USA’s vicepræsident JD Vance: “Tyskland slår sig selv ihjel” – Kritik af indvandringspolitikken

Stine Bosse taler 

Ud over Trump skaber vicepræsident JD Vance også uro med sin EU-skeptiske holdning.

Hans yderst kritiske tale på sikkerhedskonferencen i München for nylig sendte et klart signal: Det er på tide, at Europa erkender sine egne fejltagelser. I et interview med Fox News torsdag kommenterede Vance de transatlantiske relationer. “Ja, europæere irriterer mig nogle gange, og vi er ofte uenige, men Europa er også den vestlige civilisations vugge,” sagde Vance.

USA kommer fra Europa, fortsatte vicepræsidenten. De kulturelle og religiøse bånd er stadig stærke på trods af forskellige politiske synspunkter. “Men Europa risikerer at begå et socialt selvmord,” sagde Vance. Alt for mange af EU-medlemsstaterne er blandt andet ikke i stand til at beskytte deres egne grænser. Derudover er der opstået tendenser til censur af ytringsfriheden, tilføjede han.

“Jeg ønsker, at Europa skal forblive en vigtig allieret for USA,” fortsatte vicepræsidenten. Men for at gøre dette må det gamle kontinent igen begynde at respektere sine egne borgere og sin suverænitet. Amerika kan ikke vedtage dette for Europa, sagde Vance.

JD Vance: “Jeg elsker Tyskland”

“I Tyskland er millioner af immigranter kommet fra lande, der kulturelt er fuldstændig uforenelige med landet,” sagde Vance.

“Venner skal kunne tale med hinanden,” svarede Vance på et spørgsmål fra Laura Ingraham, der beskyldte ham for at skubbe Europa og USA fra hinanden. For at kunne gøre dette ville det gamle kontinent imidlertid være nødt til at anlægge en anden tilgang, især i spørgsmålet om ytringsfrihed.

Trump skærer i støtten til medier

Fredag den 14. marts 2025 udsendte præsident Trump en ny ”executive order” om “CONTINUING THE REDUCTION OF THE FEDERAL BUREAUCRACY”, og søndag modtog kontraktansatte medarbejde på det statsfinansierede medienetværk, Voice of America (VOA),  en e-mail, der informerede dem om, at de blev opsagt fra den 31. marts.

Voice of America

I e-mailen fra det amerikanske agentur for globale medier (U.S. Agency for Global Media – USAGM) fik medarbejderne at vide, at de skulle “ophøre med alt arbejde øjeblikkeligt” og at “adgang til agenturbygninger eller systemer ikke var tilladt”.

Opsigelserne kom efter Trumps bekendtgørelse om effektivt at eliminere USAGM, som udover VOA også er vært for Radio Free Europe/Radio Liberty, Radio Free Asia, Cuba Broadcasting, Middle East Broadcasting Networks og Open Technology Fund.

VOA blev etableret under Anden Verdenskrig for at bekæmpe propaganda fra Nazityskland og har siden fungeret på mere end 40 sprog med et ugentligt publikum på mere end 354 millioner mennesker verden over.

Siden fredagens bekendtgørelse har VOA’s udsendelser være afbrudt eller blevet erstattet af musik i flere netværk.

”Radikal propaganda”

Det Hvide Hus oplyste fredag, at beslutningen ville “sikre, at skatteyderne ikke længere skulle betale for radikal propaganda” og opremsede en række af de kritikpunkter af VOA som konservative medier og lovgivere har fremsat.

I sidste måned udelukkede Trump-administrationen nyhedsbureauet Associated Press fra bl.a. pressemøder i Det Hvide Hus på grund af bureauets afvisning af at bruge “Gulf of America” ​​som navnet på Den Mexicanske Golf.

VOA og andre statsligt finansierede networks har længe af Trump og hans allierede været anklaget for at agitere for liberale og venstreorienterede synspunkter. Elon Musk hævdede i sidste måned, at tv-selskaberne bestod af “radikale venstreskøre mennesker, der taler til sig selv”.

