Udviklingspolitisk Råd (UPR) har sagt ja til en flerårig bevilling på 175 millioner kroner til misfosteret Dansk Institut for Partier og Demokrati (DIPD). Det betyder, at instituttet på trods af Udviklingspolitisk Råds faglige opfattelse, ikke kun kan fortsætte sin tvivlsomme virksomhed, men fra 2026 ovenikøbet vil modtage 35 millioner kroner om året mod hidtil 25 millioner om året!

Anbefalingen fra UPR, der tydeligvis fremkommet efter pres fra regeringen og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, er ledsaget af adskillige forbehold og kritikpunkter.

Dansk Institut for Partier og Demokrati (DIPD)

Dansk Institut for Partier og Demokrati (DIPD), har siden det blev etableret i 2010 – dengang under navnet Dansk Institut for Flerpartisamarbejde – i flere omgange har været udsat for voldsom kritik.

UPR finder det f.eks. i strid med det sædvanlige armslængdeprincip, at DIPD’s bestyrelse hovedsageligt består af repræsentanter for de danske politiske partier, hvis projekter ude i verden selvsamme DIPD skal støtte og holde et kritisk øje med.

Misbrug af offentlige midler

Der har gennem årene været flere eksempler på, at DIPD-midler er blevet misbrugt, og UPR satte derfor spørgsmålstegn ved, om danske politiske partier overhovedet er klædt på til at styre projekter i fjerne lande under vanskelige vilkår.

Mathias Parsbæk Skibdal, direktør for DIPD, Dansk Institut for Partier og Demokrati, gennemgår i en kommentar i Globalnyt udviklingen i instituttet. DIPD-direktøren kommer vidt omkring, men nævner også ganske kort Hamas-terrorangrebet på Israel den 7. oktober 2023. Direktøren betegner de civile tab i Gaza som ”frygtelige, uafrystelige tal, uanset hvilken sympati man i øvrigt måtte have for enten den israelske eller palæstinensiske sag”.

Enhedslistens støtte til Palæstina

Det er påfaldende, at DIPD-direktøren ikke nævner og beklager, at det skandaleramte Dansk Institut for Partier og Demokrati, DIPD, på Enhedslistens foranledning siden 2010 har kanaliseret millioner af danske ulandsmidler til terrororganisation i Palæstina.

DIPD-instituttet, der blev stiftet ved lov i maj 2010, har muliggjort at Enhedslisten og andre danske partier har kunnet kanalisere danske skattepenge til venner i Asien, Afrika, Mellemøsten og Sydamerika.

Instituttets sekretariat har svigtet fatalt, men der kan også stilles spørgsmål ved Udenrigsministeriets mangelfulde tilsyn.

Instituttets første direktør, Bjørn Førde, var ansvarlig, da Enhedslisten indledte det dansk finansierede samarbejde med deres venner i Palæstina, terrororganisationen DFLP.

Førde, der var tidligere generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, fik ikke bremset samarbejdet. Hans efterfølgere – den radikale Rasmus Helveg Petersen, Lisbeth Pilegaard og Mathias Parsbæk Skibdal – fandt ej heller anledning til at advare bestyrelsen.

Støtte til Hamas’ terrorangreb på Israel den 7. oktober 2023

Derfor kunne Enhedslisten i en årrække uforstyrret samarbejde med den palæstinensiske organisation DFLP, som deltog i Hamas’ terrorangreb på Israel 7. oktober.

DFLP – Democratic Front for the Liberation of Palestine – er en marxistisk-leninistisk organisation, der i 1968 udsprang af PFLP, der er registreret som terrororganisation i EU og USA. PFLP, der har stået bag en lang række terroraktioner og flykapringer, samarbejdede i 1970’erne og 80’erne med Blekingegadebanden i Danmark.

Blekingegadebanden

Banden var en af de mest brutale og totalitært tænkende bander, Danmark nogensinde har set.

I 1970’erne og 80’erne forsøgte Blekingegadebanden på forbryderisk vis at skaffe penge til bl.a. PFLP’s kamp for et frit Palæstina. Blekingegadebandens illegale aktiviteter var planlagt og organiseret i en grad, der ikke tidligere havde været set i Danmark og omfattede både dokumentfalsk, overvågning, biltyveri, våbentyveri og en række voldsomme bankrøverier.

Enhedslisten består af en alliance dannet i perioden 1989-91 imellem en række politiske partier: Venstresocialisterne (VS), Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), Socialistisk Arbejderparti (SAP) og Kommunistisk Arbejderparti (KAP). I sin tid var DKP Moskvatro, og KAP hyldede Kinas Kommunistparti og den blodige kulturrevolution.

Med etableringen af DIPD i 2010 fik Enhedslisten mulighed for med danske skatteborgermidler og gennem den tilsyneladende tilforladelige organisation DFLP at genoptage støtten til terroraktiviteter i Palæstina.

Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, har i årevis været venner og arbejdet politisk sammen med Torkil Lauesen, der var med i Blekingegadebanden.

