Ved det indiske valg i 2024 er næsten 1 milliard mennesker berettiget til at afgive deres stemme.

Der er snesevis af forskellige partier på stemmesedlen, hvor alle mulige forskellige holdninger og politiske anskuelser – herunder kaste, etnicitet, religion, sprog, køn og formueforhold – spiller en rolle i udformningen af indiske vælgeres beslutninger.

Men i kernen handler valget om premierminister Narendra Modis bestræbelser på at revolutionere den indiske stat. Hvis meningsmålingerne er bare tæt på at være dækkende, vil Modi få mandat til at afslutte det projekt, han har startet.

Siden Indien sparkede briterne ud i 1947, har landets valg været et af den demokratiske verdens store vidundere.

Ethvert valg i et stort land giver logistiske udfordringer, og disse udfordringer er enorme i et land fuld af landsbyer uden elektricitet eller rindende vand. Stemmeafgivningen vejledes af partisymboler – f.eks. har Narendra Modis parti, Bharatiya Janata Party, BJP, en lotus som bomærke, og Kongrespartiet, INC, en kost. 

Alligevel har Indiens upartiske valgkommission på en eller anden måde formået at afvikle rimeligt respekterede valghandlinger i årtier.

Valget i 2024 har været en langvarig proces. Afstemningen begyndte allerede den 19. april og er foregået i syv faser indtil afslutningen den 1. juni. Resultaterne forventes kun tre dage senere, den 4. juni.

Indien har et parlamentarisk politisk system: Kontrollen med regeringen udøves ved flertalsafstemninger i Lok Sabha, det indiske parlaments underhus. Uden for Modis egen valgkreds i den nordlige by Varanasi stemmer indiske vælgere ikke direkte på ham. I stedet stemmer de på de lokale medlemmer af hans Bharatiya Janata Party (BJP) eller dets mange rivaler.

Men der er ingen tvivl om, at premierministeren er valgets centrum. Han stiller op til en tredje periode, hvilket er usædvanligt sjældent i indisk politik. Kun to andre premierministre – Jawaharlal Nehru og Indira Gandhi, de mest indflydelsesrige ledere i Indiens historie efter uafhængigheden – har vundet tre separate valg.

Der er grund til at tro, at Modi hører til blandt de til alle tider mest indflydelsesrige indiske politikere. Siden han først tiltrådte i 2014, har han forsøgt at transformere selve den indiske stats identitet. Han har allerede gjort store fremskridt.

Efter uafhængigheden blev Indien formelt en sekulær stat. Gandhi, Nehru og Indiens andre stiftende ledere, mente, at et så komplekst og forskelligartet samfund – Indien har 22 officielle sprog og flere religioner – ikke kunne overleve som et rent Hindustan.

Allerede før uafhængigheden var der dog en modbevægelse – Rashtriya Swayamsevak Sangh (RSS), der agiterede for at Indien er en stat for hinduer, hvor muslimer og andre religiøse minoriteter kun blev tålt og var henvist til en sekundær placering.

 BJP er RSS’ valgfløj; Modi har været medlem af RSS siden han var otte år gammel.

Hovedmålet for Modis tid i embedet har været at gøre RSS-ideologi, kaldet Hindutva, til den indiske regerings herskende doktrin.

Han har haft bemærkelsesværdig succes: Mangeårige hindutva-mål, der engang blev betragtet som usandsynlige ekstremistiske drømme, er blevet til virkelighed.

Eksempler inkluderer vedtagelse af en statsborgerskabslov, der diskriminerer muslimer. Statsborgerskabsloven var anledning til voldsomme optøjer, da muslimer protesterede mod en lovændring, der gør det muligt for hinduer, kristne og andre religiøse minoriteter, der opholder sig illegalt I Indien, at opnå indisk indfødsret hvis de kan bevise at de var udsat for forfølgelse pga. deres religion i muslimske nabolande som Bangladesh, Pakistan og Afghanistan. Lovændringen gælder ikke for muslimer, der opholder sig illegalt i Indien.

Kritikere mente at loven var en krænkelse af Indiens sekulære forfatning og opfatter loven som endnu et forsøg fra Modi-regeringen på at marginalisere Indiens 200 millioner muslimer.

Desuden er selvbestemmelsesrettighederne for Jammu og Kashmir, Indiens eneste stat med muslimsk flertal, tilbagekaldt.

