Alle moderne danske virksomheder er optaget af strategisk kommunikation og branding. Produktkvalitet, pris og leveringsdygtighed er fortsat vigtige parametre, men virksomhedens storyline og placering i forhold til DEI (mangfoldighed, lighed og inklusion), klimakampen, den grønne omstilling, FN’s Verdensmål, ligestilling, støtte til regnbuebevægelsen, minoriteter og Black Lives Matter, kampen mod islamofobi og andre woke tendenser i tiden, regnes også for vigtige elementer i virksomhedens kommunikation.

Danske virksomheder holder sig i dag ikke tilbage for skrupelløs ”green”- og ”pink”-washing, de flager gerne med regnbueflaget og støtter pride parader, understøtter uden undtagelse FN’s Verdensmål, ESG (Environment, Social og Governance) – bevægelsen, de er grønne, og der er ikke den fabrikant, hvis produkter ikke er bæredygtige, klimaneutrale og CO2-begrænsende. Erhvervslivet ved, at det giver positiv omtale i medierne, offentlige bevillinger og Kongeparrets bevågenhed.

Forbrugerombudsmanden

I Forbrugerombudsmandens anbefalinger til virksomheders miljømarkedsføring vejledes virksomhederne om hvordan de undgår, at deres ”lovprisninger” kommer i konflikt med markedsføringsloven. Ombudsmanden har samtidig bebudet, at indsatsen mod ”green” og ”pink” washing vil blive intensiveret.

EU

I erkendelse af, at virksomhedernes ESG- og bæredygtighedsrapportering (hvor ESG står for Environment, Social og Governance, og dækker over hhv. miljø og klima, sociale forhold samt virksomhedsadfærd) i visse tilfælde kunne være mere vild- end vejledende, er der indenfor EU’s bæredygtighedsdirektiv vedtaget specifikke krav til rapporteringen.

Det bemærkes, at Finans Danmark, Dansk Industri og andre organisationer har advaret mod at de meget detaljerede rapporteringsregler indebærer betydelige byrder for virksomhederne. Danske revisorer har ligeledes gjort opmærksom på, at den begrænsede kvalificerede valideringskapacitet kan gøre det vanskeligt for især små og mellemstore virksomheder at leve op til rapporteringskravene.

CSRD

Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) er et direktiv fra EU, der stiller krav om virksomheders bæredygtighedsrapportering. Fra 2024 og frem skal alle store og børsnoterede virksomheder i årsregnskaber og årsrapporter m.v. redegøre for bæredygtighed efter særlige EU-standarder. Standarderne går under betegnelsen ESRS. Reglerne vil omfatte flere virksomheder i de kommende år. 

Formålet med de nye regler er at sikre, at virksomheder både i Danmark og øvrige medlemslande i EU rapporterer om bæredygtighed på samme måde.

CSDDD

I juni 2024 vedtog Rådet i EU CSDDD-direktivet (Corporate Sustainability Due Diligence Directive), der vil træde i kraft for de første virksomheder i 2027.

Direktivet indeholder krav om, at store virksomheder løbende skal foretage due diligence for at identificere, standse, undgå, forebygge og redegøre for negative indvirkninger på klima, miljø og menneskerettigheder i virksomhedernes egne aktiviteter, deres datterselskaber og værdikæder.

Olaf Scholz beder Ursula von der Leyen om at udsætte bæredygtighedskravene med to år
Altinget rapporterer, at den tyske kansler Olaf Scholz har opfordret EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen til at udskyde implementeringen af EU’s bæredygtighedsdirektiv med to år. Scholz mener, at de nuværende rapporteringskrav udgør en betydelig bureaukratisk byrde for virksomhederne. I et brev til von der Leyen skriver Scholz, at en udskydelse er “akut nødvendigt for at undgå overbelastning af virksomhederne.”

Ursula von der Leyen har tidligere udtrykt ønske om at reducere overlappende krav i EU’s regelværk, herunder bæredygtighedsdirektivet.

Det tyske krav om udsættelse støttes af Dansk Industri, der mener, at udskydelsen vil give virksomhederne tid til at tilpasse sig de nye krav.

Sudan er Afrikas tredjestørste land et areal, der er mere end 40 gange så stort som Danmark og med en befolkning på knap 50 millioner. Sudan var Afrikas største land før 2011, da Sydsudan løsrev sig og blev en selvstændig stat.

Historie

Omkring 2500 fvt. var kongeriget Kush etableret i det nuværende Sudan. I perioder af rigets storhedstid fra 1000 fvt. regerede sudanesiske konger og faraoer over både Sudan og Egypten. Ud over det fjerde århundrede var området opdelt i flere mindre kristne kongeriger, men fra slutningen af det sjette århundrede tvang invaderende arabiske herskere de kristne stater til at konvertere til islam. Ud over 1800-tallet var kongerigerne dengang underlagt osmannisk-egyptisk kontrol med militær støtte fra Storbritannien, og fra 1898 til landet blev selvstændigt i 1956, blev Sudan styret af et egyptisk-britisk kondominat.

Uafhængighed i 1956

Siden uafhængigheden i 1956 har Sudan været præget af borgerkrig. Efter årtusinder med forskellige indflydelser, kongeriger og religioner var der forskelle mellem landets egne og folk. I den sydlige del af landet udbrød borgerkrig mellem den muslimske (nordlige) regering og den primært kristne og animistiske befolkning i syd. Med undtagelse af nogle afbrydelser varede krigen indtil 2005. I 2011 blev Sudan delt i to, Sudan og Sydsudan (med størstedelen af landets olieforekomster!).

2011 deling i Sudan og Sydsudan

Sudan har længe været præget af udemokratiske forhold. Præsident Omar al-Bashir styrede landet som et diktatur, fra han tog magten i 1989. Siden 2003 har Sudan også været præget af en borgerkrig i provinsen Darfur. Krigen har sine rødder i de etniske kulturelle og religiøse forskelle i landet.

Omar al-Bashir blev efter 30 år i 2019 afsat af hæren i Sudan og den paramilitære gruppe RSF (Rapid Support Forces). Herefter skulle en overgangsregering regere landet indtil 2022, men de civile deltagere i regeringen blev afsat ved et nyt militærkup i efteråret 2021.