DFLP – Democratic Front for the Liberation of Palestine

Efter terrorangrebet på Israel den 7. oktober 2023 blev det afsløret, at DFLP langt fra var den tilforladelige humanitære organisation, Enhedslisten gav indtryk af i ansøgningerne til den talentløse administration i DIPD; FLP’s militære gren – National Resistance Brigades, også kendt som Martyr Omar Al-Qassem Forces – skriver på hjemmesiden Al-Hourriah, at organisationen ikke alene støtter, men deltog aktivt i Hamas-angrebet på israelere og personer fra andre lande 7. oktober. DFLP erklærer således på hjemmesiden, at “vores krigere” deltog i terroraktionen, som DFLP og Hamas benævner som ”Al-Aqsa Flood-operationen”.

Brigaden har tidligere foretaget en række aktioner mod israelere, herunder et angreb på byen Ma’alot i det nordlige Israel, der kostede 25 israelere livet.

Enhedslisten tog tilsyneladende afstand fra terroraktionen den 7. oktober, men på trods af Enhedslistens afstandtagen fra Hamas, har man set prominente repræsentanter for Enhedslisten til demonstrationer marchere side om side med åbenlyse Hamas-sympatisører ledsaget af velkendte Hamas-slogans, slagsange og tilhørende symbolik.

Enhedslisten burde selv skamme sig, og andre politiske partier bør nøje overveje, om de vil forbindes med et parti af Enhedslistens kaliber.

Behov for kulegravning af DIPD

Selvom Udviklingspolitisk Råd (UPR) efter pres fra Lars Løkke Rasmussen har godkendt en ny bevilling til DIPD, bør det ikke afholde Rigsrevisionen, Statsrevisorerne og Udenrigsministeriet fra straks at indlede en kulegravning af en organisation, der fra starten har været et misfoster i dansk ulandspolitik og som burde nedlægges – hellere i dag end i morgen!

Valget til posten som præsident for Ireland (Uachtarán na hÉireann) afholdes fredag den 24. oktober 2025.

Den siddende præsident, Michael D. Higgins, er på andet og sidste mandat og kan ikke genopstille.

Præsidentembedet har primært ceremonielle og symbolske beføjelser (udnævnelser, repræsentation, etc.) snarere end direkte regeringsmagt. Valget handler altså ikke om store lovgivningsspørgsmål (præsidenten har ikke den rolle), men om hvilken slags symbolsk leder Irland ønsker i de kommende syv år — én der kan sætte retning, tone og værdier.

Kandidater

I opløbet er der 2 hovedkandidater: Heather Humphreys (udpeget af partiet Fine Gael, der er en del af regeringskoalitionen) og Catherine Connolly (uafhængig kandidat, med støtte fra en række venstreorienterede og mindre partier).

Heather Humphreys repræsenterer det traditionelle centrum-højre. Kampagnesloganet har været centrering om “enhed” og at være præsident for hele Irland.

Catherine Connolly: Uafhængig og med støtte fra oppositionspartiet Sinn Fein, venstrefløjen samt mindre partier. Fokus på sociale og miljømæssige temaer, reform og ændring af status quo.

Connolly er klar favorit til at vinde valget den 24. oktober mod Heather Humphreys, der i en nylig meningsmåling i Irish Times fik støtte fra 20 pct. af de adspurgte. Connolly fik støtte fra 38 pct.

Hovedemner i valgkampen

Selvom præsidenten ikke styrer politik direkte, har valgkampen alligevel været præget af de store samfundsudfordringer som boligkrise og leveomkostninger.

Selvom disse temaer typisk forbindes med regeringspolitik, forventer vælgerne også, at præsidenten viser opmærksomhed og værdier omkring dem.

Klimaudfordringer, naturkatastrofer og miljøbevidsthed har også fået større vægt ligesom spørgsmål om social retfærdighed, inklusion, minoriteters rettigheder, og hvordan Irland ser ud nationalt og international.

Da embedet er mindre om politik og mere om repræsentation, lægges der vægt på kandidaternes karakter, værdier, og evne til at forene – samt deres sproglige og kulturelle profil (støtte til irsk sprog, national identitet).

Kontrovers om EU-politikken

På det seneste er den irske præsidentkandidat, Catherine Connolly blevet tvunget til at benægte, at hun er pro-Brexit efter at et gammelt interview synes at vise, at hun i sin tid roste resultatet af Brexit-folkeafstemningen i 2016.

Få dage efter afstemningen sagde Catherine Connolly, at hun var “fuld af beundring” for Brexit-tilhængere for at “afsløre EU” og have “stået op mod” Remain-bevægelsen.

Interviewet er dukket lidt over en uge før præsidentvalget i Irland, hvor 82 procent støtter EU-medlemskabet.

Onsdag aften udtalte Connolly: “Jeg var ikke pro-Brexit. Det, jeg gjorde, var at have respekt for den demokratiske proces. Det er meget vigtigt, at vi har respekt for den demokratiske proces.”

Det er helt uvist om sagen får betydning for præsidentvalget i næste uge.

