Somalia har den 1. januar 2026 overtaget det roterende formandskab for FN’s Sikkerhedsråd (UNSC).

Somalia er som bekendt knapt nok en fungerende stat. Landet har eksporteret tusindvis af “flygtninge” til resten af verden, herunder Danmark, ledsaget af kriminalitetsbølger og sociale forvridninger.

Iagttagere har betegnet det som absurd, at overdraget formandskabet i Sikkerhedsrådet til et land, der topper listen over fejlslagne stater.

Somalia

Det anføres, at Al-Qaeda-militsen kontrollerer store dele af landet og femoghalvfems procent af piger i alderen 4 til 11 år i Somalia udsættes for omskæring og kønslemlæstelse.

Somalia er en fejlslagen stat, der i vid udstrækning kontrolleres af al-Qaeda, og aldrig burde være valgt til FN’s Sikkerhedsråd endsige Rådets formandskab i januar 2026.

Forsvarere for Somalia og/eller FN påpeger, at det roterende formandskab i Sikkerhedsrådet er en ganske triviel automatiseret bureaukratisk proces uden strenge krav til jobbet, som er tænkt som en simpel funktionsvaretagelse, der kun varer en måned.

Rådets sammensætning

Sikkerhedsrådet, UNSC, har fem permanente medlemmer – USA, Storbritannien, Frankrig, Kina og Rusland – plus ti roterende ikke-permanente medlemmer, som får toårige perioder ved beslutning i FN’s Generalforsamling. Perioderne er forskudt, så fem ikke-permanente pladser er til afstemning hvert år, og pladserne stilles til rådighed for forskellige regioner i verden. Somalia vandt det østafrikanske sæde, som Mozambique tidligere havde haft i 2024. Samtidig blev Danmark, Grækenland, Pakistan og Panama valgt som nye midlertidige medlemmer.

Kritikere af beslutningen om at tildele Somalia en plads hævdede, at landet ikke havde gjort særlig store fremskridt mod at blive en stabil og pålidelig nationalstat. Al-Shabaab-terrorbanden kontrollerer formentlig mere af Somalia end regeringen i Mogadishu gør.

Somalias formandskab for Sikkerhedsrådet kommer på et akavet tidspunkt. Hvor debatten raser om uafhængighed for den nordvestlige region Somaliland.

To andre stater i den føderation som Somalia udgør: Puntland og Jubaland, har suspenderet alle relationer med regeringen i Mogadishu, hvilket i høj grad kompromitterer argumentet om, at Somalia har gjort enorme fremskridt mod en sammenhængende nationalstat.

Danmarks beskedne indflydelse

I princippet giver formandskabet for Sikkerhedsrådet magt til at sætte dagsordenen, men hvis du ikke er et af de permanente medlemmer, er indflydelsen begrænset.

Danmark er medlem af FN’s Sikkerhedsråd og havde formandskabet i Rådet i marts 2025. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen og lakskoene og blåfrakkerne i Udenrigsministeriet gik til opgaven med en tilkendegivelse om, at ”We will foster an atmosphere of mutual respect, constructive engagement and positive collaboration.”

Om ambitionerne blev indfriet, kan betvivles i betragtning af Sikkerhedsrådets rystende håndtering af situationen i Gaza, Ukraine, Syrien, Afghanistan, Sudan og Yemen.

Trump annoncerede den 17. december 2025 i en TV-tale fra Det Hvide Hus, at omkring 1,45 millioner amerikanske soldater og tjenestemedlemmer allerede inden jul ville modtage en engangsbonus på 1.776 dollars – kaldet en “Warrior Dividend” – før juleferien. U.S. Department of War

Betalingen er tiltænkt som anerkendelse af tjeneste og symbolsk fejring, ikke som en ændring i grundlønnen. Beløbet refererer symbolsk til året 1776, hvor USA blev grundlagt. U.S.

I talen nævnte Trump, at indtægterne fra told (tariffer) og hans økonomiske politik gjorde det muligt at give denne bonus.

