Den 24. december 2024 indledes Vatikanets jubelår med åbningen de hellige døre ved Peterskirken og ved Roms andre store basilikaer. Dørene er forseglet indefra og åbnes i jubelåret. Åbningen af de hellige døre symboliserer tilbuddet om en “ekstraordinær vej” mod frelse for katolikker under et jubelår. Pilgrimme, der går igennem en hellig dør, kan således modtage en aflad for deres synder.

Jubelåret 2025, der begynder den 24. december 2024 (juleaften) og slutter den 6. januar 2026, har været under forberedelse i mange måneder.

Pave Bonifacius VIII erklærede det første hellige år i 1300, og nu afholdes de hvert 25. år og 2025-udgaven er det første rigtige jubelår siden St. Johannes Paul II’s jubilæum i 2000, da han indvarslede den katolske kirkes indtræden i det tredje årtusinde.

Vatikanet og byen Rom forventer, at omkring 35 millioner mennesker vil strømme til den evige stad til jubelår 2025.

Jubelår har bibelske rødder. Tredje Mosebog opfordrede til, at jubelår skulle afholdes hvert 50. år til frigivelse af slaver og eftergivelse af gæld som tegn på Guds barmhjertighed. Denne praksis blev genindført af pave Bonifatius VIII i 1300.

Anlægsarbejder

Som det skete i tiden op til 2000, har offentlige anlægsarbejder før jubilæet lammet Rom, med byggepladser, der opererer døgnet rundt, trafikken på centrale boulevarder omdirigeret og intens trafik i byens allerede overbelastede gader.

Det mest betydningsfulde projekt, som samtidig har forårsaget den største trafikforstyrrelse til dato, er en ny piazza og gågade i Vatikanområdet, der forbinder Castel St. Angelo (Engelsborg) med Via della Conciliazione-boulevarden, der fører op til Peterspladsen.

Tidligere skar en større og trafikeret færdselsåre sig gennem de to vartegn, hvilket forårsagede en uskøn og fodgænger-uvenlig barriere.

De nye anlægsarbejder omfatter en tunnel der leder trafikken under den nye fodgængerpiazza. Men dette projekt har krævet omlægning og udskiftning af et stort underjordisk kloaksystem.

Caligulas have

Under arbejdet har arkæologiske udgravninger afsløret resterne af en gammel have med udsigt over højre bred af Tiberfloden – sandsynligvis var ejet af den romerske kejser Caligula, har Italiens kulturministerium oplyst torsdag.

I oldtiden husede området prestigefyldte kejserlige boliger med udsigt over Tiberen med spektakulære søjlegange, promenader og haver. Hvad der er afdækket under udgravningerne, er en travertinmur, fundamentet til en søjlegang og en have, sagde ministeriet.

Udgravningerne afslørede også et blyvandrør stemplet med navnet på ejeren af vandforsyningen og sandsynligvis haven.

Detaljerne peger på Caligula, søn af Germanicus og Agrippina den ældre, og kejser af Rom fra 37 til 41, sagde ministeriet og tilføjede, at der er litterære referencer, der synes at bekræfte forbindelsen mellem stedet og Caligula.

Marine Le Pen og højrepartiet Rassemblement National (RN) fik knap 30 pct. af stemmerne ved første valgrunde af valget, foran venstrefløjsalliancen i Nouveau Front Populaire, der fik 27,99 pct. mens Macrons støtter i ENS Ensemble! blev henvist til en ydmygende tredjeplads med 20,04 pct. Valget synes at være afslutningen for macronismens sats på den moderate politiske midte.

Højrenationale vinder valget

Den overhængende sandsynlighed er nu, at Rassemblement National bliver vinderen, når franskmændene søndag den 7. juli igen går til valgurnerne for at vælge de 577 medlemmer af Nationalforsamlingen. Spørgsmålet synes nu at være, om RN og deres republikanske allierede, fik 6,57 pct. i første runde, vil kunne få et absolut flertal på mere end 289 pladser i parlamentet og dermed vil kunne danne regering.

Partileder Marine Le Pen advokerede da også søndag for, at franskmændene netop skal give hendes parti et absolut flertal.