De Radikale fremlagde på partiets landsmøde i september et energiudspil med meget ambitiøse og for skatteyderne kostbare klimamål. I ”Farvel til sort energi” foreslår partiet et varigt løft af Grøn Fond med 3 mia. kr., udfasning af nye fossile biler i 2028, ingen registreringsafgift for elbiler, og massivt løft af kollektiv transport, udfasning af gas til opvarmning gennem en nedlukningsplan for gasnettet og massiv udbygning af fjernvarme og varmepumper, elektrificering af industrien via fradrag, investeringer i elnettet og grønne fyrtårnsprojekter, markant udbygning af VE på land og til vands: Danmark skal være nettoeksportører af grøn strøm, ny national plan for transmissionsnettet og ny tarifstruktur der fremmer lagring, elektrificering og fleksibelt forbrug.

”Farvel til sort energi” er angiveligt bare det første af 3 grønne udspil, som Radikale Venstre agter at præsentere inden Folketingsvalget. Målet er at gøre den næste regering til den grønneste nogensinde og sikre CO2e-reduktioner på 90 pct. i 2035, 100 pct. i 2040 og 110 pct. i 2045.

Sigrid Friis

Forud for valget til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024 formåede den 28-årige Sigrid Friis at vælte den lidet agtede Rasmus Helveg af pinden i kampen om EU-spidskandidaturet.

Sigrid Friis formåede at gøre sig bemærket i valgkampen med et radikalt og kostbart energi-, miljø- og klimaprogram, men sporene fra andre radikale skræmmer!

Martin Lidegaard

Da den nuværende radikale leder Martin Lidegaard i sin tid var klima- og energiminister var han ansvarlig for katastrofale fejl i solcellelovgivningen, der kostede skatteborgerne milliarder og Energistyrelsens direktør hans stilling.

Martin Lidegaards kostbare fejl kom få måneder efter at den daværende radikale kulturminister Uffe Elbæk måtte forlade ministerposten som følge af dyre skatteyderbetalte arrangementer på en cirkusskole.

Rasmus Helveg Petersen

Offentligheden blev især opmærksom på de uhyrlige omkostninger ved regeringens energipolitik da den radikale Rasmus Helveg Petersen indtog energiministerposten 2014 – 2015.

Det Radikale Venstre fik i den periode sammen med den Socialdemokratiske venstrefløj gennemtvunget en grøn klima- og energipolitik, som stadig koster danske energiforbrugere dyrt.

Selvom Rasmus Helveg Petersen jævnlig prøvede at foregøgle befolkningen, at de høje danske energipriser er en myte opfundet af ”sorte” kultilhængere. Men det er – desværre – sandt: danske borgere mest for deres strøm. Eurostat opgør hvert år energipriserne i alle medlemslande.

Martin Lidegaards, Rasmus Helveg Petersens og Sigrid Friis’ landsskadelige huseren står ikke alene;

Jens Bilgrav-Nielsen

De Radikale havde formået at vride armen rundt på Konservative og Venstre efter valget i 1990, og en radikal energiminister, Jens Bilgrav-Nielsen, kunne den 4. april 1990 præsentere den vildt ambitiøse energiplan, ”Energi 2000 – handlingsplan for en bæredygtig udvikling”.

Sammen med forskning, udvikling og demonstration af nye energiteknologier var energibesparelser, kraftvarme og vedvarende energi nogle af overskrifterne i ”Energi 2000”.

Men den danske elsektor – ELSAM, Elkraft og Danske Elværkers Forening – var stærkt kritiske overfor beregningerne bag ”Energi 2000”, hvor omkostninger og indtægter tilsyneladende balancerede nogenlunde. Bedre blev det ikke, at der var en regnefejl på 30 mia. kr. i et baggrundsnotat fra Energistyrelsen, der blev overdraget fra ministeren til Folketinget. I notatet stod der, at der var udgifter på 30 mia. kr. og indtægter på 60 mia. kr.

Den radikale energiminister Jens Bilgrav-Nielsen måtte i 1990 gå den tunge gang til Folketingets Energipolitiske Udvalg og oplyse, at der var en regnefejl på 30 mia.kr. (!) i det notat, som udvalget tidligere havde modtaget om de samfundsøkonomiske virkninger af hans Energihandlingsplan ”Energi 2000 – handlingsplan for en bæredygtig udvikling”. De radikales daværende alliance med Socialdemokratiets klokkerene petro-Poul Nielson betød, at den monumentale regnefejl ikke fik konsekvenser for Jens Bilgrav-Nielsen (som sidenhen til ubodelig skade for fædrelandet faktisk blev formand for Folketingets Finansudvalg).

De radikale problematiske historiske og notoriske lemfældige forhold til skatteborgernes penge bør haves i erindring i vurderingen af de radikales vilde energipolitiske ”pipe dreams”.

Tre forskere har mandag den 13. oktober 2025 modtaget Nobelprisen i økonomi – Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi Sveriges Riksbanks pris i økonomisk videnskab til minde om Alfred Nobel – ved en ceremoni i Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi i Stockholm.

