Den 15. oktober skal 38 millioner polakker vælge et nyt parlament. Vil den polske regering, ledet af det nationalkonservative parti Lov og Retfærdighed – PiS – kunne fortsætte?

Under Pis har Polen faktisk opnået status som en betydningsfuld og respekteret europæisk magt. Fra at være et forarmet østland, er den polske økonomi nu Europas sjettestørste, og forud for parlamentsvalget viser meningsmålingerne en relativt solid føring til Lov og Retfærdighedspartiet (PiS), der siden 2005 har været den helt dominerende politiske kraft i Polen og siden 2015 har regeret landet og opnået solide valgsejre ved valgene i 2015 og 2019.

Men PiS-regeringen har også lagt sig ud med flere af sine europæiske naboer. Polen har ellers ofte været nævnt sammen med Ungarn og som en del af den såkaldte Visegradgruppe, der omfattede Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet. Men siden Ruslands invasion af Ukraine er det stærkt russisk-kritiske Polen drevet væk fra det mere russisk-venlige Ungarn.

Med 38 millioner indbyggere er Polen per definition et vigtigt land i EU. Lægger man dertil den store rolle, nationen spiller i håndteringen af Ukraine-krisen, er det et land, der ikke er til at komme udenom. På hjemmefronten er PiS-regeringen imidlertid langt fra blevet mere demokratiske eller optaget af retsstat og menneskerettigheder.

Polen har i flere år ligget i åben krig med Europa-Kommissionen, som har tilbageholdt milliarder af euro i støtte, fordi Warszawa har nægtet at rette sig efter Kommissionens krav om, at Polen genetablerer politisk uafhængige domstole. Det polsk-tyske forhold befinder sig også på et historisk lavpunkt – navnlig efter at PiS-regeringen kom med sit krav om, at Tyskland skal betale polakkerne milliarder af euro i krigsskadeserstatninger fra Anden Verdenskrig, en sag, den tyske regering anser for afgjort for længe siden.

Senest har den polske regering lagt sig ud med de ukrainere, man hidtil har støttet så ivrigt. Den nye strid opstod, da den polske regering – sammen med Ungarn og i første omgang også Slovakiet – vedtog at forlænge en embargo mod ukrainsk korn, efter at EU-embargoen udløb i september. Embargoen blev indført i foråret, da der var udsigt til, at det ukrainske korn ville oversvømme et i forvejen mættet europæisk marked og presse priserne og dermed de europæiske landmænds indtægter ned. Det mener Kommissionen nu ikke længere er tilfældet, og man lod embargoen udløbe.

Men den polske premierminister, Mateusz Morawiecki, var uenig og lukkede grænserne for at forsvare de polske landmænds interesser.

Sagen har givet sammenhæng med, at regeringspartiet PiS er ude i en knivskarp valgkamp, og at fortsat støtte fra Polens 1,3 millioner landmænd og de mange millioner polakker, der lever på landet, er altafgørende, hvis partiet skal fastholde regeringsmagten.

Den polske regering har siden ladet forstå, at man fortsat vil lade ukrainerne fragte deres korn gennem Polen i transit, blot det ikke læsses af undervejs.

En anden sag, der har rokket ved Polens image blandt sine allierede, er den visumskandale, der eksploderede, da det tidligere på måneden kom frem, at polske myndigheder mod bestikkelse har givet migranter fra især Asien og Afrika Schengenvisa – og dermed adgang ikke blot til Polen, men til alle EU’s Schengenlande. En polsk viceudenrigsminister er siden blevet fyret, og syv personer er blevet tiltalt for korruption.

Ifølge den polske regering drejer sagen sig kun om cirka 250 tilfælde, men oppositionen sætter antallet langt højere, potentielt titusindvis af tilfælde. I alt udstedte de polske myndigheder i 2021 næsten en million opholdstilladelser, hvilket ifølge EUs statistiske kontor udgjorde en tredjedel af alle udstedte opholdstilladelser i EU det år.

Skandalen har ført til stærke reaktioner fra såvel Tyskland som EU, og Tyskland har indført midlertidig grænsekontrol ved Tysklands grænser til Polen og Tjekkiet.

