Præsident Donald Trumps felttog mod såkaldte DEI-politikker (mangfoldigheds-, ligheds- og inklusionspolitikker) i den offentlige sektor i USA er i fuld gang.

Amerikas delstaters uddannelsesdepartementer (State Education Departments) har netop modtaget en advarsel om enten at opgive såkaldte DEI-politikker () eller tage konsekvenserne i form af mistede føderale tilskud.

I et brev fredag den 15. februar 2025 meddelte det amerikanske undervisningsministerium (Department of Education) alle 50 stater, at de har to uger til at overholde kravet.

Undervisningsministeriets fungerende chef, Craig Trainor, skrev i brevet:

”Ministeriet vil ikke længere tolerere den åbenlyse og skjulte racediskrimination, der er blevet udbredt i denne nations uddannelsesinstitutioner. Loven er klar: At behandle elever forskelligt på baggrund af race for at opnå uklare målsætninger om mangfoldighed, racemæssig afbalancering, social retfærdighed eller lighed er ulovligt ifølge afgørelser truffet af den amerikanske Højesteret.”

Højesteret

Brevet henviser således til Højesterets afgørelse den 29. juni 2023 (The Supreme Court’s 2023 decision in Students for Fair Admissions v. Harvard), som fastslog, at “If an educational institution treats a person of one race differently than it treats another person because of that person’s race, the educational institution violates the law.”

Videre lød det i brevet fra Department of Education:

”Ministeriet har til hensigt at træffe passende foranstaltninger til at vurdere overholdelsen af de gældende love og forskrifter baseret på den forståelse, der er nedfældet i dette brev, der begynder senest 14 dage fra dags dato, herunder krav om ikke-diskrimination, der er en betingelse for at modtage føderal finansiering.”

For at der ikke skal være nogen tvivl, blev det i brevet understreget, at:

”Institutioner, der ikke overholder føderal borgerrettighedslovgivning, kan, i overensstemmelse med gældende lovgivning, stå over for potentielt tab af føderal finansiering”.

Mangfoldigheds- og ligestillingspolitikker i uddannelsessystemerne handler ikke kun om at respektere og værdsætte forskelligheder blandt de studerende eksempelvis i form af alder, køn, etnicitet, religion, handicap, seksuel orientering, uddannelse eller nationalitet, men aktivt gennem optagelseskriterier og positiv særbehandling m.v. og andre metoder, som uddannelsesinstitutioner benytter for at fremme inklusionen og få studerende til – uanset baggrund – at føle sig inkluderet., og dermed fremme den ønskede mangfoldighed på uddannelsesinstitutionen.

Danmark

I Danmark har der siden den omfattende skolereform i 2014, reformen af lærernes arbejdstid været diskussion om inklusion i Folkeskolen.

Den såkaldte “inklusionslov” fra 20212 redefinerede forståelsen af elever med særlige behov og måderne, hvorpå skolen skulle støtte børn, der er i vanskeligheder.

Skiftende regeringer har siden stræbt mod en mere inkluderende folkeskole og følt en forpligtelse til kontinuerligt at arbejde for, at alle børn, uanset behov og forudsætninger for at deltage, har de bedste muligheder for at indgå i positive, lærerige og bæredygtige faglige og sociale fællesskaber i deres lokalsamfund sammen med deres kammerater.

Diskussionen i Danmark har ikke gået på, om der eventuelt er forekommet usaglig diskriminering, men mere på, at inklusionen i kombination med ressourcemangel visse tilfælde har været på bekostning af den generelle kvalitet i undervisningen.

Et EU-direktiv – Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) – stiller store krav om EU-virksomheders bæredygtighedsrapportering. Fra 2024 og frem skal alle store og børsnoterede virksomheder i årsregnskaber og årsrapporter m.v. redegøre for bæredygtighed, arbejdsmiljø og ledelsesmæssige forhold.

Virksomhedernes ESG- og CSR-rapportering (hvor ESG står for Environment, Social og Governance, og dækker over hhv. miljø og klima, sociale forhold samt virksomhedsadfærd og CSR står for Corporate Sustainability Reporting) skal ske efter særlige EU-standarder. Standarderne går under betegnelsen ESRS. Reglerne vil omfatte flere virksomheder i de kommende år. 

Formålet med reglerne er angiveligt at sikre, at virksomheder både i Danmark og øvrige medlemslande i EU rapporterer om bæredygtighed på samme måde og kunder og forbrugere dermed sikres mod vildledning og ”greenwashing”.

Konkurrenceevnen ødelægges

Det bemærkes, at Dansk Industri, Dansk Erhverv, Finans Danmark og andre organisationer sammen med deres europæiske søsterorganisationer har advaret mod, at de meget detaljerede rapporteringsregler indebærer betydelige byrder for virksomhederne.

