Verdens næststørste økonomi er i krise. Udenlandske investeringer er på et 30-årigt lavpunkt, ejendomssektoren kæmper, og i det kinesiske kommunistparti gennemføres mystiske udrensninger af flere ministre. Sådan er situationen, når det såkaldte ”3. plenum” mandag den 15. juli 2024 indledes i Peking.

Af de utallige møder, som Kinas kommunistparti afholder regelmæssigt, skiller det 3. plenum sig ud for sin potentielle betydning for verdens næststørste økonomi. Mødet holdes normal hvert 5. år, og konklavet af topembedsmænd beskæftiger sig normalt med de større økonomiske og politiske linjer. Deng Xiaoping brugte i sin tid plenumbegivenheden i 1978 til at annoncere Kinas markedsåbning og nye muligheder for at markedskræfterne kunne spille en rolle i Kina, der dengang var et modelsamfund for traditionel sovjetisk centraldirigeret planøkonomi.

Præsident Xi Jinping har med forsinkelse indkaldt til det lukkede plenummøde den 15. juli og inden- og udenlandske Investorer vil holde nøje øje med ethvert initiativ, der kan genstarte Kinas skrantende økonomi.

Plenummødet er forbeholdt for kommunistpartiets centralkomité, og dette organ fastlægger partiets vigtigste officielle politikker og personaleplaner. I virkeligheden gummistempler plenummødet beslutninger truffet af en meget mindre gruppe i det kinesiske kommunistparti – først og fremmest Xi Jinping.

Enighed i Nato om truslen fra Kina

”Jeg vil give det råd til alle virksomheder, der i dag har aktiviteter i Kina, at de gradvist begynder at trække sig ud og begynder at placere deres aktiviteter i andre lande i Asien.”

Sådan sagde tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen 20. januar 2023 i Berlingske Tidende.

Anders Fogh er ikke alene – EU ser Kina som ”systemisk rival”, og frustrationerne over Riget i Midten er vokset betydeligt – især over landets aggressive, stærkt centraliserede industristrategi med opkøb af europæiske virksomheder inden for nøgleindustrier, mens det kinesiske marked fortsat er relativt lukket land. Og over landets manglende reformer, unfair handelspolitik, industrispionage og over Kinas støtte til Ruslands krigsførelse i Ukraine.

Det netop afholdte Nato-topmøde i Washington markerede ikke kun alliancens 75-års jubilæum med USA’s præsident Joe Biden som vært. Mødet cementerede også en sjælden enighed i Nato-kredsen i synet på Kina.

Nato fordømmer Kina

Topmødet, der startede tirsdag og sluttede torsdag den 11. juli 2024, fremhævede NATO’s faste beslutning om at forsvare sine globale interesser og understregede den trussel, som partnerskabet mellem Rusland og Kina udgør mod den vestlige verden. For første gang pegede NATO direkte på Kina som en aktiv støtte for Ruslands krigsførelse i Ukraine, og udtrykte dyb bekymring over det stadig dybere strategiske partnerskab mellem Rusland og Kina, som søger at undergrave den regelbaserede internationale orden. I deklarationen blev det klart, at Kina ved at støtte Rusland i konflikten i Ukraine ikke blot truer Vestens interesser, men også risikerer negative konsekvenser for sine egne interesser og omdømme.

Kritikken af Kina er tydelig i Nato-deklarationen:

”26.       The PRC has become a decisive enabler of Russia’s war against Ukraine through its so-called “no limits” partnership and its large-scale support for Russia’s defence industrial base.  This increases the threat Russia poses to its neighbours and to Euro-Atlantic security.  We call on the PRC, as a permanent member of the United Nations Security Council with a particular responsibility to uphold the purposes and principles of the UN Charter, to cease all material and political support to Russia’s war effort.  This includes the transfer of dual-use materials, such as weapons components, equipment, and raw materials that serve as inputs for Russia’s defence sector.  The PRC cannot enable the largest war in Europe in recent history without this negatively impacting its interests and reputation.

27.       The PRC continues to pose systemic challenges to Euro-Atlantic security.  We have seen sustained malicious cyber and hybrid activities, including disinformation, stemming from the PRC.  We call on the PRC to uphold its commitment to act responsibly in cyberspace.  We are concerned by developments in the PRC’s space capabilities and activities.  We call on the PRC to support international efforts to promote responsible space behaviour. The PRC continues to rapidly expand and diversify its nuclear arsenal with more warheads and a larger number of sophisticated delivery systems.  We urge the PRC to engage in strategic risk reduction discussions and promote stability through transparency.  We remain open to constructive engagement with the PRC, including to build reciprocal transparency with the view of safeguarding the Alliance’s security interests.  At the same time, we are boosting our shared awareness, enhancing our resilience and preparedness, and protecting against the PRC’s coercive tactics and efforts to divide the Alliance.”