Marine Le Pen kunne glæde sig over sin personlige triumf. Hun fik over halvdelen af stemmerne i sin nordfranske kreds og blev dermed valgt i første runde, hvilket sker yderst sjældent ved franske parlamentsvalg.

Forsøg på blokering af RN

Venstrefløjsalliancen Nouveau Front Populaire (NFP) og Emmanuel Macrons koalition Ensemble vil med henholdsvis cirka 28 og 20 procent af stemmerne formentlig kunne forhindre det, hvis de allierer sig mod de højrenationale.

Præsident Macron, der op til valgets først runde ellers har slået den yderste venstrefløj i hartkorn med RN, lagde for, kort efter at de første exitpolls blev kendt: ”Tiden er inde til en bred, republikansk og klart demokratisk alliance over for Rassemblement National” opfordrede Macron i en pressemeddelelse. Der er således udsigt til at de øvrige partier vil søge at danne en ”republikansk barriere”, hvor de samler støtten om den kandidat, der har størst udsigt til at kunne slå RN-kandidaten.

RN’s alliance med republikanerne

Modtrækket kom, da RN og det republikanske parti indgik en aftale om at trække kandidater og støtte kandidaten fra det andet parti med størst udsigt til valg.

Hvis RN og deres allierede efter 2. runde næste søndag kan mønstre et flertal i parlamentet må det forventes at præsident Macron ikke kan undgå at skulle udnævne en regering under ledelse af Jordan Bardella fra RN.

Uroligheder efter valget

Allerede inden nyheden om Marine Le Pens valgsejr i det franske valg tikkede ind, var flere butiksejere i Paris og andre byer i Frankrig begyndt at barrikadere deres vinduer.

Der gik da heller ikke længe, efter at det stod klart, at Marine Le Pens højrenationale parti, Rassemblement National (RN), stod til en krystalklar sejr, før tusindvis af franskmænd gik på gaden i protest med slagord som ”Fuck Rassemblement National”.

Da demonstrationen sluttede omkring midnat, fortsatte flere hundrede personer, hvoraf mange var maskerede eller klædt i sort, med at hærge med rudeknusninger i Paris’ gader.På forhånd frygtede ordensmagten voldelige protester. Ifølge franske medier har det ikke udviklet sig så voldeligt som frygtet.

I Berlin har SPD og De Grønne fremsat et forslag om omdøbning af nogle gader i Berlin. Specifikt handler det om gaderne Iltis, Lans og Taku, hvis navne ifølge forslagsstillerne er forbundet med forbrydelser, der blev begået under “Bokseropstanden” i Kina, 2. november 1899 – 7. september 1901.

Initiativet fremgår af et Facebook-opslag fra SPD’s parlamentariske gruppe. Ifølge parlamentsgruppen kritiseres disse gadenavne som et udtryk for ligegyldighed over for demokratiske værdier og folkenes ret til selvbestemmelse.

Ifølge Facebook-opslaget skal ansøgningen også være baseret på en anmodning fra Freie Universität i Berlin, der optager store dele af de berørte gader. I distriktsrådet (BVV) stemte CDU, FDP og AfD imidlertid imod omdøbningen.

“CDU’s, FDP’s og AfD’s fælles stemmeafgivning i BVV mod omdøbningen af disse gader bryder med intentionerne om at komme overens med tysk historie i vores distrikt,” sagde SPD’s parlamentsgruppe i erklæringen.

Bokseropstanden og ”Iltis”, ”Lans” og ”Taku”

Forhistorien er, at i slutningen af 1800-tallet kiggede tyske koloniinteressenter ikke kun til Afrika for kolonier og mere Lebensraum – de kiggede også mod øst.

I 1898-99 opstod i Kina en national, fremmedfjendtlig bevægelse i Kina, der iværksatte en opstand mod vestlig politisk og kommerciel indflydelse i Kina.

Stormagternes havneforpagtninger: Port Arthur, Wei-hai-wei og Kiau-tsjou, koncessioner og missionærer var medvirkende årsager til bokseropstandens rivende udbredelse. I maj 1899 så europæerne bevægelsens øvelser og kaldte det boksetræning, hvoraf opstanden fik sit navn.