Danske revisorer har ligeledes gjort opmærksom på, at den begrænsede kvalificerede valideringskapacitet kan gøre det vanskeligt for især små og mellemstore virksomheder at leve op til rapporteringskravene.

Olaf Scholz beder Ursula von der Leyen om at udsætte bæredygtighedskravene med to år
Altinget rapporterer, at den tyske kansler Olaf Scholz har opfordret EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen til at udskyde implementeringen af EU’s bæredygtighedsdirektiv med to år, og at direktivets omfattende rapporteringskrav begrænses til langt færre virksomheder.

 Scholz mener, at de nuværende rapporteringskrav udgør en betydelig bureaukratisk byrde for virksomhederne. I et brev til von der Leyen skriver Scholz, at en udskydelse er “akut nødvendigt for at undgå overbelastning af virksomhederne.”

EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyen

EU-Kommissionen er opmærksom på europæiske virksomheder generelt lider under byrden af bureaukratiske krav og herunder ESG-rapporteringsforpligtelserne. Krav, der ifølge tidligere chef for den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, hæmmer europæiske virksomheder i konkurrencen med amerikanske og kinesiske virksomheder.

Allerede den 8. november 2024 afslørede Ursula von der Leyen på et pressemøde planer om en “omnibus-forordning”, der skulle forenkle og strømline EU’s ESG-rapporteringsforpligtelser. Det er forventet, at forslaget til omnibussen ville blive offentliggjort den 26. februar 2025.

Rådgivningsbranchen stritter imod

Rådgivningsbranchen, der ser et lukrativt marked evaporere, har aktivt forsøgt at fastholde rapporteringskravene.

Rådgivervirksomheden Frank Bold har sammen med WWF EU på vegne af 90 organisationer udsendt en erklæring, hvor de kritiserede overvejelserne om at svække rapporteringskravene.

NGO’en Oxfam har på vegne af 160 civilsamfunds-organisationer advaret mod at skabe dyr forvirring og sænke beskyttelsen af mennesker og planeten. De opfordrer EU Kommissionen til at fastholde tidsplanen for bæredygtighedsdirektivets omsætning til national lovgivning og implementering.

Lotte Hansen, Fritænker

I Danmark har bæredygtighedsrådgiver og partner i Hansen & Ersbøll Agenda, Lotte Hansen i Berlingske Tidende ment, at det er ”vatarmsagtigt” at tro, at mindre regulering lige nu redder EU´s globale markedsposition. Det er tværtimod tiden at gøre en reguleringspegefinger til en grøn jernnæve, mener PR-damen, der ser lukrative rådgivningsopgaver forsvinde i takt med at virksomhederne indser, at Mario Draghis advarsler begynder at få effekt.

Tirsdag den 11. februar 2025 gentager den tidligere pressesekretær i By- og Boligministeriet under Jytte Andersen – nu fra sin privilegerede position som kommentator i Berlingske Tidende – det glade budskab:

”Tillykke til virksomheder, der i god tro har investeret i dataindsamlingsløsninger og til konsulenter og revisioner, der har knoklet for, at Danmark kunne blive klar. Lad ikke dette blive et EU-opgør med rapportering. Lad os i stedet bruge lejligheden til at stramme reglerne, så rapporterne viser, hvad der batter, og ikke hvad der pynter. Det sidste er en politisk hasteopgave. I kan ikke være bekendt, at 2.500 danske virksomheder står og venter.”

På Lotte Hansens hjemmeside præsenteres hun som ”fritænker, der altid har fokus på at finde løsninger, der er ambitiøse og konkrete.

Lotte er knivskarp og kører en no bullshit-stil, og hun mener, at hvis den bæredygtige omstilling skal nås, så skal der andre boller på suppen end runde FN-nåle, skåltaler og luftige CSR-strategier. Derfor tager Lotte livtag med bæredygtigt hykleri og greenwashing”.

Den ungarske premierminister Viktor Orban og Frankrigs Marine Le Pen mødtes lørdag i Madrid med andre repræsentanter for Europas største højreekstremistiske blok – Patriots for Europe – i en euforisk stemning af valgsejre og Donald Trumps tilbagevenden til magten i USA. Fra Danmark har bl.a. Peter Kofod fra Dansk Folkeparti deltaget i mødet.

Patriots for Europe har markeret sig på EU’s yderste højrefløj og er nu Europa-Parlamentets tredjestørste magtblok. Blandt de førende i selskabet Viktor Orban, Marine Le Pen, den hollandske anti-islam-ildsjæl Geert Wilders, Italiens vicepremierminister Matteo Salvini og den tidligere tjekkiske premierminister Andrej Babis.