Under Trumps første periode anklagede Det Hvide Hus VOA for at “tale for USA’s modstandere – ikke dets borgere”.

Når offentligt ansatte belærer kriseramte borgere om ”halal” og ”haram”

Under Folketingets værdidebat i april sidste år gav Socialdemokratiets udlændinge- og integrationsordfører, Frederik Vad, udtryk for at fjender af det danske demokrati også findes blandt udlændinge, som på papiret ellers ser ganske velintegrerede ud:

“Og det er jo en erkendelse af, at arbejde, uddannelse, bolig, turpas til foreningslivet og en pletfri straffeattest ikke er nok, hvis man samtidig bruger sin position til at undergrave det danske samfund indefra,” sagde Frederik Vad og uddybede:

“Det er ikke længere kun Kærshovedgård, der er epicenteret for den nye værdikamp, det er også Københavns Professionshøjskole. Det er ikke længere kun antallet af politibetjente, lærere, pædagoger eller gadeplansmedarbejdere, der betyder noget.”

Og:

“Det handler også om nu, hvilken pædagogik, hvilken kultur og hvilken ånd de mennesker, der er i fronten i vores velfærdssamfund og i vores civilsamfund, er bærere af. Hvad møder de mennesker med? Et parallelsamfund er ikke længere kun et boligområde i Ishøj. Det kan også være et kantinebord i en statslig styrelse. Det kan også være et apotek i Nordsjælland.”

Forundersøgelse af negativ social kontrol

Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 13. marts 2025 i en pressemeddelelse oplyst, at Nationalt Center mod Æresrelaterede Konflikter (MÆRK) i en ny forundersøgelse omtaler 25 beretninger om offentligt ansatte, der ifølge interviewpersonerne har udøvet eller muliggjort udøvelse af negativ social kontrol over for personer i æresrelaterede konflikter.

Eksempler på udøvelsen kan være, hvis en sagsbehandler støtter op om æresnormer over for en person i en æresrelateret konflikt, for eksempel fraråder at tage på krisecenter, uberettiget tilgår og videregiver fortrolige oplysninger eller ikke underretter om forhold, som sagsbehandleren ellers har pligt til at underrette myndighederne om.

Øverst på formularen

Nederst på formularen

MÆRK har været i kontakt med 28 organisationer – både kommuner og civilsamfundsorganisationer – i hele landet, hvoraf der i 10 organisationer var medarbejdere, som kunne genkende problemet. I alt er 25 personer blevet interviewet i forundersøgelsen.

Eksempler fra forundersøgelsen:

En interviewperson fortæller om en ung kvinde, der udsættes for omfattende vold og kontrol af sin familie. Et nærtstående familiemedlem, som arbejder som myndighedssagsbehandler i familiens kommune, har ifølge kvinden truet hende med følgende:

”Jeg holder øje med, hvor du bor. Hvis du skifter adresse, kan jeg slå dig op. Jeg kan slå dig op, hvis du har hemmelig adresse og bor på krisecenter.” 

Familiemedlemmet har angiveligt brugt sin stilling til at få adgang til sagen uden at oplyse om sin relation til borgeren, hvorefter vedkommende opsøgte kvinden på krisecenteret. Det førte til, at kvinden følte sig nødsaget til at vende tilbage til familien. Interviewpersonen forklarer, at for kvinden var det ”for uoverskueligt at tage den længere. At skulle kontakte politi og alt muligt, da man jo hele tiden er bange for hvad der sker, hvis man anmelder og sådan noget.”

Et andet eksempel er en sagsbehandler i en kommune, der til en samtale med en ung pige i en æresrelateret konflikt, ifølge interviewpersonen rådgiver pigen til ikke at flytte på krisecenter med begrundelsen: 

”Det gør vi arabere ikke”.

Et tredje eksempel er en sundhedsperson, der i forbindelse med en mulig abort angiveligt siger til en borger: ”Det er haram.”