Mette Frederiksen inspireret?

I sin nytårstale torsdag den 1. januar 2026 meddelte statsminister Mette Frederiksen at der tidligt i 2026 ville live indført en såkaldt fødevarecheck. Den skal gå til pensionister, ledige og børnefamilier med lave indkomster.

Statsministeren nævnte ikke størrelsen på fødevarechecken, eller hvordan den skulle finansieres, men tilkendegav, at det skal være en kontant håndsrækning, fordi priserne i supermarkedet er steget.

Samtidig vil regeringen afsætte penge til enten at sænke momsen generelt på fødevarer eller helt fjerne momsen på frugt og grønt. Statsministeren erkender nemlig i talen, at man har gjort for lidt ved problemet indtil nu.

George Clooney og hans familie har fået fransk statsborgerskab. For USA’s præsident, Donald Trump, er dette “gode nyheder”.

USA’s præsident Donald Trump har kommenteret filmstjernen George Clooneys og hans kone Amal Alamuddin Clooneys beslutning om at blive franske statsborgere. I et opslag på Truth Social taler Trump om “gode nyheder” og beskrev parret som “to af de mest elendige politiske prognoseeksperter nogensinde”.
Trump nævner i opslaget, at Frankrig “kæmper med et stort kriminalitetsproblem på grund af sin absolut katastrofale immigrationspolitik, ligesom det skete i USA under Sleepy Joe Biden”. Han minder om, at Clooney i den amerikanske valgkamp i 2024 offentligt opfordrede Joe Biden til at trække sig og støttede den demokratiske kandidat Kamala Harris.

Trump har gentagne gange kritiseret Clooney

Clooney har “fået mere opmærksomhed for politik end for sine få og fuldstændig middelmådige film”, fortsatte Trump. “Han var slet ikke filmstjerne, han var bare en gennemsnitlig fyr, der konstant klagede over sund fornuft i politik.”

Trump har tidligere været ude med riven efter Cloney, og blandt andet kaldt Clooney en “andenrangs filmstjerne og mislykket politisk kommentator”.

Clooneys reaktion

Clooney sagde i et interview med CBS sidste april, at han “var ligeglad” med Trumps kritik. “Jeg har kendt Donald Trump i lang tid. Mit job er ikke at behage USA’s præsident”, sagde Clooney.

Skuespilleren kan i øjeblikket ses i den anmelderroste roadmovie Jay Kelly. American Film Institute rangerer filmen blandt de ti bedste produktioner i 2025, og Clooney er også med i kampen om en Golden Globe for komediekategorien for sin rolle.

Mandag den 29. december 2025 mødtes den amerikanske præsident, Donald Trump, og den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, i Trumps residens, Mar-a-Lago.

På pressemødet sagde Donald Trump, at han vil stoppe enhver våbenoprustning fra Irans side: ”Jeg håber, ikke at Iran forsøger at opruste igen, for hvis de gør det, har vi intet andet valg end meget hurtigt at udrydde den oprustning”, sagde den amerikanske præsident.

Israel og Iran var i juni involveret i en 12 dage lang krig, der blev udløst af et hidtil uset israelsk angreb på iranske militæranlæg og atomanlæg samt civile områder.

Ifølge iranske myndigheder mistede flere end 1.000 mennesker livet i angrebene.

USA tilsluttede sig senere den militære aktion mod Iran og bombede tre atomanlæg i landet.

Præsident Trumps udtalelser kan ses som en advarsel til Præstestyret i Iran i anledning af den folkelige uro, der i øjeblikket præger Iran.

Vandkrise

Iran stod i slutningen af november over for sin værste vandkrise i årtier, og myndighedernes advarede om, at det måske ville blive nødvendigt at evakuere hovedstaden med 10 millioner indbyggere.

Vandkrisen i Teheran kom efter 6 år med tørke, mens temperaturer, der oversteg 49 grader Celsius i løbet af sommeren, har ført til strømafbrydelser og en tvungen helligdag.