Borgerkrig siden 2023

Magtkampen mellem Sudans hær og den paramilitære gruppe Rapid Support Forces (RSF) har udløst en blodig borgerkrig mellem hæren og RSF. Krigen har stået på siden april 2023 med tusinder af dræbte og mere end 11 millioner mennesker, der har været tvunget til at forlade deres hjem på tværs af Sudan. Heraf har flere end tre millioner forladt landet.

FN har kaldt situationen i Sudan for verdens største krise målt på antallet af fordrevne.

Borgerkrigen føres med alle midler. Både hæren og RSF er blevet beskyldt for at begå krigsforbrydelser ved blandt andet at udføre tilfældige henrettelser og systematisk plyndre civiles ejendom, ligesom tætbeboede områder udsættes for luftangreb med tøndebomber.

Folkemord

Tirsdag den 7. januar 2025 sagde den amerikanske udenrigsminister Antony J. Blinken, at Rapid Support Forces, RSF, har begået folkemord, herunder en frygtindgydende bølge af etnisk målrettet vold i den vestlige region Darfur.

Når der ikke bydes på den danske stats udbud af 3 vindmølleparker i Nordsøen, er det ifølge en tidligere konservativ minister et signal om, at staten skal påtage sig en større del af investeringsrisikoen og støtte den grønne omstilling med yderligere statstilskud.

De seneste måneder er der meldt om store tab på investeringer i nye grønne teknologier. Det seneste eksempel er ATP’s store tab på selskabets engagement i Northvolt (batterier), hvor ATP indtil nu har tabt 2,3 mia. kr. svarende til 0,3 % af selskabets samlede kapital. Allerede inden Hedegaards krav om yderligere statsstøtte har danske pensionister betalt rigeligt til den grønne omstilling.

Heldigvis syntes pensionsselskaber over en bred front under de nuværende markedsvilkår at være indstillet på at begrænse eller helt droppe at investere i ny grøn teknologi.

Ørsted, verdens største udvikler af havvindmølleparker, trimmede sine investerings- og kapacitetsmål sidste år. Sammen med andre nedskrivninger udløste det et samlet tab alene i USA på 28,4 milliarder kroner.

Den 1. januar 2021 var Ørsteds aktiekurs på 1.351,50 og selskabet havde en børsværdi på cirka 552 milliarder kroner.

I januar 2025 er Ørsteds aktie i kurs 385,50, og selskabets børsværdi er faldet til 162,8 milliarder kroner.

Siden er kursen faldet til 330,60 og selskabet har i dag en børsværdi på knap 140 milliarder.

Staten er hovedaktionær, og tabene betyder, at danske skatteborgere har tabt flere hundrede milliarder kroner på Ørsteds vindeventyr. Konsekvensen af tabene er også, at Ørsted ikke vil udbetale udbytte til sine aktionærer i de kommende tre år. Det betyder blandt andet, at den danske stat som hovedaktionær yderligere går glip af milliardbeløb.

Er havvind sat på pause?

Når der ikke bydes på den danske stats udbud af 3 vindmølleparker i Nordsøen, og når danske Ørsted sælger ud af havvind-aktiverne, adskiller man sig ikke fra andre store energiselskaber. Britiske BP reducerer sin andel i vindmølleparker, da selskabet fortsat vil fokusere på fossile brændstoffer. Energigiganten vil således “reducere betydeligt” sine investeringer i ren energi – konkret vil man investere 3,3 mia. pund mindre i offshore-projekter inden 2030 end tidligere bebudet.

Kendsgerningen er, at olie-og energiselskaberne én efter én vender tilbage til deres oprindelige strategi eller direkte opgiver deres angiveligt høje ambitioner og målsætninger for grøn energi.

Japanske JERA

BP skjulte meddelelsen om opgivelsen af målsætningen på havvindområdet i meddelelsen om et nyt partnerskab med det japanske firma JERA. BP har indgået en aftale om at overføre alle sine havvindprojekter til det nye joint venture, der vil forvalte havvindinteresserne. Joint venturet får navnet Jera Nex BP.

BP sagde, at aftalen vil skabe en af verdens største globale havvindforretninger, men aftalen vil også “reducere BP’s forventede investeringer i vedvarende energi betydeligt gennem resten af dette årti”.

Tilsammen vil BP og JERA investere 5,8 milliarder dollars frem til 2030.

Angiveligt vil kun 3,25 milliarder dollars komme fra olieselskabet BP, hvilket markerer et ret kraftigt fald fra den hidtidige målsætning om at bruge 10 milliarder dollars på havvind inden 2030.

BP

Allerede i løbet af sommeren 2024 satte BP alle nye havvindprojekter på pause, da dets administrerende direktør skiftede fokus til fossile brændstoffer.

Murray Auchincloss, der blev permanent chef for BP i begyndelsen af 2024, fastfrøs også ansættelser i havvinddivisionen.

Investorerne har været utilfredse med virksomhedens resultater, siden den begyndte et grønt fremstød under den tidligere chef Bernard Looney, som havde sat et mål om at “etablere fundamentet” for en vedvarende energifokuseret forretning og opnå nul nettoemissioner i 2050.

BP’s aktiekurs er faldet med mere end 30 pct. siden begyndelsen af 2023 og i år er faldet på mere end 16 pct.

Shell

BP-nedprioriteringen af havvind følger en meddelelse fra rivalen Shell om, at den ikke længere vil udvikle nye havvindprojekter og vil dele sin energidivision op i to forbundne virksomheder.

Havvind er en af de største kilder til vedvarende energi, som Europa regner med i den grønne omstilling, men i de senere år har projekter været kørt fast i skyhøje omkostninger og problemer med forsyningskædens levering af kernekomponenter.

Associated Press (AP) oplyser, at Frankrigs tidligere præsident fra 2007 til 2012 (søgte genvalg i 2012, men tabte til socialisten François Hollande), Nicolas Sarkozy, nu retsforfølges for påstået ulovlig finansiering af hans præsidentkampagne i 2007 af den daværende libyske leder Moammar Gaddafis regering.

Sarkozy, 69, står over for anklager om passiv korruption, ulovlig kampagnefinansiering, fortielse af underslæb af offentlige midler og kriminel sammenslutning. Forseelserne kan straffes med op til 10 års fængsel.

Den libyske sag, den største og muligvis mest chokerende af flere skandaler, der involverer Sarkozy

Sagen startede i marts 2011, da et libysk nyhedsbureau rapporterede, at Gaddafis regering havde finansieret Sarkozys præsidentkampagne. I et interview sagde Gaddafi selv: “Det er takket være os, at han nåede præsidentembedet. Vi gav ham de midler, der gjorde det muligt for ham at vinde”.