Sagen er politisk ubekvem for regeringspartiet PiS, al den stund Warszawa altid har markeret sig stærkt kritisk over for, hvad man anser for en alt for liberal asylpolitik i EU. Således har PiS bedt de polske vælgere om på selve valgdagen at tage stilling til det kompromis om asylpolitikken, som EU’s regeringer vedtog tidligere i år – mod Polens og Ungarns stemmer. De polske vælgere skal stemme ja eller nej til spørgsmålet: ”Ønsker De adgang for tusindvis af illegale immigranter fra Mellemøsten og Afrika som følge af den tvungne omfordelingsmekanisme, der er pålagt os af det europæiske bureaukrati.”

Polske vælgere opfatter sagen og udlandets kritik som forsøg på at blande sig i valgkampen for at få valgt, Donald Tusk, oppositionens leder. Og dermed forstærkes det billede af Tusk, de statskontrollerede medier tegner: som en politiker, der, hvis han bliver regeringschef, vil gøre alt det, EU beder ham om.

I meningsmålingerne står Lov og Retfærdighed og dets støtteparti til 38 procent af stemmerne. Donald Tusks centrumhøjreparti Borgerkoalitionen står til 30 procent. Tusks mulige koalitionspartnere, venstrefløjspartiet Lewica og Den Tredje Vej, der udgøres af tv-personligheden Szymon Holownias parti Polska 2050 og det gamle, liberale bondeparti PSL, står til hver ti procent.

Det kan, med blot en lille forskydning, bringe det radikalt højreorienterede Konfederacija med p.t. ni procent i spil som kongemager i polsk politik.

Så valgkampen er hård og uforsonlig. PiS’ leder, Jaroslaw Kaczynski, har kaldt sin hovedmodstander, Donald Tusk, ”personificeringen af det onde i Polen, den rene og skære ondskab”. Tusks Borgerkoalition har ophængt valgplakater med Kaczynskis portræt og teksten: ”Jeg er truslen. Mod din familie. Mod dine børn. Mod dit helbred. Mod dine penge. Mod Polen.”

Torben Möger Pedersen er fratrædende adm. direktør i PensionDanmark pr. 1. oktober 2023.

PensionDanmark inviterer til afskedsreception 14:00 – 16:00 for Torben Möger Pedersen fredag 29. september. Langelinie Alle 43, København Ø.

Torben Möger Pedersen har indiskutabelt spillet en afgørende rolle i samfundsudviklingen de seneste årtier og er kåret til en af de mest magtfulde topchefer i Danmark. Han er bestyrelsesformand for CBS, Danmarks Eksport- og Investeringsfond, Gefion Gymnasium, CIP Fonden og fonden Danish Society for Education and Business (DSEB).

Torben Möger Pedersen var i mange år formand for dagbladet Information, og han var som ung økonom glødende kommunist.

Det har vakt opmærksomhed, at den tidligere kommunist, Torben Möger Pedersen, får 29 mio. kroner med i en fratrædelsesaftale fra Pensiondanmark, og denne bjergsomhed har givet anledning til spekulationer om Torben Möger dermed ødelægger sit eftermæle?

Forud for de trepartsforhandlinger med fagbevægelsen og arbejdsgiverne, som SMV-regeringen har indledt onsdag den 27. september 2023 har regeringen afsat 3 milliarder kroner i ekstra lønsum til at hæve lønnen for offentligt ansatte.

Regeringen mener, at et lønløft til en gruppe af faggrupper i den offentlige sektor skal løse problemet med manglen på hænder. Mulighederne for ekstra lønsum har da også fremkaldt en lang række fagforbund, der fremhæver at netop deres område er nødlidende.

Problemet er, at hverken staten, regioner eller kommuner mangler lønsum. De statslige og kommunale arbejdsgivere har simpelthen bare nedprioriteret velfærden til fordel for at præsentere deres egen indsats i et positivt lys. Resultatet er, at mens antallet af Djøf’ere og kommunikationsfolk stiger i den offentlige sektor, mangler der folk på velfærdsområdet og i social-, pleje- og sundhedssektorerne

Regeringen skriver i regeringsgrundlaget: “Regeringen vil gennemføre den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie og grundlæggende forandre den måde, velfærden i dag styres, dokumenteres, kontrolleres og leveres på.”

Foreløbig har regeringen signaleret, at du selv skal spare op til og betale for den velfærd du ønsker, når du bliver ældre. Altså en kamufleret skatteforhøjelse!

