Det Økonomiske Råd har i oplægget til mødet i Det Økonomiske Råd, tirsdag den 21. oktober 2025 en nærmere, kritisk analyse af den kommunale udligningsordning.

Den kommunale udligningsordning har til formål at udjævne forskelle i økonomiske vilkår mellem kommunerne og dermed give mere ens muligheder. Der sigtes således mod, at forskellige kommuner kan finansiere omtrent det samme serviceniveau med det samme skattetryk på trods af forskelle i de faktorer, der påvirker beskatningsgrundlag og udgifter.

Gentofte, Rudersdal og Hørsholm betaler

For nogle kommuner udgør nettobidrag fra udligningsordningen en væsentlig del af deres samlede indtægter. Det Økonomiske Råd nævner, at der er flere kommuner, der modtog et nettobeløb fra udligningen svarende til op omkring ¼ af kommunens samlede indtægter i 2024. Det drejer sig om Brøndby, Albertslund, Ishøj og Lolland kommune. Tilsvarende er der flere kommuner, Gentofte, Rudersdal og Hørsholm, der betalte et nettobidrag til udligningsordningen svarende til over halvdelen af kommunens samlede indtægter.

Udligningssystemet virker ikke efter hensigten

Det Økonomiske Råd har undersøgt, om der er tegn på, at kommunerne reagerer på ændrede tilskyndelser som følge af omlægninger af udligningsordningen. Problemet er, at der er begrænset viden om, hvordan kommunerne reagerer på tilskyndelserne i udligningsordningen.  Den eksisterende viden om gennemslaget af kommunale initiativers indvirkning på borgernes økonomi er ligeledes begrænset.

Senest ved udgangen af 2027 skal Finansieringsudvalget (et fagligt udvalg under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der analyserer det kommunale tilskuds- og udligningssystem) aflevere en rapport, der skal indgå i en reform af tilskuds- og udligningssystemet med virkning fra 2029.

Bedre udligning fra 2029? Can pigs fly?

Udvalgets arbejde skal bidrage til at forenkle systemet, så det bedre afspejler kommunernes opgaver og forskelle i vilkår, med mål om balance, objektivitet, transparens og stabilitet. Rapporten skal blandt andet behandle systemets betydning for kommunernes tilskyndelser til sikre en effektiv opgaveløsning, fremme af vækst, erhvervsudvikling, bosætning mv.

Det Økonomiske Råd nævner en smule sarkastisk, at det er positivt, at ”der i det politiske system tages højde for, at der kan være sådanne virkninger via kommunernes tilskyndelse”.

Valget til det hollandske Underhus (Tweede Kamer) med 150 mandater blev udskrevet fordi koalitionsregeringen (bestående af fire partier: PVV, VVD, BoerBurgerBeweging (BBB) og Nieuw Sociaal Contract (NSC) den 3. juni 2025 kollapsede, da Frihedspartiet – Partij voor de Vrijheid (PVV) – ledet af Geert Wilders – trak sig ud af regeringen, fordi de følte, at de øvrige koalitionspartier ikke fulgte op på PVV’s krav om skærpet asyl- og migrationspolitik.

Hovedtemaer i valgkampen

Boligkrisen i Holland med mangel på boliger og stigende pres på boligmarkedet, og økonomi og forsvar diskuteres ivrigt. Det altoverskyggende emne er dog indvandring og asylpolitik.

De vigtigste partier og aktører

Partij voor de Vrijheid (PVV) – populistisk højrefløjsparti med stor fokus på indvandring og asyl – ledet af Geert Wilders, og GroenLinks–PvdA (GroenLinks + Arbejderpartiet) – sammenslutning af grønne og socialdemokratiske kræfter under Frans Timmermans, er sammen med det tidligere ledende parti i Holland, det liberalt-konservative parti Volkspartij voor Vrijheid en Democratie (VVD), de ledende aktører.

Flere mindre/mellemstore partier: f.eks. BoerBurgerBeweging (BBB), Democraten 66 (D66), Christen‑Democratisch Appèl (CDA) – kan komme til at spille afgørende roller i koalitionsforhandlingerne efter valget.

Hvad står på spil?

Valgets store spørgsmål er, om den næste regering bliver en højreorienteret koalition med stærk fokus på indvandring eller en mere moderat/centreret koalition.

Det bliver således interessant at følge PVV, der står stærkt i målingerne. Det er imidlertid ikke sikkert, at de kan indgå i regering, fordi andre partier nægter samarbejde med Geert Wilders.

Hvis ingen koalition kan sammensættes hurtigt, kan processen – ligesom efter sidste valg – med regeringsdannelse blive langvarig.