For at sikre, at intet kan stå i vejen, har Modi udfordret spillereglerne i det indiske demokrati. Hans regering har fængslet oppositionens politiske ledere, hjulpet venligtsindede oligarker med at konsolidere kontrollen over pressen, intimideret domstolene, undertrykt protester, fordrejet valgloven og undermineret valgkommissionens uafhængighed.

Alt tyder på, at Modis angreb på både demokrati og minoritetsrettigheder vil fortsætte, hvis BJP sejrer ved dette valg. Hvilket betyder, at indsatsen dybest set ikke kunne være højere.

Meningsmålinger har længe indikeret, at BJP er tæt på at vinde flertallet i Lok Sabha. Modi er personligt meget populær, og der er mange grunde til hans popularitet: Udover opbakning til hans ideologi blandt hinduistiske vælgere, er en stærk omend ujævn økonomisk vækst en del af historien.

Indiens mange oppositionspartier har ikke formået at formere en samlet front mod Bharatiya Janata Party (BJP), og det historisk dominerende kongresparti, Nehru og Indira Gandhis parti, er en skal af sit tidligere jeg: dets ledende figur, Rahul Gandhi, har ry som en nepobaby, der ikke formår at konkurrere med en magtfuld og karismatisk politiker som Modi.

Med andre ord er det meget sandsynligt, at BJP ville vinde valget, men spørgsmålet er med hvilken margin.

Hvis BJP opnår to tredjedeles flertal, vil det have stemmer nok til at ændre den indiske forfatning. Hvis det har et endnu større flertal – det flertal på tre fjerdedele, som premierministeren har sagt, at han går efter – så vil han have et klart folkeligt mandat til at forfølge gennemgribende forandringer.

Omvendt – hvis partiet ikke lever op til sine erklærede mål eller endda mister mandater, er det muligt, at Modis angreb på indisk sekularisme og demokrati kan blive bremset.

Nyt EU-direktiv skal drive den grønne omstilling og fremme en bæredygtig dagsorden.

Flere virksomheder oplever, at større erhvervskunder, investorer eller samarbejdspartnere stiller krav om ansvarlighed og bæredygtighed. Det sker bl.a. på grund af et nyt EU-direktiv (CSDDD), der stiller krav om at virksomheden selv udviser ”due diligence” eller ”rettidig omhu” ved at gennemgå alle virksomhedens forhold angående bæredygtighed.

Direktivet (Corporate Sustainability Due Diligence Directive) forpligter store EU-virksomheder med mere end 1.000 ansatte og en omsætning på over 450 mio. euro til at iværksætte due diligence-processer til at identificere, forebygge og håndtere negative indvirkninger på mennesker og miljø.

Den 23. februar 2022 vedtog EU-Kommissionen et forslag til direktiv og den 24. maj 2024 godkendte Rådet for Den Europæiske Union direktivet.

De nye regler skal sikre, at virksomheder identificerer og håndterer negative indvirkninger på menneskerettigheder og miljø af deres handlinger i og uden for Europa.

EU’s medlemsstater skal sikre, at ofre får erstatning for skader som følge af forsætlig eller uagtsom undladelse af at implementere CSDDD-direktivet.

Omkostninger for virksomhederne

Virksomhederne skal selv bære omkostningerne ved etablering og drift af due diligence-processen, herunder udgifter og investeringer til at tilpasse en virksomheds egne aktiviteter og værdikæder for at opfylde due diligence-forpligtelsen, hvis det er nødvendigt.

Mindre virksomheder er ikke umiddelbart omfattet af de foreslåede regler, men disse virksomheder kan indirekte kan blive påvirket som forretningspartnere i værdikæder.

En mindre virksomhed, der er leverandør til en større virksomhed, som er omfattet af direktivet, kan blive mødt af krav fra den pågældende virksomhed om at inkorporere due diligence eller dokumenterer, at virksomheden ikke har negative indvirkninger på mennesker, og miljø.

Det anbefales derfor, at også mindre virksomheder allerede nu forbereder og igangsætter arbejdet med due diligence for bæredygtighed.

Rapportering

Et element i CSDDD er, at virksomheden årligt skal kommunikere om sin indsats med due diligence. Det skal ske i årsrapporten efter en række rapporteringsstandarder.

Administrative omkostninger

Reglerne om virksomheders due diligence i forbindelse med bæredygtighed vil blive håndhævet af medlemsstaterne, der skal etablere eller udpege en myndighed til at føre tilsyn med og håndhæve reglerne, herunder gennem påbud og sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har afskrækkende virkning (navnlig bøder).