Irans 12-dages krig med Israel og USA sidste sommer skadede også vandinfrastrukturen.

Vandmanglen er i øjeblikket mindre akut, men samtidig er den økonomiske situation i Iran overordentlig dyster.

Iransk valutasammenbrud

Folkelige protester brød ud søndag og tog fart mandag, efter at Den Islamiske Republiks valuta, rialen, ramte et rekordlavt niveau i forhold til dollaren. Mange i Iran kæmper allerede med leveomkostningerne, og stigende priser har givet næring til bekymringer om potentiel hyperinflation.

I Teheran protesterede butiksejere nær byens centrale basar, hvilket bragte mindelser om den iranske revolution i 1979, hvor købmænd spillede en nøglerolle ved at lukke deres butikker og protestere mod shahens regime.

Selvom det er de økonomiske forhold, der udløst de aktuelle protester, råber folkemængderne også slagord rettet mod landets regerende præsteskab.

Irans præsident Masoud Pezeshkian anerkendte landets dybe økonomiske problemer i et opslag på X mandag. Han sagde, at han havde instrueret indenrigsministeren i at mødes med repræsentanter fra demonstranterne for at høre deres bekymringer og forsøge at løse deres problemer.

“Folks bekymringer og protester over levebrødsproblemer skal håndteres ansvarligt,” sagde parlamentsformand Mohammad Bagher Qalibaf tirsdag ifølge statsligt tv.

Selvom Irans præsident opfordrede myndighederne til at lytte til demonstranternes “legitime krav” har politiet reageret mod demonstrationerne med tåregas.

Centralbankchefen træder tilbage

Den hårdt pressede chef for centralbanken, Mohammad Reza Farzin, trådte tilbage mandag, rapporterede det statsejede Islamiske Republik Nyhedsbureau (IRNA).

Den iranske rial styrtdykkede til 1,42 millioner mod 1 US-dollar søndag, og rialen blev mandag handlet for 1,38 millioner for 1 dollar mandag. Dermed svarer 1 Iransk rial til omkring 0,00015 dansk krone.

Det dramatiske fald i valutaens værdi har ført til, at familier kæmper for at få enderne til at mødes, da værdien af ​​deres opsparinger er styrtdykket. Samtidig er importerede varer praktisk talt usælgelige.

På vej til hyperinflation?

Ifølge statens statistikcenter steg inflationen i december til 42,2 pct. i forhold til samme periode sidste år og er nu 1,8 pct. højere end i november. Fødevarepriserne steg med 72 pct., og sundhedsartikler og medicin steg med 50 pct. i forhold til december sidste år, ifølge statistikcentret.

Myndighederne annoncerede onsdag, at der ville blive indført en nedlukning i Teheran og en række andre provinser over hele landet med henvisning til koldt vejr og behovet for at opretholde energiforsyningen.

Fremtiden for regimet?

Demonstrationerne i Teheran er de mest omfattende i Den Islamiske Republik siden opstanden i 2022, der blev udløst af mordet på Mahsa Jina Amini begået af det såkaldte moralpoliti.

Protesterne i 2022 og 2023 udgjorde en alvorlig udfordring for den iranske regering og aftog kun efter en særdeles brutal indsats fra sikkerhedsstyrkerne, der førte til omkring 500 menneskers død og anholdelsen af ​​tusinder.

Efter krigen i sommer med Israel og USA var der et kortvarigt håb om, at der ville komme en åbning fra præsteregimet. Realiteten er, at Irans ledelse er blevet endnu mere hård, og de protesterende ser ingen vej ud af den situation, de nu befinder sig i.

”Det her er ikke godt” lød advarslen fra Elon Musk, efter at sølvpriserne steg til rekordhøje niveauer i slutningen af december.

Ædle metaller som guld, sølv og platin – der ofte betragtes som et sikkert tilflugtssted for investorer – er steget i år. Årsagen er en blanding af reaktioner på udviklingen i Kina, geopolitisk uro, der driver investorer mod sikre aktiver, og forventninger om at den amerikanske centralbank vil sænke rente og lempe pengepolitikken i 2026.