Sarkozy, der havde budt Gaddafi velkommen i Paris med alle æresbevisninger i 2007, var sammen med den britiske premierminister David Camerons og tilskyndet af USA og præsident Barack Obama blandt de vestlige ledere, der påtog sig opgaven med at vælte oberst Muammar Gaddafi i 2011, da pro-demokratiske protester fra det arabiske forår fejede hen over den arabiske verden.

Den 15. februar 2011 udbrød der – formentlig inspireret af Det Arabiske Forår – med udgangspunkt i den østlige provinshovedstad Benghazi oprør i Libyen, der efterhånden udviklede sig til en borgerkrig

Libyens suveræne hersker, Muammar al-Gaddafi, der rådede over en veltrænet hær af lejetropper og et slagkraftigt flyvevåben, fik snart overtaget.

Den 17. marts 2011 stod Gaddafi parat til at indtage oprørsbyen Benghazi, men samme dag vedtog FN’s Sikkerhedsråd at oprette en flyveforbudszone over Libyen, ”for at beskytte civilbefolkningen”.

NATO-koalition påtager sig at håndhæve flyveforbud

En NATO-ledet koalition af lande intervenerede herefter til fordel for oprørerne, gennemførte utallige flyangreb – herunder med danske F-16 fly – på Gaddafis styrker, og Muammar al-Gaddafi blev selv fanget og dræbt ved hans sidste bastion, fødebyen Sirte, den 20. oktober 2011, hvilket afsluttede hans 40 års lange styre af det nordafrikanske land.

Gaddafi-finansiering af Nicolas Sarkozys præsidentkampagne

Året efter offentliggjorde det franske online-nyhedssite Mediapart et dokument, der angiveligt skulle være et notat fra den libyske efterretningstjeneste, der nævner Gaddafis aftale om at give Sarkozys kampagne 50 millioner euro i finansiering.

Franske undersøgelsesdommere sagde i 2016, at dokumentet har alle karakteristika for et autentisk dokument, selvom der ikke er noget endeligt bevis for, at en sådan transaktion fandt sted.

Franske efterforskere granskede desuden adskillige rejser til Libyen foretaget af folk tæt på Sarkozy, daværende indenrigsminister, mellem 2005 og 2007, herunder hans stabschef Claude Guéant.

Undersøgelsen tog fart, da Takieddine en nøglespiller i store franske militærkontrakter i udlandet, fortalte nyhedssitet Mediapart i 2016, at han havde leveret tre kufferter fra Libyen indeholdende millioner af euros i kontanter til det franske indenrigsministerium.

Siden da er der blevet iværksat en separat undersøgelse af påstået vidnemanipulation, da dommere mistænker at der har været forsøg på at presse Takieddine for at rense Sarkozy.

Sarkozy og hans kone, den tidligere supermodel Carla Bruni-Sarkozy, blev sigtet for at “drage fordel af korrupt påvirkning” af Takieddine.

De andre anklagede er tre tidligere franske ministre, og en tidligere rådgiver tæt på Sarkozy.

Ligesom Takieddine er den fransk-algeriske forretningsmand Alexandre Djouhri anklaget for at have været mellemmand.

Sagen involverer også Gaddafis tidligere stabschef og kasserer Bashir Saleh, der søgte tilflugt i Frankrig under den libyske borgerkrig og derefter flyttede til Sydafrika, hvor han overlevede et skyderi i 2018, før han slog sig ned i De Forenede Arabiske Emirater.

Andre tiltalte omfatter to saudiske milliardærer, en tidligere Airbus-direktør og en tidligere bankmand, der er anklaget for at have spillet en rolle i de påståede pengeoverførsler.

Shukri Ghanem, Gaddafis tidligere olieminister, som også var mistænkt, blev fundet død i Donau i Wien i 2012 under uklare omstændigheder. Franske efterforskere var i stand til at finde Ghanems notesbog, som menes at dokumentere betalinger foretaget af Libyen.

Gaddafis spionchef og svoger Abdullah al-Senoussi fortalte undersøgelsesdommerne, at millioner faktisk er blevet stillet til rådighed for at støtte Sarkozys kampagne. Han er anklaget for krigsforbrydelser og er nu fængslet i Libyen.

Sarkozy er tidligere dømt

I februar sidste år fandt en appeldomstol i Paris Sarkozy skyldig i ulovlig kampagnefinansiering i hans mislykkede genvalg i 2012. Nicolas Sarkozy, er helt konkret dømt for at have bestukket dommeren Gilbert Azibert i 2014 i forbindelse med en anden sag, hvor Sarkozy blev efterforsket for ulovlig finansiering under en valgkamp.

Det fremgår, at Sarkozy har forsøgt at love dommeren en eftertragtet post i Monaco til gengæld for information om den såkaldte Bettencourt-sag, som drejer sig om, at han er tiltalt for at have taget imod ulovlige kampagnebidrag fra den ekstremt velhavende forretningskvinde Liliane Bettencourt – nu afdød, men tidligere hovedaktionær i verdens største kosmetikproducent L’Oréal og den rigeste kvinde i verden.

Frankrigs højeste domstol, kassationsdomstolen, stadfæstede i sidste måned en dom mod Sarkozy for korruption og han blev idømt 3 års fængsel, hvoraf to af dem er betinget, mens et år afsones i husarrest med en elektronisk fodlænke. Sagen blev afsløret, da undersøgelsesdommere lyttede til aflyttede telefonsamtaler under Libyen-undersøgelsen.

Der verserer desuden en anden korruptionssag, som Sarkozy om kort tid skal i retten for. Nemlig den 17. marts 2025.

Beslutningen om Fodbold-VM i Qatar

Allerede den 2. december 2010 traf FIFA (Fédération Internationale de Football Association, forkortet FIFA, fodboldforbundenes verdensorganisation) beslutning om, at den 22. udgave af VM i fodbold i 2022 skulle afvikles i Qatar. De øvrige kandidater dengang var Japan, Australien, USA og Sydkorea.

Beslutningen har givet anledning til mistanke og undersøgelser om urent trav, korruption og mulig involvering af Nicolas Sarkozy.

Da fransk politi på et tidspunkt indkaldte det franske fodboldikon, Michel Platini, til forhør om hans rolle i beslutningen om at henlægge værtskabet for verdensmesterskaberne i fodbold i 1922 til den lille golfstat Qatar, nåede VM-skandalen nye højder. Den tidligere anfører for det franske fodboldlandshold, præsident for UEFA og vicepræsident for FIFA, Michel Platini, stemte for Qatar.