Direktivet indebærer også, at ofre kan sagsøge virksomheder for erstatning for skader, der er opstået, som følge af at virksomheden ikke har udført korrekt due diligence. Der vil være tale om civilretlige erstatningssager, som afgøres ved en domstol.

På europæisk plan vil EU-Kommissionen oprette et europæisk netværk af tilsynsmyndigheder, der vil samle repræsentanter for de nationale organer for at sikre en koordineret tilgang.

Ikrafttræden

Direktivet træder i kraft 20 dage efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Medlemsstaterne har to år til at gennemføre direktivet i national ret og meddele Kommissionen de relevante tekster. Et år senere vil reglerne begynde at finde anvendelse på virksomheder med en gradvis indfasning mellem 3 og 5 år efter ikrafttrædelsen.

Nye EU-krav betyder, at prisen på benzin og diesel kan komme op på over 20 kroner pr. liter. Årsagen er, at EU sidste år vedtog en ny klimalov for prissætning af CO2-udledning fra bl.a. brændstoffer til transport og opvarmning. Emissions Trading System 2 (ETS2), som loven hedder, træder i kraft fra 2027. ETS2 supplerer, men er uafhængigt af det eksisterende EU-kvotesystem – EU ETS – for industrien.

Da direktivet blev vedtaget sidste år, var det forventningen, at den pris, olieselskaberne skal betale, ikke ville overstige 45 euro pr. ton CO2. I praksis vil det betyde en prisstigning på benzin og diesel på omkring 10 cent eller 75 øre pr. liter.

Klimaminister Lars Aagaard har i Folketinget bekræftet, at det nye ETS2-kvotesystem i 20230 i Danmark ventes at betyde en årlig ekstraomkostning på 4,7 mia. kr., der bl.a. vil sætte sig i benzin- og dieselprisen som et prishop på 1,09 kr. for en liter benzin og ekstra 1,17 kr. for en liter diesel.

Bliver prisstigningerne højere?

Nu er EU-politikerne imidlertid ikke så sikre på, at dette løftet om en kvotepris på 45 euro pr. ton CO2 holder. Til Euractiv siger Peter Liese, der var Europa-Parlamentets chefforhandler i denne sag, at han er “lidt mere pessimistisk nu” med hensyn til, at løftet om grænsen på 45 euro vil blive holdt.

Årsagen siges at være, at EU’s mål om at reducere emissionerne fra transport og opvarmning er langsommere, end hvad Kommissionen har antaget. Den nye klimalov er markedsbaseret, så jo dårligere Europa er til at reducere brugen af fossile brændstoffer, jo større er efterspørgslen efter CO2-certifikater, hvilket igen vil øge prisen på kulstofemissioner.

Salget af elbiler er faldende

Reduktionen af emissioner fra personbiler, transportsektoren og opvarmning af huse går langsommere end forventet. Hvad angår transportsektoren, går omstillingen i Tyskland med udfasningen af fossile biler langsomt. Salget af elbiler er således faldende. I april 2023 var 14,7 procent af alle solgte nye biler elektriske. I april i år er det faldet til 12,2 procent.

Ifølge en ny undersøgelse kan den pris, olieselskaberne skal betale, når den nye lov træder i kraft, langt overstige 45 euro pr. ton CO2.

I denne undersøgelse advarer forskerne om, at vi kan forvente en pris på mere end 200 euro pr. ton CO₂, hvis overgangen ikke går hurtigere. I så fald kan det betyde en stigning i pumpepris på 3.00 kr.  pr. liter for benzin og diesel.

Bilister kan således komme til at skulle betale 20 kr. eller mere pr. liter benzin og diesel, når den nye lov træder i kraft i 2027.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi vil på baggrund af Korsør-sagen undersøge, om man burde have handlet anderledes i efterforskningen af Emilie Mengs forsvinden.

Skiftende justitsministre har talte truende om bandepakker, forbud mod LTF og Bandidos, burkaforbud, udvisninger og hårdere straffe, men i realiteten indsatsen fra Justitsministeriet, politiet og anklagemyndigheden været særdeles kritisabel.

Justitsministeriets håndtering af Offentlighedslov, offentligt ansattes ytringsfrihed, sagspuklerne i anklagemyndigheden, Tibet-sagen, Tele-sagen og politiets generelle ineffektivitet påkalder sig sønderlemmende kritik.