Kina

Guld har opnået rekordhøje priser i 2025, men sølv har forud for nye restriktioner på eksport fra Kina, som træder i kraft 1. januar, ligget i toppen i december. Kinas eksportbegrænsninger er en del af dets plan om at opnå mere kontrol over strategiske mineraler.

Sølvprisen nåede en rekord på mandag, hvor sølvprisen sneg sig op på over 84 dollar per ounce. Siden er den dog faldet til cirka 76 dollar per ounce.

Elon Musk

Elon Musks advarsel kom et svar på et opslag på X om kinesiske eksportrestriktioner: “Det her er ikke godt. Sølv er nødvendigt i mange industrielle processer.”

Sølv er vigtig inden for energi og teknologi. Det danner det ledende lag i solpaneler og bruges i ledningsføring og elektronik i elbiler. Det hjælper også med at holde datacentre kørende gnidningsfrit, idet det findes kontakter og printkort, der styrer strøm og behandling. Alle disse industrier kan blive ramt, hvis priserne stiger for højt og for længe.

Pandora

De rekordhøje priser på sølv påvirker kursen på Pandora-aktier. Pandora-aktien faldt mandag formiddag med mere end to procent og ligger nu i bunden af det danske C25-indeks, der er sammensat af de 25 mest handlede aktier på den københavnske børs. Pandora-aktien står dermed til et samlet årligt fald på knap 47 procent.

Sølv er et af de mest anvendte ædelmetaller i danske Pandoras smykker. Når prisen på sølv stiger, bliver det også dyrere for Pandora at producere smykker.

Markedsanalytikere siger, at lige nu er sølvprisen noget af det, der styrer aktiekursen for Pandora, og aktien har det med at reagere negativt, når sølvpriserne stiger. Pandora har dog dækket sit forbrug af sølv et stykke ud i fremtiden, og de stigende sølvpriser vil derfor først på sigt afspejles i regnskabet.

Guld

Guld er også steget i 2025 – mere end 70 pct. til over 4.500 dollars pr. ounce fra 2.623 dollars ved starten af 2025.

Da 4 personer søndag den 19. oktober 2025 fra Louvres Apollon-Galleri stjal otte uvurderlige smykker, der har tilhørt det franske monarki og kejsere som Napoleon 1. og 3. samt deres koner, hed det på mandagens forside af Le Parisien at søndagens røveri var “århundredets kup”.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, kaldte kuppet for “et angreb på Frankrigs kulturarv”, og ifølge Frankrigs kulturminister, Rachida Dati, blev tyveriet udført af “professionelle” med en velforberedt plan.

Siden har det vist sig at gerningsmændene var 4 småforbrydere og at ”århundredets kup” kun lod sig gøre, fordi sikkerheden på Louvre var i skandaløs ringe forfatning.

Louvre og den franske stat er truet

Louvre-kuppet er siden af mange brugt som et billede på de monumentale i et Frankrig, der kæmper for at undgå nedlukning.

Franske lovgivere hastede den 23. december nødlovgivning igennem for at forhindre en amerikansk-lignende regeringsnedlukning. Nødlovene, der forlænger 2025-udgiftslofter, skatteopkrævning og gældsudstedelse ind i januar 2026, var nødvendige, fordi der midt i skarpe stridigheder om nedskæringer og skatteforhøjelser ikke kunne opnås politisk enighed om et fuldt budget for 2026.

Gigantisk budgetunderskud

Premierminister Sebastien Lecornus mindretalsregering er under pres på grund af et budgetunderskud på 5,4 pct., der truer med at vokse til 6 pct. af BNP – det højeste i eurozonen, som allerede har væltet tre regeringer siden Macrons valgnederlag i 2024.

En lignende midlertidig løsning sidste år kostede 12 milliarder euro, hvilket foruroligede investorer og ratingbureauer.