Tyskland havde allerede i 1897 med den tyske kanonbåd ”Iltis” besat den kinesiske bugt Jiaozhou og havnen i Qingdao, og efter at Bokseropstanden var brudt ud i lys lue angreb kanonbåden “Iltis” under kaptajn Wilhelm Lans i 1900 de kinesiske Taku-forter.

Europæiske magters beskydning af Taku-forterne gav det kinesiske kejserdømme påskud til at gå med til Bokserbevægelsens krav om europæernes fordrivelse.

Det var begyndelsen på kolonialistiske fremskridt fra en koalition af 8 vestlige magter mod Bejing. Vestmagterne sendte en undsætningsekspedition på cirka 45.000 soldater fra Frankrig, Italien, Japan, Rusland, Storbritannien, Tyskland, USA og Østrig-Ungarn og ledet af den russiske general Lenevitsch.

Peking blev delvis besat, og kejserfamilien flygtede hovedkulds til Sin-ganfu i provinsen Sjensi. Under fredsforhandlingerne i Peking holdtes Peking stadig besat, og i vinteren og foråret 1901 udsendtes flere europæiske, især tyske, straffeekspeditioner mod bokserne.

Fredsaftalen 1901

Ved freden den 7. september 1901, kendt som Bokserprotokollen og Xinchou-aftalen (kinesisk: 辛丑条约) mellem Kina og ottenationsalliancen bestående af Storbritannien, USA, Japan, Rusland, Frankrig, Tyskland, Italien, Østrig-Ungarn, Belgien, Spanien og Nederlandene måtte det kinesiske imperium gøre følgende indrømmelser:

• Qing-imperiet skulle betale en krigsskadeserstatning på 450 mio. taels sølv (ca. 18.000 tons svarende til værdi på ca. 333 millioner dollar) til de udenlandske magter;
• Qing pålagdes at straffe de embedsmænd, som havde støttet oprøret (prins Tuan degraderedes og forvistes til Turkestan, tre stormænd måtte dræbe sig selv, tre henrettedes);
• Forterne i Tagu skulle sløjfes;
• Qing-imperiet fik forbud mod at indkøbe krigsmateriel i 2 år;
• De sejrende magter fik ret til at permanent placere tropper i legationskvarteret og steder omkring Peking og Tianjin;
• Suspension af de kejserlige eksaminer i de provinser, som havde støttet oprøret;
• Den tyske gesandt Clemens von Ketteler blev myrdet i juni 1900 og Qing-imperiet pålagdes at sende en særskilt ambassadør (prins Tsjun) til Berlin for at undskylde over for den tyske kejser for mordet.

Italienske medier kunne onsdag den 26. juni 2024 rapportere om hærværk mod Den Spanske Trappe i Rom.

Den Spanske Trappe er en stor turistattraktion i Rom, og trappen, der som kulturmonument er beskyttet af italiensk lovgivning, der bl.a. forbyder indtagelse af mad og drikke på trappen, blev angrebet af demonstrerende aktivister, der overhældt trappen med blodrød maling.

Aktionen, der blev gennemført af aktivister fra organisationen ”Bruciamo Tutto” (brænd alt), skulle angiveligt gøre opmærksom på problemet med vold mod kvinder. Vold mod kvinder er stadig et problem i det 21. århundrede, og aktivisterne fremviste plakater med navnene på de yngste ofre for vold mod kvinder, før de blev ført væk af politiet.

“Dette er deres blod – en massakre, som samfundet nægter at se,” sagde gruppen i en erklæring. “Som om det er normalt at dø i hænderne på en mand, partner eller søn.” Gruppen oplyste samtidig, at malingen på trappens trin var børnemaling, der kan vaskes af.

Gruppens navn kommer fra en appel fra søsteren til Giulia Cecchettin, en studerende, der blev myrdet af sin ekskæreste sidste år. Sagen udløste sorg og vrede over hele landet. “Hold ikke et minuts stilhed for Giulia, brænd alt,” sagde Elena Cecchettin og opfordrede til et oprør over for en kultur, der tillader vold mod kvinder.