Politiets oplysninger om borgernes aktivitet i telenettet kan være helt afgørende brikker i efterforskning og retssager. Men i årevis har disse teledata været fyldt med fejl på grund af en systemfejl i Rigspolitiet.

Over 10.700 sager skal granskes for at afdække de potentielt skæbnesvangre fejl. Affæren om politiets fejl, der rejser ny tvivl om et centralt bevismiddel, blev holdt skjult for domstolene og Folketinget i over 100 dage.

Dagbladet Politiken prøvede ganske vist den 27. januar 2019 at skabe det indtryk, at Justitsministeriet siden 2015 har undergået en kulturrevolution under ledelse af departementschef Barbara Bertelsen.

Barbara Bertelsen, der i dag er departementschef i Statsministeriet, blev udnævnt i februar 2015 af Socialdemokraternes nuværende formand, statsminister Mette Frederiksen, der blev justitsminister efter den såkaldte nødløgnssag. Sagen kostede justitsminister Morten Bødskov og PET-chef Jakob Scharff deres stillinger, mens den daværende departementschef, Anne Kristine Axelsson, efter en midlertidig hjemsendelse blev degraderet til Kirkeministeriet og siden er gået videre til ATP.

Barbara Bertelsen kom fra en stilling som vicedirektør i den forkætrede Moderniseringsstyrelse, hvor hun havde spillet en nøglerolle i lærerkonflikten i 2013 i tæt samarbejde med den daværende arbejdsminister, Mette Frederiksen.

Klimaneutralitet betyder, at der kun udledes så mange drivhusgasser i atmosfæren, som naturen, dvs. skove, have og jord, kan optage. For at opnå denne netto-nulemission senest i 2050 skal drivhusgasemissionerne reduceres drastisk og der skal findes måder at kompensere for de resterende og uundgåelige emissioner.

Fortalerne for den grønne omstilling har vedholdende hævdet, at omstillingen til klimaneutralitet medfører betydelige muligheder for:

• økonomisk vækst
• markeder og job
• teknologisk udvikling

Målsætningerne om klimaneutralitet har hyppigt været ledsaget af fortalernes forsikringer om, at den grønne omstilling skal være omkostningseffektiv, socialt afbalanceret og fair.

Valgkampen i UK

I et interview med den britiske avis, The Telegraph, opfordrede den tidligere premierminister Liz Truss sin efterfølger, Rishi Sunak, til at ændre kursen i grønne spørgsmål, migration og menneskerettighedslove og herunder at droppe alle netto nul-mål for at vinde parlamentsvalget for at kunne “levere den konservative politik, offentligheden faktisk ønsker”.

De konservative er godt 5 uger før valgdagen den 4. juli stadig omkring 20 point efter Labour i meningsmålingerne.

Rishi Sunak har allerede demonstreret en mere pragmatisk tilgang til klimapolitikken end tidligere premierministre Boris Johnson eller Theresa May, og allerede sidste sommer udskød han eller forsinkede en række målsætninger, selvom han foreløbig har fastholdt målsætningen om klimaneutralitet i 2050.

Danmark

I Danmark har Dansk Folkeparti i valgkampen forud for EU-valget den 9. juni meldt klart ud, at de er parat til at løbe fra de politiske aftaler, der er grundlaget for den ambitiøse danske klimapolitik og herunder målsætningen om klimaneutralitet i 2050.

Kritikerne af den grønne omstilling hævder, at den grønne omstilling langt fra er omkostningseffektiv, socialt afbalanceret og fair. Tværtimod opfattes den grønne omstilling som de bedre stilledes projekt. Kampen mod den grønne omstilling udlægges således som udkantens kamp mod byerne, folkets kamp mod eliten og fornuftens opgør med verdensfjerne abstraktioner.

Påstanden er, at når de såkaldte privilegerede klasser siger grøn omstilling til almindelige mennesker, der strider for at finansiere familiens bolig, underhold, børnenes uddannelse, et Netflix-abonnement og en ferie i ny og næ, så hører de det som en krigserklæring.

Udfaldet af parlamentsvalget i Holland den 22. november 2023 skabte en vanskelig politisk situation. Ved valget blev hele 15 partier repræsenteret i Parlamentets Andetkammer med 150 medlemmer. (Parlamentets Førstekammer har 75 medlemmer, der vælges af provinsparlamenterne).