Ellers går udviklingen med hastige skridt i den forkerte retning;

Stigning i antallet af offentligt ansatte

I 2022 var der ca. 867.000 ansatte i den offentlige sektor. Siden 1966, hvor der var ca. 270.000 ansatte i den offentlige sektor, er antallet af offentligt ansatte mere end 3-doblet.

I betragtning af de stigende behov på velfærdsområdet og i social-, pleje- og sundhedssektorerne samt de voksende udfordringer fra den grønne omstilling, affaldshåndtering og miljøindsatser, er udviklingen ikke overraskende. Det er imidlertid stærkt bekymrende, at tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen af medarbejdere i staten, som laver administrativt arbejde, er steget fra 14,8 til 19,6 procent på bare fem år. I kommunerne er andelen steget fra 10,5 til 10,9 procent.

Administration

Ifølge en ny analyse fra CEPOS er det særligt antallet af offentligt ansatte med en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, der er steget fra 2008 til 2021. I 2008 var der 22.600 fuldtidsbeskæftigede og i 2021 var der 42.000. Det svarer til en stigning på 86 procent.

CEPOS finder det tankevækkende, at en betydelig del af stigningen i uddannelsesniveau i den offentlige sektor skyldes en vækst i antallet af administratorer med en videregående samfundsvidenskabelig uddannelse, når der ikke på noget tidspunkt har været et højt prioriteret politisk ønske om dette. Til gengæld er der mangel på uddannede lærere, pædagoger, SOSU´er og sygeplejersker, som politikerne ønsker sig flere af. Det tyder på, at personaleforbruget i den offentlige sektor har været styret af udbuddet af arbejdskraft, hvor man kort sagt har ansat dem, som man kunne få, i stedet for dem som man helst ville have, lyder det fra CEPOS.

Ét er, at der ikke tilføres uddannede lærere, pædagoger, SOSU´er og sygeplejersker og personale til velfærdsområdet, men det er påfaldende, at de øgede ressourcer til administration ikke forhindrer de fadæser og spild af offentlige midler, vi på næsten daglig basis er vidne til indenfor skat, forsvar, politi og offentlig byggestyring m.v.

Noget kunne tyde på, at arbejdskraften i den offentlige sektor ikke kun er uhensigtsmæssigt allokeret, men også at mange ansatte med en videregående samfundsvidenskabelig uddannelse, alligevel mangler de nødvendige kvalifikationer til at løse opgaverne.

Resultatet er, at skatteyderne – trods stigende udgifter – får stadig ringere offentlig service!

Informationsmedarbejdere

De fleste kommunalpolitikere er stærkt optaget af at blive genvalgt, og derfor er de pinligt klar over, at de har et enormt forklaringsproblem overfor skatteborgerne.

Det er måske forklaringen på, at ifølge Altinget er antallet af journalister ansat i de danske kommuner tredoblet siden kommunalreformen i 2006.

I 2006 var 91 journalister ansat i de dengang 271 kommuner. I dag er der ansat 271 journalister i de nu 98 kommuner.

Altinget har rekvireret tallene fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL), og tallene viser kun antallet af journalister. Ud over dem er der mange andre, der arbejder med kommunikation i kommunerne.

I 2021 skrev NB-Medier således på baggrund af aktindsigter til alle landets kommuner, at der i alt mindst var 632 kommunalt ansatte, der arbejdede med formidling. Så sent som i 2004, viste en undersøgelse gennemført af Danske Kommuner, at tre ud af fire af de dengang 271 kommuner slet ikke havde kommunikationsmedarbejdere.

Regeringen skriver i regeringsgrundlaget: “Regeringen vil gennemføre den mest omfattende frisættelse af den offentlige sektor i velfærdssamfundets historie og grundlæggende forandre den måde, velfærden i dag styres, dokumenteres, kontrolleres og leveres på.”

Foreløbig har regeringen signaleret, at du selv skal spare op til og betale for den velfærd du ønsker, når du bliver ældre. Altså en kamufleret skatteforhøjelse!

Ellers går udviklingen med hastige skridt i den forkerte retning;

Stigning i antallet af offentligt ansatte

I 2022 var der ca. 867.000 ansatte i den offentlige sektor. Siden 1966, hvor der var ca. 270.000 ansatte i den offentlige sektor, er antallet af offentligt ansatte mere end 3-doblet.