Haram betyder ”forbudt” på arabisk i modsætning til halal, der betyder ”tilladt”. Og netop dette modsætningspar spiller en vigtig rolle for mange muslimer.

Større undersøgelse

Forundersøgelsen kan ikke sige noget om omfanget af problemet, ligesom der ikke kan generaliseres på baggrund af resultaterne. Men forundersøgelsen belyser og identificerer mønstre, hvor offentligt ansatte angiveligt har udøvet eller gjort det muligt at udøve negativ social kontrol.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vil derfor nu med afsæt i forundersøgelsen sætte gang i en større ekstern analyse af eventuel udøvelse af negativ social kontrol og tavshedskultur i offentlige myndigheder. 

Der er med ”Et frit liv i Danmark – regeringens styrkede indsats mod negativ social kontrol og parallelsamfund” sat to millioner kroner af til formålet.

Valg i Portugal den 18. maj

Portugals mindretalsregering under ledelse af socialdemokraten Luis Montenegro måtte tirsdag den 11.marts 2025 indkassere et mistillidsvotum i Parlamentet. Oppositionspartiet Socialisterne og et parti på den yderste højrefløj stemte Montenegros centrum-højre-regering ud i en tillidsafstemning. Påstandene vedrører blandt andet mistanke om en interessekonflikt vedrørende et advokatfirma med forbindelser til statsministeren.

Centrumhøjre-regeringens parlamentariske grundlag var svagt. Regeringspartierne havde således kun 80 af parlamentets 230 pladser.

Portugals præsident Marcelo Rebelo de Sousa har nu bestemt, at der afholdes nyvalg den 18. maj – det tredje parlamentsvalg på lige så mange år!

Tvivl om F35-jagerfly

Portugal har planlagt at udskifte sine aldrende F16-jagerfly med tilsvarende amerikanske F35-jagerfly. Men nu tøver NATO-landet, og det bliver næppe F-35, der står på indkøbslisten, når det portugisiske luftvåben skal udskifte sine F-16-kampfly.

Årsagen er usikkerheden omkring Donald Trump og hans NATO-politik samt den amerikanske kontrol over flyets kernefunktioner.

Det er den hidtidige portugisiske forsvarsminister Nuno Melo, der i et interview med avisen Público har rejst tvivl om F35: “Når vi træffer vores valg, kan vi ikke ignorere det geopolitiske miljø. Forudsigeligheden af vores allierede er vigtigere at overveje. Vi må være sikre på, at disse allierede vil være på vores side under alle omstændigheder,” sagde forsvarsminister Nuno Melo i et interviewet med Público.

Den altid uforlignelige Niko Grünfeld

En af Alternativets medstiftere, tidligere kulturborgmester i København, Niko Grünfeld, har i forbindelse med sin udmeldelse af partiet opnået, at aviser som Politiken andægtigt har videreformidlet hans betragtninger, som indsigtsfulde analyser.

Fra hans lidet glorværdige borgmestertid huskes, at han havde fundet det nødvendigt at indrette sit borgmesterkontor for 130.000 skattekroner. Han udtalte til Radio24Syv, at han ikke kunne arbejde ved et glasbord. Han havde også fundet det nødvendigt at anskaffe sig en specialdesignet daybed samt nogle bænke og borde.

Vi husker også, at Niko Grünfeld har beskrevet en perfekt weekend, hvor han lavede økologiske pandekager til sine børn, drak ”kaffe fra Coffee Collective”, brygget på hans ”japanske kaffeudstyr fra Hario”, alt imens han lyttede til P8 Jazz og læste Politiken.

Op til kommunalvalget i 2017 fremgik det af Niko Grünfelds CV, at han havde en ”master i positiv psykologi” fra Aarhus Universitet. Uddannelsen skulle være taget i årene 2002 til 2004, hed det sig, og det blev bragt i flere medier.

Der var kun ét problem ved den oplysning: Aarhus Universitet kunne ikke bekræfte den.