Belarus, Nordkorea og Iran

I forhold til den globale sikkerhedsarkitektur understregede NATO behovet for at håndtere trusler fra andre stater end Kina som Belarus, Nordkorea og Iran, som også støtter Ruslands handlinger i Ukraine:

“23.       We urge all countries not to provide any kind of assistance to Russia’s aggression.  We condemn all those who are facilitating and thereby prolonging Russia’s war in Ukraine.

24.       Belarus continues to enable this war by making available its territory and infrastructure.  Russia’s deepening political and military integration of Belarus, including the deployment of advanced Russian military capabilities and personnel, has negative implications for regional stability and the defence of the Alliance.

25.       The Democratic People’s Republic of Korea (DPRK) and Iran are fuelling Russia’s war of aggression against Ukraine by providing direct military support to Russia, such as munitions and uncrewed aerial vehicles (UAVs), which seriously impacts Euro-Atlantic security and undermines the global non-proliferation regime.  We strongly condemn the DPRK’s exports of artillery shells and ballistic missiles, which are in violation of numerous United Nations Security Council resolutions and note with great concern the deepening ties between the DPRK and Russia.  Any transfer of ballistic missiles and related technology by Iran to Russia would represent a substantial escalation.”

USA har endelig fået alle Nato-landene med i kampen mod KIna

Realiteten er, at længe før Kinas støtte til Ruslands krig mod Ukraine, har Kina været på kant med Vesten. Kina har snydt og stjålet og kopieret i årtier, har købt sig ind i vestlig infrastruktur og brugt sin magt til at true og straffe lande, som vover at støtte demokratikræfter i Hongkong og Taiwan.

USA har siden 2018 ført an i opgøret med Kina. Den 1. august 2019 annoncerede USA en straftold på ti pct. på kinesiske varer for ca. 300 mia. dollar fra 1. september. De kinesiske myndigheder svarede igen ved at suspenderet indkøb af amerikanske landbrugsprodukter.

Ved at lægge told på en lang række varer ignorerede USA fuldstændig de bekymringer som erhvervslivet og EU tidligere havde for konfrontationen med Kina kunne udløse en bølge af protektionisme, som kunne blive gnisten til en ny global krise.

Demokraterne og præsident Biden har fortsat den amerikanske linje overfor Kina.

I maj 2024 annoncerede USA’s præsident Joe Biden en skyhøj straftold på en vifte af kinesiske varer for 124 mia. kr. – og samtidig beskyldte Kina for at “stjæle, snyde og dumpe prisen på varer”.

Elbiler, batterier, mikrochip, solceller og stål er omdrejningspunktet i handelskrigen mellem USA og Kina, men EU følger trop med straftold på elbiler og solpaneler.

Hvor er WTO?

Selvom Kina blev medlem af WTO i 2001, afholdt det ikke Peking fra i årevis at føre økonomisk krig mod USA og andre Vesteuropæiske lande, stjæle intellektuelle rettigheder, tvinge udenlandske firmaer, der ville gøre forretninger i Kina, til at overføre teknologi, og statssubsidieret kinesiske firmaer i unfair konkurrence med amerikanske og andre udenlandske virksomheder.

Alle danske virksomheder, der har prøvet at handle i Kina, kan bekræfte hvad daværende præsident Trumps højre hånd i handelsspørgsmål, Peter Navarro, Director of Trade and Manufacturing Policy, argumenterede for i de amerikanske handelsforhandlinger:

”Frihandel uden toldsatser kunne være relevant i en ideel verden med fri konkurrence på lige vilkår. Verden er imidlertid ikke ideel. I konkurrencen med Kina og visse andre lande, er USA og EU-landene oppe mod industrispionage, regulært snyd og bedrag, kopiering, plagiering og tyveri af intellektuel ejendomsret, urimelige vilkår om overførsel af teknologi, statskapitalisme og virksomheder, der dumper markeder med regeringsfinansiering i ryggen samt udbredte valutamanipulationer.”

Først enig front mod Kina i 2024

Mens den danske og andre regeringer har været tøvende med kritik af Kina, har USA og andre været mere ligefremme.

Allerede i 2020  siger den tidligere leder af Det britiske konservative parti, Iain Duncan Smith det ligeud:

“Den brutale sandhed er, at Kina ignorerer de normale adfærdsnormer på alle områder – fra fødevaresikkerhed og sundhed til handel og fra valutamanipulation til intern undertrykkelse. Alt for længe har mange lande gjort gode miner til slet spil i et desperat håb om at opnå handelsmæssige fordele.  Når vi har klaret den forfærdelige corona-pandemi, er det bydende nødvendigt, at vi alle overvejer vores forhold til Kina, og baserer det på et meget mere afbalanceret og ærligt grundlag”.

”Jeg vil give det råd til alle virksomheder, der i dag har aktiviteter i Kina, at de gradvist begynder at trække sig ud og begynder at placere deres aktiviteter i andre lande i Asien.”