Vox vært for mødet

Det spanske parti Vox er vært for mødet, og Vox-leder Santiago Abascal har forklaret at mødet vil bidrage til at skitsere Patriots for Europes strategi for forsvaret af “national suverænitet, af frihed og europæisk identitet” ligesom “masseimmigration, der destabiliserer nationer”, vil blive afvist.

Alle taler har raset mod immigration og flere efterspurgte et nyt “Reconquista” – en henvisning til den generobring af muslimsk-kontrollerede områder i Spanien, der i Middelalderen blev gennemført af kristne monarker.

Make Europe Great Again

Patriots vision er et “reelt alternativ” til koalitionen i Bruxelles mellem Europa-Kommissionens chef Ursula von der Leyen, European Peoples Party, EPP, og socialisterne og demokraterne, har Vox-lederen tilføjet.

Omkring 2.000 mennesker skal deltage i begivenheden, der begyndte med en middag fredag aften ​​for deltagerne og Kevin Roberts, leder af den indflydelsesrige, konservative amerikanske tænketank, The Heritage Foundation.

Ved sidste års EU-valg i maj 2024 opnået Patriots-gruppen 86 medlemmer af Europa-Parlamentet fra 14 lande, repræsenterende mere end 19 millioner stemmer.

Patriots-gruppen overhalede de europæiske konservative og reformister, tilknyttet den italienske premierminister Giorgia Melonis parti Brothers of Italy, mens den også overskygger en mindre højreekstremistisk blok, der inkluderer Tysklands opstigende AfD.

Patriots for Europe søger derfor at “demonstrere sin centrale plads i konkurrencen” med rivaliserende højreekstremistiske grupper og drage fordel af bølgen fra Trumps sejr og chokket i Den Europæiske Union til at ”Make Europe Great Again”, som også afholdes under dette slogan.

Immigrationsmodstanden

Viktor Orban ses som en af ​​Trumps nærmeste EU-allierede, mens Vox-leder Santiago Abascal har fremhævet den ideologiske affinitet mellem gruppen og Trump, især på immigrationsområdet.

Ved at ønske en europæisk union, der “tager sig af forsvaret, økonomisk samordning op til et vist punkt, men især beskyttelsen af de ydre grænser”, men i øvrigt er en konføderation af suveræne stater er Patriots for Europe langt hen ad vejen på linje med Trump.

Men Trumps trusler, fra mærkbare toldsatser på europæiske varer til at annektere Grønland, kan skabe spændinger også inden for den yderste højrefløj.

“At hylde Donald Trumps patriotisme er ikke ensbetydende med at være USA’s vasal”, har Jordan Bardella, leder af Frankrigs Rassemblement National, hvis galionsfigur er Marie Le Pen, understreget.

Trump-administrationen er indstillet på at nedlægge U.S. Agency for International Development (USAID) og lægge bistandsaktiviteterne ind under det amerikanske udenrigsministerium, State Department.

På Det Hvide Hus-hjemmesiden begrundes beslutningen:

“For decades, the United States Agency for International Development (USAID) has been unaccountable to taxpayers as it funnels massive sums of money to the ridiculous — and, in many cases, malicious — pet projects of entrenched bureaucrats, with next-to-no oversight.

Here are only a few examples of the WASTE and ABUSE:

• $1.5 million to “advance diversity equity and inclusion in Serbia’s workplaces and business communities”
• $70,000 for production of a “DEI musical” in Ireland
• $2.5 million for electric vehicles for Vietnam
• $47,000 for a “transgender opera” in Colombia
• $32,000 for a “transgender comic book” in Peru
• $2 million for sex changes and “LGBT activism” in Guatemala
• $6 million to fund tourism in Egypt
• Hundreds of thousands of dollars for a non-profit linked to designated terrorist organizations — even AFTER an inspector general launched an investigation
• Millions to EcoHealth Alliance — which was involved in research at the Wuhan lab
• “Hundreds of thousands of meals that went to al Qaeda-affiliated fighters in Syria”
• Funding to print “personalized” contraceptives birth control devices in developing countries
• Hundreds of millions of dollars to fund “irrigation canals, farming equipment, and even fertilizer used to support the unprecedented poppy cultivation and heroin production in Afghanistan,” benefiting the Taliban.”

Efter den oprindelige ordre, som nu er udsat af en føderal domstol, skulle tusindvis af USAID-medarbejdere hjemkaldes fra deres udenlandske poster og sendes på tvungen orlov.

Donald Trumps og Elon Musks DOGE-disposition har ikke uventet givet anledning til kvababbelse USA og diskussion om USAID overhovedet kan nedlægges som selvstændig organisation og inkorporeres i det amerikanske udenrigsministerium.