I betragtning af de stigende behov på velfærdsområdet og i social-, pleje- og sundhedssektorerne samt de voksende udfordringer fra den grønne omstilling, affaldshåndtering og miljøindsatser, er udviklingen ikke overraskende. Det er imidlertid stærkt bekymrende, at tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen af medarbejdere i staten, som laver administrativt arbejde, er steget fra 14,8 til 19,6 procent på bare fem år. I kommunerne er andelen steget fra 10,5 til 10,9 procent.

Administration

Ifølge en ny analyse fra CEPOS er det særligt antallet af offentligt ansatte med en samfundsvidenskabelig kandidatuddannelse, der er steget fra 2008 til 2021. I 2008 var der 22.600 fuldtidsbeskæftigede og i 2021 var der 42.000. Det svarer til en stigning på 86 procent.

CEPOS finder det tankevækkende, at en betydelig del af stigningen i uddannelsesniveau i den offentlige sektor skyldes en vækst i antallet af administratorer med en videregående samfundsvidenskabelig uddannelse, når der ikke på noget tidspunkt har været et højt prioriteret politisk ønske om dette. Til gengæld er der mangel på uddannede lærere, pædagoger, SOSU´er og sygeplejersker, som politikerne ønsker sig flere af. Det tyder på, at personaleforbruget i den offentlige sektor har været styret af udbuddet af arbejdskraft, hvor man kort sagt har ansat dem, som man kunne få, i stedet for dem som man helst ville have, lyder det fra CEPOS.

Ét er, at der ikke tilføres uddannede lærere, pædagoger, SOSU´er og sygeplejersker og personale til velfærdsområdet, men det er påfaldende, at de øgede ressourcer til administration ikke forhindrer de fadæser og spild af offentlige midler, vi på næsten daglig basis er vidne til indenfor skat, forsvar, politi og offentlig byggestyring m.v.

Noget kunne tyde på, at arbejdskraften i den offentlige sektor ikke kun er uhensigtsmæssigt allokeret, men også at mange ansatte med en videregående samfundsvidenskabelig uddannelse, alligevel mangler de nødvendige kvalifikationer til at løse opgaverne.

Resultatet er, at skatteyderne – trods stigende udgifter – får stadig ringere offentlig service!

Informationsmedarbejdere

De fleste kommunalpolitikere er stærkt optaget af at blive genvalgt, og derfor er de pinligt klar over, at de har et enormt forklaringsproblem overfor skatteborgerne.

Det er måske forklaringen på, at ifølge Altinget er antallet af journalister ansat i de danske kommuner tredoblet siden kommunalreformen i 2006.

I 2006 var 91 journalister ansat i de dengang 271 kommuner. I dag er der ansat 271 journalister i de nu 98 kommuner.

Altinget har rekvireret tallene fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL), og tallene viser kun antallet af journalister. Ud over dem er der mange andre, der arbejder med kommunikation i kommunerne.

I 2021 skrev NB-Medier således på baggrund af aktindsigter til alle landets kommuner, at der i alt mindst var 632 kommunalt ansatte, der arbejdede med formidling. Så sent som i 2004, viste en undersøgelse gennemført af Danske Kommuner, at tre ud af fire af de dengang 271 kommuner slet ikke havde kommunikationsmedarbejdere.

Kirkeministeriets departementschef Christian Dons Christensen har været i krydsild om arbejdspresset på Slotsholmen. Dons Christensen mener ikke, at ansvaret for det store arbejdspres i landets departementer bare kan parkeres hos den øverste ledelse, men undskyldte sig med, at “Vi spiller bare efter nodebladet”

Det er paradoksalt, at det netop er kirkeministeriets departementschef, der har skullet forsvare arbejdsforholdene i centraladministrationen.

Kristeligt Dagblad har gentagne gange dokumenteret, at Kirkeministeriet i adskillige sager har brugt bemærkelsesværdigt lang tid på at besvare henvendelser og håndtere sagsbehandlinger – til stor frustration for de involverede parter.

Kristeligt Dagblad har forelagt departementschef i Kirkeministeriet Christian Dons Christensen kritikken. Han medgiver, at ministeriet har et problem, når det handler om at behandle sager om samarbejde mellem menighedsråd, men at det helt overvejende skyldes corona, der de seneste to år har lagt stort beslag på ministeriets ressourcer, herunder det begrænsede antal juridiske sagsbehandlere, som ministeriet råder over.