Det franske politis forhør af Platini drejede sig blandt andet om et møde som Frankrigs daværende præsident Nicolas Sarkozy afholdt i Elysée Palæet i november 2010. Michel Platini og højtstående Qatar-folk, herunder Qatars kronprins og siden 2013 emir, Sheikh Tamim bin Hamad Al Thani, deltog.

Emiratet

Den 3. september 1971 opnåede Qatar selvstændighed. Landet havde inden været et britisk protektorat. Qatar med kun 2,5 mio. indbyggere og hovedstaden Doha er verdens rigeste land målt per indbygger på grund af store olie- og naturgas-forekomster – herunder feltet Al-Shaheen, som Maersk Oil havde koncession på frem til 2017.

Landet har langt fra demokratisk styre. Emiren, som er stats- og regeringschef, udnævner en regering. Der er hverken formelle politiske institutioner eller partier. Emir og regeringschef er Sheikh Tamim bin Hamad Al Thani.

I december 2010 blev FIFA’s beslutning om VM 2022 i Qatar offentliggjort, og Platini modtog i februar 2011 en betaling på 2 mio. Schweizerfranc fra FIFA – angiveligt betaling for uspecificerede tjenester.

Det forlyder, at Nicolas Sarkozy nogle få måneder efter at have tabt præsidentvalget i 2012 modtog et tilsagn på 250 mio. euro fra Qatar. Senere – i 2017 – overtog det franske olieselskab TOTAL den koncession til naturgasfeltet Al-Shaheen, som Maersk Oil hidtil havde haft koncession på.

Ved valget i Storbritannien den 4. juli 2024 skiftede magten: Labours Keir Starmer vandt valget med en jordskredsejr og blev ny premierminister efter den afgående premierminister, Rishi Sunak, der efter 14 år ved regeringsmagten måtte “tage ansvaret” for et stort konservativt nederlag.

“Vi gjorde det,” lød det fra Storbritanniens nye premierminister, Keir Starmer, da det stod klart, at Labour havde vundet det britiske valg med et brag.

Under valgkampen havde Labour lovet at gøre op med al den uro, kaos og skandaler, som de seneste 14 år med Det Konservative Parti ved roret, havde været præget af.

Voksende kritik af den britiske regering

Det er dog gået anderledes, og den britiske regering er udsat for voksende kritik. Allerede en måned efter valget opstod der optøjer og voldelige sammenstød flere steder i England efter et knivangreb på flere børn i byen Southport.

Men det har i særdeleshed været den britiske økonomi, som ikke ligefrem har vist imponerende sundhedstegn, der har været en gennemgående udfordring for Keir Starmer.

Premierministeren lagde ud med, at der ville blive skåret i vinterens varmestøtte til pensionister. Det viste sig voldsomt upopulært hos den ældre del af befolkningen, og forslaget måtte trækkes tilbage.

Regeringens finanslov for 2025 indeholder besparelser på følsomme områder som uddannelse og sundhed, ligesom der gennemføres de største skattestigninger i 31 år.

Skatten på kapitalindkomster forhøjes og virksomheder skal betale mere til det sociale sikkerhedsnet, hver gang de udbetaler løn til deres medarbejdere. Derudover fjerner den britiske regering en undtagelse, som i dag fritager velstående borgere fra at betale skat af udenlandske indkomster, og regeringen vil hæve skatten på olie, der bliver pumpet op af Nordsøen.

Trump kritiserer den britiske Nordsø-politik

Den britiske regerings politik er kontroversiel i Storbritannien, men har også påkaldt sig kritik fra USA.

Starmer-regeringens planer om at stoppe med at udstede Nordsø-licenser til ny olie- og gasefterforskning, og øge beskatningen af olie- og gasproducenter med sigte på at begrænse olie- og gasproduktionen i den britiske del af Nordsøen er således kontroversiel.

(Planerne er muligvis inspireret af Danmark, der allerede i 2020 i en bred politisk aftale om Nordsøens fremtid, sætter en slutdato i 2050, hvorefter der ikke længere vil kunne indvindes olie eller gas i den danske del af Nordsøen. Aftalen aflyser samtidig alle fremtidige udbudsrunder.)

Donald Trump angriber Storbritanniens Nordsøpolitik som “meget stor fejltagelse”

I et indlæg på netmediet Truth Social kommer Donald Trump med det seneste angreb på den britiske Labour-regering.

Den nyvalgte amerikanske præsident siger, at Storbritannien bør “åbne Nordsøen” og “skaffe sig af med vindmøller”. 

Trumps kritik af Storbritanniens plan om at begrænse olie- og gasproduktionen i den britiske del af Nordsøen er det seneste udfald mod Keir Starmers britiske Labour-regering.

Opslaget på Truth Social indeholder et link til en artikel fra november, hvor det fremgik, at den amerikanske olieproducent Apache ville afvikle sine Nordsø-aktiviteter i 2029 med henvisning til at høje skatter og miljøregler gjorde aktiviteterne i Nordsøen “uøkonomiske”.

Trumps tilkendegivelse på Truth Social er en direkte kritik af Labour-regeringens ambitioner om at udfase fossile brændstoffer i Storbritannien.

Indlægget viser samtidig, at den kommende amerikanske præsident ikke har problemer med at blande sig i andre landes indenrigspolitik. Det var heller ikke tilfældet under hans første præsidentperiode.

Elon Musk kritiserer Keir Starmer

Trumps kritik følger også efter kritik af Starmers regering fra Elon Musk, der i kommentarer på sit eget medie, X, har fokuseret på, at forskellige bander, der i de senere år er blevet optrevlet i nordengelske byer, mange af dem med pakistansk oprindelse, har begået overgreb på piger. Myndighederne tøvede med at gribe ind, og det yderste højre har buldret imod skandalerne.

Tesla-ejeren kritiserer premierminister Keir Starmer for dennes ansvar for, at groomingskandalerne – hvor tusindvis af børn og unge er blevet seksuelt misbrugt – kunne få lov at fortsætte. Elon Musk anklager i den forbindelse Starmer for at have undladt at sikre retsforfølgelse af de mange mistænkte i de voldsomme sager.

Før premierminister Keir Starmer gik ind i politik, var han nemlig chef for den offentlige anklagemyndighed, Crown Prosecution Service (CPS).