Advarsel mod at konsultere kunstig intelligens for råd om stemmeafgivning

Under valgkampen er det kommet frem, at AI-bots er “upålidelige og klart forudindtagede” ifølge den hollandske data-tilsynsmyndighed AP (Autoriteit Persoonsgegevens), som har testet fire chatbots. Ifølge AP var resultatet, at anbefalingerne ofte ender på de samme to parter, uanset brugerens spørgsmål eller kommando. I mere end halvdelen af tilfældene blev enten Geert Wilders’ højreekstremistiske Frihedsparti (PVV) eller det venstreorienterede parti GroenLinks-PvdA anbefalet.

Nogle partier, såsom centrum-højre CDA, bliver “næsten aldrig nævnt, selv når brugerens input nøjagtigt matcher partiets holdninger.”

AP’s vicedirektør Monique Verdier har udtalt, at chatbots kan styre vælgere mod partier, der ikke stemmer overens med deres politiske synspunkter.

“Det påvirker en hjørnesten i demokratiet: integriteten af frie og retfærdige valg,” sagde Verdier. Hun opfordrede derfor til ikke at bruge AI-chatbots til stemmerådgivning.

Det har vakt opsigt, at direktionen i Odsherred Kommune har bedt centerchefer om at opsige abonnementer på lokalmediet Nordvestnyt, der som en del af Sjællandske Medier, har dækket den såkaldte forsyningsskandale tæt, som har resulteret i en milliardstor gæld. Avisen har også skrevet om et dødsfald på det kommunale hospice, Lynghuset, som afslørede store ledelsesmæssige mangler og kommunens udfordringer med kvaliteten i ældreplejen.

Senest har Odsherred Kommune trukket overskrifter på grund af en omstridt ansættelse af kommunikationsrådgiveren Peter Arnfeldt. Sagen udløste en såkaldt næse til kommunaldirektøren.

Kommunalforsker fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch, mener, at direktionens beslutning kan ligne en hævnaktion. Journalister fra Sjællandske Medier har nemlig tidligere været kaldt til samtale med kommunaldirektøren og borgmesteren, som har været utilfredse med avisens kritiske tilgang.

”Det er sådan nogle ting, vi ser i Rusland eller i USA, hvor den amerikanske præsident går benhårdt – også med økonomiske midler – efter at lukke munden på kritiske medier, og det kan man selvfølgelig ikke gøre i et retssamfund, siger han til DR.

Fortilfælde i 1984

For de historisk interesserede skete der følgende, da abonnementet på dagbladet POLITIKEN blev opsagt:

Arne Melchior, der var trafikminister i Schlüters Firkløverregering, gjorde sig i 1984 ifølge Ombudsmanden skyldig i magtfordrejning. Ikke fordi der var problemer med togindkøb eller vejbyggerier. Anledningen var, at han beordrede Trafikministeriets abonnement på dagbladet Politiken opsagt. Magtfordrejningen skulle angiveligt bestå i, at ministerens formål med opsigelsen af avisabonnementerne ”lå uden for formålet med kontorholdskontoen”.

Jens Jørgen Thorsens Jesus-billede

Baggrunden for den bizarre sag var, at den farverige kunstner Jens Jørgen Thorsen i 1984 sammen med Jørgen Nash udstillede værker på Birkerød Bibliotek og i Mantziusgaarden som led i Birkerød kunstforenings tre ugers kunstdage.

Ole Andresen, der som daværende generaldirektør i DSB gik under navnet Fut-Ole, var personligt meget interesseret i jazzmusik og kunst. Han havde en personlig interesse i at få offentlige steder udsmykket med kunstværker, så han sagde ja, da Birkerød Kunstforening spurgte, om de måtte lade Jens Jørgen Thorsen udsmykke Birkerød Station som opmærksomhedsoptakt til udstilling og kunstdage. Aftalen var, at Thorsens maleri skulle blive på væggen i fjorten dage eller på ubestemt tid, hvis skilderiet faldt i DSB’s smag.

Fredag den 19. oktober 1984 var Jens Jørgen Thorsen klar til med sponsoreret malergrej at tage fat på kunstværket på den 39 kvadratmeter store stationsmur. Byens borgmester, Bent Petersen, og Ekstra Bladets populære kunstkritiker, Alex Steen, der selv boede i Birkerød kiggede forbi, og samtidige kan berette, at der på gerningsstedet blev drukket en del Gammel Dansk! 

I løbet af fredagen tog værket form. Midt på muren en gul mandsperson på et kors. Jesus, naturligvis. Én ting stak ud. Sådan lige omkring hoftehøjde på den korsfæstede mand på Birkerød Station. Et stort erigeret lem.