Halvdelen af prisen på 11 millioner svenske kroner går til den amerikansk-israelske økonomiske historiker Juel Mokyr, og den anden halvdel til deling mellem den franske økonom Philippe Aghion og den canadiske ditto Peter Howitt.

Joel Mokyr modtager den ene halvdel af prisen “for at have identificeret forudsætningerne for vedvarende vækst gennem teknologiske fremskridt”, mens Philippe Aghion og Peter Howitt deler den anden halvdel for deres arbejde med “teorien om vedvarende vækst gennem kreativ destruktion”.

Prisen understreger, hvordan teknologisk innovation og udskiftning af ældre metoder med nye er centrale for langsigtet velstand. Prismodtagernes teorier understreger, at vækst ikke er automatisk – den afhænger af institutioner og incitamenter, der gør det muligt for innovation at blomstre.

Nærmere bestemt har de opstillet modeller, der er baseret på lange perioder med økonomisk vækst, og som er baseret på teknologiske innovationer, og hvordan sådanne har været med til at skabe vækst i økonomien.

De har som eksempel vist udviklingen inden for telefoni og de teknologiske fremskridt, som hurtigt har gjort ældre teknologi forældet, samtidig med at det har genereret ny vækst.

Ifølge firmaet Technavio er saunaer den hotte nye aktivitet for amerikanere. Det amerikanske saunamarked forventes således at vokse med mere end 151 millioner dollars mellem 2025 og 2029. Mens USA endnu har et stykke vej at gå, før det er på samme niveau som Finland, bliver hjemmesaunaer stadig mere populære. Mens sauna tidligere ofte var forbundet med bøsse-miljøer, er sauna-interessen nu endnu et bevis på, at et stigende antal amerikanere er interesserede i en sundere levevis.

Spørgsmålet er om amerikanerne også er parate til at underkaste sig de særlige sauna-regler?

Lundely-reglementet

For benyttelsen af den ellers ganske rummelige sauna på nærværende matrikel gælder således strikte regler, der betyder at saunaen udover husejeren sjældent benyttes af andre end løsslupne fiske- og billiardkammerater.

Reglerne kræver at saunagæster affører sig alle klæder og doucher alle kroge og rynker inden saunabesøget. Under besøget tillades intet fodtøj og alene, at kroppen indhylles i et (helst hvidt) frotté-håndklæde. Mobiltelefoner er forbudte, men lavmælte samtaler tillades, men gud nåde og trøste den saunagæst, der glemmer at lukke døren bag sig!

Saunamesteren (det er også husejeren) styrer suverænt temperatur og hvilke aromastoffer, der tilføres saunaovnen. Saunagæsters medbragte æteriske olier m.v. konfiskeres og destrueres umiddelbart. Saunamesteren kan tillade at saunaovnen med passende mellemrum overøses med gin, vodka eller tequilla, likører (bortset fra Drambuie) og andre aromatiske spirituosa er ikke tilladt.

Medbragte drikkevarer iøvrigt er normalt ikke tilladt. Den ved et længere saunaophold affødte voldsomme transpiration kan ved saunamesterens foranstaltning og efter dennes forgodtbefindende og nærmere anvisninger søges udlignet med kopfulde af isafkølet dry-martini-cocktails.

I 2021 besluttede daværende præsident Biden, at den anden mandag i oktober skulle være både national helligdag for Christopher Columbud, Columbus Day, og for oprindelige folk, Indigenous Peoples’ Day, og dermed en helligdag, der ærede oprindelige folk – altså de indfødte befolkninger, der levede i Amerika længe før europæernes ankomst.

Indigenous Peoples’ Day blev dermed skabt som et alternativ til “Columbus Day”, som traditionelt fejrede Christopher Columbus’ ankomst til Amerika i 1492.

Bidens beslutning var en imødekommelse af den opfattelse, at Columbus er/var et symbol på kolonisering, undertrykkelse og ødelæggelse af oprindelige folks samfund, kulturer og livsformer.

Columbus Day 13. oktober

Ved begyndelsen af ministermødet torsdag den 9. oktober 2025 proklamerede præsident Trump, at han havde genetableret Columbus Day: “I am hereby reinstating Columbus Day under the same rules, dates, and locations, as it has had for all of the many decades before!”

Trump bemærkede, at Demokraterne havde gjort hvad de kunne for at ødelægge Christopher Columbus, hans omdømme og statuer til forargelse for alle de italienere, der elskede Columbus.

I 2025 markeres Columbus Day mandag den 13. oktober.

Leif Eriksson Day 9. oktober 2025

Præsident Trump har også proklameret, at torsdag den 9. oktober 2025 i USA markeres som Leif Eriksson Day, til ære for Leif Eriksson (også kendt som Leif den Lykkelige) – en islandsk-norsk opdagelsesrejsende og søn af Erik den Røde, der grundlagde de første nordbo-bosættelser i Grønland. Leif Eriksson rejste vestpå fra Grønland over Atlanterhavet for omkring 1000 år siden og opdagede et land, han kaldte Vinland. Ifølge sagaerne var det et frodigt område med vilde druer, godt klima og rig natur – i skarp kontrast til Grønlands barske landskab.