Den Spanske Trappe, der fører op til kirken Trinità dei Monti, blev bygget i det 18. århundrede og er en af Roms mest berømte turistattraktioner. Kendte kultursteder bliver i stigende grad brugt som mødesteder for protestaktioner for at skabe mere opmærksomhed – ofte af klimaaktivister.

I sidste uge oversprøjtede gruppen ”Just Stop Oil” det forhistoriske Stonehenge i England med et orange stof.

Med den nye grønne trepartsaftale med CO2-afgift på landbruget er der udsigt til prisstigninger. Økonomiministeren har bebudet at prisen på en pakke oksefars vil stige med omkring 1 krone.

Med et prisniveau på 49 pct. over EU-gennemsnittet har Danmark i forvejen langt de højeste forbrugerpriser i EU. Kun EFTA-landene Schweiz og Island har endnu højere forbrugerpriser og lå på hhv. 75 og 62 pct. over EU-gennemsnittet. Norge som er det tredje EFTA-land, lå på 43 pct. over EU-gennemsnittet, hvilket er under det danske prisniveau.

De næsthøjeste forbrugerpriser i EU er i Irland, der ligger 42 pct. over EU-gennemsnittet, efterfulgt af Luxembourg, Finland og Sverige, som alle ligger mellem 37 og 22 pct. over EU-gennemsnittet. De laveste forbrugerpriser er observeret i Bulgarien, Rumænien og Polen, der alle ligger på 60 pct. af EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats prissammenligningsundersøgelse og fremgår af Nyt fra Danmarks Statistik, 20. december 2023 – Næste udgivelse: 11. december 2024.

Fødevarer er dyrest i Danmark og Luxembourg

Når det gælder priser på fødevarer og drikkevarer uden alkohol ligger Danmark og Luxembourg i toppen inden for EU med et prisniveau på 21 pct. over EU-gennemsnittet. De er efterfulgt af Malta og Irland, der ligger på hhv. 18 og 16 pct. over EU-gennemsnittet. EFTA-landene Schweiz, Norge og Island har et endnu højere prisniveau på hhv. 64, 46 og 43 pct. over EU-gennemsnittet. Retter man blikket mod vores nabolande ligger Sverige 14 pct. over EU-gennemsnittet, mens Tyskland ligger 6 pct. over EU-gennemsnittet. De billigste fødevarer og drikkevarer uden alkohol findes i Rumænien og Polen.

Danmark dyrest, Rumænien, Bulgarien og Polen billigst i EU

Det er ikke kun forbrugerpriserne, der er høje i Danmark. Det generelle prisniveau, som også dækker de andre dele af BNP, som fx offentligt forbrug og investeringer, ligger i Danmark 33 pct. over EU-gennemsnittet. Også her har EFTA-landene Schweiz, Island og Norge et højere prisniveau på hhv. 57, 57 og 34 pct. over EU-gennemsnittet. I bunden ligger Rumænien på 44 pct. under EU-gennemsnittet, mens Bulgarien og Polen ligger på hhv. 40 og 39 pct. under EU-gennemsnittet.

Ingen udsigt til lavere fødevarepriser

Blot én procent af detailhandlen forventer at sænke priserne i juni, mens priserne på føde- og drikkevarer uden alkohol i Danmark ligger 21 procent over EU-gennemsnittet.

For få måneder siden forventede mange dagligvarebutikker, at priserne ville falde. Men stort set ingen i detailhandlen forventer at sænke priserne i den kommende tid.

Det viser tal fra Danmarks Statistik for juni.

Kun én procent af hele branchen forventer nemlig at sætte priserne ned i de næste tre måneder, samtidig med at de danske priser på føde- og drikkevarer uden alkohol ligger hele 21 procent over gennemsnittet for hele EU.

Der er således ikke udsigt til, at Danmarks topplacering i EU sammen med Luxembourg vil blive ændret, når snakken går på fødevarepriser.

Den 4. oktober 2021 vedtog et bredt flertal i Folketinget, at der i 2030 skal være taget op mod 100.000 hektar kulstofrige, klimabelastende lavbundsjorder og randarealer ud af drift. Udtagningen af lavbundsjorder skulle bidrage med godt en sjettedel af landbrugets klimareduktioner på mindst 6,1 mio. tons CO2e i 2030.