Senere forlod Niko Grünfeld Alternativet og blev medstifter af Frie Grønne. Som folketingskandidat for Frie Grønne oplyste Niko, at han særligt ville have fokus på tre politiske emner; klimahandling, ligestilling og antiracisme.

Men den alternative Niko Grünfeld skal videre!

På Facebook oplyste Niko i oktober 2023 under overskriften ”FRA POLITIK TIL PIONER FOR KVINDERS TRIVSEL, LIGESTILLING OG VELBEFINDENDE!”, at han var begyndt som direktør for Blossom, en landsdækkende NGO med kontor i København, Odense og Aarhus, hvor Niko skal kæmpe for langt bedre vilkår for piger og kvinder i udsatte positioner og svære livsfaser. Om sin nye stilling skrev Grünfeld om at gå fra “politik til pioner for kvinders trivsel, ligestilling og velbefindende”.

Siden 2018 har Blossom i Danmark arbejdet utrætteligt med at skabe fællesskaber og muligheder for alle dem, der står midt i en kompleks kombination af livsudfordringer – ensomhed, hjemløshed, psykisk sygdom, ulighed i sundhed og fattigdom.

Selvom “Jeg glæder mig til at kæmpe for mere ligestilling, flere grundlæggende kvinderettigheder og basal velfærd for de piger og kvinder i samfundet, som står i de mest socialt udsatte positioner i vores samfund,” som den nytiltrådte direktør blev citeret for i Blossoms pressemeddelelse, holdt samarbejdet ikke længe.

Niko Grünfeld er nu endt i affaldssektoren, hvor han kan fejre sin 50-års fødselsdag den 13. marts 2025 som ”Bæredygtigheds- og kommunikationschef” i ARGO Affaldsenergi.

Bristede grønne brintforhåbninger

Mandag den 10. marts 2025 talte chefen for verdens største olieselskab, ARAMCO, Amin Nasser, til repræsentanterne for verdens største energiselskaber ved CERAWeek konferencen i Houston, Texas.

“Det er på tide at stoppe med at fremture med fejlagtige strategier” sagde Nasser og henviste til grøn brint som et eksempel på et brændstof, der har været i fokus for energiomstillingspolitikker, men som stadig er for dyrt til udbredt kommerciel brug.

“Faktisk er der større chance for, at Elvis igen taler, end at de nuværende planer virker,” sagde han.

Nye, vedvarende energikilder kan supplere fossile brændstoffer, men de kan ikke erstatte dem, sagde han. Der er behov for investeringer i alle energikilder hvis den globale energiefterspørgsel skal imødekommes, tilføjede han.

ARAMCO’s vurdering af de kommercielle muligheder for grøn brint blev også i Danmark bekræftet mandag den 10.marts 2025.

Green Hydrogen Systems

Green Hydrogen Systems A/S indleverede en begæring til skifteretten om ”rekonstruktion”. Realiteten er at selskabet er gået konkurs med en gæld på adskillige hundrede millioner kroner.

Kollapset i Green Hydrogen koster ATP og staten (Danmarks Eksport- og Investeringsfond, EIFO – omtrent 1 mia. kr. til sammen. Med en samlet ejerandel på 30 pct. for ATP og EIFO vil konkurs i Green Hydrogen Systems betyde et formuetab på op mod 1 mia. kr. i forhold til de akkumulerede kapitalindskud, men altså på flere milliarder i forhold til den tidligere børskurs.

ATP er ledet af Martin Præstegaard, der er kritiseret for at have sat ATP’s pensionspenge over styr med andre fejlslagne grønne investeringsprojekter, bl.a. batteriproducenten Northvolt og solcelleparkudvikleren Better Energy, og EIFO har kapaciteter som Jakob Elleman-Jensen i bestyrelsen.

Green Hydrogen er endnu et stort grønt energiprojekt, der nu er kollapset.