”Hvem var leder af CPS, da voldtægtsbander fik lov at udnytte unge piger uden at blive retsforfulgt? Keir Starmer, 2008-2013”, skriver Elon Musk på X.

Musk hævder, at ”den egentlige grund” til, at Labour i oktober nægtede at indlede en national undersøgelse, skyldes, at det ”naturligvis ville føre til, at Keir Starmer får skylden”.

Bekymring for forholdet mellem UK og USA

Kritikken fra Donald Trump og Elon Musk giver næring til en udbredt bekymring i Storbritannien om de potentielt problematiske relationer mellem USA og Storbritannien, når Trump indsættes som præsident i denne måned for anden gang.

Keir Starmer har udnævnt tidligere Labour-minister Lord Peter Mandelson som ny ambassadør i Washington, mens premierministeren og udenrigsminister David Lammy har forsøgt at knytte bånd til Trump og hans rådgivere.

Keir Starmers britiske regering har sat sig selv i spidsen for fremstød for vedvarende energi såsom vindmøller og solcelleparker, og regeringen har gjort et stort nummer ud af at bevæge sig væk fra olie og gas med henvisning til den skadelige indvirkning af afbrænding af fossile brændstoffer på klimaet.

I Storbritannien er det konservative parti og Nigel Farages parti, Reform UK, formentlig tættere på Trumps pro-fossile brændstof-holdning.

Den konservative leder Kemi Badenoch, der beskriver sig selv som en “netto-nul-skeptiker”, mødtes for nylig med den nyvalgte vicepræsident JD Vance, mens Musk har opfordret folk til at stemme på Nigel Farages parti Reform UK, som har sagt, at det vil skrotte Storbritanniens netto-nul-emissionsmål.

Donald Trump ønsker at sætte skub i olie- og gasboringer i USA (Drill, Baby, Drill!) og han har sagt, at præsident Joe Bidens Inflation Reduction Act med subsidier til grøn energi, vil blive ændret.

Under hans valgkampagne har det også forlydt, at han ligesom i den første præsidentperiode igen planlægger at trække sig fra den internationale Paris-aftale fra 2015 om håndtering af klimaforandringer.

Tysklands præsident, Frank-Walter Steinmeier, har den 27. december 2024 opløst Tysklands parlament og udskrevet valg til den 23. februar 2025.

Valget udskrives efter flere måneders politisk uro i Tyskland.

Tyskland er dybt inde i en af de største økonomiske kriser i historien. Store virksomheder som VW, BASF eller Thyssenkrupp nedlægger arbejdspladser, flytter produktionen til udlandet og kan endda blive nødt til at lukke hele fabrikker. Nogle eksperter taler allerede om afindustrialisering i Forbundsrepublikken. Tysklands problemer som forretningssted er velkendte: mangel på kvalificeret arbejdskraft, lammende bureaukrati, for dyr energi, for høj skattebyrde og dårlig infrastruktur.

Samtidig indkasserer den tyske stat rekordhøje skatteindtægter, og det føderale budget er bogstaveligt talt eksploderet i de seneste år.

Den offentlige sektor udgjorde en andel på omkring 44 procent af den samlede økonomi før krisen i 2019. Den andel er nu steget til over 50 procent.

Kritik af Scholz-regeringen

Regeringen har været stærkt kritiseret. Mange fagøkonomer har peget på de uholdbare underskud på de offentlige finanser og på det uhensigtsmæssige i statens stærke deltagelse i økonomien. Samtidig har der bredt i befolkningen været utilfredshed med de høje skatter og afgifter, den faldende realløn og massive problemer som følge af immigrationen.

Den tyske koalitionsregering – den såkaldte trafiklysregering – bestående af socialdemokratiske SPD, det liberale FDP og partiet De Grønne kollapsede i november, og i midten af december udtrykte et flertal i parlamentet mistillid til forbundskansler Olaf Scholz.

Den tyske koalitionsregering brød sammen, da SPD for at imødegå Tysklands store budgetunderskud krævede finanspolitiske stramninger i regeringens forslag til finanslov for 2025. SPD og De Grønne var imod finanspolitiske stramninger, og Scholz fyrede finansminister Christian Lindner, hvorefter FDP trak sig ud af regeringen.

Der blev derefter dannet en ny mindretalsregering bestående af SPD og De Grønne – fortsat med Olaf Scholz som kansler. Det var denne regering, der i december måtte indkassere et mistillidsvotum i det tyske parlament, Bundestag.

CDU og AfD foran i meningsmålingerne

Ifølge de nyeste meningsmålinger ville over 30 procent af tyskerne stemme på det konservative parti CDU, hvis der var valg i morgen. Det indvandrerkritiske og højreorienterede parti, Alternative für Deutschland, AfD, ville blive næststørst med 19 procent af stemmerne. AfD står særligt stærkt i de delstater, der tidligere var en del af Østtyskland. Det nuværende kanslerparti, socialdemokratiske SPD, og De Grønne ligger i øjeblikket under AfD i meningsmålingerne.

Elon Musks støtte til AfD

I sidste uge gjorde Tesla-direktøren Elon Musk sig bemærket ved offentligt at udtrykke sin støtte til AfD på det sociale medie X. I et kortfattet opslag skrev han, at kun AfD ”kan redde Tyskland”, der er på “randen af økonomisk og kulturelt sammenbrud”.

Siden har Elon Musk så fået adgang til spalterne i Welt am Sonntag , hvor han i et debatindlæg uddyber sin opbakning til AfD.

Han mener, at Tyskland er blevet ”for bekvem i sin middelmådighed”, og han hævder, at AfD er det eneste parti, der åbner en vej for ”modig forandring”. Partiet står for ”politisk realisme”, og AfD har den rette tilgang – blandt andet hvad angår økonomi og migration, lyder det fra Musk.

AfD går ind for en hård stramning af indvandringen til Tyskland, men Elon Musk afviser pure, at AfD kan karakteriseres som højreekstremistisk.

Avise Die Zeit konstaterer , at Elon Musk med sit debatindlæg nu ”blander sig endnu mere i den tyske valgkamp”.

Die Zeit minder om, at Elon Musk har store økonomiske interesser i Tyskland, idet han i 2022 i nærheden af Berlin åbnede en stor Tesla-fabrik.