Erfaringerne med lavbundsjorder

Skiftende klima- og landbrugsministre har på stribe gentaget, at udtagningen er afgørende for at nå landbrugets reduktionsmål i 2030. Realiteten er, at i maj 2024 er der kun udtaget 187 ha, fordi lavbundsprojekterne overvåges og tildeles statsstøtte efter Ikke mindre end syv forskellige tilskudsordninger bestyret af Landbrugsstyrelsen, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen. Ifølge Landbrugsstyrelsen er omkring 56.000 ha dog i forskellige stadier under etablering

Kafkaske sagsbehandlingsprocedurer indebærer samtidig årelange ventetider. Behandlingstiden for et projekt i alle tre styrelser er mellem tre og 7 år.

Individuelle landmænd og landbrugsorganisationen Landbrug & Fødevarer har ved adskillige lejligheder råbt vagt i gevær over det, der har været opfattet som en lang række bureaukratiske benspænd fra myndighedernes side, som har forsinket udtagningen af lavbundsjorder gevaldigt.

Er landbrugsministeren uduelig?

Ifølge landbrugsminister Jacob Jensen skyldes de begrænsede fremskridt i udtagningen af lavbundsjorder, at ”Lavbundsprojekter er komplicerede og tager tid, og det har derfor ikke været forventningen, at der på nuværende tidspunkt skulle være gennemført mange projekter. Det er ikke nogen let opgave at få sat skub i processen”, skriver han til Ingeniøren.

Trepartsaftalen

Den grønne trepartsaftale, der er indgået den 24. juni 2024, vil stille gigantiske krav til den offentlige administration.

Afgift på biologiske processer

Selve opkrævningen af CO2-afgiften på 300 kr. pr. tons CO2 i 20230 stigende til 750 kr. i 2035 vil stille store krav. Intet sted i verden har man erfaringer med klimaafgifter på landbrugs biologiske processer, og det skal blive spændende at se hvordan det udskældte Skatteministerium i Danmark vil løse den opgave.

Tilbageførsel af provenuet

Provenuet fra CO2-afgiften skal tilbageføres til landbrugserhvervet i form af en støttepulje til støtte for omstillingsprojekter i landbruget. Der skal også etableres en gigantisk støtteordning for biokul fra pyrolyse. Gad vide hvilken del af det statslige bureaukrati, der får disse opgaver?

Tilskud til slagterier

Slagterierne skal støttes med en lettelse af gebyrerne på slagtesvin på 45 mill.kr. om året, ligesom der etableres en opkvalificeringspulje på 100 mill.kr. i 2027-30. Hvem skal administrere?

Arealfond

Den skatteborgerfinansierede arealfond på 40 mia. kr. skal bringes i anvendelse i forbindelse med rejsning af 250.000 ha skov og udtagelse af 140.000 ha lavbundsområder, der skal omdannes til vådområder. Arealfondstanken fremkalder urovækkende mindelser om de dårlige erfaringer med en tidligere landbrugsaftales ”fonde til nedbringelse af landbruget overforfaldne grovvaregæld”.

Landbrugsstyrelsen, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen

I betragtning af Landbrugsstyrelsens, Naturstyrelsens og Miljøstyrelsens kendte og lidet prangende præstationer må det stærkt betvivles, at opgaven kan løftes indenfor den aftalte tidshorisont.  

Det viser en ny rapport, som den schweiziske handelshøjskole Institute for Management Developments (IMD) udgiver hvert år.

Efter at have indtaget en førsteplads i opgørelserne fra 2022 og 2023 er Danmark i år røget ned på en tredjeplads

Singapore er den mest konkurrencestærke økonomi ud af de 67 undersøgte lande. Schweiz kommer ind på andenpladsen med Danmark som nr. 3.

Rangeringen baseres på hele 164 indikatorer i kombination med næsten 7000 udfyldte spørgeskemaer.

Tyskland går ligesom Danmark 2 pladser tilbage, men til en mere ydmyg placering som nr. 24. Begge lande går tilbage på ”Economic Performance”, men hvor Danmark scorer højt på ”Business Efficiency”, ”Infrastructure” og ”Government Efficiency” ligger Tyskland lavere på disse parametre.