I en periode i begyndelsen af 1980’erne var det på Slotsholmen almindelig kendt, at Kirkeministeriet i realiteten blev ledet af formanden for betjentstuen.

Departementschef Christian Dons Christensen var tidligere ansat i Udenrigsministeriet, der heller ikke er kendt for effektiv forvaltning.

Formanden for Landsforeningen af Menighedsråd er også kritisk. Selvom formanden fra sin ansættelse i Fødevareministeriet ikke er ubekendt med lange sagsbehandlingstider, mener han det er et politisk og ledelsesmæssigt ansvar at rette op på de utilfredsstillende forhold i Kirkeministeriet.

Som supplement til Kristeligt Dagblads beskrivelser af Kirkeministeriet kan anbefales ”Fra psykopatklubben” af Erik Ib Schmidt, der var departementschef i økonomi- og Finansministeriet.

I erindringsbogen Fra psykopatklubben fra 1993 beretter han om sine mange oplevelser frem til 1968, herunder opvækst, studieår og familie, med hovedvægten på samspillet med politikerne i efterkrigstiden og det personlige engagement i 1930’ernes DKP og vilkårene under besættelsestiden.

Alternativets nu tidligere klimaordfører, Theresa Scavenius, er kompromisløs, og hun er ved flere lejligheder gået stik imod partiets vedtagne politik både i realpolitiske sager, hvor hun i medierne har givet sin uforbeholdne mening til kende, men også i forhold til de mere taktiske hensyn, hvor hun på sine sociale medier og i interviews blandt andet har beskyldt klimaministeren for at vildlede Folketinget.

Scavenius var som en havkat i et hyttefad. Hun blev først smidt ud af folketingsgruppen og har nu endegyldigt meldt sig ud af Alternativet. Det skete torsdag, efter hun havde turneret rundt i mediecirkusset med tankevækkende beskyldninger mod den folketingsgruppe, som ekskluderede hende fra gruppen på Christiansborg. Hun smækker døren bag sig og har givet flere interviews om, at det ikke er hende, men partiet, Folketinget og hele det politiske system, den er galt med:

”Jeg er bannerfører for viden og derfor blevet farlig”, jeg drives af ”at forstå ting og få sandheden frem” – modsat andre politikere må man forstå. Om hendes personlige stil, heder det: ”Ja, men det handler jo også om, at det, som nogle opfatter som nedladende, er, at jeg bare har bedre argumenter”. ”Jeg har fokus på bolden. Men jeg bliver hård og konfrontatorisk og besværlig, når folk lyver og ikke passer på vores demokratiske samfundsmodel” – og det gør de andre politikere tilsyneladende. ”Jeg var forberedt på at møde et dysfunktionelt system, men det er meget værre end frygtet. Det har været et kæmpe kulturchok at træde ind i Folketinget”. ”Jeg ønskede at konfrontere de andre politikere med bluf og politisk teater, mens de andre ville være gode venner, hygge sig og drikke kaffe med Mette”.

I Gentofte kommunalbestyrelse er der igen i år enighed blandt alle partier om budgettet for 2024. Det er ikke overraskende, da sidste års budgetaftale var to-årig. Alligevel har man kunnet enes om en række (udgiftskrævende) justeringer.

De senere års brede enighed om kommunens budgetter har nemlig ikke været gratis for Gentoftes skatteborgere. Alle partierne har ønsket at se deres udgiftskrævende aftryk på budgetaftalerne, og forligspartierne har heller ikke i år kunnet pege på besparelser og effektiviseringer i kommunen. For at undgå voldsomme serviceforringeler har partierne med beklagelse set sig nødsaget til at følge planen fra sidste år med at hæve skatten med 0,17 procentpoint i 2024 og yderligere 0,22 procentpoint i 2025.

I Gentofte har kommuneskatten således siden 2021 udvist en nærmest eksplosiv vækst: Fra 23,63 procent i 2021, over 24,00 procent i 2022, 24,17 procent i 2023, 24,34 procent i 2024 til 24,56 procent i 2025. Gentofte er dermed ikke længere en billig kommune, ligesom effektivitet i forvaltningen og niveauet for borgerservicen ej heller er prangende.