Sådan sagde tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen 20. januar 2023 i Berlingske Tidende.

Anders Fogh er ikke alene – EU ser Kina som ”systemisk rival”, og frustrationerne over Riget i Midten er vokset betydeligt – især over landets aggressive, stærkt centraliserede industristrategi med opkøb af europæiske virksomheder inden for nøgleindustrier, mens det kinesiske marked fortsat er relativt lukket land. Og over landets manglende reformer, unfair handelspolitik, industrispionage og over Kinas støtte til Ruslands krigsførelse i Ukraine.

Det netop afholdte Nato-topmøde i Washington markerede alliancens 75-års jubilæum med USA’s præsident Joe Biden som vært.

Nato fordømmer Kina

Topmødet, der startede tirsdag og sluttede torsdag den 11. juli 2024, fremhævede NATO’s faste beslutning om at forsvare sine globale interesser og understregede den trussel, som partnerskabet mellem Rusland og Kina udgør mod den vestlige verden. For første gang pegede NATO direkte på Kina som en aktiv støtte for Ruslands krigsførelse i Ukraine, og udtrykte dyb bekymring over det stadig dybere strategiske partnerskab mellem Rusland og Kina, som søger at undergrave den regelbaserede internationale orden. I deklarationen blev det klart, at Kina ved at støtte Rusland i konflikten i Ukraine ikke blot truer Vestens interesser, men også risikerer negative konsekvenser for sine egne interesser og omdømme.

Belarus, Nordkorea og Iran

I forhold til den globale sikkerhedsarkitektur understregede NATO behovet for at håndtere trusler fra andre stater end Kina som Belarus, Nordkorea og Iran, som også støtter Ruslands handlinger i Ukraine:

“23.       We urge all countries not to provide any kind of assistance to Russia’s aggression.  We condemn all those who are facilitating and thereby prolonging Russia’s war in Ukraine.

24.       Belarus continues to enable this war by making available its territory and infrastructure.  Russia’s deepening political and military integration of Belarus, including the deployment of advanced Russian military capabilities and personnel, has negative implications for regional stability and the defence of the Alliance.

25.       The Democratic People’s Republic of Korea (DPRK) and Iran are fuelling Russia’s war of aggression against Ukraine by providing direct military support to Russia, such as munitions and uncrewed aerial vehicles (UAVs), which seriously impacts Euro-Atlantic security and undermines the global non-proliferation regime.  We strongly condemn the DPRK’s exports of artillery shells and ballistic missiles, which are in violation of numerous United Nations Security Council resolutions and note with great concern the deepening ties between the DPRK and Russia.  Any transfer of ballistic missiles and related technology by Iran to Russia would represent a substantial escalation.

26.       The PRC has become a decisive enabler of Russia’s war against Ukraine through its so-called “no limits” partnership and its large-scale support for Russia’s defence industrial base.  This increases the threat Russia poses to its neighbours and to Euro-Atlantic security.  We call on the PRC, as a permanent member of the United Nations Security Council with a particular responsibility to uphold the purposes and principles of the UN Charter, to cease all material and political support to Russia’s war effort.  This includes the transfer of dual-use materials, such as weapons components, equipment, and raw materials that serve as inputs for Russia’s defence sector.  The PRC cannot enable the largest war in Europe in recent history without this negatively impacting its interests and reputation.

27.       The PRC continues to pose systemic challenges to Euro-Atlantic security.  We have seen sustained malicious cyber and hybrid activities, including disinformation, stemming from the PRC.  We call on the PRC to uphold its commitment to act responsibly in cyberspace.  We are concerned by developments in the PRC’s space capabilities and activities.  We call on the PRC to support international efforts to promote responsible space behaviour. The PRC continues to rapidly expand and diversify its nuclear arsenal with more warheads and a larger number of sophisticated delivery systems.  We urge the PRC to engage in strategic risk reduction discussions and promote stability through transparency.  We remain open to constructive engagement with the PRC, including to build reciprocal transparency with the view of safeguarding the Alliance’s security interests.  At the same time, we are boosting our shared awareness, enhancing our resilience and preparedness, and protecting against the PRC’s coercive tactics and efforts to divide the Alliance.”

Den 24. december 2024 indledes Vatikanets jubelår med åbningen de hellige døre ved Peterskirken og ved Roms andre store basilikaer. Dørene er forseglet indefra og åbnes i jubelåret. Åbningen af de hellige døre symboliserer tilbuddet om en “ekstraordinær vej” mod frelse for katolikker under et jubelår. Pilgrimme, der går igennem en hellig dør, kan således modtage en aflad for deres synder.

Jubelåret 2025, der begynder den 24. december 2024 (juleaften) og slutter den 6. januar 2026, har været under forberedelse i mange måneder.

Pave Bonifacius VIII erklærede det første hellige år i 1300, og nu afholdes de hvert 25. år og 2025-udgaven er det første rigtige jubelår siden St. Johannes Paul II’s jubilæum i 2000, da han indvarslede den katolske kirkes indtræden i det tredje årtusinde.

