 6 havvindmølleparker. Udbuddene er i områderne Nordsøen I, Kattegat, Kriegers Flak II og Hesselø.

Ingen statsstøtte

Parkerne skal levere mindst 6 GW, og der er som noget nyt frihed til – uden statsstøtte! – at opstille så meget havvind på de udbudte arealer som muligt. Udnytter markedet friheden til at optimere arealanvendelsen, kan det resultere i etableringen af 10 GW havvind eller mere. Til sammenligning er der i dag opført i alt 2,7 gigawatt havvind i Danmark.

10 millioner husstandes forbrug?

Etableres 10 gigawatt, vil der blive produceret strøm svarende til 10 millioner danske eller europæiske husstandes elforbrug. Selvom der ventes et stigende elforbrug i de kommende år, kan den enorme mængde strøm ikke umiddelbart afsættes hverken i Danmark eller eksporteres. Det forudsættes derfor, at en væsentlig del af den privat producerede strøm kan udnyttes af private producenter af grøn brint og at brinten kan afsættes i Europa til lukrative priser og indgå i omstillingen af fx transporten og industrien. Det forudsætter så igen, at der med de nu aftalte økonomiske rammevilkår, der omfatter en betydelig statsstøtte, kan etableres den nødvendige infrastruktur for transport af brint til Centraleuropa.

Vil virksomhederne betale prisen?

Om potentialet realiseres afhænger af hvor meget virksomhederne vil betale om året til staten i de næste 30 år. Det forhold, at en væsentlig del af den grønne energi ikke skal bruges i Danmark, har betydet, at der ikke politisk har været mod på at pålægge danskerne fortsat at støtte vindudbygningen. Derfor vil projekterne ikke få statsstøtte, og det er de højest bydende, der vinder retten til at etablere havvind på arealet. Derudover kommer staten til at have et medejerskab på 20 procent af de 6 kommende havvindmølleparker.

En havvindmøllepark på 1 GW forventes at kræve anlægsinvesteringer på ca. 16 mia. kroner og det er usikkert hvor meget de private virksomheder er parate til at byde for rettighederne til at etablere nye havvindmølleparker.