At der ikke kan spares og effektiviseres, er helt uforståeligt i en kommune med et astronomisk budget. I 2023 opererer Rådhuset med skatteindtægter på omkring 8,1 mia. kroner, heraf grundskyld på 0,7 mia., og selskabsskatter, dækningsafgifter m.v. på 0,8 mia. kroner. Den kommunale udligningsordning betyder, at kommunen skal aflevere 4,1 mia. kroner til andre kommuner, og efter et bloktilskud fra staten på omkring 1 mia. kroner er der omkring 5 mia. kroner tilbage at spendere i Gentofte. Og det gør man så.

Virkelysten i kommunalbestyrelsen er stor, og der søsættes aktiviteter og projekter i en lind strøm. Når hittepåsomheden tørrer ud, nedsætter man et såkaldt opgaveudvalg, hvor entreprenante borgere er leveringsdygtige i nye projektideer.

Europa-Kommissionen og -Parlamentet har så småt indledt forhandlingerne med Ministerrådet – den såkaldte trilogi, der er den sidste fase i EU-beslutningsprocessen – om forslaget til et revideret bygningsdirektiv (EPBD, Energy Performance of Buildings Directive).

Den grønne omstilling

Hensigten med direktivet er at anvise hvordan EU’s godt 260 mio. bygninger skal bidrage til den grønne omstilling.

EPBD eller Bygningsdirektivet skal regulere krav og rammer for energiforbruget i EU’s bygningsmasse, hvor tre ud af fire bygninger hævdes ikke at være tilstrækkelig energieffektive.

En stor del af de danske bygninger, der vil blive berørte af det nye direktiv, vil helt eller delvist kunne opfylde kravene, når fx gas- eller oliefyret udskiftes med fjernvarme eller en varmepumpe. Andre bygninger skal have skiftet vinduer, efterisoleres eller på anden måde energirenoveres.

Men for nogle boligejere vil det ikke umiddelbart være rentabelt, og det gælder især i landdistrikterne, hvor der står flere bygninger, som har rundet både et halvt og helt århundrede, og hvor over 40 pct. af dem er i energimæssig dårlig stand.

Danske virksomheder med interesser i energi effektivisering som Danfoss, Grundfos, ROCKWOOL og VELUX har gennem lobbyorganisationen ”Synergi” med den tidligere konservative formand, Bendt Bendtsen, i spidsen presset på for skærpede krav i EPBD-direktivet.

Regeringen har skrevet energieffektiviseringer af vores boliger samt private og offentlige bygninger ind i regeringsgrundlaget – Ansvar for Danmark, Det politiske grundlag for Danmarks regering, december 2022: ”Sikre et stærkt fokus på energi effektivisering af både private hjem, virksomheder og offentlige bygninger”.

Er den økonomiske belastning for stor?

Det er fint med grønne ambitioner, men det er ikke altid let at realisere målsætningerne. Det gælder i den ældre bygningsmasse, men især i landdistrikterne, hvor en større del af de eksisterende bygninger er i en sådan stand, at boligens værdi og samtidig friværdi er så lav, at det langt fra dækker lån til udskiftning af olie- eller gasfyr med for eksempel en varmepumpe, mere isolering eller nye vinduer og yderdøre.

Landdistrikterne

I Danmark har især Finans Danmark og Landdistrikternes Fællesråd peget på de negative økonomiske konsekvenser af skærpede bygningskrav.

SYNERGI, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Tænketanken CEVEA, Finans Danmark og Landdistrikternes Fællesråd og Dansk El-Forbund har derfor udarbejdet en handlingsplan for, hvordan boligejere særligt i landdistrikterne kan blive i stand til at deltage i den grønne omstilling.

Planen indeholder forslag til et grønt renoveringsfradrag og at eksisterende statslige tilskudspuljer målrettes mod relevante boligejere. De samlede omkostninger er ikke angivet, men i planen oplyses det, at partiet Venstre har foreslået en ”grøn håndsrækning til boligejerne” til 8,5 mia. kr.

Tyskland slår bak

Det er ikke kun i Danmark der er kritik af kommende EPBD-krav. Tyske ministre har skærpet deres kritik af det foreslåede EU-bygningsreglement. Boligminister Klara Geywitz fra SPD har også tydeliggjort modstanden mod obligatoriske renoveringer, efter at finansminister Christian Lindner fra FDP offentligt har fremsat kritik.