Delt parlament

Frankrigs sidste lynvalg resulterede i et parlament uden klar majoritet men opløst i 3 omtrent lige store grupperinger. Marine Le Pens yderste højreorienterede National Rally, der fik flest stemmer, landets venstrefløjsalliance sikrede sig flest pladser i alt og Macrons midterkoalition – og dermed mindretalsregeringen – mistede indflydelse.

Mindretalsregeringen har foreslået skatteforhøjelser og en række kontroversielle nedskæringer, herunder at skære omkring 44 milliarder euro ud af næste års budget og afskaffe 2 helligdage – påskemandag og 8. maj (helligdag som markerer befrielsen i 1945 i Frankrig) skal herefter være almindelige arbejdsdage. Med en nuværende politiske sammensætning af Nationalforsamlingen har regeringens forslag imidlertid ikke udsigt til at kunne gennemføres.

Præsident Macron desperat

For præsident Emmanuel Macron er situationen desperat. Frankrigs enorme budgetunderskud skal nedbringes i overensstemmelse med kravene i Eurozonen, og investorernes tillid til Frankrigs økonomi skal genoprettes efter langvarig politisk dødvande og uro, der blev udløst af hans uheldige beslutning om at udskrive nyvalg sidste år.

Frankrig har et højt niveau af offentlige udgifter, drevet af generøse sociale velfærdsprogrammer, sundhedspleje og uddannelse, samt en tung skattebyrde, der dog ikke engang dækker udgifterne.

Premierminister Sébastien Lecornu, som først trak sig, men blev genudnævnt i efteråret, fik ellers en lille lettelse tidligere på måneden, da parlamentet snævert godkendte et vigtigt sundhedsbudgetforslag, men på bekostning af at suspendere Macrons flagskibsreform af pensionssystemet, der ellers skulle hæve pensionsalderen fra 62 til 64 år.

Frankrig værre stillet end Grækenland og Italien

I 2024 nåede Frankrigs budgetunderskud op på det dobbelte af EU’s grænse på 3 procent – og den offentlige gæld ramte forbløffende 113,9 procent af BNP. Uden indgreb truer underskuddet i 2026 med at overstige 6 pct. af BNP og gælden 116 pct.

Baggrunden for de økonomiske problemer har ikke mindst været at skiftende franske regeringer har søgt at skærme den franske befolkning mod virkningerne af først finanskrisen og siden Covid. I perioder har de offentlige kasser stået vidtåbne og kompensationer til stort set alle er udbetalt nærmest kritikløst.

Mens fokus tidligere har været på Grækenlands og Italiens økonomiske problemer er det derfor nu Frankrig, der giver anledning til uro. Omkostningerne ved at servicere den voksende gæld stiger med raketfart.

For 13 år siden forsvandt en af Air Indias Boeing 737-flyvemaskiner i Kolkata i den indiske stat Vestbengalen.

Flyet stod på jorden, men så blev det bare væk! Det er svært at forstå, når vi taler om et fly på mere end 40 ton, et vingefang på typisk knap 36 meter og en længde på op til 44 meter.

Men som så ofte før skete der nogle bureaukratiske fejl dengang for 13 år siden.

Avisen Daily Mirror kunne den 17. december 2025 berette, at fragtflyet dengang blev parkeret et forkert sted i lufthavnen i hovedstaden Kolkata i den indiske stat Vestbengalen.

Men hvor præcist fandt Air India tilsyneladende ikke ud af. Selskabet ledte ifølge Daily Mirror nemlig forgæves efter flyet og måtte til sidst opgive og afskrive flyet som tabt.

Men nu er flyet er dukket op. Og det er ikke Air India, som har lokaliseret den.

Først i december indløb der pludselig en anmodning til flyselskabet fra myndighederne i Kolkata Airport.

Air India blev bedt om at komme og hente flyet. Daily Mirror skriver, at Air India først hævdede, at flyet ikke var deres. Men den gik ikke, og nu er der sendt en regning for den lange parkering på 10 millioner rupees, hvilket svarer til godt 700.000 kroner.