Welt am Sonntag har sammen med Elon Musks debatindlæg publiceret en tekst af den kommende chefredaktør, Jan Philipp Burgard, som beskriver Musk som ”det største erhvervsgeni i vor tid”.

Jan Philipp Burgard skriver, at Musks diagnose ”er korrekt, men at hans tilgang til behandling – at kun AfD kan redde Tyskland – er fatalt forkert”.

Kanslerkandidat Friedrich Merz kritiserer Musks indblanding

Den tyske kanslerkandidat, CDU-leder Friedrich Merz, er ikke imponeret over Elon Musks udtalelser om tysk politik, og han kritiserede søndag den 29. december 2024 techmilliardæren for at blande sig i det tyske valg. CDU-lederen kalder i en udtalelse til Funke Mediengruppe (Tysklands 3. største mediegruppe med over 500 publikationer herunder Westdeutsche Allgemeine Zeitung (WAZ), Hamburger Abendblatt og Berliner Morgenpost) Musks debatindlæg for et “arrogant” forsøg på at påvirke den igangværende valgkamp. ”Forestil dig et kort øjeblik den – berettigede – reaktion fra amerikanerne på en lignende artikel fra en fremtrædende tysk forretningsmand i New York Times med støtte til en outsider i det amerikanske præsidentvalg” siger Merz til Funke Mediengruppe.

”Jeg kan ikke erindre, at der i vestlige demokratiers historie har været en lignende sag med indblanding i et venligsindet lands valgkamp”, fortsætter Merz.

Elon Musk driver virksomhed i Tyskland

Musk har retfærdiggjort sine holdningstilkendegivelser om tysk politik med, at han er Tesla-direktør, og at elbilselskabet har en stor fabrik øst for Berlin. Dermed har han ifølge eget udsagn en legitim interesse i valget.

Musk-artiklen har både generelt i Tyskland og internt på Die Welt ført til stor diskussion.

Debatredaktøren sagde op. Derudover udtrykte det tyske journalistforbund protester over, at en avis lagde spalteplads til den slags “valgreklame”.

”Tyske medier må ikke lade sig manipulere til at være talerør for autokrater og deres venner”, sagde formand for journalistforbundet, Mika Beuster, ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Euronews indfører flere europæiske byer forbud og restriktioner i forbindelse med dette års nytårsaften.

Blandt dem er Venedig i Italien. Begrundet i sikkerhedshensyn har Venedig indført et forbud mod at drikke på offentlige steder mellem kl. 19.00 nytårsaften og kl. 6.00 om morgenen Nytårsdag.

Folk, der bærer eller indtager drikkevarer – både alkoholiske og non-alkoholiske – i glasflasker, risikerer at få bøder.

Derudover indføres et forbud mod salg af både alkoholholdige og ikke-alkoholiske drikkevarer i glasflasker, dåser og plastflasker. Overtrædelse kan medføre bøder på mellem 25 og 500 euro.

Forbuddet hænger formentlig sammen med den udbredte italienske tradition at man ved midnat (og tidligere) Nytårsaften smadrer glas, tallerkener og andre keramiske genstande – eller kaster glas og flasker ud gennem vinduerne og ned på gaden. Det er således ikke uden risiko at befinde sig på en offentlig plads i Italien Nytårsaften, hvor tomme vinflasker flyver gennem luften.

Udgangsforbud for børn

I Frankrig indføres der også strengere foranstaltninger i forbindelse med fejringen af et nytår. I Strasbourg er der indført salgsforbud og indtagelse af alkoholholdige drikkevarer på offentlige steder mellem kl. 12.00 Nytårsaften og kl. 12.00 Nytårsdag.

Der vil også blive indført udgangsforbud for alle under 16 år, der ikke er ledsaget af en forælder eller værge mellem kl. 22.00 Nytårsaften og kl. 6.00 Nytårsdag.

Der vil også blive indført et forbud mod salg og offentlig indtagelse af alkohol Nytårsaften i Lyon. Køb, salg og opbevaring af fyrværkeri vil ligeledes være forbudt i Lyon mellem kl. 6.00 den 30. december og kl. 6.00 den 3. januar.

Ideen om et ekspertudvalg til at rådgive Forsvarets ledelse i arbejdet frem mod et mere veldrevet forsvar blev født, da den daværende socialdemokratiske mindretalsregering i september 2022 igangsatte det såkaldte kasseeftersyn af Forsvaret: ”Derfor nedsætter regeringen et ekspertudvalg, der frem mod 2024 skal komme med anbefalinger til et veldrevet forsvar i en ny 10-årig forligsperiode,” fremgik det af udspillet til kasseeftersyn, som daværende forsvarsminister Morten Bødskov fremlagde den 21. september2022 ved et pressemøde på Høvelte Kaserne.

Og selvom udvalget skulle nedsættes inden årets udgang, har det trukket ud, og først her ved udgangen af 2024 realiseres udvalget.

Ligger Forsvaret som politisk beredt?

Fregatten Iver Huitfeldt har navn efter Iver Huitfeldt, der var chef for flåden under Den store nordiske krig. I slaget i Køge Bugt den 4. oktober 1710 led Huitfeldt en krank skæbne, da krudtkammeret på skibet Dannebroge blev antændt, og skibet sprang i luften. Af besætningens næsten 600 mand blev kun ni reddet.

I  2024 sprang fregatten Iver Huitfeldt ikke i luften i Det Røde Hav, men fregatskandalen i forbindelse med droneangreb fra  Houthierne i Yemen udstillede forsvarets tilstand og det dysfunktionelle samspil med det politiske system.

Forsvaret har i mere end et årti været ramt af besparelser og dårlig ledelse, så man knapt er bevæbnet; Der mangler ammunition til øvelser; udstyr, der ikke virker, er dagligdag; og artillerigranaterne på fregatten kan være 30 år gamle – hvorfor mange af dem ikke virkede, da man skød dem ud i Det Røde Hav.

Både soldater og officerer forlader forsvaret i et omfang, som tilgangen ikke dækker. Kasernerne er nedslidte og angrebet af skimmelsvamp. Hertil kommer svigtende projekt- og budgetstyring, så vi ikke kan levere, hvad vi har lovet vores alliancepartnere i Nato. Hertil kommer skandaler, hvor medarbejdere laver simpelt bedrageri.

