Efter mødet tirsdag og onsdag i The Federal Open Market Committee (FOMC) lod den amerikanske centralbank – Federal Reserve – den toeangivende pengepolitiske rente være uændret i intervallet 4,25 pct. til 4,5 pct.

Af den officielle pressemeddelelse, der blev udsendt onsdag aften (dansk tid) og af Jerome Powells udtalelser på det efterfølgende pressemøde fremgik, at det er bankens opfattelse, at den amerikanske økonomi er ”i en solid position.”

Væksten og privatforbruget er dog aftaget i første halvdel af året, men inflationen er stadig noget høj.

Højere toldsatser er begyndt at vise sig i priserne, men den samlede effekt “er stadig uvis,” sagde Powell. Han tilføjede, at udvalget “ikke har truffet nogen beslutninger” om en rentenedsættelse i september, men “alt, hvad vi gør, er i tjeneste for vores offentlige mission.” (som er at holde inflationen på omkring 2 pct. og sikre en rimelig beskæftigelse).

Beslutningen om at holde renten stabil kom på trods af, at præsident Donald Trump har brugt de sidste måneder på offentligt at presse Fed til at sænke renten med tre procentpoint – langt mere end den reduktion på et halvt point, som analytikere anser som passende i år.

Den offentlige pressionskampagne

Tidligere på måneden lancerede Trump endnu en gang tanken om at fyre Powell, – et træk, der rystede obligationsmarkederne og tiltrak sjældne offentlige advarsler fra store bankdirektører om risikoen for at underminere centralbankernes uafhængighed.

Goldman Sachs’ administrerende direktør David Solomon understregede pointen i et CNBC-interview og sagde: “Jeg mener, at centralbankens uafhængighed, Feds uafhængighed, er meget vigtig, og det er noget, vi bør kæmpe for at bevare.” Citibanks Jane Fraser gentog stemningen i en erklæring og sagde, at “Federal Reserves uafhængighed” er “afgørende for effektiviteten af vores kapitalmarkeder og USA’s konkurrenceevne.”

Selv Wall Street Journal, der ellers normalt er en trofast støtte til Trumps liberale økonomiske politik, udsendte en klar advarsel: Gør det ikke. At fyre ham ville “binde Fed, administrationen og markederne i rodede retssager,” skrev de og bemærkede, at Powell kunne sagsøge – og sandsynligvis vinde en retssag.

Højesteret har for nylig bekræftet præsidentembedets kontrol over føderale agenturer, men udskilte centralbanken, the Fed, som en undtagelse.

I sidste uge besøgte Trump centralbanken og sammen med centralbankchef Jerome Powell gennemgik de den igangværende renovering af Fed-komplekset, hvilket tvang Powell til at korrigere Trumps angivelser af karakteren af de store omkostningsoverskridelser.

Adspurgt på onsdagens pressekonference om, hvorvidt præsidentens opmærksomhed på renoveringen kan være en del af hans større pressionskampagne for at få Fed til at sænke renten, sagde Powell: “Det er ikke op til mig at sige.”

Fed øjner muligheden for nyt prispres

Fed-embedsmænd udelukker ikke rentenedsættelser allerede i september, men et nyt prispres kan forsinke det. I mellemtiden er der tegn på stigning i kreditkortmisligholdelsen blandt højindkomsthusholdninger, og funktionærarbejdsmarkedet viser nogle tegn på svækkelse.

Hvad mere er, selv midt i en byge af handelsaftalemeddelelser, er der fortsat usikkerhed om toldsatser med store handelspartnere.

Splittelse inden for Fed?

Der er tegn på splittelser inden for Fed. To Trump-udpegede guvernører, Christopher Waller og Michelle Bowman, signalerede støtte til en øjeblikkelig nedsættelse af renten. Det er første gang i 30 år, der har været uenighed blandt guvernørerne.