Danida i Danmark er en del af Udenrigsministeriet

I Danmark er det internationale udviklingssamarbejde styret ved lov. I 1962 vedtager Danmark sin første lov om udviklingssamarbejde: ”Lov om teknisk samarbejde med udviklingslandene”. Med loven udvider og organiserer Danmark udviklingssamarbejdet og etablerer et sekretariat for udviklingssamarbejdet, som placeres i Udenrigsministeriet.

Der oprettes også en selvstændig Styrelse for Internationalt Udviklingssamarbejde med deltagelse af repræsentanter for erhvervsorganisationer og civilsamfund, som fra starten er med til at sikre det brede samfundsengagement i bistandsarbejdet.

I 1971 ændres loven til ”Lov om internationalt udviklingssamarbejde”, og sekretariatet for teknisk samarbejde med udviklingslandene bliver til en afdeling i Udenrigsministeriet, som får den mundrette titel Danida (”Danish International Development Agency”).

I 1986 bliver Danida et departement i Udenrigsministeriet, opdelt i tre afdelinger, der hver især skal tage sig af det bilaterale, det multilaterale og det tværgående.

I 1991 reorganiseres Udenrigsministeriet og bliver en enhedstjeneste, hvor det diplomatiske, det kommercielle og det udviklingspolitiske er integreret. Udviklingspolitikken bliver dermed en del af Danmarks samlede udenrigspolitik og hovedopgaven i den nye Sydgruppe, der etableres i 1991 og organiseres efter geografiske principper. Danida er siden hen bevaret som et brand for Danmarks udviklingssamarbejde, men uden reference til en bestemt del af Udenrigsministeriet og dermed organisatorisk opløst.

I Den Demokratiske Republik Congo er en 30 år gammel konflikt blusset op igen og har drevet tusindvis af mennesker på flugt og slået næsten 3.000 ihjel, herunder 17 fredsbevarende FN-styrker.

For lidt over en uge siden gik det hårdt udover millionbyen Goma på grænsen til Rwanda, da oprørere fik fuld kontrol over byen efter en voldsom militær offensiv mod den congolesiske hær.

Det vurderes at mindst 2.900 at være blevet dræbt i Goma under de seneste to ugers intense kampe. FN er til stede med fredsbevarende styrker, men har slet ikke overblik over situationen. Nu er oprørsgrupper rykket videre til minebyen Nyabibwe, hvor rapporteres om heftige kampe.

FN

Der blev talt med store bogstaver, da FNs Sikkerhedsråd sidste søndag holdt hastemøde om den tilspidsede situation i DR Congo.

Sikkerhedsrådet beordrer øjeblikkeligt stop for kampene mellem oprørsmilitserne og den congolesisk hær. Alle parter skal nedlægge deres våben og eksterne styrker skal trækker sig tilbage.

Som del af Sikkerhedsrådet var også Danmarks FN-ambassadør på talerstolen. Hun ytrede skarp kritik af parterne for ikke at overholde de eksisterende fredsaftaler: ”Vi står nu på randen af en mere udbredt konflikt med ubeskrivelige konsekvenser, ikke kun for det congolesiske folk, men for hele regionen,” sagde Christina Markus Lassen og understregede behovet for våbenhvile og international bistand i lyset af den voksende humanitære krise.

Det var bemærkelsesværdigt, at Danmark ikke mindst rettede kritikken mod Rwanda, som blev opfordret til at indstillet støtten til oprørerne i Congo og trække de tropper, der operer i nabolandet, hjem igen.

Dansk asylcenter i Rwanda

Kritikken er bemærkelsesværdig på baggrund af den bizarre interesse som Mette Frederiksens socialdemokratiske mindretalsregering havde for at etablere et asylcenter i Rwanda i Østafrika. Den nuværende SMV-regering har ganske vist sat de kontroversielle planer om at sende flygtninge til Afrika på pause, men hensigten var ellers tydelig nok – at afskrække asylansøgere fra at komme til Danmark.

Man ville sende et signal om, at hvis man som asylansøger kom til Danmark, så kunne man meget vel ende i et helt andet land med ganske andre muligheder og levestandard, end man har i Vesteuropa.

Søger man asyl i Danmark, får man under det nuværende regime ophold på et asylcenter, indtil ens sag er afgjort. Hvis man ikke får tilkendt asyl, bliver man udvist og må opholde sig på et udrejsecenter indtil det kan lade sig gøre.

Hvis man får tilkendt asyl, kan man så flytte ud og blive en del af det danske samfund, så længe man har midlertidig opholdstilladelse.

Hvis Rwanda-planen var realiseret, ville en del flygtninge i stedet, kort efter de havde søgt om asyl, blive sendt til Rwanda, hvor deres sag skulle behandles. Hvis de havde fået bevilget asyl, kunne de permanent opholde sig i Rwanda. Men hvem har lyst til at opholde sig i et overbefolket land med 10 millioner indbyggere på et areal på størrelse med Jylland?

