Ifølge flere medier i Norge og Sverige – herunder Expressen – raser svenske politikere mod producenten af Absolut vodka, som genoptager eksporten til Rusland. Politikerne reagerer kraftigt på, at den svenske vodkaproducent Absolut og deres franske ejere, Pernod Ricard, nu igen åbner op for eksporten til Rusland.

Vodkaeksporten til Rusland var ellers stoppet efter krigsudbruddet sidste år, men nu siger Absolut Company, at de vil “beskytte lokale medarbejdere og sikre den lokale organisations økonomiske bæredygtighed”. En næsten tilsvarende begrundelse er danske Rockwools undskyldning for deres fortsatte tilstedeværelse i Rusland.

Den forklaring giver de svenske politikere ikke meget for, og de står nærmest står i kø for at fordømme beslutningen: “Der er intet holdbart i at gøre forretninger med krigsforbryderne i Rusland,” siger flere.

Absolut vodka produceres i Åhus i Sydsverige. Absolut har været en del af den franske koncern Pernod Ricard siden 2008, hvor de købte virksomheden af den svenske stat for 5,63 milliarder euro.

Siden Rusland invaderede Ukraine i februar sidste år, har en lang række vestlige virksomheder trukket sig helt ud af landet. Ifølge en opdateret oversigt fra Yale University har over 1000 virksomheder meddelt, at de frivilligt begrænser deres aktiviteter i Rusland ud over, hvad de er forpligtet til af af internationale sanktioner.

Klimarådet har netop udgivet sin ventede rapport, “Landbrugets omstilling ved en klimaafgift“, der giver sine anbefalinger til, hvordan en CO2-afgift kan bidrage til en strukturel omstilling af dansk landbrug til en ny og mere klimavenlig plantebaseret driftsform frem for animalsk produktion.

Man bør dog være opmærksom på, at begrænsninger på den animalske landbrugsproduktion og dermed også i mængden af husdyrgylle ville have en række alvorlige konsekvenser, herunder for den økologiske produktion i Danmark. Det giver derfor god mening, at Økologisk Landsforening ikke støtter nedlæggelsen af den animalske produktion.

For det første ville det blive vanskeligere at opretholde jordens frugtbarhed og sundhed uden brug af organisk gødning. Økologisk produktion bygger på principperne om bæredygtighed og miljøvenlighed, og at erstatte husdyrgylle med kunstgødning eller andre alternative kilder ville være i strid med disse principper.

For det andet ville en begrænsning i mængden af husdyrgylle have økonomiske konsekvenser for både de konventionelle og de økologiske landmænd, da det ville øge omkostningerne ved produktionen. Det ville også have en indvirkning på markedet for økologiske produkter, da det kan føre til et mindre udbud af disse produkter og dermed højere priser.

Endelig ville en begrænsning i mængden af husdyrgylle også have konsekvenser for miljøet og klimaet. Husdyrgylle er en naturlig kilde til næringsstoffer og kan hjælpe med at reducere behovet for kunstgødning, som kræver store mængder energi og ressourcer at producere. Samtidig kan husdyrgylle bidrage til at mindske udledningen af drivhusgasser, da den kan bruges til at producere biogas, som kan erstatte fossile brændstoffer.

Alt i alt ville en nedgang i den animalske produktion i Danmark og dermed i mængden af husdyrgylle have alvorlige konsekvenser for den økologiske produktion, økonomien og miljøet. Det ville være en udfordring at opretholde den økologiske produktion med reducerede mængder af husdyrgylle, og der ville være behov for alternative løsninger for at sikre en bæredygtig og miljøvenlig produktion.

Massive budgetoverskridelser og talrige forsinkelser plager flere af de nye supersygehuse, som har været undervejs i årevis.

Tre kommende supersygehuse ventes at blive seks år forsinket og markant dyrere end planlagt. Særligt tre gigaprojekter er så meget bagud, at hospitalerne først ventes at kunne tages fuldt og helt i brug i 2026 – seks år senere end planlagt. Problemerne med de kommende supersygehuse i Odense, Aalborg og Hillerød i Nordsjælland er beskrevet i en ny statusrapport, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har sendt til Folketinget.