Om Danmarks udfordringer henviser IMD til Dansk Industri, der anbefaler

• Arbejdsmarkedsreformer der kan øge adgangen til kvalificeret arbejdskraft
• Incitamenter til produktivitetsfremmende investeringer, herunder automatiseringer og digitale færdigheder
• Reformer af den offentlige sektor med henblik på øget produktivitet og øget offentligt-privat samarbejde
• Fremme af forskning og udvikling gennem et skattefradrag på 130 pct.
• Skattelettelser der kan øge virksomheders internationale konkurrenceevne

Regeringens reaktion

Regeringen har netop fremlagt en plan for erhvervsskattelettelser, hvor der tillades fradrag for forskning og udvikling på 120 procent og beskatningen af generationsskifter reduceres fra 15 til 10 pct.

I forhold til den offentlige sektor går den danske regering den modsatte vej. I stedet for at reducere og effektivisere den offentlige sektor er man i gang med at analysere, om Danmark skal have et nyt ministerium, der har det overordnede ansvar for sikkerheden i samfundet, når der f.eks. opstår en krise eller katastrofe.

Den 18. juni 2024 blev det annonceret at Nationalbankens repræsentantskab havde udpeget FinansDanmarks administrerende direktør, Ulrik Nødgaard, til en direktørpost i Nationalbanken.

Meddelelsen fra Nationalbanken har skabt opmærksomhed om den finansielle sektors interesseorganisation.

Interesseorganisationens anbefalinger til danske medlemmer af Europa-Parlamentet

Forud for valget til EU-Parlamentet den 9. juni 2024 præsenterede FinansDanmark den finansielle sektors anbefalinger til hvordan en velfungerende og robust finanssektor kan bidrage til et styrket og bæredygtigt og konkurrencedygtigt Europa.

FinansDanmark har en overordnet kæphest, og det er at undgå utidig indblanding i finanssektorens virksomhed.

FinansDanmark påpeger, at den europæiske finanssektor overvåges af nationale tilsynsmyndigheder, centralbankernes Single Supervisory Mechanism (SSM), Bankunions Single Resolution Board (SRB) og de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA’erne) – og ofte i kombination. Efter FinansDanmarks opfattelse er konsekvensen vidt forskellig anvendelse af regler, hvilket er en direkte årsag til markedsfragmentering og adgangsbarrierer.

Finanskrisen medførte nye og strammere regler for, hvordan man opgør og måler finansielle risici, hvordan man styrer sin bank, og hvor stor kapitalstødpude man skal have. Derudover indførte man nye regler for, hvor meget ekstra kapital, banker skal have på grund af risici i det omkringliggende samfund – såkaldte makroprudentielle regler. Reglerne er nu ti år gamle, og det fremgår tydeligt, at de trænger til at blive forenklet for at få mere forudsigelighed og begrænse adgangen til at bruge reglerne til at sætte ubegrundede kapitalkrav.

Polstring

Det er velkendt, at FinansDanmark har været indædt modstander af EU-Kommissionens forslag til hvor meget kapital de europæiske banker skal polstre sig med – de såkaldte Basel IV-krav.

Kapitalkravene vil over en årrække have betydelige konsekvenser for danske pengeinstitutter. Baseret på tidligere beregninger fra Copenhagen Economics har FinansDanmarks tidligere skønnet, at den danske finanssektor vil blive mødt med et krav om at sætte ca. 60 – 70 mia. kr. ekstra til side til kapitalpolstring.

Hvis den europæiske regulering skal sikre pengeinstitutternes konkurrenceevne, bør reguleringen efter FinansDanmarks opfattelse finde den rette balance mellem at kontrollere risici og fremme innovation.

Anbefaler ”tilsynsmæssig pragmatisme”

Al ny regulering af banker og kapitalmarkeder skal derfor være tilstrækkeligt kalibreret i forhold til sektorernes konkurrencemæssige styrke på de globale finansmarkeder. Samtidig tilsiger de mange usikkerhedsmomenter, at ”en vis grad af tilsynsmæssig pragmatisme” supplerer den igangværende reguleringsindsats.