Selskabet blev børsnoteret i juni 2021 til en samlet børsværdi på tre mia. kr. efter nytegning af aktier til 40 kroner stykket. Men nu har investorerne sagt stop – og det har ikke været muligt for selskabet at rejse den kapital, der er nødvendig for at videreføre selskabet.

Selskabets ledelse vil nu undersøge, om der kan etableres et grundlag, der muliggør en fortsættelse af hele eller dele af selskabets drift, herunder et salg af hele eller dele af selskabets aktiver.

Baggrunden for konkursen er, at Green Hydrogen har oplevet en ”væsentligt langsommere markedsadoption af teknologien og udviklingen af brintrelaterede produktionsprojekter” end forventet, og generelt ugunstige udviklinger på markedet for grøn brint.

ATP

Det er ikke kun ATP og EIFO, der står til at tabe store summer på det grønne brint-eventyr. Blandt aktionærerne er også Mærsk ved A.P. Møller Holding, Norlys, Augustinus og det Obelske Familiefond.

Green Hydrogen Systems er ifølge finansanalytikere et klassisk skandale-eksempel på hvordan børsmarkedet udnyttes af kyniske projektmagere – urealistiske solstrålehistorier om fremtidens hydrogenmarked uden substans sælges til vanvittigt overdrevne markedspriser. 

Tilbage i 2021 var det muligt at oppiske en stemning og stor tiltro til fremtidens hydrogenmarked, men udsigterne er sidenhen fuldstændig faldet sammen – og ifølge ARAMCO er der ikke nogen udsigt til bedring i markedsforholdene.

Brintlobbyens pres på regeringen

Efter måneders pres fra brintlobbyen – herunder fra den totalt uansvarlige erhvervsorganisation, Dansk Industri – bøjede regeringen sig, og energiminister Lars Aagaard Møller, født 13. august 1967 i Odense, søn af pensionist Ejgil Aagaard Jørgensen og pensionist Aase Aagaard Jørgensen, afholdt et pressemøde fredag den 31. januar 2025

På pressemødet præsenterede Lars Aagaard en række initiativer, der skulle holde liv i regeringens grønne energipolitik:

  • Udbuddet for de planlagte tre parker i Kattegat og Østersøen, der var fastsat til april 2025, aflyses.
  • Regeringen igangsætter i stedet det forberedende arbejde med henblik på at åbne nye udbud af 2-3 GW havvind på mere attraktive vilkår, hvor regeringen er klar til at give statsstøtte og større fleksibilitet for byderne. Der sigtes mod udbudsfrist i foråret 2026.
  • Statsstøtte til brintrør fra Esbjerg

På pressemødet blev det således oplyst, at regeringen vil stille et milliardbeløb til rådighed for etablering af et dansk brintrør fra Esbjerg mod grænsen. Desuden reduceres kravene til virksomhedernes forhåndsbooking af transportkapacitet i røret.

Der arbejdes for, at første etape af brintrøret kan være klar til eksport af grøn brint til den tyske industri med udgangen af 2030.

Regeringen kan endnu nå at aflyse brintrøret

Med Green Hydrogens kollaps er evident, at der ikke i øjeblikket er kommercielle markedsmuligheder for grøn brint, og det er derfor særdeles tvivlsomt, at et offentligt finansieret brintrør til Tyskland, vil være en god investering. Spørgsmålet er derfor, om tiden ikke er inde til, at Lars Aagaard Møller aflyser brintrøret til Tyskland?

Er Søfartsstyrelsens ledelse nu kompromitteret?

Den tidligere været afdelingschef i Fødevareministeriets departement og fødevaredirektør i Fødevarestyrelsen, Tejs Binderup, får fremover ansvaret for blandt andet administration, IT og økonomi i Søfartsstyrelsen.

I Søfartsstyrelsen træder han ligeledes ind i direktionen sammen med direktør Brian Adrian Wessel og vicedirektør Rikke Wetter Olufsen.