Polsk general fyret efter at forsvundne panserminer blev fundet i IKEA

I januar 2025 kunne POLITICO med kilde i det polske nyhedsmedie Onet oplyse, at den polske forsvarsminister havde afskediget en højtstående general, der angiveligt var ansvarlig for tabet af panserværnsminer.

Generalmajor Artur Kępczynski var som Head of the Support Inspectorate ansvarlig for indkøb og transport af forsvarsmateriel, og oplysningen om fyringen blev af den polske forsvarsminister delt på netplatformen X.

Uheldet kom først frem, da militæret blev ringet op for at spørge, hvornår de ville hente deres miner fra et IKEA-lager. P​anserminerne forsvandt i juni 2024, men Kępczyński havde angiveligt skjult miseren for sine overordnede og på papiret givet falske oplysninger om antallet af miner, rapporterer medier.

Ifølge rapporterne formåede soldater ikke at losse en del af et tog med over 1.000 tons eksplosiver i alt, og panserværnsminerne fortsatte med at cirkulere rundt i landet, før de forsvandt.

Embedsmænd i det polske forsvarsministerium blev tilsyneladende først opmærksomme på problemet, da våbnene dukkede op på et IKEA-lager, hvorfra nogen ringede til militæret for at spørge, “hvornår de havde tænkt sig at hente deres miner.”

I Frankrig er præsidentfrue Brigitte Macron blevet centrum i en mediestorm, der også er blevet omtalt i flere danske medier.

Sagen, der drejer sig om seksuelle overgreb, har vakt voldsom furore i franske feministiske kredse. Brigitte Macron overværede forleden skuespilleren Ary Abittans show på Folies-Bergère, som kort forinden var blevet afbrudt af feministiske aktivister, fordi han i januar fik tiltalefrafald i en voldtægtssag. På en lækket optagelse af en samtale mellem Abittan og Madame Macron kan man høre hende omtale aktivisterne som ”sales connes”, der kan oversættes med dumme kællinger (eller mere vulgært: klamme møgfisser eller beskidte tæver).

Udtalelsen har rystet Frankrig – både på grund af sin voldsomme vulgaritet og ikke mindst sin underliggende foragt for feminister og kampen mod seksuelle overgreb.

På de sociale medier bredte hashtagget #jesuisunesaleconne sig, og blandt kritikerne af Brigitte Macron var også skuespilleren Marion Cotillard, der blandt andet er verdensberømt for hendes fremstilling af Édith Piaf i filmen ”La Vie en Rose”. Cotillard tweetede ”jeg er en klam møgfisse og stolt af det”.

Regeringens talskvinde Maud Bregeon mindede om, at aktivisterne afbrød en forestilling, selvom manden ”var blevet frifundet”. Men skaden var sket.

I et interview med mediet Brut har Brigitte Macron ifølge den franske avis Le Monde undskyldt: ”Jeg er ked af, hvis jeg har såret nogen”, sagde hun.

Journalisten spurgte, om hun fortryder sine ord, hvortil hun svarede: ”Jeg kan ikke fortryde dem. Ja, jeg er præsidentens kone, men jeg er først og fremmest mig selv. Når jeg er privat, gør jeg nogle gange ting, der ikke er helt passende”.

Sagen var dog næppe blevet så stor, hvis ikke det var, fordi præsident Macron selv i 2023 offentligt støttede skuespilleren Gérard Depardieu, som siden er blevet dømt for flere tilfælde af seksuelle overgreb.

Nyhedsmedierne kan nærmest dagligt melde om udskiftninger på lederposter i landets kommuner. Udover de uhyrlige og forargelige omkostninger til ”fratrædelsesgodtgørelser” kan gennemtrækket ikke undgå at gå ud over både borgere og ansatte i kommunerne.

Hyppig udskiftning af ledere skaber sårbarhed, intern uro og tvivl hos medarbejderne, når man skal opbygge en relation til en ny leder. Det tager nemlig tid.