Vatikanet og byen Rom forventer, at omkring 35 millioner mennesker vil strømme til den evige stad til jubelår 2025.

Jubelår har bibelske rødder. Tredje Mosebog opfordrede til, at jubelår skulle afholdes hvert 50. år til frigivelse af slaver og eftergivelse af gæld som tegn på Guds barmhjertighed. Denne praksis blev genindført af pave Bonifatius VIII i 1300.

Anlægsarbejder

Som det skete i tiden op til 2000, har offentlige anlægsarbejder før jubilæet lammet Rom, med byggepladser, der opererer døgnet rundt, trafikken på centrale boulevarder omdirigeret og intens trafik i byens allerede overbelastede gader.

Det mest betydningsfulde projekt, som samtidig har forårsaget den største trafikforstyrrelse til dato, er en ny piazza og gågade i Vatikanområdet, der forbinder Castel St. Angelo (Engelsborg) med Via della Conciliazione-boulevarden, der fører op til Peterspladsen.

Tidligere skar en større og trafikeret færdselsåre sig gennem de to vartegn, hvilket forårsagede en uskøn og fodgænger-uvenlig barriere.

De nye anlægsarbejder omfatter en tunnel der leder trafikken under den nye fodgængerpiazza. Men dette projekt har krævet omlægning og udskiftning af et stort underjordisk kloaksystem.

Caligulas have

Under arbejdet har arkæologiske udgravninger afsløret resterne af en gammel have med udsigt over højre bred af Tiberfloden – sandsynligvis var ejet af den romerske kejser Caligula, har Italiens kulturministerium oplyst torsdag.

I oldtiden husede området prestigefyldte kejserlige boliger med udsigt over Tiberen med spektakulære søjlegange, promenader og haver. Hvad der er afdækket under udgravningerne, er en travertinmur, fundamentet til en søjlegang og en have, sagde ministeriet.

Udgravningerne afslørede også et blyvandrør stemplet med navnet på ejeren af vandforsyningen og sandsynligvis haven.

Detaljerne peger på Caligula, søn af Germanicus og Agrippina den ældre, og kejser af Rom fra 37 til 41, sagde ministeriet og tilføjede, at der er litterære referencer, der synes at bekræfte forbindelsen mellem stedet og Caligula.

Marine Le Pen og højrepartiet Rassemblement National (RN) fik knap 30 pct. af stemmerne ved første valgrunde af valget, foran venstrefløjsalliancen i Nouveau Front Populaire, der fik 27,99 pct. mens Macrons støtter i ENS Ensemble! blev henvist til en ydmygende tredjeplads med 20,04 pct. Valget synes at være afslutningen for macronismens sats på den moderate politiske midte.

Højrenationale vinder valget

Den overhængende sandsynlighed er nu, at Rassemblement National bliver vinderen, når franskmændene søndag den 7. juli igen går til valgurnerne for at vælge de 577 medlemmer af Nationalforsamlingen. Spørgsmålet synes nu at være, om RN og deres republikanske allierede, fik 6,57 pct. i første runde, vil kunne få et absolut flertal på mere end 289 pladser i parlamentet og dermed vil kunne danne regering.

Partileder Marine Le Pen advokerede da også søndag for, at franskmændene netop skal give hendes parti et absolut flertal.

Marine Le Pen kunne glæde sig over sin personlige triumf. Hun fik over halvdelen af stemmerne i sin nordfranske kreds og blev dermed valgt i første runde, hvilket sker yderst sjældent ved franske parlamentsvalg.

Forsøg på blokering af RN

Venstrefløjsalliancen Nouveau Front Populaire (NFP) og Emmanuel Macrons koalition Ensemble vil med henholdsvis cirka 28 og 20 procent af stemmerne formentlig kunne forhindre det, hvis de allierer sig mod de højrenationale.

Præsident Macron, der op til valgets først runde ellers har slået den yderste venstrefløj i hartkorn med RN, lagde for, kort efter at de første exitpolls blev kendt: ”Tiden er inde til en bred, republikansk og klart demokratisk alliance over for Rassemblement National” opfordrede Macron i en pressemeddelelse. Der er således udsigt til at de øvrige partier vil søge at danne en ”republikansk barriere”, hvor de samler støtten om den kandidat, der har størst udsigt til at kunne slå RN-kandidaten.

RN’s alliance med republikanerne

Modtrækket kom, da RN og det republikanske parti indgik en aftale om at trække kandidater og støtte kandidaten fra det andet parti med størst udsigt til valg.

Hvis RN og deres allierede efter 2. runde næste søndag kan mønstre et flertal i parlamentet må det forventes at præsident Macron ikke kan undgå at skulle udnævne en regering under ledelse af Jordan Bardella fra RN.