Minksagen

Tejs Binderup, der tiltræder sin nye stilling 1. april, er et levende bevis på, at ”tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der foreligger grundlag for, at det offentlige søger ham draget til ansvar i anledning af hans medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet” ikke er til hinder for smuk karriere i centraladministrationen.

Tejs Binderup blev fødevaredirektør i Fødevarestyrels da han efter minksagen måtte forlade stillingen som afdelingschef i Fødevareministeriet. Binderup var en af de mest centrale embedsmænd i minksagen og fik også en advarsel for sin rolle i forløbet.

Han var derfor også en af de vigtigste vidner i Minkkommissionens afhøringer.

Tjenesteforseelser

I kommissionens endelige beretning blev det konkluderet, at Tejs Binderup havde ”begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der foreligger grundlag for, at det offentlige søger ham draget til ansvar i anledning af hans medvirken til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet (…).”

Tejs Binderup slap imidlertid med en advarsel for sin rolle i sagen.

Rentenedsættelse

Nationalbanken følger Den Europæiske Centralbank og sænker fra torsdag den 7. marts 2025 sine rentesatser med 0,25 procentpoint, skriver Nationalbanken onsdag den 6.marts 2025 i en pressemeddelelse.

Det betyder, at den ledende rente – indskudsbevisrenten ligesom foliorenten og diskontoen sænkes til 2,10 pct. Udlånsrenten sænkes fra 2,50 til 2,25 pct.

Tiltaget kommer efter, at Den Europæiske Centralbank tidligere torsdag sænkede sin indlånsrente med 0,25 procentpoint til 2,50 procent.

Der er tale om den sjette rentenedsættelse siden midten af 2024, og ifølge nyhedsbureauet AFP er det femte gang i træk, at ECB sænker renten.

Nyhedsbureauet Reuters bemærker, at ECB stadigvæk ser renteniveauet som restriktivt for den økonomiske vækst. Ikke desto mindre er det generelt en god nyhed, at renten sættes ned endnu engang, fordi det betyder, at centralbankerne ikke længere betragter inflationen som en trussel for den økonomiske vækst.

Hvad betyder rentenedsættelsen?

Rentenedsættelsen påvirker typisk dem, der har variable renter på deres lån, da disse normalt bliver lidt billigere. Det har også en positiv betydning for dem, der skal optage lån, at renten er blevet lidt lavere.

Men denne rentenedsættelse får ikke den store betydning for boligkøbere, eller boligejere der vil lægge deres lån om. Det skyldes, at kapitalmarkederne havde forventet en rentenedsættelse, og derfor havde investorerne bag realkreditobligationerne allerede i vidt omfang taget højde for dem.

Omvendt – hvis Den Europæiske Centralbank, ECB, ikke havde sat renten ned, ville realkreditrenterne sandsynligvis være steget.

EU’s monsterbureaukrati

Mandag den 9. september 2024 præsenterede den tidligere ECB-chef Mario Draghi sammen med kommissionsformand Ursula von der Leyen en skelsættende rapport om, hvordan man kan dæmme op for Europas økonomiske nedgang.

Rapporten – The future of European competitiveness – på 400 sider er udarbejdet af Mario Draghi med bistand fra 7 embedsmænd fra EU-Kommissionen på opfordring fra kommissionsformand Ursula von der Leyen og har være imødeset med spænding overalt i EU.

EU-Kommissionen er opmærksom på europæiske virksomheder generelt lider under byrden af bureaukratiske krav og herunder ESG-rapporteringsforpligtelserne. Krav, der ifølge tidligere chef for den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, hæmmer europæiske virksomheder i konkurrencen med amerikanske og kinesiske virksomheder.

Ikke desto mindre fortsætter EU med at udvikle nye bureaukratiske krav – EUDR

Et eksempel er EUDR-forordningen – EU Deforestation-Free Regulation. Forordningen stiller krav til, at produktion af soja, palmeolie, kaffe, kakao, naturgummi, kvæg og træ, samt en række afledte produkter, skal foregå uden at rydde eller forringe skov på globalt plan samt være foretaget i overensstemmelse med national lovgivning i produktionslandet.