Man mener i dag, at Vinland lå et sted på den canadiske ø Newfoundland, hvor der faktisk er fundet arkæologiske rester af en nordbo-bosættelse ved L’Anse aux Meadows.

Leif Erikssons rejse er beskrevet i de islandske sagaer Eiríks saga rauða (Erik den Rødes saga) og Grænlendinga saga (Grønlændernes saga).

“Dette er en enormt vigtig helligdag, især for skandinaviske amerikanere, der fejrer hans arv som en stor opdagelsesrejsende, som en hengiven kristen og egentlig bare et fascinerende individ i vores kontinents historie,” sagde Will Scharf, stabssekretær i Det Hvide Hus, da Trump underskrev ordren.

Forsyningstilsynet er forpligtet til at sikre, at de opkrævede energipriser fra forskellige kundegrupper, er omkostningsægte og kun dækker de omkostninger, som den pågældende kundegruppe selv er årsag til.

Det politiske pres for at fremme vedvarende energi synes at have trængt dette vigtige hensyn til side.

Ansvaret for at integrere vedvarende energikilder i distributionsnet hviler primært på distributionsnettets systemoperatører. Den teknologiske udvikling med udviklingen af såkaldte smart net m.v. har teknisk set gjort optimeringsopgaven med at håndtere stigende mængder vedvarende energi nemmere/mulig. Ikke desto mindre er problemet med at dele omkostningerne stadig uløst.

Det er således vigtigt, at både energileverandører og slutbrugere har langsigtet tillid til både incitamentsstruktur og de lovgivningsmæssige rammer for den net-infrastruktur, der skal udbygges. Det er langt fra tilfældet i øjeblikket.

Således har Forsyningstilsynet den 30. juni 2023 godkendt Energinets nye metode for opkrævning af den systemtarif, som de danske el kunder betaler for at dække Energinets omkostninger til at sikre den nødvendige infrastruktur.

Den betingede del af godkendelsen godkender regningen til almindelige forbrugere og etableringen af en reduceret tarif for en ny køberkategori af ”storkunder”, som vil omfatte bl.a. PtX -producenter, meget store industrivirksomheder og datacentre.

Forsyningstilsynet har ydermere på det seneste baseret en række godkendelser af forsyningsselskabers tarifering på deres overensstemmelse med Green Power Denmarks branchevejledning, som Forsyningstilsynet har taget til efterretning den 24. juni 2025 (journalnummer 23/02305). Denne tilkendegivelse er tidsbegrænset og er gældende indtil den 31. december 2027.

Manglende overensstemmelse med lovgivningens krav

Det må anses for tvivlsomt om Forsyningstilsynets godkendelse af Green Power Denmarks branchevejledning og konkrete tarifgodkendelser, herunder reducerede tariffer for ”storkunder”, er i overensstemmelse med lovgivningens krav om rimelige priser og at der bl.a. ikke må ske krydssubsidiering mellem forskellige køberkategorier.

Italiensk opera er kendt for drama – på og udenfor scenen! Men nu kan Financial Times berette, at Venedigs berømte operahus – La Fenice – bliver nu er midtpunkt i et voldsomt drama.

Mette Frederiksens veninde

Sagen er, at operahusets orkester, stamgæster og personale – foruden klassiske musikere over hele Italien – gør oprør mod teatrets nyudnævnte musikalske leder: en ung kvindelig dirigent med stærke bånd til Mette Frederiksens veninden, premierminister Giorgia Meloni og hendes parti Fratelli d’Italia – Italiens brødre.

I centrum af balladen er 35-årige Beatrice Venezi, der er udset til prestigefyldte dirigentstilling næste år. Dermed bliver hun den første kvindelige musikalske leder af La Fenice, der blev grundlagt i 1792, og hvor komponister som Giuseppe Verdi engang uropførte nye værker.

Orkestrets musikere hævder, at Venezi mangler den nødvendige “professionelle profil” til en sådan rolle. De har truet med at strejke, medmindre hendes nominering bliver trukket tilbage. “Hendes curriculum vitae er ikke engang minimalt sammenligneligt med dem fra de store dirigenter, der tidligere holdt stafetten,” skrev de i et offentligt brev, hvor de advarede om skade på La Fenices “image og troværdighed.”

Beatrice Venezi – som også har optrådt i tv-reklamer for hårprodukter og pasta – er en åbenhjertig kritiker af, hvad hun beskriver som Italiens mandsdominerede og “elitære” klassiske musikscene.

I 2024 var hun vært for en tv-serie, Voices Out of the Chorus, om oversete kvinder i musikhistorien. Hun har tidligere dømt og været medvært på den populære musikfestival San Remo, som udvælger Italiens bidrag til Eurovision Song Contest.

Men hendes dirigentteknik har været kontroversiel blandt professionelle musikere, hvoraf nogle har kritiseret den for at være ”rudimentær, umoden, uden gennemslagskraft” og ikke formidle musikalske ideer. Under en gæsteoptræden med det sicilianske symfoniorkester klagede nogle musikere: “Det ville have været lettere at spille uden hende.”