Ved at lette unødvendige rapporteringskrav og andre uhensigtsmæssige lovkrav kan kapitalmarkederne blive mere attraktive for institutionelle investorer, private investorer, såvel som for virksomheder – og især SMV’er – der søger investeringer i EU.

I et interview i Berlingske onsdag den 19. juni 2024 lufter forsvarsministeren tanken om etablering af et nyt ministerium med overordnet ansvar for samfundets robusthed: ”Vi sidder nu og analyserer, om vi skal have et overordnet ministerium. Det er der både svagheder og ulemper ved, og jeg er ikke afklaret, i forhold til hvor vi skal ende”.

I dag følger det af § 24 i Beredskabsloven, at det er op til den enkelte minister indenfor sit område at planlægge samt opretholde og videreføre samfundets funktioner, såfremt der foreligger en større ulykke eller en katastrofe. Dette kaldes også sektoransvarsprincippet.

Situationen i forbindelse med Covid-krisen og Ruslands invasion af Ukraine har klaret demonstreret, at regeringen langt fra lever op til forpligtelsen til at sikre samfundets robusthed i krisesituationer. Manglen på basale værnemidler under Covid og den katastrofale energisituation i 2022 er klare eksempler, og tilgangen til landbruget demonstrerer, at regeringen fuldstændig negligerer ethvert hensyn til fødevareforsyningssikkerhed.

Det fremgår af Elforsyningslovens § 1 at lovens formål er at sikre, at landets elforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse. Loven skal inden for denne målsætning sikre forbrugerne adgang til billig elektricitet og fortsat give forbrugerne indflydelse på forvaltningen af elsektorens værdier.

Ifølge § 1 i lov om naturgasforsyning er det lovens formål at sikre, at landets naturgasforsyning tilrettelægges og gennemføres i overensstemmelse med hensynet til forsyningssikkerhed, samfundsøkonomi, miljø og forbrugerbeskyttelse. Loven skal inden for denne målsætning give forbrugerne adgang til billig naturgas.

Det er således klart regeringens ansvar at opretholde energiforsyningssikkerheden i Danmark og sikre forbrugernes adgang til billig elektricitet og billig naturgas, og generelt planlægge samt opretholde og videreføre samfundets funktioner, hvis der foreligger en større ulykke eller en katastrofe.

Og det ansvar lever regeringen ikke op til!

Mandag den 17. juni 2024 vedtog et flertal i EU’s Ministerråd genopretningsplanen for EU’s natur.

Ifølge planen skal mindst 20 procent af EU’s samlede land- og havareal genoprettes inden 2030. Og senest i 2050 skal alle økosystemer, der har behov for det, være genoprettet.

Formålet med naturgenopretningsloven er at øge skov- og mosearealet og få floder til at vende tilbage til deres naturlige tilstand. Basalt set handler det om, hvordan enge og vådområder kan genskabes, skove blandes sammen, og der skabes grønne områder i byerne.

Forpligtelserne

Danmark og de andre medlemslande har nu to år til at komme med deres nationale planer for, hvordan de hver især vil bidrage til at nå de fælles mål, som man med planen har forpligtet sig til:

• At gennemføre tiltag for at forbedre to ud af tre af følgende indikatorer for biodiversitet: Bestanden af sommerfugle på græsarealer. Lagre af organisk kulstof i dyrket mineralsk jord. Og andel landbrugsarealer, der har landskabstræk med stor diversitet.
• At indføre tiltag for at øge indekset for agerlandsfugle, da fugle er gode indikatorer for biodiversitetens generelle tilstand.
• At sikre, at grønne områder i byerne og den såkaldte trækronedækningsgrad ikke samlet set bliver mindre frem mod 2030.
• At gennemføre tiltag for at genoprette drænede tørvemoser. Genopretningen af drænede tørveområder er en af de mest omkostningseffektive måder at reducere udledningen fra landbruget, og derfor skal minimum 30 procent af disse områder være genoprettet senest i 2030.
• At hjælpe med at plante tre milliarder træer samlet i EU inden udgangen af 2030.
• At fjerne menneskeskabte barrierer, der blokerer for, at floder kan flyde sammen. Et mål med loven er at genomdanne minimum 25.000 kilometer af floder til frit flydende vandløb inden 2030.