Politikerne kan ikke løbe fra en væsentlig del af ansvaret for problemerne

Under daværende forsvarsminister Nick Hækkerup for mere end ti år siden omlagde man forsvarets organisation. Indtil da var forsvarschefen og Forsvarskommandoen stærk, departementet tilsvarende svagt. Siden da er magten flyttet fra forsvarskommandoen og ind i ministeriets departement i Holmens Kanal 9, hvor ministeren og hans departementschef har deres kontorer.

Lars Findsen

Problemerne begyndte imidlertid tidligere. I 2007 afløste Jakob Scharf Lars Findsen som politimester i Politiets Efterretningstjeneste (PET). Lars Findsen blev udnævnt til departementschef i Forsvarsministeriet.

I Forsvarsministeriet havde Lars Findsen gjort sig bemærket for sin rolle i den såkaldte Jægerbogsskandale fra 2009, som blandt andet kostede forsvarschef Tim Sloth Jørgensen jobbet.

Baggrunden var, at den tidligere jægersoldat Thomas Rathsack var på vej til at udgive bogen “Jæger – i krig med eliten”, men Forsvarskommandoen mente at bogen indeholdt en række fortrolige oplysninger. Forsvaret ønskede derfor at stoppe udgivelsen af bogen med et fogedforbud.

Men inden retten nåede at tage stilling til Forsvarets ønske, havde Politiken udgivet hele bogen i et særtillæg. I Forsvarskommandoen havde man fået fremstillet en Google Translate-oversættelse af bogen til arabisk, og Lars Findsen fik daværende forsvarsminister Søren Gade i forbindelse med et samråd i Udenrigspolitisk Nævn om sagen til at fortælle, at bogen allerede nu lå på internettet. I arabisk oversættelse.

Da det kort efter viste sig, at oversættelsen var falsk og fabrikeret i Forsvarskommandoen, kostede sagen den daværende forsvarschef Tim Sloth Jørgensen jobbet – og senere også Søren Gade posten som forsvarsminister.

Lars Findsen/Nick Hækkerup

Ved Thorning-regeringens tiltrædelse i slutningen af 2011 fik Lars Findsen Nick Hækkerup som minister.

Som departementschef arbejdede Lars Findsen ihærdigt for reduceringer af forsvarsbudgettet – også udover de besparelser, som den tidligere borgerlige regering allerede havde gennemført.

I november 2012 blev der indgået en politisk aftale for forsvarsområdet for perioden 2013-2017. Aftalen betød, at de årlige forsvarsudgifter skulle reduceres med 2,5 mia. kr. i 2015, 2,6 mia. i 2016 og 2,7 mia. årligt fra 2017.

Findsen fik desuden den uerfarne Hækkerup med på nogle meget vidtgående og kontroversielle reorganiseringsplaner for hele forsvarsområdet, ligesom han gjorde livet surt for den nye forsvarschef Peter Bertram.

Hækkerup fik i juni 2013 med hiv og sving vedtaget en ny forsvarslov udenom den traditionelle forligskreds på forsvarsområdet og trods advarsler fra forsvarschefen og Forsvarskommandoen.

Loven er en såkaldt bemyndigelseslov, der giver forsvarsministeren mulighed for at reorganisere Forsvarets ledelse på egen hånd. Formålet var angiveligt at sikre den politiske/civile/militære kontakt og koordination i Forsvaret. Loven gav mulighed for at nedlægge Forsvarskommandoen og skabe en integreret politisk-militær ledelse i Forsvarsministeriet.

Exit Hækkerup

Det hele blev for besværligt for Nick Hækkerup, der senere i 2013 lod sig udskifte med Nicholas Wammen, som faktisk lykkedes med i 2014 at få lavet en større politisk tillægsaftale om ”Organisering af ledelsen af Forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017” af den 10. april.

Med aftalen blev der truffet en række beslutninger om en ny organisering af den øverste ledelse af Forsvaret. Den overordnede planlægning, ressourceallokering og økonomistyring, der tidligere lå i Forsvarskommandoen, blev integreret og samlet i Forsvarsministeriets departement. De operative dele af Forsvarskommandoen blev sammenlagt med de tre operative kommandoer (Søværnets Operative Kommando, Hærens Operative Kommando og Flyvertaktisk Kommando) samt Arktisk Kommando og Specialoperationskommandoen til en ny værnsfælles militær kommando – ”Værnsfælles Forsvarskommando” – under forsvarschefens ledelse.

Forsvarets Materieltjeneste har ændret navn til ”Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse” og blev en selvstændig styrelse under Forsvarsministeriets departement. De øvrige funktionelle tjenester (personale, IT, veteranindsats) blev sammenlagt og reduceret i antal, og blev selvstændige styrelser under Forsvarsministeriets departement.

Tiden der fulgte

Efter Folketingsvalget i juni 2015 blev venstremanden Carl Holst udnævnt til forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde. Efter kun 93 dage valgte Holst i september 2015 at trække sig fra posten efter flere skandalesager.

Venstremanden Peter Christensen, der ikke blev genvalgt ved valget i 2015, blev herefter den 30. september 2015 udnævnt som forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde.

Lars Findsen forflyttes til Forsvarets Efterretningstjeneste

Da modstanden mod Lars Findsen generelt – ikke kun i Forsvaret men også i dele af den politiske aftalekreds – truede med at blokere for en aftale om indkøb af nye jagerfly, blev Lars Findsen i december 2015 forflyttet til chefposten for Forsvarets Efterretningstjeneste, FE.

Peter Christensen har i oktober 2022 på Facebook og overfor Ekstrabladet oplyst, at han ”ikke var tilfreds med Lars Findsens indsats og mængden af timer, der blev lagt i en så ansvarsfuld stilling, da det satte sig i kvaliteten”. Christensen har desuden oplyst, at det ikke var med hans gode vilje, at Findsen blev udnævnt til chef for FE.

Den hidtidige chef for FE, Thomas Ahrenkiel, der havde en baggrund også fra Udenrigsministeriet og Statsministeriet, blev ved Findsens afgang konstitueret som departementschef i Forsvarsministeriet.

Da Venstre regeringen den 28. november 2016 blev udvidet med Liberal Alliance og Konservative, blev Peter Christensen erstattet af Claus Hjort Frederiksen, der blev flyttet fra posten som finansminister for at skaffe plads til Kristian Jensen, der havde måttet vige pladsen som udenrigsminister for Liberal Alliances Anders Samuelsen.