Offentlig debat

Helvede brød løs i form af en intens offentlig debat, hvorunder Jesus-billedet blev forsøgt overmalet. Trods offentlige krav fik Thorsen ikke lov til at male sit kunstværk færdigt. Rigsadvokaten blev inddraget, men vurderede, at nok faldt maleriet ind under §140, men han mente alligevel ikke, at der burde indledes en straffesag.

DSB-chefen måtte i slutningen af oktober sætte banearbejdere til at spule den opstemte Jesus af muren. Det skete efter lodret ordre fra trafikminister Arne Melchior (CD), der ud over Rigsadvokatens vurdering havde fået en henvendelse fra Birkerødpræsten og senere minister Flemming Kofoed-Svendsen (Kr. Folkeparti).

Blasfemi og magtfordrejning?

Sagen om kunstnerisk ytringsfrihed kørte for fuld kraft i medierne og på Christiansborg; Arne Melchior gjorde sig bemærket ved at opsige alle trafikministeriets abonnementer på dagbladet Politiken, da Carsten Jensen skrev en kommentar, der ifølge Melchior ”i dén grad spytter på folkekirken”. En eller anden klagede til Ombudsmanden, der som beskrevet betragtede opsigelsen af avisabonnementet som magtfordrejning og opfordrede til at omgøre beslutningen. Om Melchior nåede at følge opfordringen, vides ikke. Godt et 1 år senere måtte Melchior efter Rigsrevisionens kritik af bl.a. repræsentation i hjemmet forlade Trafikministerposten.

Danske unge mænd er i løbet af et årti blevet mindre og mindre egnede til at aftjene værnepligt, men udviklingen er nu vendt, viser nye tal.

Det oplyser Sune Lund, kommandørkaptajn i forsvaret, til Kristeligt Dagblad.

Ungdommen er ikke blevet sundere, men snarere at barren er blevet sænket. For sidste år blev det som et led i forsvarsforliget besluttet, at helbredskravene til at blive værnepligtig skulle lempes.

”Vi har moderniseret vores helbredskrav, så de står mål med den folkesundhed, som eksisterer i dag. For der er blevet væsentligt flere, der får stillet nogle diagnoser, fordi det er blevet mindre tabubelagt i den generelle befolkning. Det er også noget, vi har skullet drage konsekvensen af,” siger han.

Lempede sundhedskrav til danske soldater

Fra den 30. juni 2025 gælder der nye og lempede sundhedskrav til de unge mænd og kvinder, der møder til session på Forsvarets Dag.

Hvor rygproblemer, platfødder, astma og visse psykiske lidelser betød at kandidaten fandtes uegnet til militærtjeneste og derfor blev kasseret. For mange unge, der ikke havde planer om en karriere indenfor Politiet eller lignende, ikke nødvendigvis en uvelkommen afgørelse. For andre – måske fra familier med stolte militærtraditioner – en slem bet at være henvist til indblik i soldaterlivet gennem de engang så populære Soldaterkammerater-film!

Styrkelse af Forsvaret

De nu lempede sundhedskrav skal styrke det danske forsvar, fremgår det af en pressemeddelelse fra Forsvaret den 26. marts 2025.

Opdateringen medfører lempelser i forhold til f.eks.: · Lettere grader af astma · Nogle former for allergi · Visse stofskiftesygdomme, herunder sukkersyge · Nogle variationer af psykiske diagnoser, herunder ADHD, ADD og angst. · Visse lidelser i bevægeapparatet

Den enkeltes egnethed vil dog fortsat bero på en konkret og individuel sundhedsfaglig vurdering, men opdateringen af sundhedskravene medfører lempelser i forhold til eksempelvis: lettere grader af astma, nogle former for allergi, visse stofskiftesygdomme, herunder sukkersyge, nogle variationer af psykiske diagnoser, herunder ADHD, ADD og angst og visse lidelser i bevægeapparatet.

Fra internationale operationer til nationalt forsvar

Sundhedskravene tilpasses, så flere kan bidrage til landets sikkerhed:

“Forsvaret har de seneste år flyttet fokus fra internationale operationer til nationalt forsvar, hvilket stiller andre krav. Derfor er der brug for en bredere vifte af mennesker og ekspertise,” siger viceforsvarschef, generalløjtnant Kenneth Pedersen, i pressemeddelelsen.

Han understreger, at ændringen ikke betyder, at kvaliteten af hverken personale eller opgaver vil falde. Der vil fortsat være basale sundhedskrav, men nu bliver de tilpasset afhængigt af den opgave, du forventes at udføre.

De nye krav vil også gælde for soldater, der er kommet til skade i tjenesten og ønsker at fortsætte i Forsvaret i en anden rolle, men også ved rekruttering af nye medarbejdere og værnepligtige.