I valgkampen fyldte udlændingepolitik og problemerne med at huse et stigende antal asylansøgere meget. Den folkelige debat var desuden præget af en udbredt bekymring over fremtiden, over de stigende priser på grund af inflationen, over den grønne omstilling som de bedre stilledes projekt, over en udbredt mangel på boliger og en kritisabel offentlig forvaltning.

Geert Wilder og hans Frihedsparti (Partij voor de Vrijheid, PVV) blev valgets vinder. Med en fremgang på 20 pladser i parlamentet er PVV det største parti i Holland med i alt 37 pladser.

Det næststørste parti, det grønne GroenLinks-PvdA, fik 25 mandater

PVV

Wilder kaldes af nogle for “den hollandske Trump”. Han har gjort sig bemærket med sin kritik af indvandrere og muslimer og har sagt, at han vil stoppe en “islamisk invasion” af Vesten. Under valgkampen moderede Wilder nogle af sine synspunkter, og han har understreget, at han vil være premierminister for alle “uanset deres religion, baggrund, køn eller hvad det nu er”, og han har også sagt, at inflationen er et større og vigtigere problem end indvandring for hollænderne i dag.

Geert Wilder har efter 175 dages forhandlinger ikke været i stand til at danne en regering med ham selv som premierminister. Tilliden blandt de øvrige partiledere har simpelthen ikke været tilstrækkelig. Det skyldes, at de ikke stoler på, at han ikke har tænkt sig at indføre forfatningsstridige tiltag. Det bunder i, at Wilders siden han startede sin politiske karriere har været ekstremt islamkritisk, og blandt andet har forslået ting som, at man skulle afskaffe moskeer og muslimske skoler, hvilket kan være forfatningsstridigt fordi det strider mod religionsfrihed og uddannelsesfrihed.

4-partiregering

I stedet er de 4 største højre-liberale partier den 16. maj 2024 blevet enige om en noget usædvanlig regeringsform; PVV, VVD, NSC og landbrugspartiet BBB danner regering og udpeget premierministeren, der ikke kan være en af partilederne, men som kan gennemføre det regeringsgrundlag de 4 partier er blevet enige om.

De nærmere detaljer vil blive præsenteret senere onsdag den 24. maj.

Lidt ved vi dog om den nye regering. Regeringen bestående af det liberale parti VVD, det kristendemokratiske NSC, landbrugspartiet BBB og så Geert Wilders’ Friheds-parti vil være den mest højreorienterede regering i Holland i rigtig mange år.

Migrationsspørgsmålet kommer formentligt til at fylde en del. Det var det, der fyldte i valgkampen, og det, som de vandt stemmer på.

VVD

Det hidtidige regeringsparti, det højre-liberale Folkepartiet for frihed og demokrati (VVD) måtte notere en tilbagegang på 10 mandater til 24. Med den mangeårige premierminister, Mark Rutte, ude af billedet, tegnes partiet nu af Dilan Yeşilgöz-Zegerius.

NSC

Valgets store overraskelse Nieuw Sociaal Contract (Ny Social Kontrakt), NSC, kom ind med 20 mandater. Partiet ledes af en gammel kending i hollandsk politik, den tidligere kristendemokratiske politiker Pieter Omtzigts. Partiet ender på 20 mandater.

Pieter Omtzigt, var i 17 år parlamentariker for det kristdemokratiske parti CDA. Han forlod partiet som følge af en skandale med børnepenge, som Omtzigt selv havde været med til at oprulle, og som førte til regeringens fald i 2021. Mange tusinde forældre var fejlagtigt blevet anklaget for at svindle med børnepenge og var blevet tvunget til at betale store beløb tilbage. Pieter Omtzigt spurgte insisterende til sagen, som viste sig ikke at holde stik.

Samme fremgangsmåde har han brugt i en lang række sager i snart to årtier. Lige fra nedskydningen af flyet MH17 i 2014 i Ukraine med en masse hollandske passagerer om bord til insisterende spørgsmål om politikernes pensionsordninger og korruptionssager. Under valgkampen gjorde han sig til talsmand for ”good governace” og en bedre offentlig forvaltning. Omtzigt vil desuden begrænse adgangen af migranter til Holland markant, han har på visse økonomiske områder forbehold overfor EU, og han mener, at meget af den førte klimapolitik er lavet ”af en elite, som kan betale for det”.