I Hillerød skulle det helt nye supersygehus oprindeligt have slået dørene op for patienter i 2020, men byggeriet er stadig ikke afsluttet.

Prisen på projektet lød oprindeligt på knap 4,9 mia. kr. i 2022-priser, men forsinkelser og overskridelser har betydet, at budgettet nu ser ud til at blive overskredet med 43 pct. Det svarer til godt 2 mia. kr. ekstra. 

Den næststørste budgetoverskridelse finder man i Aalborg, hvor det kommende supersygehus ventes at gå 28 pct. over budget og blive seks år forsinket. Her lyder ekstraregningen på knap 1,5 mia. kr. 

Også i Odense er det kæmpestore, nye universitetshospital i økonomiske vanskeligheder med en budgetoverskridelse på ca. en halv milliard kroner. Det kommende supersygehus – kaldet Nyt Odense Universitetshospital – bliver samtidig seks år forsinket.

Budgetoverskridelserne og forsinkelserne er indtruffet på trods af at sygehusbyggerierne har været under ”skærpet tilsyn” fra Sundhedsministeriet.

Statens vagthund, Rigsrevisionen, er kommet på banen og har indledt en forundersøgelse af byggeriet i Hillerød.

Ekspert undrer sig

Ifølge Jan Karlshøj, der er sektionsleder på DTU’s Institut for Byggeri og Mekanisk Teknologi, tyder forsinkelserne og budgetoverskridelserne på, at man har været for optimistisk helt fra starten, og at planlægningsprocesserne ikke har været gode nok. Det tyder på, at projekterne har været underbudgetteret fra politisk hold.

Jan Karlshøj peger på, at hvert supersygehus er et unikt, nyt byggeri med et hav af underentreprenører og firmaer, men samtidig undrer Jan Karlshøj sig over, at man valgte at bygge alle supersygehusene samtidig. 

»Der er begrænsede kompetencer til at bygge sygehuse i Danmark, og så bliver der knaphed. Alle byggerierne skal have fat i de samme ressourcer, og så stiger priserne jo,« siger han.

I alt omfatter de statsstøttede supersygehusprojekter 16 forskellige byggerier af nye og moderniserede sygehuse over hele landet. Den samlede investering er på 52,8 mia. kr. i 2022-priser. 

Den 6. marts 2023 mødtes repræsentanter for Iran og Saudi-Arabien i Beijing på foranledning af Kina. Efter 4 dages drøftelser kunne Teheran og Riyadh den 10. marts 2023 overraskende bekendtgøre, at de havde besluttet at normalisere samarbejdsrelationerne. Den banebrydende aftale kan potentielt ændre situationen i Mellemøsten og erstatte de hidtidige modsætninger mellem shia og sunni muslimer – mellem Iran og de arabiske lande – med et netværk af relationer og samtidig inkorporere regionen i Kinas globale interesser. For Kina var aftalen mellem Iran og Saudi-Arabien et stort fremskridt i rivaliseringen med Washington.

Mange iagttagere har haft svært ved at forstå ærkefjenderne Iran og Saudi-Arabiens motiver til at indgå aftalen.

Iran

For Irans øverste leder Ayatollah Ali Khamenei og den Islamiske Revolutions Garde (IRGC) handler aftalen om meget mere end normalisering af forholdet til den saudiarabiske regering i Riyadh. Det handler i stedet om en ambition om – sammen med Kina og Rusland – at cementere en ny anti-vestlig global orden og afslutningen på USA’s dominans.

Mens Iran vil måske gerne skabe en akse af anti-vestlige autoritære regimer, er Kina mere fokuseret på handel og økonomi. Kina er den største handelspartner i Golfen og størstedelen af Mellemøsten, og det har en reel interesse i at lette spændingerne.