Underhuset i det japanske parlament har tirsdag den 21. oktober 2025 udpeget den konservative Sanae Takaichi som landets første kvindelige ministerpræsident.

Takaichi fik 237 stemmer og opnåede dermed et snævert flertal i underhuset, der har 465 medlemmer, og vil blive taget i ed, når hun mødes med den japanske kejser Naruhito tirsdag aften lokal tid.

Takaichi blev tidligere på måneden valgt som ny leder for Det Liberaldemokratiske Parti (LDP), efter at den nuværende ministerpræsident, den 68-årige Shigeru Ishiba, havde meddelt sin afgang.

Kortvarig tvivl

LDP har siddet på regeringsmagten stort set uafbrudt gennem flere årtier, og efter Takaichi tidligere på måneden blev valgt som ny partileder, blev hendes vej til at efterfølge Ishiba regnet for at være så godt som sikker.

Selv om LDP er det største parti i det japanske parlament, har partiet ikke flertal, og det var derfor nødvendigt at finde en samarbejdspartner, og i sidste uge blev det enig med det højreorienterede parti Nippon Ishin om at danne en koalitionsregering.

LDP blev dannet i 1955, da to konservative partier blev slået sammen. Det regerede Japan uafbrudt lige fra grundlæggelsen og til 1993. Partiet går ind for markedsøkonomi, konservative sociale værdier og støtte til “Fædrelandet” og national identitet.

National identitet og immigration

Japan har efter Anden Verdenskrig haft en særlig balance mellem stolthed over sin kultur og historie, og en bevidst tilbageholdenhed over for nationalisme.

Forfatningen fra 1947 (skrevet under amerikansk besættelse) fremmer pacifisme og begrænser militæret. Trods Japans indiskutable nære alliance med USA har mange konservative partier alligevel, især Liberal Democratic Party (LDP), forsøgt at styrke patriotismen og det nationale selvbillede, f.eks. gennem ændringer i skolesystemet, historielærebøger og debatten om militærets rolle.

Sanae Takaichi har ofte argumenteret for “at beskytte Japans værdier og kultur” mod globalisering og ydre påvirkning. Japan har traditionelt haft en meget lav indvandring sammenlignet med andre rige lande, men Takaichi har været eksponent for en meget restriktiv immigrationspolitik og argumenteret for behovet for at bevare kulturel homogenitet og frygt for sociale spændinger.

Økonomisk politik

Japans økonomi er verdens tredjestørste, men står over for store udfordringer som en aldrende og faldende befolkning samt en meget høj statsgæld (allerede på omkring 225 pct. af BNP i 2017 – og højere i dag!).

På trods af en lang periode med lav vækst, der kaldes “de tabte årtier”, er der gjort forsøg på at stimulere økonomien gennem investeringer og en lavrentepolitik, men udfordringerne er fortsat betydelige.

Der er en faldende arbejdsdygtig befolkning i Japan og en stigende andel af ældre, hvilket presser pensions- og sundhedssystemerne. Selvom den nuværende økonomiske situation er den bedste i årevis (med 1 pct. BNP-vækst i andet kvartal 2017), har Japan haft en meget lav vækst i årtier.

Hvad kan ventes?

Sanae Takaichi har opfordret til et stærkere militær, og hun har talt for en efterspørgselsdrevet vækst stimuleret af en ekspansiv finanspolitik, fremme af kernekraft, øget cybersikkerhed og mere restriktive regler for immigration til Japan.

Hun støtter den kejserlige families arvefølge, der kun er for mænd, og er imod både ægteskab mellem personer af samme køn og en ændring af loven fra det 19. århundrede, der kræver, at ægtepar skal have samme efternavn.

Hendes politik minder om Shinzo Abe’s “Abenomics” kombineret med nogle nye fokusområder (“Sanaenomics”).

Der er dog stærk bekymring for gældsniveauet og at den japanske valuta – yen – kan blive svækket.

Om Sanae Takaichi

Født i Nara-præfekturet i 1961. Hendes far var kontoransat, og hendes mor var politibetjent.

Gik på Kobe University i Japan og tilbragte efter sin eksamen tid i USA som praktikant hos demokraten Patricia Schroeder fra Colorado.

Takaichi er en kendt som særdeles hårdtarbejdende. Hun er tidligere minister og tv-vært og som student var Takaichi trommeslager i et heavy metal-band og kørte på motorcykel.

Stillede op til sit første parlamentsvalg i 1993 som uafhængig, men tabte.

I 2021 stillede hun op som partileder, men tabte til Fumio Kishida. Hun forsøgte igen i 2024, hvor hun tabte Shigeru Ishiba, der indtil nu har været ministerpræsident.