Finansmarkederne havde ikke forventet rentenedsættelse onsdag, men sandsynligheden er stor for en nedsættelse i september, og fortsat to rentenedsættelser i år.

Alligevel har Jerome Powell stået fast på, at beslutninger vil blive drevet af data, ikke politiske krav.

Lee Zeldin, den Trump-udnævnte chef for den amerikanske miljøstyrelse (Environmental Protection Agency, EPA), har tirsdag den 29. juli 2025 bedt USA’s kongres om at tilbagerulle den kongresgodkendte EPA-“Endangerment Finding”, fra 2009. Et initiativ Wall Street Journal beskrev under overskriften: ”Climate Regulation Liberation Day”.

I ”Endangerment Finding” fastslår EPA, at CO₂ og metan er drivhusgasser, der påvirker klimaet, forstærker ekstreme vejrfænomener og skader naturlige økosystemer, landbrugsproduktionen og folkesundheden og dermed er miljø- og sundhedsbelastende stoffer, som EPA med hjemmel i Clean Air Act er beføjet til at regulere.

Det juridiske grundlag for “Endangerment Finding” og beføjelsen for EPA’s klimareguleringer knyttede an til en højesteretsafgørelse fra 2007 (Massachusetts v. EPA) om, at drivhusgasser er forurenende stoffer, som retten dengang fandt, at EPA var beføjet til at regulere.

”Endangernment Finding”, der gav EPA beføjelse under Clean Air Act, har siden været grundlaget for Obama- og Biden-administrationernes ambitiøse klimareguleringer – f.eks. bilers udledning og regulering af kraftværker.

Kræver klimaregulering Kongressens autorisation?

EPA-administrator Lee Zeldin og Trumf-administrationen argumenterer for at meget har ændret sig, siden Endangerment Finding blev offentliggjort i 2009, herunder nye videnskabelige og teknologiske udviklinger, der berettiger til revision.

I stedet for at angribe den videnskabelige klimakonsensus foreslår Trumps administration nu, at EPA ikke har juridisk hjemmel til at regulere GHG’er under Clean Air Act. Argumentationen bygger på en ny fortolkning af højesteretsdommen fra 2007 (Massachusetts v. EPA) og senere højesteretsafgørelser, herunder Loper Bright Enterprises v. Raimondo, West Virginia v. EPA, Michigan v. EPA og Utility Air Regulatory Group v. EPA. Disse afgørelser har efter Trumf-administrationens opfattelse i væsentlig grad afklaret omfanget af EPA’s myndighed i henhold til Clean Air Act. Væsentligt er det, at afgørelserne fastslår, at vigtige politiske beslutninger skal træffes af Kongressen, ikke af administrative organer.

West Virginia v EPA

Sagen West Virginia v. Environmental Protection Agency, der blev afsagt af USA’s højesteret den 30. juni 2022, kan illustrere den juridiske problemstilling.

 I denne sag afviste Højesteret Clean Power Plan‑reglerne fra Obama‑administrationen og slog fast, at EPA under Clean Air Act § 111(d) ikke havde eksplicit bemyndigelse fra Kongressen til at pålægge brancheomlægning (såsom skift fra kul til gas eller vedvarende energi).

 Domstolen anvendte det såkaldte Major Questions Doctrine, som fastslår, at når et agentur gør krav på vidtgående myndighed af ”stor økonomisk eller politisk betydning”, kræver det en klar og eksplicit godkendelse fra Kongressen. Hvis en regel eller afgørelse fra en myndighed har store konsekvenser, skal myndigheden kunne henvise til udtrykkelig kongresgodkendelse i stedet for at forlade sig på implicitte eller tvetydige tildelinger af kompetence.

Som Chief Justice Roberts, der skrev flertalsbeslutningen, formulerede det:

“A decision of such magnitude and consequence rests with Congress itself, or an agency acting pursuant to a clear delegation from that representative body.”