Uroligheder efter valget

Allerede inden nyheden om Marine Le Pens valgsejr i det franske valg tikkede ind, var flere butiksejere i Paris og andre byer i Frankrig begyndt at barrikadere deres vinduer.

Der gik da heller ikke længe, efter at det stod klart, at Marine Le Pens højrenationale parti, Rassemblement National (RN), stod til en krystalklar sejr, før tusindvis af franskmænd gik på gaden i protest med slagord som ”Fuck Rassemblement National”.

Da demonstrationen sluttede omkring midnat, fortsatte flere hundrede personer, hvoraf mange var maskerede eller klædt i sort, med at hærge med rudeknusninger i Paris’ gader.På forhånd frygtede ordensmagten voldelige protester. Ifølge franske medier har det ikke udviklet sig så voldeligt som frygtet.

I Berlin har SPD og De Grønne fremsat et forslag om omdøbning af nogle gader i Berlin. Specifikt handler det om gaderne Iltis, Lans og Taku, hvis navne ifølge forslagsstillerne er forbundet med forbrydelser, der blev begået under “Bokseropstanden” i Kina, 2. november 1899 – 7. september 1901.

Initiativet fremgår af et Facebook-opslag fra SPD’s parlamentariske gruppe. Ifølge parlamentsgruppen kritiseres disse gadenavne som et udtryk for ligegyldighed over for demokratiske værdier og folkenes ret til selvbestemmelse.

Ifølge Facebook-opslaget skal ansøgningen også være baseret på en anmodning fra Freie Universität i Berlin, der optager store dele af de berørte gader. I distriktsrådet (BVV) stemte CDU, FDP og AfD imidlertid imod omdøbningen.

“CDU’s, FDP’s og AfD’s fælles stemmeafgivning i BVV mod omdøbningen af disse gader bryder med intentionerne om at komme overens med tysk historie i vores distrikt,” sagde SPD’s parlamentsgruppe i erklæringen.

Bokseropstanden og ”Iltis”, ”Lans” og ”Taku”

Forhistorien er, at i slutningen af 1800-tallet kiggede tyske koloniinteressenter ikke kun til Afrika for kolonier og mere Lebensraum – de kiggede også mod øst.

I 1898-99 opstod i Kina en national, fremmedfjendtlig bevægelse i Kina, der iværksatte en opstand mod vestlig politisk og kommerciel indflydelse i Kina.

Stormagternes havneforpagtninger: Port Arthur, Wei-hai-wei og Kiau-tsjou, koncessioner og missionærer var medvirkende årsager til bokseropstandens rivende udbredelse. I maj 1899 så europæerne bevægelsens øvelser og kaldte det boksetræning, hvoraf opstanden fik sit navn.

Tyskland havde allerede i 1897 med den tyske kanonbåd ”Iltis” besat den kinesiske bugt Jiaozhou og havnen i Qingdao, og efter at Bokseropstanden var brudt ud i lys lue angreb kanonbåden “Iltis” under kaptajn Wilhelm Lans i 1900 de kinesiske Taku-forter.

Europæiske magters beskydning af Taku-forterne gav det kinesiske kejserdømme påskud til at gå med til Bokserbevægelsens krav om europæernes fordrivelse.

Det var begyndelsen på kolonialistiske fremskridt fra en koalition af 8 vestlige magter mod Bejing. Vestmagterne sendte en undsætningsekspedition på cirka 45.000 soldater fra Frankrig, Italien, Japan, Rusland, Storbritannien, Tyskland, USA og Østrig-Ungarn og ledet af den russiske general Lenevitsch.

Peking blev delvis besat, og kejserfamilien flygtede hovedkulds til Sin-ganfu i provinsen Sjensi. Under fredsforhandlingerne i Peking holdtes Peking stadig besat, og i vinteren og foråret 1901 udsendtes flere europæiske, især tyske, straffeekspeditioner mod bokserne.

Fredsaftalen 1901

Ved freden den 7. september 1901, kendt som Bokserprotokollen og Xinchou-aftalen (kinesisk: 辛丑条约) mellem Kina og ottenationsalliancen bestående af Storbritannien, USA, Japan, Rusland, Frankrig, Tyskland, Italien, Østrig-Ungarn, Belgien, Spanien og Nederlandene måtte det kinesiske imperium gøre følgende indrømmelser:

• Qing-imperiet skulle betale en krigsskadeserstatning på 450 mio. taels sølv (ca. 18.000 tons svarende til værdi på ca. 333 millioner dollar) til de udenlandske magter;
• Qing pålagdes at straffe de embedsmænd, som havde støttet oprøret (prins Tuan degraderedes og forvistes til Turkestan, tre stormænd måtte dræbe sig selv, tre henrettedes);
• Forterne i Tagu skulle sløjfes;
• Qing-imperiet fik forbud mod at indkøbe krigsmateriel i 2 år;
• De sejrende magter fik ret til at permanent placere tropper i legationskvarteret og steder omkring Peking og Tianjin;
• Suspension af de kejserlige eksaminer i de provinser, som havde støttet oprøret;
• Den tyske gesandt Clemens von Ketteler blev myrdet i juni 1900 og Qing-imperiet pålagdes at sende en særskilt ambassadør (prins Tsjun) til Berlin for at undskylde over for den tyske kejser for mordet.