Hvad vil det kræve?

Regeringen har i et såkaldt rammenotat til Folketinget vurderet, at EU’s naturgenopretningsplan bl.a. vil betyde, at 20.000 hektar landbrugsjord skal udtages og omlægges til fri natur.

I forhold til EU-Kommissionens oprindelige forslag er den endelige plan justeret. De ændringer, der under forhandlingerne er kommet med, er blandt andet en sænkelse af det samlede mål for genopretning fra 30 til 20 procent, at man garanterer muligheden for opførelse af vedvarende energikilder, at finansieringen ikke skal findes i budgettet for EU’s landbrugspolitik, CAP’en, og at Natura 2000 arealerne tæller med.

Landbrug og Fødevarer er dog fortsat betænkelige ved de økonomiske konsekvenser for de produktive erhverv.

Miljøminister Magnus Heunicke har i et svar til Folketinget i februar i år, oplyst at genopretningsplanen forventeligt vil koste 1,3 milliarder kroner årligt frem mod 2050.

Modstand

Sverige var kun et af seks lande, der sammen med Ungarn, Polen, Italien, Holland og Finland i Ministerrådet sagde nej til planen. Østrigs grønne miljøminister Leonore Gewessler valgte at gå imod sin egen konservative kansler på trods af, at hun dermed udløste en større regeringskrise derhjemme. Med støtte fra lande, der repræsenterer de nødvendige to tredjedele af EU’s befolkning, kunne det belgiske formandskab – der også havde forbehold for planen – undlade at stemme og stadig få loven vedtaget.

Sverige

Sveriges klima- og miljøminister Daniel Westlén, har udtalt, at det var hensynet til Sveriges landbrug og skovbrug, der fik det ellers normalt relativt miljøvenlige nordiske land til at stemme imod: ”Under forhandlingerne har tingene rykket sig i Sveriges retning. Der er kommet tydelige forbedringer til EU-Kommissionens forslag. Men vi mener stadig, at der mangler en del forståelse for, hvordan landbrug og skovbrug fungerer. Der er brug for mere fleksibilitet, så medlemslandene kan arbejde forskelligt med det her” lød det fra Daniel Westlén.

Ungarn

Også Ungarn er imod loven, og Ungarns miljøminister Anikó Raisz har fastslået, at Ungarn ligesom Sverige bakker op om målene i EU-Kommissionens forslag. Men det er muligt for medlemslandene at nå dem uden EU-lovgivning, mener hun: ”I Ungarn er det allerede omkring en tredjedel af landets territorium, der er i næsten naturtilstand. Så vi mener, at det er muligt at gøre alt, hvad der er nødvendigt for at sikre beskyttelsen af naturen på nationalt niveau”, sagde Anikó Rais.

Svenske land- og skovbrugsinteresser

Den svenske skovindustriforening og sammenslutningen af svenske landmænd (LRF) er meget bekymrede over, hvordan Sverige vælger at gennemføre loven. “Grundlæggende synes vi, at det er godt, at der bliver sat ambitiøse mål for genopretning af naturen. Men vi mener også, at denne lovgivning er både uklar og ubalanceret i forhold til andre samfundsmæssige mål,” siger Viveka Beckeman, administrerende direktør for den svenske skovindustriforening og fortsætter: “Det, vi primært er bekymrede for, er, hvordan det vil blive implementeret i Sverige.

Ikke mindst spørgsmålet om at tage landbrugs- og skovarealer ud af produktion er kildent i Sverige: “Så snart man taler om naturbeskyttelse, både i Sverige og i EU, har man en tendens til at tale om braklægning,” siger Beckeman og fortsætter:”Det havde været bedre, hvis vi havde arbejdet mere for god kvalitet i den natur, vi laver. For at øge biodiversiteten og øge modstandsdygtigheden i de svenske skove bør der tages flere værktøjer i brug”, mener Beckeman. “Hvis man bare vælger enten at forvalte skoven eller lægge den til side – så får vi aldrig den bedst mulige naturbeskyttelse”.

Palle Borgström, formand for sammenslutningen af svenske landmænd, er også kritisk over for den nye lov.