BBB

I foråret 2023 blev landbrugspartiet BoerBurgerBeweging – BondeBorgerBevægelsen eller bare BBB – det største parti i samtlige regioner ved regionsvalget, som også sammensætter det hollandske Andetkammer, Senatet.

I de følgende måneder voksede BBB sig også størst i meningsmålingerne for et parlamentsvalg, og formanden, Caroline van der Plas, blev fremhævet som et mærkværdigt, men ikke desto mindre sandsynligt bud på Hollands næste premierminister.

Dengang strømmede journalister til Holland for at beskrive denne tilsyneladende helt nye højrepopulisme, denne kamp mod klimakampen.

Oprindeligt var BBB vokset ud af en række store protester imod europæisk miljølovgivning, som betyder, at hollandske landmænd skal nedbringe udledningerne af kvælstof – og dermed også antallet af svin og især køer – betragteligt. Men med bemærkelsesværdig succes var det lykkedes BBB at præsentere landbrugets kamp mod den grønne omstilling som udkantens kamp mod byerne, folkets kamp mod eliten og fornuftens opgør med verdensfjerne abstraktioner.

Få måneder inden parlamentsvalget stod partiet BBB til at få over 20 procent af stemmerne ved parlamentsvalget i november, men op mod valget fortrængte udlændingepolitikken og andre emner kvælstofsagen, og BBB endte med at få kun 4,6 procent.

Højrefløjspartier indgår regeringsaftale

Den 11. juni 2024 oplyst Geert Wilders, leder af Frihedspartiet, på det sociale medie X ifølge nyhedsbureauet Reuters, at en række højrefløjspartier i Holland har indgået en endelig og formel aftale om at danne regering.

Partierne blev allerede i maj enige om at danne regering. Det skete næsten seks måneder efter, at de hollandske vælgere gik til parlamentsvalg.

Partierne, der går sammen, er Geert Wilders Frihedspartiet, Folkepartiet for Frihed og Demokrati (VDD), som er Mark Ruttes parti, det relativt nye parti Ny Social Kontrakt (NSC) og landmands- og protestpartiet Bonde-Borger-Bevægelsen (BBB).

Højrefløjspartier indgår regeringsaftale

Den 11. juni 2024 oplyst Geert Wilders, leder af Frihedspartiet, på det sociale medie X ifølge nyhedsbureauet Reuters, at en række højrefløjspartier i Holland har indgået en endelig og formel aftale om at danne regering.

Partierne blev allerede i maj enige om at danne regering. Det skete næsten seks måneder efter, at de hollandske vælgere gik til parlamentsvalg.

Partierne, der går sammen, er Geert Wilders Frihedspartiet, Folkepartiet for Frihed og Demokrati (VDD), som er Mark Ruttes parti, det relativt nye parti Ny Social Kontrakt (NSC) og landmands- og protestpartiet Bonde-Borger-Bevægelsen (BBB).

Hvis Venstre overhovedet bliver valgt til Europa-Parlamentet, vil de indgå i Renew-gruppen. Her er Frankrigs præsident Emmanuel Macrons parti, Renaissance, det absolut største, og hensynet til franske bønder kommer derfor til at veje meget tungt. Tysklands FDP (Freie Demokratische Partei) og hollandske VDD (Volkspartij voor Vrijheid en Democratie) er ligeledes kendte for deres landbrugsinteresser. Moderaterne og Radikale Venstre bliver næppe repræsenteret, men ville heller ikke få noget at skulle have sagt, når politikken skal udformes i samarbejde med EPP-gruppen.

https://www.altinget.dk/artikel/rebelsk-v-kandidat-retter-ind-paa-landbrug-og-er-nu-enig-med-partilinjen

I et debatindlæg i Berlingske mandag den 13. maj 2024 langer 5 håbefulde Venstre-kandidater ud efter blandt andet det Konservative Folkeparti. Kandidaternes udokumenterede påstand er, at hvis ”ultrakonservative kræfter” får lov at dominere efter EP-valget, er vores liberale værdier truet.

Realiteten er, at en stemme på de Konservative er en afgørende stemme for Danmark i EU!

Danmark har brug for et stærkt Europa, og vi har brug for et stærkt Danmark i Europa.