Hendes politiske idol er Margaret Thatcher, også kendt som “Jernladyen”.

Udviklingspolitisk Råd (UPR) har sagt ja til en flerårig bevilling på 175 millioner kroner til misfosteret Dansk Institut for Partier og Demokrati (DIPD). Det betyder, at instituttet på trods af Udviklingspolitisk Råds faglige opfattelse, ikke kun kan fortsætte sin tvivlsomme virksomhed, men fra 2026 ovenikøbet vil modtage 35 millioner kroner om året mod hidtil 25 millioner om året!

Anbefalingen fra UPR, der tydeligvis fremkommet efter pres fra regeringen og udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, er ledsaget af adskillige forbehold og kritikpunkter.

Dansk Institut for Partier og Demokrati (DIPD)

Dansk Institut for Partier og Demokrati (DIPD), har siden det blev etableret i 2010 – dengang under navnet Dansk Institut for Flerpartisamarbejde – i flere omgange har været udsat for voldsom kritik.

UPR finder det f.eks. i strid med det sædvanlige armslængdeprincip, at DIPD’s bestyrelse hovedsageligt består af repræsentanter for de danske politiske partier, hvis projekter ude i verden selvsamme DIPD skal støtte og holde et kritisk øje med.

Misbrug af offentlige midler

Der har gennem årene været flere eksempler på, at DIPD-midler er blevet misbrugt, og UPR satte derfor spørgsmålstegn ved, om danske politiske partier overhovedet er klædt på til at styre projekter i fjerne lande under vanskelige vilkår.

Mathias Parsbæk Skibdal, direktør for DIPD, Dansk Institut for Partier og Demokrati, gennemgår i en kommentar i Globalnyt udviklingen i instituttet. DIPD-direktøren kommer vidt omkring, men nævner også ganske kort Hamas-terrorangrebet på Israel den 7. oktober 2023. Direktøren betegner de civile tab i Gaza som ”frygtelige, uafrystelige tal, uanset hvilken sympati man i øvrigt måtte have for enten den israelske eller palæstinensiske sag”.

Enhedslistens støtte til Palæstina

Det er påfaldende, at DIPD-direktøren ikke nævner og beklager, at det skandaleramte Dansk Institut for Partier og Demokrati, DIPD, på Enhedslistens foranledning siden 2010 har kanaliseret millioner af danske ulandsmidler til terrororganisation i Palæstina.

DIPD-instituttet, der blev stiftet ved lov i maj 2010, har muliggjort at Enhedslisten og andre danske partier har kunnet kanalisere danske skattepenge til venner i Asien, Afrika, Mellemøsten og Sydamerika.

Instituttets sekretariat har svigtet fatalt, men der kan også stilles spørgsmål ved Udenrigsministeriets mangelfulde tilsyn.

Instituttets første direktør, Bjørn Førde, var ansvarlig, da Enhedslisten indledte det dansk finansierede samarbejde med deres venner i Palæstina, terrororganisationen DFLP.

Førde, der var tidligere generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke, fik ikke bremset samarbejdet. Hans efterfølgere – den radikale Rasmus Helveg Petersen, Lisbeth Pilegaard og Mathias Parsbæk Skibdal – fandt ej heller anledning til at advare bestyrelsen.

Støtte til Hamas’ terrorangreb på Israel den 7. oktober 2023

Derfor kunne Enhedslisten i en årrække uforstyrret samarbejde med den palæstinensiske organisation DFLP, som deltog i Hamas’ terrorangreb på Israel 7. oktober.

DFLP – Democratic Front for the Liberation of Palestine – er en marxistisk-leninistisk organisation, der i 1968 udsprang af PFLP, der er registreret som terrororganisation i EU og USA. PFLP, der har stået bag en lang række terroraktioner og flykapringer, samarbejdede i 1970’erne og 80’erne med Blekingegadebanden i Danmark.

Blekingegadebanden

Banden var en af de mest brutale og totalitært tænkende bander, Danmark nogensinde har set.

I 1970’erne og 80’erne forsøgte Blekingegadebanden på forbryderisk vis at skaffe penge til bl.a. PFLP’s kamp for et frit Palæstina. Blekingegadebandens illegale aktiviteter var planlagt og organiseret i en grad, der ikke tidligere havde været set i Danmark og omfattede både dokumentfalsk, overvågning, biltyveri, våbentyveri og en række voldsomme bankrøverier.