Italienske medier kunne onsdag den 26. juni 2024 rapportere om hærværk mod Den Spanske Trappe i Rom.

Den Spanske Trappe er en stor turistattraktion i Rom, og trappen, der som kulturmonument er beskyttet af italiensk lovgivning, der bl.a. forbyder indtagelse af mad og drikke på trappen, blev angrebet af demonstrerende aktivister, der overhældt trappen med blodrød maling.

Aktionen, der blev gennemført af aktivister fra organisationen ”Bruciamo Tutto” (brænd alt), skulle angiveligt gøre opmærksom på problemet med vold mod kvinder. Vold mod kvinder er stadig et problem i det 21. århundrede, og aktivisterne fremviste plakater med navnene på de yngste ofre for vold mod kvinder, før de blev ført væk af politiet.

“Dette er deres blod – en massakre, som samfundet nægter at se,” sagde gruppen i en erklæring. “Som om det er normalt at dø i hænderne på en mand, partner eller søn.” Gruppen oplyste samtidig, at malingen på trappens trin var børnemaling, der kan vaskes af.

Gruppens navn kommer fra en appel fra søsteren til Giulia Cecchettin, en studerende, der blev myrdet af sin ekskæreste sidste år. Sagen udløste sorg og vrede over hele landet. “Hold ikke et minuts stilhed for Giulia, brænd alt,” sagde Elena Cecchettin og opfordrede til et oprør over for en kultur, der tillader vold mod kvinder.

Den Spanske Trappe, der fører op til kirken Trinità dei Monti, blev bygget i det 18. århundrede og er en af Roms mest berømte turistattraktioner. Kendte kultursteder bliver i stigende grad brugt som mødesteder for protestaktioner for at skabe mere opmærksomhed – ofte af klimaaktivister.

I sidste uge oversprøjtede gruppen ”Just Stop Oil” det forhistoriske Stonehenge i England med et orange stof.

Med den nye grønne trepartsaftale med CO2-afgift på landbruget er der udsigt til prisstigninger. Økonomiministeren har bebudet at prisen på en pakke oksefars vil stige med omkring 1 krone.

Med et prisniveau på 49 pct. over EU-gennemsnittet har Danmark i forvejen langt de højeste forbrugerpriser i EU. Kun EFTA-landene Schweiz og Island har endnu højere forbrugerpriser og lå på hhv. 75 og 62 pct. over EU-gennemsnittet. Norge som er det tredje EFTA-land, lå på 43 pct. over EU-gennemsnittet, hvilket er under det danske prisniveau.

De næsthøjeste forbrugerpriser i EU er i Irland, der ligger 42 pct. over EU-gennemsnittet, efterfulgt af Luxembourg, Finland og Sverige, som alle ligger mellem 37 og 22 pct. over EU-gennemsnittet. De laveste forbrugerpriser er observeret i Bulgarien, Rumænien og Polen, der alle ligger på 60 pct. af EU-gennemsnittet. Opgørelsen er baseret på Eurostats prissammenligningsundersøgelse og fremgår af Nyt fra Danmarks Statistik, 20. december 2023 – Næste udgivelse: 11. december 2024.

Fødevarer er dyrest i Danmark og Luxembourg

Når det gælder priser på fødevarer og drikkevarer uden alkohol ligger Danmark og Luxembourg i toppen inden for EU med et prisniveau på 21 pct. over EU-gennemsnittet. De er efterfulgt af Malta og Irland, der ligger på hhv. 18 og 16 pct. over EU-gennemsnittet. EFTA-landene Schweiz, Norge og Island har et endnu højere prisniveau på hhv. 64, 46 og 43 pct. over EU-gennemsnittet. Retter man blikket mod vores nabolande ligger Sverige 14 pct. over EU-gennemsnittet, mens Tyskland ligger 6 pct. over EU-gennemsnittet. De billigste fødevarer og drikkevarer uden alkohol findes i Rumænien og Polen.

Danmark dyrest, Rumænien, Bulgarien og Polen billigst i EU

Det er ikke kun forbrugerpriserne, der er høje i Danmark. Det generelle prisniveau, som også dækker de andre dele af BNP, som fx offentligt forbrug og investeringer, ligger i Danmark 33 pct. over EU-gennemsnittet. Også her har EFTA-landene Schweiz, Island og Norge et højere prisniveau på hhv. 57, 57 og 34 pct. over EU-gennemsnittet. I bunden ligger Rumænien på 44 pct. under EU-gennemsnittet, mens Bulgarien og Polen ligger på hhv. 40 og 39 pct. under EU-gennemsnittet.