Saudi-Arabien

Saudi-Arabien er optaget af transformere olieøkonomien til et center for turisme, investeringer og high-tec. USA er i dag mindre afhængig af Mellemøstlig olie og med henblik på fremtiden har Saudi-Arabien tydeligvis truffet et strategisk valg om at slutte sig til BRICS-gruppen af udviklingslande og opnå observatørstatus i Shanghai Samarbejdsorganisationen, The Shanghai Cooperation Organization, SCO.

BRIC

Udvidelse af BRIC-gruppen, der omfatter Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika, ville gavne Beijing, der forsøger at opbygge diplomatisk indflydelse for at imødegå de vestlige landes dominans i FN, Den Internationale Valutafond, Verdensbanken og andre institutioner.

Iran og Saudi-Arabien søger medlemskab, men mere end et dusin lande har udtrykt interesse for samarbejdet. Allerede i år vil det formentlig blive besluttet, om der skal optages nye medlemmer og hvilke kriterier, der skal opfyldes.

SCO

Hvad angår SCO er Shanghai Samarbejdsorganisationen den største regionale gruppe, der dækker omkring 40 procent af verdens befolkning og 30 procent af den globale økonomiske produktion. På grund af sin imponerende profil af sikkerheds- og økonomisk samarbejde har SCO vundet enorm tiltrækningskraft i Asien. Det er ikke overraskende, at en række lande fra Mellemøsten og Sydøstasien står i kø for at deltage som dialogpartnere, observatører og medlemmer.

SCO består i øjeblikket af otte medlemsstater (Kina, Indien, Kasakhstan, Kirgisistan, Pakistan, Rusland, Tadsjikistan og Usbekistan), fire observatørstater (Afghanistan, Hviderusland, Iran og Mongoliet) og seks dialogpartnere (Armenien, Aserbajdsjan, Cambodja, Nepal, Sri Lanka og Tyrkiet). Det ventes, at Iranallerede i år vil få fuldt medlemskab af organisationen, mens Saudi-Arabien, Qatar og Egypten vil blive dialogpartnere.

Derudover vil Hviderusland begynde processen med at erhverve medlemskab; Armenien, Aserbajdsjan, Cambodja og Nepal vil blive observatører; og Bahrain og Maldiverne vil starte processen med at deltage som dialogpartnere. De Forenede Arabiske Emirater vil angiveligt gerne slutte sig til SCO som medlem og omgå andre tiltrædelsesbetingelser. Syrien, Irak, Israel, Bangladesh og Vietnam håber også at deltage som dialogpartnere eller observatører.

Siden starten har SCO etableret tætte bånd med flere internationale institutioner og regionale organisationer, herunder FN’s Økonomiske og Sociale Kommission for Asien og Stillehavet, Den Asiatiske Udviklingsbank, Sammenslutningen af Sydøstasiatiske Nationer, Collective Security Treaty Organization og Generalsekretariatet for Den Arabiske Liga.

USA

SCO blev oprindeligt stemplet af USA som en fjendtlig blok, ledet af Kina og Rusland for at udfordre det amerikanske globale overherredømme efter den kolde krig.

Det store spørgsmål er hvor Iran-Saudi aftalen efterlader USA (og EU)?

I den seneste valgkamp blev det debatteret om det overhovedet var muligt at reducere de offentlige udgifter på omkring 1200 mia. kr. om året. Eller er det en uomgængelig nødvendighed, at udgifter nødvendigvis må stige i overensstemmelse med det ”demografiske træk”?

Mens diskussionen har raset har udenlandske kriminelle i fred og ro lænset statskassen for milliarder via den tag-selv-kasse, der var etableret for ”smidig” refusion af udlændinges betaling af udbytteskat.

Den nye regering har fortsat den lemfældige omgang med skatteborgernes penge, hvor den socialdemokratiske regering slap. Hvor den tidligere energi- og klimaminister Dan Jørgensen ustraffet kunne udbetale millioner i energistøtte til velhavere, der var uberørt af prisstigningerne på naturgas, udbetaler beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen nu ”fattighjælp” til familier med millionindkomst.

SMV-regeringen og støttepartierne roste sig selv da de i slutningen af februar kunne annoncere at de med uddelingen af 300 mio. kr. i inflationshjælp havde sikret ”målrettet hjælp til de fattigste børnefamilier”.