Ifølge Spiegel i Tyskland har Christian Lindner overfor nyhedsmediet ”Politico” udtrykt stærke forbehold overfor de foreslåede retningslinjer i EPBD, hvor han betvivlede den økonomiske fornuft, det klimmæssige udbytte og ligefrem karakteriserede dem som ”farlige”: ”Diese Richtlinie halte ich für enorm gefährlich – nicht nur hinsichtlich des Gebots der ökonomischen Vernunft, wonach wir an der Stelle Geld einsetzen sollten, wo es den besten Effekt für das Klima in Verbindung mit unserer wirtschaftlichen Wettbewerbsfähigkeit hat”.

Det er ikke første gang, at højtstående medlemmer af den tyske regeringskoalition har udtrykt deres bekymring over EU-reformen af bygningsdirektivet.

“Jeg siger nej til minimumsstandarder for hvert hus uden hensyntagen til, hvem der bor i det, hvem der ejer det, og hvor længe det stadig må bruges,” sagde SPD-boligminister Klara Geywitz til Neue Osnabrücker Zeitung i et interview offentliggjort i lørdags og tilføjede, at renovering er en “massiv indsats, som vi ikke kan pålægge med lovgivning”.

“Jeg er derfor kritisk over for strammere regulering som foreslået af EU-parlamentet,” tilføjede Geywitz.

Hendes kommentarer viser, at den tyske regering er parat til at stoppe direktivet i dets nuværende form.

Spændinger mellem De Grønne og FDP i regeringskoalitionen

Tysklands regeringskoalition – SPD, FDP og De Grønne – har indgået en aftale om at trække støtten til direktivets minimumsstandarder i et forsøg på at formilde de liberale i FDP i striden om varmesystemer, som blev fremkaldt af Die Grünes økonomiminister Habecks grønne diktat om tvungen udskiftning af gasfyr med varmepumper.

Klara Geywitz, en nær allieret med kansler Olaf Scholz (SPD), havde allerede sat spørgsmålstegn ved forfatningsmæssigheden af ​​de obligatoriske renoveringer i marts. 

Den tyske regering er i øjeblikket målrettet mod overdreven regulering og bureaukrati som reaktion på voksende økonomisk pres, da en række chok og pessimistiske prognoser har forsuret erhvervsklimaet. I kølvandet på den erklærede kamp mod bureaukrati bliver Bruxelles i stigende grad et mål.

Især FDP-embedsmænd og ministre som justitsminister Marco Buschmann (FDP) har givet EU-regulering skylden for at kvæle den tyske økonomi, fordi størstedelen af ​​reglerne i Tyskland angiveligt blev pålagt af Bruxelles.

Landbrugsavisen kan fredag den 24. september 2023 berette om nye problemer i Landbrugsstyrelsen, under Fødevareministeriet.

En it-fejl hos Landbrugsstyrelsen har gjort det umuligt i perioden 14. til 19. september at læse de breve, som Landbrugsstyrelsen har sendt i sit it-system, Tast selv. En række landmænd har dermed været afskåret fra at svare og dermed sikre sig rettidig udbetaling af landbrugsstøtten fra EU.

Det er langt fra første gang, at Landbrugsstyrelsen skaber problemer for danske landmænd, der er helt og aldeles afhængige af den EU-støtte de har krav på.

Landbrugsministeren og Fødevareministeriets departement er tilsyneladende ligeglade med konsekvenserne for dansk landbrug og lader Landbrugsstyrelsen sejle sin egen sø.

Det er ikke længe siden, at offentligheden fik et indblik i de bizarre forhold i Landbrugsstyrelsen. Det skete da styrelsen søgte to nye vicedirektører og i jobannoncen præsenterede en styrelse, der syntes mere optaget af smart-i en-fart-management-strømninger end af solid offentlig administration:

”Nemt, enkelt og til tiden – vores strategiske fokus

I Landbrugsstyrelsen arbejder vi for at skabe værdi for landbrugserhvervet gennem bæredygtige løsninger, der understøtter miljø og klima i sammenhæng med erhvervets konkurrenceevne, så hele ressourcegrundlaget for at drive landbrug ikke forsvinder. Det gør vi blandt andet gennem tilskudsordninger, hvor vi hvert år udbetaler omkring 9 milliarder kroner til mere end 40.000 landmænd og virksomheder.