Andre skandaler i italiensk opera

Italiens førende operateater, La Scala, som fortsat er et centrum for Milanos kulturelle og sociale elite, blev grundlagt af den østrigske kejserinde Maria Theresa i 1778.

La Scala har været rammen for mange af de helt store i italiensk opera fra Gioachino Rossini til Aruro Toscanini, men er måske allermest forbundet med Giuseppe Verdi.

Operaen har også haft sin del af de dramaer og skandaler, der forbindes med opera. La Scala lagde i sæsonen 2018-19 ud med Verdis opera Attila, men nyfortolkningen gav anledning til furore. Især var mange utilfredse med en scene, hvor en kvinde smadrer en statue af Jomfru Maria.

Tilbage i 2012 var åbningsforestillingen Wagners Lohengrin. Årsagen var at 2013 markerede 200-året for den tyske komponist fødsel. Problemet var, at 2013 også var 200-året for Giuseppe Verdi, og mange italienere blev fornærmede.

I 2019 måtte La Scala opera sige nej til en infusion på 15 millioner euro fra Saudi-Arabien. Det har i Italien givet ny næring til den gamle diskussion om det statslige ansvar for finansiering af kunsten, eller om det er okay at overlade finansieringen til selskaber og tvivlsomme investorer?

Det vakte furore, da det kom frem, at La Scala, var involveret i indgående drøftelser om et femårigt partnerskab med det saudiarabiske kulturministerium, der ville hælde 15 mio. euro i La Scalas kasser. La Scala havde faktisk allerede modtaget godt 3 millioner euro, men planerne gav anledning til massiv kritik fra politikere og andre, der krympede sig ved tanken om et samarbejde mellem en ikonisk national institution og et dubiøst regime. Balladen endte med at La Scala sagde nej til Saudierne.

Rom kan også

Operaen i Rom er ikke helt på højde med La Scala, men tegner sig for en rigelig del af italienske operaskandaler.

Balladen i Hannover bringer mindelser om balladen, da en kendt operainstruktør i forbindelse med en opsætning af Giuseppe Verdis opera ”La Traviata” på Teatro dell’Opera di Roma ikke ville benytte teatrets primadonna, en fyldig sopran i sine bedste år, i hovedrollen som Violetta Valéry.

Instruktøren begrundede sin beslutning med, at primadonnaens fyldige ”statur var uforenelig med rollen”. Som bekendt opfattes Violetta Valéry normalt som en udtæret yngre og skrøbelig kvinde, der efter en (meget) lang proces endelig dør af tuberkulose (i visse nyere opsætninger af kræft eller HIV).

Andre eksempler

Hvis vi går lidt tilbage i historien, er der mange andre eksempler på vrede reaktioner på kritik:

I 1853 havde Giuseppe Verdis opera “Il Trovatore” (Troubaduren) premiere på Teatro Apollo i Rom (lå ved Tiberen og nedrevet i 1925 i forbindelse med Tiberens inddæmning).

Forestillingen blev dårligt modtaget og en kritiker skrev, at operaen var “et udtryk for ekstremt dårlig smag og uudholdelig vulgaritet”. Verdi blev så vred over kritikken, at han skrev et brev til redaktøren af Gazzetta Musicale di Milano, hvor han kaldte kritikerne for “en bande ignoranter”.

I øvrigt blev Verdis opera “Ballo in maschera” (Maskeballet), der havde premiere på Teatro Apollo seks år senere, også kritisk modtaget.

Da komponisten Gioachino Rossinis opera ”Otello” i 1816 havde premiere på Teatro del Fondo i Napoli blev den dårligt modtaget. En kritiker skrev at musikken var ”rædsom, steril og vulgær” og Rossini blev så påvirket at han i en årelang, dyb depression slet ikke var i stand til at komponere.

Komponist Richard Wagner var også kendt for at være tyndhudet, når det kom til kritik. I 1850 offentliggjorde han et essay, hvor han angreb musikkritikeren Eduard Hanslick, som han beskyldte for ikke at kunne værdsætte hans musik. Essayet, der hedder “Judaism in Music”, er blevet kritiseret for dets antisemitiske overtoner.

Da Vincenzo Bellinis opera “Norma” i 1831 havde premiere på La Scala i Milano blev den modtaget med blandet kritik, hvor nogle roste musikken, mens librettoen blev nedgjort. Den følsomme Bellini blev så påvirket, at han blev syg og måtte forlade Milano for at komme sig.

Komponisten Giacomo Puccini havde et notorisk konfliktfyldt forhold til kritikerne i Rom. Da hans opera ”Tosca” i 1900 havde premiere på Teatro Costanzi – det nuværende Teatro dell’Opera di Roma – og den blev mødt af blandet kritik, nægtede han at deltage i den traditionelle reception på premiereaftenen, men sendte et harmdirrende brev til teaterchefen.