EU og Europa står overfor store udfordringer, som vi kun kan løse i fællesskab. Vi skal sikre fred og stabilitet i Europa, løse de store klimaudfordringer og dæmme op for det massive pres på vores ydre grænser samt sikre fair konkurrencevilkår for virksomhederne.

Ursula von Leyen

En stemme på Det Konservative Folkeparti den 9. juni 2024 er en afgørende stemme i Det Europæiske Folkeparti – EPP, den største og mest magtfulde gruppe i Europa-Parlamentet, hvor C er repræsenteret som eneste danske parti.

EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, er EPP-gruppens spidskandidat til posten som formand for EU-Kommissionen i den kommende mandatperiode.

Hvorfor en konservativ stemme i EPP er vigtig?

Med valget til Europa-Parlamentet i juni står Europa over for interne og eksterne udfordringer af hidtil uset omfang. Det Europæiske Folkeparti, EPP (har sammen med sine koalitionspartnere Den Progressive Alliance af Socialister og Demokrater, S&D og Renew Europe Group (med Venstre, Moderaterne, Radikale Venstre) styret EU gennem flere chok i løbet af de sidste fem år, herunder Covid-19-pandemien, øgede spændinger med Kina, Ruslands invasion af Ukraine og den efterfølgende energikrise.

EU’s resultater i denne periode har ikke blot fremhævet det europæiske samfunds modstandskraft, men også understreget den afgørende rolle, som EPP har spillet for EU’s enhed.

Stem klogt den 9. juni

I den kommende mandatperiode kommer EPP til at spille en særlig rolle som modvægt til det stigende pres fra ekstremister og populister i Gruppen Identitet og Demokrati, ID hvor bl.a. Italiens Lega-parti, National Samling i Frankrig, Tysklands AfD og Dansk Folkeparti går ind for forenklede, kortsigtede løsninger i stedet for at tackle langsigtede, komplekse udfordringer.

EU’s dagsorden vil sandsynligvis forblive domineret af vedvarende kriser, og den EPP-ledede koalition vil derfor komme til fortsat at spille en afgørende rolle ved at fremme stabilitet og økonomisk udvikling.

En af hovedudfordringerne bliver kampen mod klimaforandringerne. I løbet af de sidste par år har EPP været garanten for at beskytte miljø og klima for fremtidige generationer og samtidig med at den økonomiske konkurrenceevne ikke sættes over styr.

Desuden har dagens geopolitiske kriser bragt energiforsyningssikkerhed tilbage til toppen af ​​Europas dagsorden, og EPP vil fortsat spille en central rolle i at fremme EU’s klima- og sikkerhedspolitiske dagsorden.

Det er derfor afgørende, at du stemmer klogt ved Europa-Parlamentsvalget den 9. juni.

Mandag den 13. maj 2024 var præsident Emmanuel Macron på Versailles-slottet vært for det 7. ”Sommet Choose France”.

Topmødet, der blev afholdt under temaet ”France, terre de champions”, var indledningen på en stribe arrangementer i Frankrig i løbet af 2024 – ikke mindst de Olympiske og Paraolympiske lege.

Emmanuel Macron startede topmøderne i 2018 med henblik på at tiltrække udenlandsk investeringskapital til den skrantende franske økonomi.

Årets topmøde afholdes mens landet kæmper med budgetunderskud og arbejdsløshed.

Præsident Macron står få måneder før Europa-Parlamentsvalget i juni 2024 i problemer til halsen.

Der er udsigt til, at Marine le Pens højrefløjsparti National Samling vil slå præsident Macrons liberale parti med længder.

På den økonomiske front er Macron også presset.

Offentlig gæld

Frankrigs offentlige gæld udgjorde ifølge Frankrigs Statistik, Insee, ved udgangen af 2023 3.101 mia. euro – over 110 pct. af BNP! Det betyder, at Frankrig indtager 3. pladsen over de mest forgældede lande efter Italien og Grækenland, men også at landet er særdeles følsomt overfor ændringer i det internationale renteniveau.

Budgetunderskud

Frankrigs budgetunderskud i 2023 blev med 5,5 pct. langt større end forventet ifølge Frankrigs Statistik, Insee, hvilket har bidraget til bekymring for præsident Macrons finanspolitiske mål.

Underskudsstigningen blev tilskrevet ”globale økonomiske udfordringer” og ”konflikten i Ukraine”, men realiteten er at det ikke er lykkedes at få kontrol over de offentlige udgifter efter amok-løbet under Covid-krisen.