Forordningen træder i kraft for mellemstore og store virksomheder den 30. december 2025, mens den for mikro- og små virksomheder først vil finde anvendelse den 30. juni 2026.

Skæringsdato

Den 31. december 2020 er skæringsdatoen for hvornår et produkt kan betragtes som være forbundet med skovrydning eller skovforringelse. Det betyder, at produkter, der er fremstillet ved brug af råvarer som soja, palmeolie, kaffe, kakao, naturgummi, kvæg og træ, samt en række afledte produkter, produceret på arealer, hvor der er blevet foretaget skovrydning eller skovforringelse efter den 31. december 2020, ikke er tilladt på det europæiske marked.

Ædelt formål men administrative omkostninger

Formålet med forordningen er angiveligt at garantere forbrugere i EU om, at de produkter, som de køber, ikke bidrager til at verdens skove ryddes eller forringes.

Problemet er at store og små europæiske virksomheder nu forpligtes til at dokumentere, at de råvarer og produkter, der benyttes i deres forretning, ikke har bidraget til skovforringelse noget sted i verden.

Dokumentationskravet betyder, at forordningen kommer til at koste virksomhederne penge, tid og ressourcer. Virksomhederne må sikre, at deres leverandører kan dokumentere at varer som tømmer, pap, papir, palmeolie, soja, kaffe, kakao, gummi, oksekød m.v.

Virksomhederne skal ydermere kunne dokumentere, at relevant lovgivning i produktionslandet er overholdt.

Relevant lovgivning i produktionslandet

I forordningen defineres ”relevant lovgivning i produktionslandet” som de love, der finder anvendelse i produktionslandet vedrørende den retlige status med hensyn til: Brugsrettigheder til jord, miljøbeskyttelse, skovrelaterede regler, herunder regler om skovforvaltning og bevarelse af biodiversitet, hvis de er direkte knyttet til træhugst, tredjemands rettigheder, arbejdstagerrettigheder, menneskerettigheder, der er beskyttet i henhold til folkeretten, overholdelse af Princippet om frit, forudgående og informeret samtykke (”Free, Prior and Informed Consent” (FPIC)), som fastsat i FN’s deklaration om oprindelige folks rettigheder, samt skatte-, antikorruptions-, handels- og toldbestemmelser.

Kan reglerne overholdes?

Det betyder, at virksomhederne må henvende sig til hver eneste leverandør og forlange dokumentation for, at skovrydningsforordningen ikke krænkes. Det indebærer omfattende byrder for leverandørerne, men mange virksomheder bliver nødsaget til at ansætte nye medarbejdere, som skal holde øje med, at kravene bliver overholdt og taste data ind i komplicerede systemer.

Donald Trump i sin tale i den amerikanske kongres den 4. marts 2025

Af særlig interesse for danske iagttagere: I talen gentog den amerikanske præsident sit ønske om at overtage kontrollen over Grønland: ”Jeg har også et budskab til den fantastiske befolkning i Grønland. Vi støtter fuldt ud jeres ret til at bestemme over jeres fremtid. Og hvis I vælger det, er I velkommen som en del af USA. Vi har brug for Grønland for den nationale sikkerhed og sågar den internationale sikkerhed. Vi forsøger at få det til at ske med alle, der er involveret. Vi har virkelig brug for det i forhold til den internationale sikkerhed”.

Grønland

”Jeg tror, at vi får det – på den ene eller anden måde, så får vi det. Vi vil sørge for jeres sikkerhed. Vi vil gøre jer rige. Og sammen vil vi tage Grønland til et niveau, I aldrig havde forestillet jer ville være muligt. Befolkningen er ikke stor, men det er et kæmpe land og meget, meget vigtigt for den militære sikkerhed.”