Jyllands-Posten kan oplyse, at 40.500 borgere ventes at få hjælpen. Beløbet er 7.500 kr. skattefrit til første barn, 3.750 kr. til andet barn, 2.250 kr. til tredje barn. Størstedelen af pengene ventes at gå til familier med relativt lave indkomster, men tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der blandt modtagerne er 1.625 familier med en årsindkomst på mere end 800.000 kr. Af dem vil 575 familier have en årsindtægt på over 1 mio. kr.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen forsvarer aftalen, selv om den omfatter familier, som hun medgiver, ikke trænger mest til hjælp.

Den kritisable offentlige forvaltning af skatteborgernes midler gælder ikke kun udbetalingssiden. På inddrivelsessiden er der også store problemer.

Når gæld til det offentlige ikke inddrives

Mange borgere og virksomheder betaler ikke deres udestående til en offentlig kreditor, f.eks. skatter til Skattestyrelsen. Hvis en betalingsfrist overskrides, forsøger kreditorerne først selv at opkræve kravet selv, men hvis det ikke lykkes, oversendes kravet det til Gældsstyrelsen under Skatteministeriet.

Selvom Gældsstyrelsen er sat i verden for at inddrive gælden til det offentlige på vegne af ca. 570 offentlige kreditorer fra stat, kommuner og offentlige virksomheder, har styrelsen store vanskeligheder med at løse opgaven.

Borgere og virksomheders gæld til Skatteforvaltningen er på 97 mia. kr. i moms, selskabsskat, restskat mv.

I øvrig statslig gæld i form af underholdsbidrag, SU-gæld mv. skyldes der 46 mia. kr.

Gælden til kommuner er på 5 mia. kr. i form af uberettiget boligstøtte, kontanthjælp mv.

Til andre offentlige virksomheder skyldes der 3 mia. kr. i ubetalt DR-licens, togbøder mv.

Desværre bliver der ikke gjort større indhug i den enorme skattegæld til det offentlige, som udgjorde 152 mia. kroner ved udgangen af 2022.

Uduelighed og manglende it-kompetence i Skat og Gældsstyrelsen betyder at forvaltningen er præget af It-kaos, og der er udsigt til, at kun en marginal del af kæmpegælden kan fjernes frem til 2030.

Den halvårlig status til Folketingets partier bag den gældsaftale, der blev vedtaget juni sidste år, kan betragtes som en ren tilståelsessag. Det fremgår det, at Skatteministeriet – trods alle bestræbelser, it-investeringer og jeg skal komme efter dig, stadig forventer en gæld på 140 mia. i 2030.

Spørgsmålet er, om det ikke ville være lettere at annullere gælden og nedlægge Gældsstyrelsen og flytte medarbejderne over i de produktive erhverv, der mangler arbejdskraft?

Da den kinesiske teknologigigant Huawei for et par år siden lagde pres på og forsøgte at blive leverandør til 5G-nettet blev tidligere udenrigsminister Per Stig Møller hvirvlet ind i lobbykampagnen. Huaweis daværende vicedirektør i Danmark, Xukun Ji, er gift med Per Stig Møller, og hun bragte ham på banen i et brev til Udenrigsministeriets departementschef, Lars Lose, som tidligere har været ministersekretær for Per Stig Møller.

Xukun Ji skrev et brev til Lars Lose, efter at statsminister Mette Frederiksen (S) meddelte, at det kommende 5G-net var så samfundskritisk, at det skulle værnes mod påvirkning fra fremmede magter. 

“Jeg har svært ved at forstå, at Danmark vælger denne ekstreme tilgang,” skrev Xukun Ji på engelsk i brevet til departementschefen.

Per Stig Møllers eget svar på truslen fra Kina er, at Vesten skal tage sig sammen og forske og innovere, så vi kan klare fremtidens konkurrencesituation. Ikke et ord om Kinas manglende efterlevelse af internationale spilleregler, intet om menneskerettigheder i Kina, intet om undertrykkelsen af uighurer og tibetanere og slet intet om Kinas overgreb på Hong Kong.