Maria Callas

Operasanger Maria Callas var kendt for sit temperament og åbenhjertighed. I 1958 blev der buhet af hende på scenen på La Scala i Milano under en opførelse af Bellinis førnævnte opera “Norma”. Dagen efter udsendte hun en erklæring, hvor hun beskyldte publikum for at være “ukultiverede” og “barbariske”.

Efter en lignende oplevelse med en opførelse af “Norma” på Teatro dell’Opera di Roma, hvor Callas blev rost for sin sang, men kritiseret for sit skuespil, blev Callas så mopset, at hun i flere år nægtede at optræde i Rom.

Pavarotti

Tenoren Luciano Pavarotti var også kendt for sine stærke reaktioner på kritik. I 1987 blev han buhet af under en opførelse af Donizettis opera “L’Elisir d’Amore” (Elskovsdrikken) på Metropolitan Opera i New York. Dagen efter aflyste han en planlagt optræden på “Good Morning America” og udsendte en erklæring, hvor han beskyldte publikum for at være “utaknemmelige”.

I 2011 modtog dramatiker og instruktør David Mamet en hård anmeldelse fra New York Times for hans skuespil “The Anarchist.” Mamet, der i Danmark også er kendt for at have skrevet og instrueret film – bl.a. manuskriptet til The Postman Always Rings Twice (Postbudet ringer altid to gange), The Verdict (Dommen) og Wag the Dog, svarede med et brev fyldt med eder og forbandelser til Times’ teateranmelder, hvor han beskyldte anmelderen for at være “en uærlig, uoprigtig og snæversynet kritiker.”

Komponisten Andrew Lloyd Webber blev i 1989 så vred over en negativ anmeldelse af hans musical “Aspects of Love” (Kærlighed), at han indrykkede en helsidesannonce i en London-avis, hvor han beskyldte anmelderen for at foranstalte en personlig vendetta imod ham og kaldte ham en “andenrangs kritiker.”

Dramatiker John Osborne, kendt for bl.a. ”Look Back in Anger” (Ung vrede), var kendt for sit voldsomme temperament og sin vilje til at engagere sig i offentlige fejder med kritikere. I 1965 angreb han kritikeren Kenneth Tynan i en række breve til pressen, hvor han beskyldte Tynan for at være en “parasitisk egoist” og ”alfons for den etablerede kritik”.

Orson Welles

Filminstruktøren og skuespilleren Orson Welles var kendt for at være tyndhudet. I 1948 svarede han på en negativ anmeldelse af hans film “Macbeth” ved at indrykke en annonce i ”Hollywood Reporter”, hvor han kaldte anmelderen en “forbryderisk lille skurk” og beskyldte ham for at være kommunistsympatisør.

På et møde i Det Systemiske Sikkerhedsråd mandag blev det besluttet at lempe bankernes sektorspecifikke systemiske buffer for eksponeringer mod ejendomsselskaber.

Finanslobbyen hældt ned af brættet

Dermed fik Finanslobbyen det ikke, som de ønskede sig, da Det Systemiske Risikoråd mandag fastholdt kapitalkrav ved udlån til ejendomsmarkedet. Interesseorganisationerne EjendomDanmark og Finans Danmark mener, at kapitalkravene ved udlån til ejendomsselskaber er ”helt unødvendige” og at de bør lempes.

Danske banker er blevet væsentligt bedre kapitaliserede siden finanskrisen, men de ekstra kapitalkrav til bankerne efter krisen har betydet, at de har skullet polstre sig med ekstra 11,6 mia. kr., når de lånte penge ud til ejendomsselskaber.

Bankerne har polstret sig med ekstra 11,6 mia. kr. ved udlån til ejendomsselskaber, men beløbet kan nu sænkes til 9 mia. kr.

Efter Det Systemiske Risikoråds opfattelse, er risikobilledet for den finansielle sektor i Danmark fortsat præget af geopolitiske spændinger og internationale krigstrusler m.v.

Efter den umiddelbare uro som følge af den amerikanske toldpolitik er der nu mere klarhed om toldsatserne i verdenshandlen. Derfor kan usikkerheden på de finansielle markeder være mindsket i de seneste måneder.

I Danmark giver boligmarkedet imidlertid på ny anledning til opmærksomhed, særligt i hovedstaden hvor priserne stiger betydeligt. Det understreger vigtigheden af lånereglerne som værn mod skred i kreditstandarderne.

Rådet vurderer, at den generelle kontracykliske kapitalbuffer i Danmark bør fastholdes på 2,5 pct.

Hvad angår den sektorspecifikke systemiske buffer for ejendomseksponeringer på 7 pct., der har været gældende siden ultimo juni 2024, indebærer bufferen at bankerne skal opretholde en samlet kapitalreservation på ca. 11,6 mia. kr.

Rådet vurderer, at der fortsat er systemiske risici relateret til erhvervsejendomsmarkedet, som ikke er tilstrækkeligt adresseret af andre krav. Samtidig vurderer Rådet, at forbedring i nogle af de cykliske forhold siden oktober 2023, især lavere renter, kan begrunde en lempelse i det nuværende krav.