Ingen udsigt til lavere fødevarepriser

Blot én procent af detailhandlen forventer at sænke priserne i juni, mens priserne på føde- og drikkevarer uden alkohol i Danmark ligger 21 procent over EU-gennemsnittet.

For få måneder siden forventede mange dagligvarebutikker, at priserne ville falde. Men stort set ingen i detailhandlen forventer at sænke priserne i den kommende tid.

Det viser tal fra Danmarks Statistik for juni.

Kun én procent af hele branchen forventer nemlig at sætte priserne ned i de næste tre måneder, samtidig med at de danske priser på føde- og drikkevarer uden alkohol ligger hele 21 procent over gennemsnittet for hele EU.

Der er således ikke udsigt til, at Danmarks topplacering i EU sammen med Luxembourg vil blive ændret, når snakken går på fødevarepriser.

Den 4. oktober 2021 vedtog et bredt flertal i Folketinget, at der i 2030 skal være taget op mod 100.000 hektar kulstofrige, klimabelastende lavbundsjorder og randarealer ud af drift. Udtagningen af lavbundsjorder skulle bidrage med godt en sjettedel af landbrugets klimareduktioner på mindst 6,1 mio. tons CO2e i 2030.

Erfaringerne med lavbundsjorder

Skiftende klima- og landbrugsministre har på stribe gentaget, at udtagningen er afgørende for at nå landbrugets reduktionsmål i 2030. Realiteten er, at i maj 2024 er der kun udtaget 187 ha, fordi lavbundsprojekterne overvåges og tildeles statsstøtte efter Ikke mindre end syv forskellige tilskudsordninger bestyret af Landbrugsstyrelsen, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen. Ifølge Landbrugsstyrelsen er omkring 56.000 ha dog i forskellige stadier under etablering

Kafkaske sagsbehandlingsprocedurer indebærer samtidig årelange ventetider. Behandlingstiden for et projekt i alle tre styrelser er mellem tre og 7 år.

Individuelle landmænd og landbrugsorganisationen Landbrug & Fødevarer har ved adskillige lejligheder råbt vagt i gevær over det, der har været opfattet som en lang række bureaukratiske benspænd fra myndighedernes side, som har forsinket udtagningen af lavbundsjorder gevaldigt.

Er landbrugsministeren uduelig?

Ifølge landbrugsminister Jacob Jensen skyldes de begrænsede fremskridt i udtagningen af lavbundsjorder, at ”Lavbundsprojekter er komplicerede og tager tid, og det har derfor ikke været forventningen, at der på nuværende tidspunkt skulle være gennemført mange projekter. Det er ikke nogen let opgave at få sat skub i processen”, skriver han til Ingeniøren.

Trepartsaftalen

Den grønne trepartsaftale, der er indgået den 24. juni 2024, vil stille gigantiske krav til den offentlige administration.

Afgift på biologiske processer

Selve opkrævningen af CO2-afgiften på 300 kr. pr. tons CO2 i 20230 stigende til 750 kr. i 2035 vil stille store krav. Intet sted i verden har man erfaringer med klimaafgifter på landbrugs biologiske processer, og det skal blive spændende at se hvordan det udskældte Skatteministerium i Danmark vil løse den opgave.

Tilbageførsel af provenuet

Provenuet fra CO2-afgiften skal tilbageføres til landbrugserhvervet i form af en støttepulje til støtte for omstillingsprojekter i landbruget. Der skal også etableres en gigantisk støtteordning for biokul fra pyrolyse. Gad vide hvilken del af det statslige bureaukrati, der får disse opgaver?

Tilskud til slagterier

Slagterierne skal støttes med en lettelse af gebyrerne på slagtesvin på 45 mill.kr. om året, ligesom der etableres en opkvalificeringspulje på 100 mill.kr. i 2027-30. Hvem skal administrere?

Arealfond

Den skatteborgerfinansierede arealfond på 40 mia. kr. skal bringes i anvendelse i forbindelse med rejsning af 250.000 ha skov og udtagelse af 140.000 ha lavbundsområder, der skal omdannes til vådområder. Arealfondstanken fremkalder urovækkende mindelser om de dårlige erfaringer med en tidligere landbrugsaftales ”fonde til nedbringelse af landbruget overforfaldne grovvaregæld”.

Landbrugsstyrelsen, Naturstyrelsen og Miljøstyrelsen

I betragtning af Landbrugsstyrelsens, Naturstyrelsens og Miljøstyrelsens kendte og lidet prangende præstationer må det stærkt betvivles, at opgaven kan løftes indenfor den aftalte tidshorisont.  

Det viser en ny rapport, som den schweiziske handelshøjskole Institute for Management Developments (IMD) udgiver hvert år.

Efter at have indtaget en førsteplads i opgørelserne fra 2022 og 2023 er Danmark i år røget ned på en tredjeplads

Singapore er den mest konkurrencestærke økonomi ud af de 67 undersøgte lande. Schweiz kommer ind på andenpladsen med Danmark som nr. 3.