Diplomatiske relationer til Rwanda

Kritikken af Rwandas tilstedeværelse i DR Congo kommer på et tidspunkt, hvor Danmark ellers er ved at opbygge stærkere diplomatiske relationer til Rwanda.

Den eksisterende diplomatiske mission skal ifølge udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen udvides til en dansk ambassade og danske politikere har prioriteret Rwanda som samarbejdsland, også hvad angår eventuel flygtningemodtagelse. 

Men på søndagens møde i FN Sikkerhedsråd stod altså også den danske FN-ambassadør som medafsender af beslutningen om at beordre Rwanda til at standse deres operationer i Congo.

Konflikten mellem Rwanda og DR Congo

Østafrika er en krudttønde, og situationen i Rwanda er tæt forbundet med DR Congo, der siden uafhængigheden fra Belgien i 1960 har været plaget af blodige borgerkrige.

Efter den første borgerkrig greb Mobutu Sese Seko i 1965 magten, som han beholdt frem til 1997. Herefter brød krigen ud igen, frem til Joseph Kabila erobrede magten i 2001 og beholdt den til 2019, hvor Félix Tshisekedi efter et valg overtog præsidentembedet. Tshisekedi fik ved valget i december 2024 forlænget sin præsidentperiode.

Det østlige DR Congo er et kludetæppe af stammer og militære grupper, der opererer i en del af DR Congo, der tusindvis af kilometer fra centralregeringen i Kinshasa fremstår som et ingenmandsland rigt på naturressourcer som kobber, guld, sølv og diamanter, men hvor størstedelen af befolkningen lever i fattigdom.

Tutsier og Hutuer

Ligesom modsætningsforholdet mellem tutsier og hutuer lå bag folkemordet i Rwanda i 1994, kæmper de 2 stammer fortsat mod hinanden.

I 1994, under folkedrabet i Rwandas sidste dage og uger, flygtede store grupper af hutuer til det østlige Congo, efter at de på få måneder havde slagtet 800.000 tutsier i Rwanda.

FDLR

Siden har den ekstremistiske hutubevægelse FDLR – Forces Démocratiques de Libération du Rwanda, FDLR, der er en aflægger af den milits, der var hovedansvarlig for gennemførelsen af folkedrabet i Rwanda i 1994, opereret i området.

FDLR er en torn i øjet på præsident Félix Antoine Tshisekedi i Kinshasa, men endnu større er regeringens modsætning til Rwanda og oprørsbevægelsen M23.

M23

Medlemmerne af M23-militsen deserterede for et årti tilbage fra den congolesiske hær med anklager om, at centralregeringen ikke levede op en fredsaftale fra den 23. marts 2009 – deraf navnet M23.

Gruppen består ifølge medierne af tutsier, der ellers blev bekæmpet af FN-styrker i 2013. Nu er M23 imidlertid genopdukket i en velbevæbnet udgave, der har erobret kontrollen over store dele af det østlige Congo. M23 har i flere måneder hærget, brændt byer ned, plyndret, voldtaget og dræbt lokalbefolkningen og drevet titusinder på flugt.

M23 er dukket op igen i det plagede østlige Congo på et tidspunkt, hvor landets præsident, Félix Tshisekedi, har invitere ugandiske styrker ind for at bekæmpe en primært ugandisk militsgruppe. Han har også givet soldater fra Kenya og Burundi lov til at operere i Congo.

Rwandas støtte til M23

Rwanda-regeringen i Kigali under Paul Kagame – præsident siden 2003 – støtter ifølge både FN, EU og USA åbenlyst M23-bevægelsen og anklager FDLR for at samarbejde med den congolesiske hær. Konflikten får derfor karakter af en proxy-krig mellem Rwanda og RD Congo.

Det hævdes således, at rwandiske tropper har opereret inde i selve DR Congo, siden konflikten brød ud. De støtter M23 med tropper under specifikke militære operationer. De giver M23 våben, og M23-soldaternes uniformer ligner til forveksling den rwandiske hærs uniformer ifølge en FN-rapport fra sidste sommer, som er beskrevet i en lang række internationale medier.

Paven i Congo

Pave Frans besøgte i begyndelsen af 2023 det uroplagede DR Congo. Det benyttede landets præsident, Félix Tshisekedi, til at lange ud efter hele verden, da han siddende ved siden af ​​paven på en scene i Nationalpaladset anklagede verden for at glemme DR Congo, for at plyndre dets naturressourcer og for at medvirke til urolighederne i den østlige del af landet gennem “passivitet og tavshed”, skriver The New York Times.