I Berlingske Tidende den 10. april 2023 rejser Per Stig Møller igen i indlægget ”Uden langfredag ingen påskemorgen” tvivl om holdningen til Kina.

Per Stig Møller skriver, at USA I en ”højspændt konfrontation med Kina” utvivlsomt forventer opbakning fra Europa. Helt uhørt skaber Per Stig Møller tvivl om NATO-sammenholdet ved at stille spørgsmålet: ”er vi klar til det?”

Mange borgere og virksomheder betaler ikke deres udestående til en offentlig kreditor, f.eks. skatter til Skattestyrelsen. Hvis en betalingsfrist overskrides, forsøger kreditorerne først selv at opkræve kravet selv, men hvis det ikke lykkes, oversendes kravet det til Gældsstyrelsen under Skatteministeriet.

Selvom Gældsstyrelsen er sat i verden for at inddrive gælden til det offentlige på vegne af ca. 570 offentlige kreditorer fra stat, kommuner og offentlige virksomheder, har styrelsen store vanskeligheder med at løse opgaven.

Borgere og virksomheders gæld til Skatteforvaltningen er på 97 mia. kr. i moms, selskabsskat, restskat mv.

I øvrig statslig gæld i form af underholdsbidrag, SU-gæld mv. skyldes der 46 mia. kr.

Gælden til kommuner er på 5 mia. kr. i form af uberettiget boligstøtte, kontanthjælp mv.

Til andre offentlige virksomheder skyldes der 3 mia. kr. i ubetalt DR-licens, togbøder mv.

Desværre bliver der ikke gjort større indhug i den enorme skattegæld til det offentlige, som udgjorde 152 mia. kroner ved udgangen af 2022.

Uduelighed og manglende it-kompetence i Skat og Gældsstyrelsen betyder at forvaltningen er præget af It-kaos, og der er udsigt til, at kun en marginal del af kæmpegælden kan fjernes frem til 2030.

Den halvårlig status til Folketingets partier bag den gældsaftale, der blev vedtaget juni sidste år, kan betragtes som en ren tilståelsessag. Det fremgår, at Skatteministeriet – trods alle bestræbelser, it-investeringer og jeg skal komme efter dig, stadig forventer en gæld på 140 mia. i 2030.

Spørgsmålet er, om det ikke ville være lettere at annullere gælden og nedlægge Gældsstyrelsen og flytte medarbejderne over i de produktive erhverv, der mangler arbejdskraft?

De fleste voksne mænd havde langt hår i store dele af Kinas historie. Opfattelsen var, at kroppen var en dyrebar gave fra ens forældre, der ikke måtte skændes.

Da Manchu-erobrerne fra 1644 krævede, at alle mænd skulle bære deres hår i Manchu-stil, nægtede mange at barbere deres hoveder, og straffen for ikke at underkaste sig det nye regime var ofte dødsstraf.

Under Qing-dynastiet i Kina (1644-1912) var mandehårstilen, der var kendt som “queue” eller “pigtail”-frisuren, for mænd den obligatoriske stil, som blev påbudt af det regerende, manchu-ledede Quing-dynasti.

Manchu-stilen indebar barbering af den forreste del af hovedet og samle det det lange hår på baghovedet i en flettet hårpisk, der hang ned ad ryggen.

Queue-frisuren blev set som et symbol på loyalitet og underkastelse over for Qing-dynastiet.

Frisuren blev håndhævet ved lov, og mænd, der nægtede at bære den, risikerede straf, herunder tæsk og fængsling og eventuelt dødsstraf. Frisuren blev også frivilligt anlagt af han-kinesiske mænd som en måde at demonstrere deres loyalitet over for Qing-dynastiet og få muligheder for forfremmelse.

Manchu-frisuren blev endelig afskaffet i 1912 efter faldet af Qing-dynastiet og etableringen af Republikken Kina.

Fredag den 7. april 2023 offentliggjorde U.S. BUREAU OF LABOR STATISTICS under det amerikanske Arbejdsministerium data for marts måned på det amerikanske arbejdsmarked.