Mens europæiske industrirepræsentanter jamrer over, at europæisk eksport til USA vil blive pålagt en told på 15 pct., har USA’s præsident Donald Trump annonceret en 25 pct. told på varer importeret fra Indien + en yderligere, endnu ikke nærmere defineret straftold fra den 1. august 2025.

Handelsbarrierer og forholdet til Rusland

Tolden på 25+ pct. er angiveligt en amerikansk reaktion på Indiens omfattende system af handelsbarrierer og tætte økonomiske forhold til Rusland.

Det ville være bemærkelsesværdigt, hvis USA nu formår at sætte en stopper for Indiens mærkelige forbindelse med først USSR og siden Rusland, der har stået på siden Nehru, Indira Gandhi og Kongrespartiets absurde socialistiske visioner, som har holdt Indien i dyb fattigdom i årtier.

Det er oprørende, at Indien ligesom Kina fortsat finansierer Putins krig i Ukraine gennem køb af russisk olie og gas, men den amerikanske tarifpolitik er også et spørgsmål om amerikanske handelsinteresser.

Ifølge IEA skal Indien fordoble sine import af flydende naturgas (LNG) inden 2030 for at følge med efterspørgslen. Amerika har masser af LNG at sælge, og amerikanske energiselskaber ville være mere end villige til at levere det, Indien i øjeblikket får fra Rusland.

Advarsel til BRICS-landene

Tolden på 25 pct. på Indiens eksport til USA skal også ses som et signal til BRICS-landene. I realiteten har landene i BRICS Plus (Brasilien, Rusland, Indien, Kina, Sydafrika og tilknyttede partnere) via handel og politisk støtte medvirket til at holde Ruslands økonomi oppe under krigen i Ukraine. BRICS-landene har også aktivt modarbejdet vestlige sanktioner og forsøgt at underminere verdenssamfundets marginalisering af Rusland.

BRICS-møde i Rio

Ved det seneste BRICS-topmøde i Rio støttede landene ensidigt Rusland, og fordømte ukrainske angreb mod civile og infrastruktur i russiske regioner, herunder Bryansk, Kursk og Voronezj.

Indien og BRICS-landene lægger ikke skjul på, at efter deres opfattelse er det amerikansk og Vesteuropæisk magtpolitik og NATO’s ambitioner om ekspansion, der har provokeret Rusland til gengældelse. Ingen af de store BRICS-nationer har officielt fordømt Ruslands invasion, og Kina har udtrykt forståelse for Ruslands sikkerhedsbekymringer.

I takt med at Rusland er blevet udelukket fra internationale betalings- og clearingsystemer for finansielle transaktioner har BRICS-landene har arbejdet på alternative betalingssystemer, hvilket har gjort det lettere for andre lande at handle med Rusland på trods af vestlige sanktioner. Dermed har BRICS-landene bidraget til en form for legitimitet og økonomisk støtte til den russiske krigsindsats.

I en historisk udtalelse opfordrede Qatar, Saudi-Arabien og Egypten tirsdag den palæstinensiske terrorgruppe Hamas til at opløse sig selv. Det er første gang, arabiske lande har krævet Hamas nedlagt.

Qatar, Saudi-Arabien og Egypten sluttede sig tirsdag den 29. juli 2025 til 14 andre lande, herunder Storbritannien og Frankrig, og underskrev en erklæring, der udover opfordringen til nedlæggelsen af Hamas og opgive magten over Gaza også fordømte terrorangrebene den 7. oktober.

Det skete under FN-konferencen – The High-Level International Conference on the Peaceful Settlement of the Palestinian Question and the Implementation of the Two-State Solution – der blev afholdt 28. – 29. juli 2025 i New York under formandskab af Saudi Arabien og Frankrig.

Konferencen understregede behovet for fælles indsatser for at stoppe krigen i Gaza, sikre Israels tilbagetrækning fra Gaza Strip, og overdrage kontrollen over Gaza til det til Det Palæstinensiske Selvstyre “based on the principle of one government, one law, one gun.”