“Ud over væbnede grupper begår fremmede magter, der vil have fingrene i mineralerne i vores undergrund, grusomheder med direkte og kujonagtig støtte fra vores nabo Rwanda, hvilket gør sikkerheden til den første og største udfordring for regeringen,” sagde han ifølge det amerikanske medie.

Paven lagde selv ud med en svada mod de mennesker, som udnytter DR Congos naturrigdom. Han omtalte årtiers konflikt i DR Congo som et overset “folkedrab” begået af generationer af svindlere, røvere og magtsyge grupper, der har gjort livet surt for landets omkring 100 millioner mennesker.

Italienske medier kan tirsdag den 5. februar 2025 oplyse, at italienske politikere har anmeldt et jagtselskab omfattende Donald Trump Jr., der kan have skudt frede andefugle nær Venedig.

Baggrunden er en video på nettet, der viser Don Jr. på en nylig jagt i vådområderne i Valle Pierimpie’, der grænser op til Venedigs lagune.

På et tidspunkt bliver Trump i videoen vist ved siden af flere døde ænder, herunder muligvis en fredet art.

Videoen, der er gengivet af italienske medier, angiver ikke, hvem der dræbte anden. Det var ikke klart, hvornår jagten fandt sted, men italienske medier oplyser, at Trump Jr. faktisk var i Italien i december.

Jagt er generelt strengt reguleret i Italien. Ikke-bosiddende har kun lov til at jage i private reservater.

Videoen, som også blev offentliggjort af avisen Corriere della sera, viser Trump Jr. skyde mod ænder og derefter henvende sig til kameraet og pege på en orangebrun and, der ligger blandt mindst seks andre andefugle omkring ham.
Fredet and?

Der er muligvis tale om en såkaldt Ruddy Shelduck eller Rustand (Tadorna ferruginea), der er en andefugl fortrinsvis er udbredt i Asien, men som også findes i Europa og Afrika. Rustanden holdes undertiden som prydfugl i parker. Den er nært beslægtet med den lidt mindre gravand. Arten ses årligt i Danmark, men ifølge Wikipedia er de fleste er formentlig undslupne fangenskabsfugle.

Ifølge anmeldelsen skulle Rustanden være omfattet af EU’s fugledirektiv og italiensk lovgivning om beskyttelse af vilde dyr, ligesom videoen skulle være optaget i et særligt fredet vandområde syd for Venedig.

Jagten var tilladt
En talsmand for Don Trump Jr. sagde, at jagtselskabet havde tilladelser og jagede i et lovligt tilladt område, “hvor der var utallige andre jagtgrupper til stede.”

“Selvom det er uklart, om denne ene and utilsigtet blev skudt af nogen i Dons jagtgruppe, en anden jagtgruppe eller dræbt på en anden måde og hentet af gruppens jagthund, tager Don det meget alvorligt at følge alle regler, regler og fredningsbestemmelser på sine jagter og han er indstillet på at samarbejde fuldt ud med enhver undersøgelse,” sagde Andy Surabian, talsmand for Trump, i en erklæring.

Miljøministeren afventer nærmere oplysninger

Italiens miljøminister Gilberto Pichetto har i anledning af de påståede ulovligheder, at han “ventede på en rapport for at vide mere og have alle oplysningerne” om sagen.

Den 3. februar 2025 kunne præsident Donald Trump tilføje endnu et medlem til sin regering, da Senatet mandag aften bekræftede Chris Wright som energiminister.

Wright blev godkendt med 59 mod 38 stemmer, herunder fra en håndfuld demokrater, og Senatet har nu godkendt ni af Trumps ministre.

Chris Wright, grundlægger og administrerende direktør for Liberty Energy, et oilfield services firm med hovedkvarter i Denver, Colorado, hvis værdi af The Wall Street Journal i februar 2023 blev opgjort til 2,8 mia. US$. Wright vil også fungere som medlem af Trumps nydannede Council of National Energy.

Wright er fremhævet som en af pionererne i den amerikanske skiferolierevolution, der har bidraget til amerikansk energiuafhængighed og transformeret de globale energimarkeder. Wright ventes at presse på for at øge olie- og gasproduktionen samt elproduktionen for at imødekomme den stigende efterspørgsel efter strøm.

Wright har haft en karriere, der udover olie og gas, også har omfattet atomkraft, solenergi og geotermisk energi.

Chris Wright er kendt som klimaskeptiker. I et opslag på LinkedIn i januar 2023 hævdede han, at “There is no climate crisis and we’re not in the midst of an energy transition either”. Han anførte, at “the climate movement” var “collapsing under its own weight”.