Trine Bramsen

Den 27. juni 2019 efterfulgte Trine Bramsen Claus Hjort Frederiksen som forsvarsminister. Hendes tumultariske embedsperiode blev præget Bramsens kritiske forhold til Forsvarets ledelse. Debatten handlede i særdeleshed om, hvorvidt Forsvaret kunne anses som en “styrelse” på linje med andre civile styrelser, og om i hvilken grad forsvarschefen kunne udtale sig frit. Tidligere, i forlængelse af byretsdommen over hærchef Hans-Christian Mathiesen, nægtede Bramsen at fyre Forsvarschef Bjørn Bisserup med den begrundelse, at tilliden til næste niveau ikke var større: “Problemet er, at så har vi de næste chefer. Bliver det bedre af det? Det tvivler jeg sådan set på”.

Trine Bramsen fik stor kritik for at gå til koncert i Odense med statsminister Mette Frederiksen, mens Taliban generobrede Kabul, og den danske ambassade måtte hastelukke mens dansk personel blev evakueret. Endelig blev Bramsen kritiseret for håndteringen af den såkaldte FE-skandale og hjemsendelse af FE-chef Lars Findsen m.fl.

Trine Bramsen blev den 4. februar 2022 afløst på posten af Morten Bødskov, der allerede i december 2022 blev afløst af Jacob Ellemann-Jensen, der den 22. august 2023 blev afløst af Troels Lund Poulsen.

https://www.altinget.dk/navnenyt/tidligere-maersk-direktoer-bliver-formand-for-nyt-udvalg-for-forsvarets-drift

Medlemmer af Grækenlands tidligere kongefamilie har ansøgt om græsk statsborgerskab og formelt anerkendt landets republikanske regeringssystem.

Ifølge internationale pressebureauer og græske medier bekræftede det græske indenrigsministerium torsdag den 19. december 2024, at slægtninge til afdøde kong Konstantin II, der døde sidste år i en alder af 82, torsdag underskrev en erklæring, der anerkender den republikanske regering og antager et nyt efternavn, “De Grece”.

På kongefamiliens hjemmeside er der ikke oplyst om ansøgningen om statsborgerskab.

Statsborgerskabet frataget i 1994

Den afdøde kong Konstantin II og hans familiemedlemmer blev frataget græsk statsborgerskab i 1994 i en strid med regeringen om tidligere kongelig ejendom og over påstande om, at han nægtede at give afkald på enhver ret til den græske trone for sine efterkommere.

Græske nyhedsmedier har berettet, at ti familiemedlemmer har søgt statsborgerskab, inklusive alle fem børn af Konstantin II og tidligere dronning Anne-Marie – Alexia, Pavlos, Nikolaos, Theodora og Philippos – samt fem af den afdøde konges børnebørn.

Monarkiet afskaffet i 1974

Det græske monarki blev afskaffet ved en folkeafstemning allerede i december 1974, da grækerne med et overvældende flertal gik ind for en republikansk forfatning, efter faldet af den såkaldte Oberst-juntas syv-årige militærdiktatur.

Medlemmer af kongefamilien levede i eksil i årtier, før Konstantin vendte tilbage som privatborger i halvfjerdserne.

Kongefamilien blev frataget deres græske statsborgerskab i 1994 under en juridisk kamp om den tidligere kongelige ejendom, som nu er statsejet.

Tilknytning til den danske kongefamilie

Familien havde tidligere nægtet at antage efternavnet Glücksburg, som de var tildelt i en lov fra 1994. Familien mente, at navnet ville kæde dem for tæt sammen med deres tyske (og danske) aner og få dem til at fremstå som mindre græske.

Navnet Glücksburg stammer fra familiens stamfader Georg den 1., der var Hellenernes Konge fra 1863 til 1913.

Georg blev født 24. december 1845 i Det Gule Palæ ved siden af Amalienborg i København som det tredje barn og næstældste søn af Prins Christian af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (den senere Christian 9. af Danmark) og Louise af Hessen. Forbindelsen til den danske kongefamilie er yderligere bekræftet ved Konstantin II ægteskab med Anne-Marie.

Beslutningen om statsborgerskab skal nu offentliggøres i den officielle statstidende, før de kan ansøge om statslige identitetskort og græske pas.

Nogle politikere på den græske venstrefløj har protesteret mod efternavnet ”De Greece”, som de mener lyder for meget af en titel, men de har dog ikke modsat sig familiens ret til statsborgerskab.

BMW Danmark blev politianmeldt af Forbrugerombudsmanden efter blandt andet at have anvendt udsagnet ”Verdens mest bæredygtige bilproducent” i markedsføringen.

BMW Danmark overtrådte markedsføringsloven i 11 tilfælde. I alle tilfælde vurderede Forbrugerombudsmanden, at udsagnene var egnede til at give forbrugerne et urigtigt indtryk af bilernes miljøbelastning, herunder fordi BMW’s biler ikke var væsentligt mindre miljøbelastende end andre tilsvarende bilmærker. Alle udsagnene var derfor vildledende ”greenwashing”.

Forbrugerombudsmand Torben Jensen siger:

”En virksomhed må ikke give forbrugerne et indtryk af, at virksomhedens miljøbelastning er mindre, end den reelt er. Vi har vurderet, at BMW’s markedsføring har givet forbrugerne et sådant indtryk, og markedsføringen har derfor været vildledende. BMW har da også erkendt 11 overtrædelser af markedsføringsloven og betalt en bøde på 3 millioner kroner.”

Gældende lovgivning på området

Ifølge markedsføringslovens § 5 må markedsføring ikke indeholde urigtige oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform eller på anden måde kunne vildlede forbrugerne.

Ifølge markedsføringslovens § 6 må virksomheder ikke udelade eller skjule væsentlige oplysninger i markedsføringen eller præsentere væsentlige oplysninger på en uklar, uforståelig, dobbelttydig eller uhensigtsmæssig måde.

Det er en betingelse for, at der er handlet i strid med §§ 5 og 6, at den pågældende handelspraksis er egnet til at få forbrugeren til at træffe en beslutning, som denne ellers ikke ville have truffet, jf. § 8.

Ifølge markedsføringslovens § 13, skal den erhvervsdrivende kunne dokumentere rigtigheden af oplysninger om faktiske forhold.

Ifølge markedsføringslovens § 37, stk. 6, skal der ved udmåling af bøder lægges vægt på overtrædelsens grovhed og den erhvervsdrivendes omsætning. Den 1. januar 2022 trådte en lovændring i kraft, som blandt andet skulle medføre en skærpelse af bødeniveauet for overtrædelser af markedsføringsloven.