Det er første gang, at arabiske lande har fordømt Hamas og krævet, at den ikke spiller nogen rolle i det fremtidige styre af Palæstina.

“I forbindelse med at afslutte krigen i Gaza må Hamas afslutte sit styre i Gaza og overdrage sine våben til Det Palæstinensiske Selvstyre i overensstemmelse med målet om en suveræn og uafhængig palæstinensisk stat,” lyder det i erklæringen fra FN-konferencen.

Frankrig

Præsident Emmanuel Macron meddelte torsdag i sidste uge, at Frankrig på FN’s Generalforsamling i september formelt vil anerkende en palæstinensisk stat.

Jean-Noel Barrot, Frankrigs udenrigsminister, sagde efter konference i New York, at erklæringen var “både historisk og uden fortilfælde”.

“For første gang fordømmer arabiske lande i Mellemøsten Hamas, fordømmer den 7. oktober, opfordrer til afvæbning af Hamas, opfordrer til udelukkelse af Hamas fra palæstinensisk regeringsførelse og klart udtrykker deres hensigt om at normalisere forholdet til Israel i fremtiden,” sagde han.

Storbritannien

Den britiske udenrigsminister, David Lammy, bakkede op om udtalelsen, da han talte til FN-forsamlingen tirsdag: “Hamas må aldrig belønnes for det monstrøse angreb den 7. oktober,” sagde udenrigsministeren. “Det må øjeblikkeligt løslade gidslerne, acceptere en øjeblikkelig våbenhvile, acceptere, at det ikke vil have nogen rolle i styringen af Gaza og forpligte sig til afvæbning.”

Han talte efter at den britiske premierminister Keir Starmer havde udtalt, at Storbritannien i september i FN ville anerkende Palæstina som en stat, medmindre Israel opfyldte en række betingelser, herunder at afslutte den “forfærdelige” situation i Gaza.

USA og Israel

Premierministerens meddelelse blev umiddelbart kritiseret af USA, Israel og jødiske grupper.

Frigivelse af gidsler

Ved at underskrive konference-erklæringen krævede de arabiske nationer også øjeblikkelig frigivelse af alle tilbageværende israelske gidsler: “Kun ved at afslutte krigen i Gaza, frigive alle gidsler, afslutte besættelsen, afvise vold og terror, realisere en uafhængig, suveræn og demokratisk palæstinensisk stat, afslutte besættelsen af alle arabiske territorier og give solide sikkerhedsgarantier for Israel og Palæstina, kan normale relationer og sameksistens mellem regionens folk og stater opnås,” lyder det.

To-statsløsning

Erklæringen, som også blev underskrevet af Canada og andre vestlige nationer, støtter også en to-statsløsning og indsættelse af udenlandske styrker i Gaza, når krigen slutter:

“Vi støtter udsendelsen af en midlertidig international stabiliseringsmission efter invitation fra Det Palæstinensiske Selvstyre og under FN’s ledelse og i overensstemmelse med FN’s principper, der bygger på eksisterende FN-kapaciteter, med mandat fra FN’s Sikkerhedsråd med passende regional og international støtte,” lyder det.

Erklæringen opfordrer Benjamin Netanyahu og andre israelske ledere til at “udstede en klar offentlig forpligtelse til to-statsløsningen, herunder en suveræn og levedygtig palæstinensisk stat”.

Israel og USA deltog ikke i konferencen og underskrev ej heller erklæringen.

Tidligere på måneden fortalte Hamas-kilder saudiske medier, at gruppen ville overveje at nedlægge våbnene som en del af en våbenhvileaftale med Israel.

Emmanuel Macron meddelte i sidste uge, at Frankrig ville anerkende en palæstinensisk stat.

I årtier har de fleste FN-medlemmer støttet en to-statsløsning, hvor Israel og en palæstinensisk stat eksisterer side om side.