I 2021 offentliggjorde Wright to videoer, der viste, hvordan virksomheder som The North Face, der var kritiske overfor olie- og gasindustrien, var “dybt afhængige” af netop denne industri “for at fremstille deres produkter.” Wright hævdede, at han på virksomhedens hjemmeside “ikke kunne finde et eneste produkt, der ikke var lavet af olie og gas.”

Næsten otte måneder efter parlamentsvalget i Belgien i juni 2024 er en ny regering ifølge Ritzau nu på plads.

Ved valget i juni sidste år vandt det flamsk-nationalistiske parti Ny-Flamsk Alliance (N-VA) den største andel af stemmerne med omkring 16 procent, og dermed 24 mandater i parlamentet. N-VA blev efterfulgt af Vlaams Belang (VB), et parti på den yderste højrefløj, der går ind for fuld løsrivelse af Flandern.

VB blev imidlertid sat ud af spillet i de langvarige koalitionsforhandlinger, der nu er endt med en koalitionsaftale mellem det flamsk-nationalistiske N-VA, de flamske kristelige demokrater (CD & V), venstrefløjspartiet Vooruit, og på den fransktalende side det liberale Mouvement Réformateur (MR) og centristerne Les Engagés fra det fransktalende sydlige Belgien.

Arizona-koalitionen

Den nye 5-partikoalition, kendt som Arizona, fordi partiernes farver stemmer overens med den amerikanske stats flag (tretten røde og guldstriber i øverste halvdel med blåt i bunden og en kobberstjerne i midten).

Forhandlingerne mellem de fem koalitionspartier blev kompliceret af ideologiske forskelle på væsentlige politikområder, herunder finanspolitiske reformer og budget. De Wever og N-VA insisterede på radikale skattelettelser og skattereformer, hvilket var svært at sluge for det venstreorienterede Vooruit-parti.

Bart de Wever

De fem partier blev dog endelig enige om at danne regering med lederen af N-VA, Bart de Wever, som premierminister. NV-A har 24 af de 82 pladser, som koalitionspartierne har i det nationale parlament.

N-VA har advokeret for større uafhængighed for Flandern, Belgiens hollandsktalende halvdel, og har presset på for at få det og Vallonien, den fransktalende del, til at Co-eksistere som konføderale stater.

Den flamske nationalist, Bart de Wever, bliver den første N-VA-politiker, der bliver premierminister, efter at have ledet partiet siden 2004. Han har været borgmester i Antwerpen, landets næststørste by, siden 2013. Som borgmester har han advokeret for stærke foranstaltninger til at slå ned på kokainsmugling i Antwerpens havn.

Han skrev for nylig ”On Woke”, en bog, hvor han beskylder “en god del af den intellektuelle elite” for at skubbe folk i retning af mere ekstreme højrefløjsgrupper.

Styrket Højre i EU?

De Wever ventes at slutte sig til rækken af andre højre nationalistiske EU-ledere, som også omfatter ledere som Italiens Giorgio Meloni.

Belgien har en lang historie med vanskelige regeringsdannelser – til dels på grund af sin regionale opdeling, der betyder, at partier med forskellige sproglige og politiske tilhørsforhold skal forhandle for at danne en fælles føderal regering. I 2011 slog landet rekorden for den længste tid for et demokrati tilbragt uden en regering i fredstid – 541 dage, med en aftale indgået efter næsten 500 dages forhandlinger.

Vildsvin kan forårsage store veterinære problemer, herunder risikoen for at sprede afrikansk svinepest, ASF (African Swine Fever). Afrikansk svinepest er ufarlig for mennesker, men næsten altid dødelig hos svin. Sygdommen er spredt i Europa, og der er rapporteret om tilfælde i Belgien, Polen, Tjekkiet, Ungarn og de baltiske lande.

Vildsvin er imidlertid også en trussel mod jernbanedrift.

The Telegraph oplyser, at de franske jernbaner er gået i krig mod en stærkt stigende vildsvinebestand i Frankrig. De franske jernbaner – Société Nationale des Chemins de fer Français (SNFC) – tager kampen op, fordi vildsvin i stigende omfang kolliderer med tog, hvilket skaber forsinkelser og udgør et alvorligt sikkerhedsproblem.

Bestand på 2 millioner vildsvin

På trods af at Frankrigs millioner af ivrige jægere hvert år skyder omkring en million vildsvin, anslås det, at Frankrigs vildsvinebestand er steget til mere end to millioner. Årsagen til stigningen fra 300.000 i 1995 er rigelige fødeforsyninger og større kuld i mildere vintre.

Ud over at gennemrode landmændenes marker og private haver, er vildsvin blevet et alvorligt problem for SNCF. Vildsvineorner kan veje mere end et kvart ton, når de er fuldt udvoksede, kan ved sammenstød med tog forårsage store skader.