Offentlige udgifter

Frankrigs offentlige udgifter udgør 58 pct. af BNP sammenlignet med et gennemsnit på godt 49 pct. i EU. De tunge poster er udgifter til pensioner, sundhed og ledighed.

Pensionsudgifterne nåede i 2023 op på 14,4 pct. af BNP, langt over EU-gennemsnittet. Frankrigs ofte lovpriste sundhedssystem koster 12,2 pct. af BNP, hvilket er 1,7 procentpoint over det europæiske gennemsnit. Også statens udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse er højere end EU-gennemsnittet.

Nedskæringer

Skattestigninger er i den nuværende politiske situation helt udelukket, og Frankrig står derfor overfor ubehagelige nedskæringer i de offentlige udgifter, hvis målet om et budgetunderskud på 4,4 pct. skal nås i år.

Social uro

Med tanke på Gule Veste og franskmændenes velkendte modstand mod enhver forringelse af velerhvervede rettigheder, er det spørgsmålet, om Macron har modet til at føre den nødvendige politik?

Macrons vision for EU

Samme dag, Emmanuel Macron bød internationale investorer velkommen til “Choose France”-topmødet i Versailles, opfordrede han til tættere integration og konsolidering af de europæiske finansielle sektorer. Macrons bemærkninger kom i et TV-interview med Bloomberg.

Macron har længe advokeret for EU’s kapitalmarkeds-union, og ment at fragmenteringen af EU’s banksektor hæmmer konkurrenceevne og økonomisk vækst.

Nedslag i den verserende debat om konkurrencen på markedet for opladning af elbiler, og specielt om FDM-alliancen med den største aktør på markedet for opladning af elbiler, Clever, skader konkurrencen på lademarkedet:

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har i analysen ”Konkurrencen på markedet for opladning af elbiler” fra december 2023 dokumenteret, at der er flere problemstillinger, der svækker konkurrencen på markedet for opladning af elbiler.

Analysen peger samlet set på, at markedet for opladning af elbiler ikke er velfungerende. Markedet er svært at gennemskue for forbrugerne, som kun i begrænset omfang afsøger markedet og relativt sjældent skifter udbyder. Desuden er koncentrationen på markedet høj, også sammenlignet med andre lande, og det er dyrt og besværligt for forbrugerne at skifte mellem forskellige udbydere. Grundlæggende afviger det danske marked for opladning fra forholdene i andre europæiske lande, bl.a. ved en udbredt anvendelse af service- og abonnementsordninger, som bl.a. vurderes at være en konsekvens af regulering på området herunder reglerne for refusion af elafgift.

På lademarkedet er gennemsigtigheden markant lavere end på markedet for benzin og diesel. Når man tanker benzin eller diesel, betales der en literpris, der gør det let at sammenligne priserne på forskellige tankstationer.

Når man skal oplade en elbil på offentligt tilgængelige ladestandere, er priserne sværere at gennemskue og sammenligne. Desuden er der flere ydelser på markedet, hvor betalingen er kædet sammen i en fælles pris; såkaldt bundling. En sådan bundling af betalingen for flere delydelser gør det vanskeligt at vurdere prisen på hver delydelse.

Det er påfaldende, at FDM som den største forbrugerorganisation for (el)bilister ikke er optaget af at fremme gennemsigtigheden og konkurrencen på lademarkedet, men vælger at indgå i et kommercielt samarbejde, der svækker konkurrencen på markedet. Samarbejdspartneren er den største markedsaktør med det mest udbyggede netværk, Clever, der tilbyder den af Konkurrencerådet kritiserede bundlede løsning, hvor der betales en samlet pris, der omfatter opladning ude og hjemme.

FDM forsvarer sig med, at man gennem kontakt med medlemmerne har konstateret, at mange er glade for abonnementsløsninger, og at Konkurrencerådet ikke har taget højde for, at mange af dagens elbilister vægter bekvemmelighed og tryghed højere end pris, når de skifter til elbil.

Det er bemærkelsesværdigt, at FDM i sit forsvar for aftalen med Clever leverer et æselspark til sektoren med en henvisning til den manglende priskonkurrence på brændstofmarkedet: ”Det er positivt at se, at energileverandørerne, herunder også brændstofselskaber, nu går til lademarkedet med priskonkurrence modsat brændstofmarkedet, hvor benzin og diesel koster præcis det samme på alle tankstationer fra Gedser til Skagen”.