Rådet henstiller derfor samlet set, at tiltaget lempes ved at undtage eksponeringer med sikkerhed i fast ejendom i belåningsintervallet 0 til 30 pct., mens buffersatsen i øvrigt fastholdes på 7 pct.

Undtagelse af eksponeringer i belåningsintervallet 0 til 30 pct. indebærer, at det er den mest sikre del af eksponeringerne, der undtages. Anbefalingen skønnes at medføre en reduktion i den samlede reservation fra de nuværende 11,6 mia. kr. til ca. 9 mia. kr.

Det Systemiske Risikoråd vil fortsat løbende overvåge udviklingen på boligmarkedet samt institutternes kreditgivning

De nuværende regler for pengeinstitutternes udlån er implementeret med hjemmel i lovgivning, der har til formål at beskytte forbrugeren eller sikre sunde kreditstandarder. Reglerne har da også været med til at begrænse risikable nyudlån til låntagere med høj gældsservicering- og belåningsgrad, særligt i perioden med lave renter.

Lempelige finanskrav i Danmark

Det er imidlertid en kendsgerning, at de danske låneregler er mere lempelige end i de øvrige nordiske lande. Samtidig har boligpriserne herhjemme siden 2023 steget, og især i hovedstaden er priserne på ejerlejligheder steget betydeligt.

Det Systemiske Risikoråd vil derfor fortsat følge udviklingen på boligmarkedet med øget opmærksomhed.

Efter tre kaotiske år som direktør for museet for samtidskunst, Arken, stopper Marie Nipper i Ishøj.

Marie Nipper stopper som direktør på kunstmuseet Arken efter lidt over tre år, oplyser museet. Marie Nipper skal fremover lægge sin rastløse energi i et foretagende, der hedder Creator Projects.

Marie Nipper, der er mag.art. i kunsthistorie fra Aarhus Universitet, og tidligere har været overinspektør på ARoS i Aarhus, var direktør for Copenhagen Contemporary fra 2018 til 2022, før hun tiltrådte som direktør for ARKEN i august 2022.

I sin tid på ARKEN har Marie Nipper kæmpet med museets anstrengte økonomi og med en række sager og kritikpunkter, herunder vedrørende offentlige tilskud og problemer med arbejdsmiljøet. Sagerne har givet anledning til påbud fra Arbejdstilsynet, som bl.a. handlede om tidspres og stor arbejdsmængde hos de ansatte i kunstafdelingen. Kritikken fra medarbejdere og fagforeninger (f.eks. DM) om bekymringer omkring ledelsesstil, overenskomstforhandlinger, fyringer af medarbejdere, som har krævet overenskomst, har skabt en generel utryghed på arbejdspladsen.

ARKEN – Museet for Samtidskunst – har desuden under Marie Nippers ledelse haft en række udstillinger, der har været så aparte, at sagesløse gæster har været i tvivl om de var til grin for deres egne entré-gebyrer.

Kenneth Rasmussen

Senest har udstillingen ”For helvede, mand” af Kenneth Rasmussen givet anledning til tvivl om man helt havde opgivet kuratoringen på Arken.

“Kenneth Rasmussen laver strikkede mega-skulpturer, myldrende linoleumstryk og finurlige keramikfigurer. Kunstværkerne spidder på bramfri og sarkastisk vis samfundets perfekthedskultur.”

Sådan præsenter Arken selv den udstilling, der åbnede den 18. september 2025. Men er det virkeligt sandt? Er dette virkelig samfundskritik? Er det overhovedet en kunstudstilling?

Eller er der tale om et socialpædagogisk projekt? Et inklusionsprojekt? Eller endog om en form for populisme, der lukrerer på at udstille det aparte? Lidt ligesom man engang udstille fremmede kulturers mennesker i bur i Tivoli.

Det populistiske understreges af, at det nu er anden gang i træk, at Arken lægger sig direkte op ad nogle DR-udsendelser, hvor “aparte” eller diagnose-ramte kunstnere præsenteres.

Frederik Næblerød

Sidste gang var med den delvist overståede udstilling med Frederik Næblerød (den fortsætter ind i 2026). Dengang var det både “Kunstnerkolonien” men også den efterfølgende miniserie om Næblerød på DR, der var en vigtig ingrediens i Arkens markedsføring af udstillingen.

Nu er det så udsendelsen med Kenneth Rasmussen fra DR-serien “Originalerne”, der synes at være det vigtige afsæt for at præsentere Rasmussen som kunstner på Arken.

Positiv særbehandling?

Men er det overhovedet kunst, når en kunstskole for udviklingshæmmede får placeret en af deres elever i en soloudstilling på et af de største samtids-kunst-museer i Danmark?

Creator Projects

I mangel af nye episoder af Monty Pythons Flyvende Cirkus og Fawlty Towers skal det måske for en stund blive interessant at følge Marie Nipper og Creator Project. Hvem ved?

https://sorenskafte.com/2025/09/19/arken-museet-for-samtidskunst-kenneth-rasmussen-for-helvede-mand