Der synes at være en tendens til at vildsvinene søger mod jernbanelinjerne, hvor jagt ikke er tilladt af sikkerhedsmæssige grunde. SNFC har derfor allieret sig med jægere, der bruger varmesøgende droner for at håndtere det voksende problem.

Problem i mange lande

Frankrig er på ingen måde det eneste land, der står over for voksende vildsvinebestande. I Italien er der anslået 2,3 millioner vildsvin. Hvert år forårsager de skader på afgrøder for 200 mio. euro samt trafikulykker, når de bliver ramt af køretøjer, når de krydser veje.

I dag er de ikke et ualmindeligt at støde på vildsvin, der i f.eks. i nærheden af Paris og i Rom og Barcelona lever af skraldespande.

Vildsvinehegn i Danmark

Allerede i 2019 etablerede Danmark et mere end 43 kilometer langt hegn langs grænsen til Tyskland for at holde vildsvin ude.

Hegnet skal forhindre afrikansk svinepest i nogensinde at krydse grænsen og skade landets svineindustri.

Den danske regering frygter, at et udbrud kan få ødelæggende konsekvenser for landets svinekødsindustri; Hvis der påvises afrikansk svinepest i landet, vil al eksport blive stoppet. “Det ville betyde ruin og arbejdsløshed for tusindvis af beskæftigede i sektoren”, har landbrugsorganisationer udtalt, selvom det danske hegn har vist sig at være kontroversielt og er blevet kritiseret af politikere og dyrevelfærdsaktivister.

Torsdag den 5. december 2024 kl. 14 var der budfrist for første del af SVM-regeringens planer om nye 6 GW-havmølleparker. Aftalen om udbuddet af de kommende havmølleparker blev indgået af et bredt politisk flertal i maj 2023. I forvejen er der 17 havmølleparker rundt om i danske farvande med en samlet kapacitet på 2,6 GW.

I første omgang gjaldt udbuddet de første tre parker, som skulle opføres i Nordsøen, mens budfristen for de sidste tre parker i Kattegat og Østersøen er i april 2025.

Fiasko for dansk havvind

Ved udbudsfristens udløb torsdag den 5. december 2024 klokken 14.00 havde Energistyrelsen ikke modtaget et eneste bud på nogen af de tre udbudte havvindmølleparker i Nordsøen, skrev styrelsen i en pressemeddelelse.

”Det er meget skuffende”, lød det fra den ansvarlige klima-, energi- og forsyningsminister, Lars Aagaard.

Ministeren tilføjede, at den manglende interesse ikke giver ”grobund for stor optimisme for de næste tre parker, men der kan være andre aktører og forretningsmodeller i spil, og det svar kender vi først til april”.

Vi ved dog, at Andel, der er det eneste selskab, der offentligt har udvist interesse i at deltage i det kommende udbud, netop har oplyst at de ikke er interesseret i at byde.

På trods af den eklatante fiasko for de storstilede planer om etablering af 6 – 9 GW havvind i danske farvande, har ministeren fastslået, at der skal bygges mere havvind i Danmark.

Statsstøtte på 45 mia. kr.?

Energimyndighederne overvejer derfor at ændre på de hidtil gældende vilkår for energiselskaberne.

Det har hidtil været forudsat, at energiselskaberne skulle betale penge til staten for retten til at opføre og drive havvindmølleparkerne. Som noget nyt blev der i den politiske aftale fra 2023 desuden aftalt et statsligt medejerskab af parkerne. Staten skulle ifølge aftalen eje 20 pct. af parkerne.

Det statslige ejerskab og usikkerhed om markedsudsigterne samt stigende anlægs- og renteudgifter gør, at investeringer i havmølleparker langtfra fremstår lige så attraktive som tidligere.

Det forlyder, at en støttemodel, der hedder CfD (Contract for Difference), i øjeblikket overvejes. Efter modellen skal staten garantere en minimumspris for den producerede grønne strøm, og derved fjernes en stor del af projektets risiko. Er markedsprisen derimod højere, kan staten måske indkassere en ekstra indtjening.

I vindmøllebranchen vurderes det, at en CfD-model på tre havvindparker kan løbe op i 2,7 mia. kr. om året over 30 år. Omregner man det til nutidsværdi, ender man på 45 mia. kr.

Kræver ny politisk aftale

De nuværende betingelser for havvindudbygningen er aftalt af en bred forligskreds bag havvindaftalen. Det betyder, at en bred vifte af partier skal til forhandlingsbordet, før betingelserne kan laves om. Spørgsmålet er, om der kan skabes politisk opbakning til en så massiv offentlig støtte til havvind uden at røre støtten til landvind og solenergi?

Især når det betænkes, at en væsentlig del af havvindstrømmen tænkes anvendt til produktionen af grøn brint og andre PtX-produkter til det tyske marked.