Vores daglige arbejde gør således en meget direkte forskel for vores kunder. Derfor skal det være nemt at være kunde i styrelsen. Vores regler skal være enkle og forståelige, og vi skal udbetale, kontrollere og afgøre sagerne til tiden. Vores strategi “Nemt, enkelt og til tiden” er derfor også både ambitiøs og vidtrækkende og har stort fokus på at udvikle yderligere digitale løsninger både til gavn for vores kunder og til gavn for vores sagsbehandling og kontrolopgaver.

Vi er således midt i en omfattende digital omstilling og har igangsat en stor agil transformation, som betyder, at styrelsens tilskudsordninger fremover vil blive udviklet i agile team med kompetencer fra både IT- og politikudviklingsenheder samt sagsbehandlings- og kontrolenheder på tværs af hele organisationen. Derudover har vi implementeret LEAN i hele organisationen og arbejder løbende med initiativer, der skal sikre et vedvarende fokus på at forstå vores kunders vilkår, samtidig med at vi udbygger vores kompetencer til at kunne bidrage til innovativ politikudvikling, der møder fremtidens udfordringer og muligheder”.

Med virkning fra 15. september 2023 forhøjede Nationalbanken foliorenten, renten på indskudsbeviser, renten på udlån og diskontoen med 0,25 procentpoint.

ECB

Renteforhøjelsen skete som følge af, at Den Europæiske Centralbank, ECB, har forhøjet sine toneangivende pengepolitiske rentesatser med 0,25 procentpoint, og udlånsrenten er dermed oppe på 4.75 procent p.a.

Baggrunden for renteforhøjelser er at selvom inflationen i euro-området er for nedadgående er den stadig for høj i forhold til ECB-målsætningen på omkring 2 procent.

Inflationen i Danmark er allerede lavere, men Nationalbanken vil med renteforhøjelsen sikre, at det pengepolitiske rentespænd er uændret og at kronens stabilitet i forhold til euro fastholdes.

For Nationalbankens vedkommende betyder det, at foliorenten, som renten på indskudsbeviser samt diskontoen hæves til 3,6 procent om året, mens udlånsrenten hæves til 3,75 procent p.a.

Sverige og Norge

Den svenske centralbank, Riksbanken, hævede den 21. september 2023 sin ledende rente med 0,25 procentpoint, så den nu ligger på fire procent.

Årsagen er, at centralbanken vil have inflationen i Sverige ned, så den “inden for rimelig tid” igen kan ligge omkring målet på to procent. Men oven i den høje inflation kæmper den svenske centralbank også med, at den svenske krone er svag i forhold til for eksempel euro og danske kroner.

Den svækkede svenske krone er et problem, fordi det øger priserne på de varer, som svenskerne importerer. Den svækkede svenske krone kan dermed øge prispresset i Sverige, og dermed blokere for målsætningen om lavere inflation.

Også den norske centralbank, Norges Bank, har torsdag den 21. september 2023 hævet renten. Her bliver renten hævet med 0,25 procentpoint til 4,25 procent.

Dyrere at låne penge

Nationalbankens udlånsrente på 3,5 procent er på det højeste siden 2009. For lidt over et år siden var renten på MINUS 0,60 procent. Rentestigningen gør det dyrere at låne penge, og ikke mindst for boligejerne har det betydning. Renteudgifterne til et tilpasningslån med variabel rente vil uvægerligt stige.

Med et fastforrentet realkreditlån, ligger renten fast og vil derfor ikke blive ramt af højere renteudgifter.

Førstegangskøbere bliver Sorteper

Førstegangskøbere på boligmarkedet bliver i særdeleshed påvirket. Rentestigningerne betyder nemlig, at det bliver dyrere at finansiere et boligkøb. Førstegangskøbere, som typisk har behov for at låne det meste af købesummen, kan komme i klemme. Selvom renterne stiger, er priserne på boligmarkedet høje, og det kan være svært overhovedet at finde en bolig, der er til at betale. Stigende renter, høj inflation og høje energipriser gør nemlig, at man som førstegangskøber måske kun kan blive godkendt til en meget lav købesum. På markedet for andelsboliger, bliver det også dyrere. Renten på andelsboliglån stiger nemlig i takt med den generelle rentestigning.