Enhedslisten består af en alliance dannet i perioden 1989-91 imellem en række politiske partier: Venstresocialisterne (VS), Danmarks Kommunistiske Parti (DKP), Socialistisk Arbejderparti (SAP) og Kommunistisk Arbejderparti (KAP). I sin tid var DKP Moskvatro, og KAP hyldede Kinas Kommunistparti og den blodige kulturrevolution.

Med etableringen af DIPD i 2010 fik Enhedslisten mulighed for med danske skatteborgermidler og gennem den tilsyneladende tilforladelige organisation DFLP at genoptage støtten til terroraktiviteter i Palæstina.

Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted, har i årevis været venner og arbejdet politisk sammen med Torkil Lauesen, der var med i Blekingegadebanden.

DFLP – Democratic Front for the Liberation of Palestine

Efter terrorangrebet på Israel den 7. oktober 2023 blev det afsløret, at DFLP langt fra var den tilforladelige humanitære organisation, Enhedslisten gav indtryk af i ansøgningerne til den talentløse administration i DIPD; FLP’s militære gren – National Resistance Brigades, også kendt som Martyr Omar Al-Qassem Forces – skriver på hjemmesiden Al-Hourriah, at organisationen ikke alene støtter, men deltog aktivt i Hamas-angrebet på israelere og personer fra andre lande 7. oktober. DFLP erklærer således på hjemmesiden, at “vores krigere” deltog i terroraktionen, som DFLP og Hamas benævner som ”Al-Aqsa Flood-operationen”.

Brigaden har tidligere foretaget en række aktioner mod israelere, herunder et angreb på byen Ma’alot i det nordlige Israel, der kostede 25 israelere livet.

Enhedslisten tog tilsyneladende afstand fra terroraktionen den 7. oktober, men på trods af Enhedslistens afstandtagen fra Hamas, har man set prominente repræsentanter for Enhedslisten til demonstrationer marchere side om side med åbenlyse Hamas-sympatisører ledsaget af velkendte Hamas-slogans, slagsange og tilhørende symbolik.

Enhedslisten burde selv skamme sig, og andre politiske partier bør nøje overveje, om de vil forbindes med et parti af Enhedslistens kaliber.

Behov for kulegravning af DIPD

Selvom Udviklingspolitisk Råd (UPR) efter pres fra Lars Løkke Rasmussen har godkendt en ny bevilling til DIPD, bør det ikke afholde Rigsrevisionen, Statsrevisorerne og Udenrigsministeriet fra straks at indlede en kulegravning af en organisation, der fra starten har været et misfoster i dansk ulandspolitik og som burde nedlægges – hellere i dag end i morgen!

Valget til posten som præsident for Ireland (Uachtarán na hÉireann) afholdes fredag den 24. oktober 2025.

Den siddende præsident, Michael D. Higgins, er på andet og sidste mandat og kan ikke genopstille.

Præsidentembedet har primært ceremonielle og symbolske beføjelser (udnævnelser, repræsentation, etc.) snarere end direkte regeringsmagt. Valget handler altså ikke om store lovgivningsspørgsmål (præsidenten har ikke den rolle), men om hvilken slags symbolsk leder Irland ønsker i de kommende syv år — én der kan sætte retning, tone og værdier.

Kandidater

I opløbet er der 2 hovedkandidater: Heather Humphreys (udpeget af partiet Fine Gael, der er en del af regeringskoalitionen) og Catherine Connolly (uafhængig kandidat, med støtte fra en række venstreorienterede og mindre partier).

Heather Humphreys repræsenterer det traditionelle centrum-højre. Kampagnesloganet har været centrering om “enhed” og at være præsident for hele Irland.

Catherine Connolly: Uafhængig og med støtte fra oppositionspartiet Sinn Fein, venstrefløjen samt mindre partier. Fokus på sociale og miljømæssige temaer, reform og ændring af status quo.

Connolly er klar favorit til at vinde valget den 24. oktober mod Heather Humphreys, der i en nylig meningsmåling i Irish Times fik støtte fra 20 pct. af de adspurgte. Connolly fik støtte fra 38 pct.

Hovedemner i valgkampen

Selvom præsidenten ikke styrer politik direkte, har valgkampen alligevel været præget af de store samfundsudfordringer som boligkrise og leveomkostninger.

Selvom disse temaer typisk forbindes med regeringspolitik, forventer vælgerne også, at præsidenten viser opmærksomhed og værdier omkring dem.

Klimaudfordringer, naturkatastrofer og miljøbevidsthed har også fået større vægt ligesom spørgsmål om social retfærdighed, inklusion, minoriteters rettigheder, og hvordan Irland ser ud nationalt og international.

Da embedet er mindre om politik og mere om repræsentation, lægges der vægt på kandidaternes karakter, værdier, og evne til at forene – samt deres sproglige og kulturelle profil (støtte til irsk sprog, national identitet).