Rangeringen baseres på hele 164 indikatorer i kombination med næsten 7000 udfyldte spørgeskemaer.

Tyskland går ligesom Danmark 2 pladser tilbage, men til en mere ydmyg placering som nr. 24. Begge lande går tilbage på ”Economic Performance”, men hvor Danmark scorer højt på ”Business Efficiency”, ”Infrastructure” og ”Government Efficiency” ligger Tyskland lavere på disse parametre.

Om Danmarks udfordringer henviser IMD til Dansk Industri, der anbefaler

• Arbejdsmarkedsreformer der kan øge adgangen til kvalificeret arbejdskraft
• Incitamenter til produktivitetsfremmende investeringer, herunder automatiseringer og digitale færdigheder
• Reformer af den offentlige sektor med henblik på øget produktivitet og øget offentligt-privat samarbejde
• Fremme af forskning og udvikling gennem et skattefradrag på 130 pct.
• Skattelettelser der kan øge virksomheders internationale konkurrenceevne

Regeringens reaktion

Regeringen har netop fremlagt en plan for erhvervsskattelettelser, hvor der tillades fradrag for forskning og udvikling på 120 procent og beskatningen af generationsskifter reduceres fra 15 til 10 pct.

I forhold til den offentlige sektor går den danske regering den modsatte vej. I stedet for at reducere og effektivisere den offentlige sektor er man i gang med at analysere, om Danmark skal have et nyt ministerium, der har det overordnede ansvar for sikkerheden i samfundet, når der f.eks. opstår en krise eller katastrofe.

Den 18. juni 2024 blev det annonceret at Nationalbankens repræsentantskab havde udpeget FinansDanmarks administrerende direktør, Ulrik Nødgaard, til en direktørpost i Nationalbanken.

Meddelelsen fra Nationalbanken har skabt opmærksomhed om den finansielle sektors interesseorganisation.

Interesseorganisationens anbefalinger til danske medlemmer af Europa-Parlamentet

Forud for valget til EU-Parlamentet den 9. juni 2024 præsenterede FinansDanmark den finansielle sektors anbefalinger til hvordan en velfungerende og robust finanssektor kan bidrage til et styrket og bæredygtigt og konkurrencedygtigt Europa.

FinansDanmark har en overordnet kæphest, og det er at undgå utidig indblanding i finanssektorens virksomhed.

FinansDanmark påpeger, at den europæiske finanssektor overvåges af nationale tilsynsmyndigheder, centralbankernes Single Supervisory Mechanism (SSM), Bankunions Single Resolution Board (SRB) og de europæiske tilsynsmyndigheder (ESA’erne) – og ofte i kombination. Efter FinansDanmarks opfattelse er konsekvensen vidt forskellig anvendelse af regler, hvilket er en direkte årsag til markedsfragmentering og adgangsbarrierer.

Finanskrisen medførte nye og strammere regler for, hvordan man opgør og måler finansielle risici, hvordan man styrer sin bank, og hvor stor kapitalstødpude man skal have. Derudover indførte man nye regler for, hvor meget ekstra kapital, banker skal have på grund af risici i det omkringliggende samfund – såkaldte makroprudentielle regler. Reglerne er nu ti år gamle, og det fremgår tydeligt, at de trænger til at blive forenklet for at få mere forudsigelighed og begrænse adgangen til at bruge reglerne til at sætte ubegrundede kapitalkrav.

Polstring

Det er velkendt, at FinansDanmark har været indædt modstander af EU-Kommissionens forslag til hvor meget kapital de europæiske banker skal polstre sig med – de såkaldte Basel IV-krav.

Kapitalkravene vil over en årrække have betydelige konsekvenser for danske pengeinstitutter. Baseret på tidligere beregninger fra Copenhagen Economics har FinansDanmarks tidligere skønnet, at den danske finanssektor vil blive mødt med et krav om at sætte ca. 60 – 70 mia. kr. ekstra til side til kapitalpolstring.

Hvis den europæiske regulering skal sikre pengeinstitutternes konkurrenceevne, bør reguleringen efter FinansDanmarks opfattelse finde den rette balance mellem at kontrollere risici og fremme innovation.

Anbefaler ”tilsynsmæssig pragmatisme”

Al ny regulering af banker og kapitalmarkeder skal derfor være tilstrækkeligt kalibreret i forhold til sektorernes konkurrencemæssige styrke på de globale finansmarkeder. Samtidig tilsiger de mange usikkerhedsmomenter, at ”en vis grad af tilsynsmæssig pragmatisme” supplerer den igangværende reguleringsindsats.

Ved at lette unødvendige rapporteringskrav og andre uhensigtsmæssige lovkrav kan kapitalmarkederne blive mere attraktive for institutionelle investorer, private investorer, såvel som for virksomheder – og især SMV’er – der søger investeringer i EU.