Det såkaldte ”Kongetal” – den månedlige amerikanske rapport om job skabt uden for landbruget, følges nøje af økonomer og investorer, der ser det som en strømpil for, hvordan det går i verdens største økonomi.

Beskæftigelsen voksede med 236.000 nye jobs, mens arbejdsløsheden faldt til 3,5 procent fra 3,6 procent i februar. Væksten i den amerikanske økonomi er stadig til at tage og føle på, men måske en smule aftagende i takt med at det højere renteniveau slår igennem i de sektorer, der er særligt følsomme for stigninger i låneomkostninger, herunder byggeri og den finansielle sektor.

Beskæftigelsesdataene fra marts blev indsamlet, før kollapset af de mellemstore banker, Silicon Valley Bank og Signature Bank. Usikkerheden i banksektoren ventes at stramme udlånsvilkåren på tværs af økonomien, hvilket potentielt især vil påvirke mindre virksomheders vækstmuligheder.

År-til-år-væksten i den gennemsnitlige timeløn faldt en smule i marts til 4,2 procent. Lønudviklingen følges tæt af den amerikanske centralbank, der ser løn-pris-spiraler som et klart tegn på den inflation, som the Fed af al magt prøver at begrænse til omkring 2 pct.

Obligationsrenterne steg som svar på de nye arbejdsmarkedsdata, da investorerne forventer at renten fortsat vil stige. Aktiemarkederne i USA var lukket fredag ​​på grund af påskeferien, men obligationsmarkedet åbnede for en forkortet session, hvor renterne fortsatte med at registrere usædvanligt store udsving.

På det næste møde i centralbankens Federal Open Market Committee, FOMC, 2.- 3. maj 2023, må der således på nuværende tidspunkt forventes endnu en rentestigning – fra de nuværende 5 pct. til 5,25 pct.

Italien vil forbyde laboratoriedyrket mad. Den italienske regering har godkendt et lovforslag om forbud mod kultiveret kød og andre laboratorieskabte fødevarer inden for fisk og mælk.

Landbrugs- og fødevareminister i Italien, Francesco Lollobrigida, har understreget, at det handler om beskyttelse af den italienske madkultur.

Italiens største landbrugsorganisation, Coldiretti, støtter forslaget, der har som formål at ”beskytte den nationale arv”.

I USA har virksomheden Good Meat fået de amerikanske fødevaremyndigheders godkendelse til at sælge virksomhedens specielle kyllingekød til de amerikanske forbrugere.

I slutningen af 2022 fik en anden virksomhed i USA, Upside Foods, også en godkendelse.

Selve den nye type kød skabes ved brug af rigtige dyrs stamceller, som dyrkes, så cellerne formerer sig. Dyr kan dermed ikke helt undværes i produktionen, men det er på mikroskopisk plan.

Good Meat skriver på virksomhedens hjemmeside, at produktionen af kødet tager cirka fire til seks uger, og det foregår i store bioreaktorer lidt ligesom ølproduktion. For at forme det endelige stykke kød til velkendte former som f.eks. et kyllingebryst, benytter virksomheden 3D-print.

Processen medfører 85 procent mindre drivhusgasser end traditionel kødproduktion, og ingen dyr behøver at blive slagtet, når de leverer stamceller.

Ifølge en Mckinsey-rapport vil industrien bag det kultiverede kød nå en værdi på 25 milliarder dollar i 2030.

Markedsføring af kultiverede madvarer i EU vil imidlertid kræve ny lovgivning, men en række virksomheder arbejder angiveligt på at udvikle kultiverede madprodukter.

Belært af erfaringerne med det i EU knæsatte forsigtighedsprincip og de langvarige diskussioner om genmodificerede afgrøder, hormoner og klorskylninger m.v. må det forudses, at det vil tage tid før der kan opnås enighed om nye regler. Indtil videre skal sådanne ”nye” fødevarer godkendes og mærkes efter de restriktive regler i EU’s novelfood-forordning.