Den danske regering har hele tiden sagt, at det er op til grønlænderne selv at beslutte deres fremtid. Faktisk er det også det, Trump siger. Samtidig lover han grønlænderne, at de vil blive både rige og blive beskyttet. Det er spørgsmålet hvor meget det vil påvirke valget på Grønland: Skal Grønland forblive en del af Rigsfællesskabet med Danmark, blive selvstændigt eller blive en del af USA?

Bemærkelsesværdig tale

Præsidenttalen tirsdag aften var på mange måneder bemærkelsesværdig.

Hvilken anden præsident ville optage et barn med hjernekræft i Secret Service? Eller fortælle en ung mand, at han havde vundet en plads på West Point? Og da den Demokratiske senator Elizabeth Warren klappede for Ukraine, og han kaldte hende Pocahontas, bragte talen mindelser om et scene-show i Las Vegas. Men bag skuespillet er der en revolution i regeringen, den mest beslutsomme indsats siden Reagan for at indskrænke og omdanne den amerikanske regering.

To budskaber skilte sig ud: Demokraterne betyder ikke noget, og det gør Europa i øvrigt heller ikke!

Oppositionspartiet viftede med små skilte op, hvor der stod “falsk” eller “det er løgn – også da Trump sagde, at han vandt valget – én af de ting, han ytrede, der var indiskutabel.

Al Green bortvist

Al Green, et 77-årigt demokratisk kongresmedlem fra Texas, der viftede med sin guldknappede stok og råbte op, blev ført ud af sikkerhedsfolk.

Melania og Elon Musk

Trumps hustru, Melania, smilede mere, end hun plejer at gøre, og Elon Musk blev fremhævet og hyldet med langvarige klapsalver. Trump fremkaldte latter, da han opremsede de ting, der blev opdaget i Elon Musks DOGE-udrensning af føderale udgifter: penge til et projekt om transseksuelle mus, til at bringe Sesame Street til Mellemøsten og “otte millioner dollars til at promovere LGBTQ+ i den afrikanske nation Lesotho, som ingen nogensinde har hørt om”. Meget gamle personer figurerede i det sociale sikringssystem, herunder en person – sagde han – der er opført som “360 år gammel, mere end hundrede år ældre end vores land”. Som Trump bemærkede med et blik til sundhedsminister Kennedy Junior, var sundhedstilstanden i USA åbenbart langt bedre end hidtil antaget.

Demokraterne

Republikanerne elskede hvad de hørte, mens Demokrater, der blev fanget på kamera, sukkede, viftede med deres protestskilte og rystede på hovedet.

Trump var skånselsløs overfor de liberale Demokrater og sagde: “Jeg kunne finde en kur mod en frygtelig sygdom eller annoncere hvordan vi sikrede den største økonomi i verdenshistorien … og disse mennesker ville ikke klappe.”

Trump annoncerede med fynd og klem, at det det drejede sig om, var “drill baby drill”, enden på woke-politik og told på hele verden.

Ved at nævne Robert Kennedys løfte om at finde årsagen til autisme bemærkede Trump, at ”med navnet Kennedy skulle man tro, at alle derovre (i Demokraternes side af salen) ville juble, men deres hukommelse er kort!”

Ukraine

Trump berørte kort Ukraine. Han citerede med tilfredshed et brev fra Zelensky, hvori han siger, at han ønsker at underskrive mineralaftalen og forhandle fred.

Trump brugte i talen mere tid på ægpriserne end på Rusland og Ukraine. Prisen er skudt i vejret takket være et fugleinfluenzaudbrud, der næppe er nogens skyld. Demokraterne bebrejder alligevel Trump, og Trump bebrejder Joe Biden, der omtales som “den værste præsident i historien”.

Bedre end George Washington

Donald Trump selv? Han har derimod haft “de mest succesfulde første uger i en præsidentperiode nogensinde. Og hvem kommer ind som nummer to? George Washington.”

Trump rundede af med at annoncere Amerikas rejse “til Mars og endda langt videre.”

Republikanerne klappede konsekvent gennem hele Trumps tale, som ifølge en CNN-måling bifaldes af 69 pct. af amerikanerne.