Kontrovers om EU-politikken

På det seneste er den irske præsidentkandidat, Catherine Connolly blevet tvunget til at benægte, at hun er pro-Brexit efter at et gammelt interview synes at vise, at hun i sin tid roste resultatet af Brexit-folkeafstemningen i 2016.

Få dage efter afstemningen sagde Catherine Connolly, at hun var “fuld af beundring” for Brexit-tilhængere for at “afsløre EU” og have “stået op mod” Remain-bevægelsen.

Interviewet er dukket lidt over en uge før præsidentvalget i Irland, hvor 82 procent støtter EU-medlemskabet.

Onsdag aften udtalte Connolly: “Jeg var ikke pro-Brexit. Det, jeg gjorde, var at have respekt for den demokratiske proces. Det er meget vigtigt, at vi har respekt for den demokratiske proces.”

Det er helt uvist om sagen får betydning for præsidentvalget i næste uge.

De Radikale fremlagde på partiets landsmøde i september et energiudspil med meget ambitiøse og for skatteyderne kostbare klimamål. I ”Farvel til sort energi” foreslår partiet et varigt løft af Grøn Fond med 3 mia. kr., udfasning af nye fossile biler i 2028, ingen registreringsafgift for elbiler, og massivt løft af kollektiv transport, udfasning af gas til opvarmning gennem en nedlukningsplan for gasnettet og massiv udbygning af fjernvarme og varmepumper, elektrificering af industrien via fradrag, investeringer i elnettet og grønne fyrtårnsprojekter, markant udbygning af VE på land og til vands: Danmark skal være nettoeksportører af grøn strøm, ny national plan for transmissionsnettet og ny tarifstruktur der fremmer lagring, elektrificering og fleksibelt forbrug.

”Farvel til sort energi” er angiveligt bare det første af 3 grønne udspil, som Radikale Venstre agter at præsentere inden Folketingsvalget. Målet er at gøre den næste regering til den grønneste nogensinde og sikre CO2e-reduktioner på 90 pct. i 2035, 100 pct. i 2040 og 110 pct. i 2045.

Sigrid Friis

Forud for valget til Europa-Parlamentet den 9. juni 2024 formåede den 28-årige Sigrid Friis at vælte den lidet agtede Rasmus Helveg af pinden i kampen om EU-spidskandidaturet.

Sigrid Friis formåede at gøre sig bemærket i valgkampen med et radikalt og kostbart energi-, miljø- og klimaprogram, men sporene fra andre radikale skræmmer!

Martin Lidegaard

Da den nuværende radikale leder Martin Lidegaard i sin tid var klima- og energiminister var han ansvarlig for katastrofale fejl i solcellelovgivningen, der kostede skatteborgerne milliarder og Energistyrelsens direktør hans stilling.

Martin Lidegaards kostbare fejl kom få måneder efter at den daværende radikale kulturminister Uffe Elbæk måtte forlade ministerposten som følge af dyre skatteyderbetalte arrangementer på en cirkusskole.

Rasmus Helveg Petersen

Offentligheden blev især opmærksom på de uhyrlige omkostninger ved regeringens energipolitik da den radikale Rasmus Helveg Petersen indtog energiministerposten 2014 – 2015.

Det Radikale Venstre fik i den periode sammen med den Socialdemokratiske venstrefløj gennemtvunget en grøn klima- og energipolitik, som stadig koster danske energiforbrugere dyrt.

Selvom Rasmus Helveg Petersen jævnlig prøvede at foregøgle befolkningen, at de høje danske energipriser er en myte opfundet af ”sorte” kultilhængere. Men det er – desværre – sandt: danske borgere mest for deres strøm. Eurostat opgør hvert år energipriserne i alle medlemslande.

Martin Lidegaards, Rasmus Helveg Petersens og Sigrid Friis’ landsskadelige huseren står ikke alene;

Jens Bilgrav-Nielsen

De Radikale havde formået at vride armen rundt på Konservative og Venstre efter valget i 1990, og en radikal energiminister, Jens Bilgrav-Nielsen, kunne den 4. april 1990 præsentere den vildt ambitiøse energiplan, ”Energi 2000 – handlingsplan for en bæredygtig udvikling”.

Sammen med forskning, udvikling og demonstration af nye energiteknologier var energibesparelser, kraftvarme og vedvarende energi nogle af overskrifterne i ”Energi 2000”.

Men den danske elsektor – ELSAM, Elkraft og Danske Elværkers Forening – var stærkt kritiske overfor beregningerne bag ”Energi 2000”, hvor omkostninger og indtægter tilsyneladende balancerede nogenlunde. Bedre blev det ikke, at der var en regnefejl på 30 mia. kr. i et baggrundsnotat fra Energistyrelsen, der blev overdraget fra ministeren til Folketinget. I notatet stod der, at der var udgifter på 30 mia. kr. og indtægter på 60 mia. kr.