Hvis de ansatte i kommunerne igen og igen oplever, at nye ledere smutter efter kort tid, kan det blive sværere at engagere sig og respektere en ny.

Camilla Nowak Kirkedal

Den 1. august 2023 tiltrådte Camilla Nowak Kirkedal som kommunaldirektørstolen i den socialdemokratisk ledede Næstved Kommune. Her afløste hun Rie Perry, som fik et nyt job som kommunaldirektør i Holbæk Kommune.

Nowak kom fra stillingen som kommunaldirektør i Fredericia kommune. Hun blev sammen med direktøren for børn, unge og kultur fyret efter at det kom frem, at kommunen var 50 millioner kroner efter budgettet for 2023. Det er især på børne- og ungeområdet, der var et stort minus.

Camilla Nowaks eventyr i Næstved blev imidlertid kort. Ved et ekstraordinært udvalgsmøde har Økonomiudvalget i Næstved Kommune fritaget kommunaldirektør Camilla Nowak fra tjeneste. Det oplyser Næstved Kommune den 17. december 2025 i en pressemeddelelse.

Kommunen skriver ikke, hvad “fritaget” betyder i dette tilfælde eller hvor meget det kommer til at koste i fratrædelsesgodtgørelse, men oplyser, at sagen snart vil blive behandlet på et ekstraordinært byrådsmøde.

Fredericia

Efter fyringen af Camilla Nowak Kirkedal søgte den socialdemokratisk ledede Fredericia kommune en ny kommunaldirektør, ”der kan sætte handling bag kommunens Vision 2033, og som kan gå forrest og være proaktiv i forhold til organisationen, erhvervslivet, pressen og civilsamfundet”.

Hvor meget Fredericia Kommunes tidligere kommunaldirektør, Camilla Nowak Kirkedal, modtog i fratrædelsesgodtgørelse er ikke oplyst, men kommunen har i de sidste 10 år brugt millioner af skatteborgernes penge på gyldne håndtryk til kommunaldirektører.

Fredericia har længe været i en turbulent periode, og der har været gang i kommunaldirektør-svingdøren i kommunen. I løbet af de sidste ni år har fem personer siddet på posten. Nowak Kirkedal sad 2 år, mens direktøren for Børn, unge og kultur, Michael Maaløe, blev afskediget efter blot en måneds ansættelse.

Annemarie Zacho-Broe

I 2021 blev Camilla Nowak konstitueret kommunaldirektør i Fredericia, efter hendes forgænger Annemarie Zacho-Broe blev afskediget med en betydelig fratrædelsesgodtgørelse. Nowak kom fra stillingen som koncerndirektør for Børn, Unge og Kultur. Før det var hun direktør i Børn- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune, hvor hun også har været stabschef. Og i starten af sin karriere var hun ansat i det private erhvervsliv.

Det Fredericia Annemarie Zacho-Broe forlod, var i 2021 midt i et stormvejr, der blandt andet omfattede en advokatundersøgelse, en sag om eks-borgmester Jacob Bjerregaards køb af en byggegrund, og rygter om en for tæt relation mellem kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe og Jacob Bjerregaard.

Region Sjælland

Annemarie Zacho-Broe blev efterfølgende i foråret 2023 ansat som direktør i Region Sjælland, men den 18. september 2023 blev det oplyst, at Annemarie Zacho-Broe er fritaget som direktør i Region Sjælland efter kun fem måneder på posten – dog med en betydelig fratrædelsesgodtgørelse!

Herefter blev koncerndirektør Lone Lindsby konstitueret som regionsdirektør i Region Sjælland.

Aalborg

I Nordjylland er der også gennemtræk på chefgangene.

Et eksempel er Lise Hansen Thorsen, der i efteråret 2023 fratrådte i Aalborg Kommune. Den tidligere chef for Trafik og Ejendomme i Vordingborg Kommune, blev fra den 7. august 2023 ansat som stadsarkitekt i Aalborg Kommune.