Den radikale energiminister Jens Bilgrav-Nielsen måtte i 1990 gå den tunge gang til Folketingets Energipolitiske Udvalg og oplyse, at der var en regnefejl på 30 mia.kr. (!) i det notat, som udvalget tidligere havde modtaget om de samfundsøkonomiske virkninger af hans Energihandlingsplan ”Energi 2000 – handlingsplan for en bæredygtig udvikling”. De radikales daværende alliance med Socialdemokratiets klokkerene petro-Poul Nielson betød, at den monumentale regnefejl ikke fik konsekvenser for Jens Bilgrav-Nielsen (som sidenhen til ubodelig skade for fædrelandet faktisk blev formand for Folketingets Finansudvalg).

De radikale problematiske historiske og notoriske lemfældige forhold til skatteborgernes penge bør haves i erindring i vurderingen af de radikales vilde energipolitiske ”pipe dreams”.

Tre forskere har mandag den 13. oktober 2025 modtaget Nobelprisen i økonomi – Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi Sveriges Riksbanks pris i økonomisk videnskab til minde om Alfred Nobel – ved en ceremoni i Det Kongelige Svenske Videnskabsakademi i Stockholm.

Halvdelen af prisen på 11 millioner svenske kroner går til den amerikansk-israelske økonomiske historiker Juel Mokyr, og den anden halvdel til deling mellem den franske økonom Philippe Aghion og den canadiske ditto Peter Howitt.

Joel Mokyr modtager den ene halvdel af prisen “for at have identificeret forudsætningerne for vedvarende vækst gennem teknologiske fremskridt”, mens Philippe Aghion og Peter Howitt deler den anden halvdel for deres arbejde med “teorien om vedvarende vækst gennem kreativ destruktion”.

Prisen understreger, hvordan teknologisk innovation og udskiftning af ældre metoder med nye er centrale for langsigtet velstand. Prismodtagernes teorier understreger, at vækst ikke er automatisk – den afhænger af institutioner og incitamenter, der gør det muligt for innovation at blomstre.

Nærmere bestemt har de opstillet modeller, der er baseret på lange perioder med økonomisk vækst, og som er baseret på teknologiske innovationer, og hvordan sådanne har været med til at skabe vækst i økonomien.

De har som eksempel vist udviklingen inden for telefoni og de teknologiske fremskridt, som hurtigt har gjort ældre teknologi forældet, samtidig med at det har genereret ny vækst.

Ifølge firmaet Technavio er saunaer den hotte nye aktivitet for amerikanere. Det amerikanske saunamarked forventes således at vokse med mere end 151 millioner dollars mellem 2025 og 2029. Mens USA endnu har et stykke vej at gå, før det er på samme niveau som Finland, bliver hjemmesaunaer stadig mere populære. Mens sauna tidligere ofte var forbundet med bøsse-miljøer, er sauna-interessen nu endnu et bevis på, at et stigende antal amerikanere er interesserede i en sundere levevis.

Spørgsmålet er om amerikanerne også er parate til at underkaste sig de særlige sauna-regler?

Lundely-reglementet

For benyttelsen af den ellers ganske rummelige sauna på nærværende matrikel gælder således strikte regler, der betyder at saunaen udover husejeren sjældent benyttes af andre end løsslupne fiske- og billiardkammerater.

Reglerne kræver at saunagæster affører sig alle klæder og doucher alle kroge og rynker inden saunabesøget. Under besøget tillades intet fodtøj og alene, at kroppen indhylles i et (helst hvidt) frotté-håndklæde. Mobiltelefoner er forbudte, men lavmælte samtaler tillades, men gud nåde og trøste den saunagæst, der glemmer at lukke døren bag sig!

Saunamesteren (det er også husejeren) styrer suverænt temperatur og hvilke aromastoffer, der tilføres saunaovnen. Saunagæsters medbragte æteriske olier m.v. konfiskeres og destrueres umiddelbart. Saunamesteren kan tillade at saunaovnen med passende mellemrum overøses med gin, vodka eller tequilla, likører (bortset fra Drambuie) og andre aromatiske spirituosa er ikke tilladt.

Medbragte drikkevarer iøvrigt er normalt ikke tilladt. Den ved et længere saunaophold affødte voldsomme transpiration kan ved saunamesterens foranstaltning og efter dennes forgodtbefindende og nærmere anvisninger søges udlignet med kopfulde af isafkølet dry-martini-cocktails.