I forbindelse med ansættelsen fremhævede den nordjyske kommune hendes brede geografiske baggrund, hvor hun blandt andet har stået i spidsen for offentlige organisationer og drevet forretning i Danmark og Norge som chef for arkitektvirksomheder.

Efter mindre end tre måneder fratrådte Lise Thorsen imidlertid stillingen som stadsarkitekt: ”Aalborg Kommunes nye stadsarkitekt, Lise Thorsen, fratræder sin stilling omgående” skrev kommunen i en kortfattet pressemeddelelse mandag den 23. oktober 2023.

“Fratrædelsen sker efter gensidig aftale, da der ikke har vist sig det rigtige match for hverken Lise Thorsen eller Aalborg Kommune”, skriver kommunen og tilføjer:

“Der bliver nu brug for en periode med grundige overvejelser vedrørende de næste skridt i forhold til stillingen som Stadsarkitekt”.

Problem med hyppige udskiftninger på alle ledelsesniveauer

Det er ikke kun i toppen af kommunerne, at der på de ansatte og skatteborgernes bekostning sker hyppige udskiftninger.

Fagbladet FOA beskriver, hvordan mange af FOA’s medlemmer oplever, at der ofte bliver skiftet ud på ledelsesposterne på deres arbejdsplads. Det går ud over både ansatte og borgere

En ny undersøgelse viser, at 38 procent af FOA’s medlemmer, der har været ansat det samme sted i over fem år, har haft tre eller flere ledere.

Undersøgelsen bør få alarmklokkerne til at ringe i forhold til at fastholde ledere og styrke relationerne mellem leder og medarbejdere. Undersøgelsen viser, at jo flere ledere, man har haft, des værre vurderer man kvaliteten af ledelsen. Det gælder både relationen til ens leder, om man oplever lederen som synlig, og om man føler, at lederen udviser tillid.

I Rom er der gradvist indført krav om entrébillet (altså betaling/forudbestilt adgang), ved en række populære turistseværdigheder:

• Colosseum, Forum Romanum & Palatiner Højen

Entré og tidsbestilling er obligatorisk; billetter skal bookes online med fast tid. Én kombineret billet dækker dog disse tre vigtige antikke steder.

• Vatican Museums & Sixtinske Kapel

De meget populære steder kræver billet (oftest med fast tid) og det anbefales at købe i god tid.

• Galleria Borghese

Kræver på forhånd tidsbestilte billetter (og der er kun plads til et begrænset antal besøgende per slot).

• Pantheon

Adgang var tidligere gratis, men nu kræves adgangsbillet der kan købes på nettet.

• Castel Sant’Angelo (Engelsborg)

Betaling for adgang; forud indkøbt billet anbefales for at undgå kø.

Mange af Roms andre museer og arkæologiske steder opkræver entré, f.eks. Ara Pacis Museum, MAXXI – Museum for moderne kunst, Palazzo Altemps, Baths of Diocletian osv.

Uden billet

Der er dog stadig seværdigheder med gratis adgang eller uden billet:

• Piazza Navona
• Den Spanske Trappe
• Diverse springvand
• Via Appia Antica (den gamle romerske vej), mange kirker, offentlige pladser og udsigtspunkter er stadig gratis.

Fontana di Trevi

Ifølge italienske medier er det den 7. januar 2026 slut med gratis adgang til den berømte Trevi-fontæne i den italienske hovedstad Rom. To euro. Så meget skal turisterne snart betale for at besøge den verdenskendte seværdighed.

Når de nye regler træder i kraft den 7. januar, vil der blive oprettet to køer ved fontæneområdet: Én for roma-beboere, som kommer ind gratis, og én for turister, som skal være klar til at betale lidt over 15 danske kr.

Der er allerede en begrænsning, der betyder, at maksimalt 400 personer ad gangen kan besøge fontænen.

Trevi-fontænen blev verdenskendt, da Anita Ekberg badede der i Federico Fellinis film “Det søde liv”. Alene i første halvdel af dette år besøgte 5,3 millioner mennesker fontænen.