Men Antonio Guterres, FN’s generalsekretær, sagde på et møde mandag, at “udsigterne for to-statsløsningen er længere end nogensinde før”.

Der er kritik fra Dansk Erhverv og Dansk Industri af den rammeaftale for handel, som EU og USA søndag har indgået, og som medfører en told på 15 procent på europæisk vareeksport til USA.

De præcise vilkår for samhandelen mellem EU og USA kendes dog endnu ikke. Der mangler fortsat tekniske forhandlinger, da der endnu er en del detaljer, der skal fastlægges nærmere. Aftalen omtales som en “ramme”, og det kan derfor ikke udelukkes at visse toldsatser opretholdes. Således lød det fra præsident Trump, at EU – til gengæld for en amerikansk importtold på 15 procent fremfor 30 procent – “åbner sine lande med en nul-toldsats” for USA. Samtidig blev det oplyst, at begge parter vil droppe indbyrdes toldsatser på fly og flydele, visse kemikalier, visse lægemidler, halvlederudstyr samt visse landbrugsprodukter og kritiske råmaterialer.

Udover beklagelsen over toldsatsens højde, går kritikken fra danske erhvervsorganisationer i høj grad på vilkårene for international handel. Frihandel uden toldsatser er ifølge organisationerne at foretrække, og det der betegnes som et amerikansk kursskifte, vil ifølge Dansk Erhverv ”gøre os alle sammen fattigere, og som gør det vanskeligere for danske virksomheder at bringe deres løsninger og varer i spil på det amerikanske marked”.

USA var sidste år Danmarks største eksportmarked med en samlet eksportindtægt til Danmark på 361 milliarder kroner. Det svarer ifølge Udenrigsministeriets tal til 17,4 procent af Danmarks samlede eksportindtægter.

Erhvervsorganisationerne glemmer, at det har været forsøgt at etablere en frihandelsaftale mellem EU og USA. Selvom der fra 2013 til 2016 mellem EU og USA blev forhandlet en omfattende frihandelsaftale – Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP) – måtte projektet til sidst opgives.

Frihandel og told

Det internationale WTO-regulerede handelssystem fremhæves undertiden trods visse svagheder som et handelssystem, der har løftet fattige lande ud af dyb fattigdom, fordi den ”fri handel” netop har placeret produktionen hos de mest konkurrencedygtige.

Problemet er, at konkurrencedygtigheden måske er opnået på ulovlig vis med statsstøtte m.v. og på bekostning af lønmodtagerrettigheder og miljøregler.

Det er en udbredt opfattelse i USA under præsident Donald Trump at dette system har udnyttet USA og er sket på bekostning af en årelang ”brutalisering” og ”voldtægt” af amerikanske arbejdere og producenter. Det er denne tankegang, der ligger bag Trumps toldpolitik.

USA: Verden er ikke ideel og frihandel er en illusion!

Den amerikanske administration anerkender, at frihandel uden toldsatser kunne være relevant i en ideel verden med fri konkurrence på lige vilkår.

Efter den amerikanske opfattelser er verden imidlertid langt fra ideel!

WTO er en vits!

WTO-reglerne bliver ikke respekteret og i konkurrencen med Kina og en række andre lande, men til dels også EU, er man oppe mod industrispionage, regulært snyd og bedrag, kopiering, plagiering og tyveri af intellektuel ejendomsret, urimelige vilkår om overførsel af teknologi, statskapitalisme og virksomheder, der dumper markeder med regeringsfinansiering i ryggen samt udbredte valutamanipulationer.

Selv i de tilfælde, hvor told er fraværende eller satserne er marginale, er samhandelen mellem lande ofte forvredet af urimelige og usaglige vilkår, registreringsgebyrer og andre afgifter samt bebyrdende bureaukratiske procedurer.

USA og EU som eksempel

Mellem EU og USA blev der fra 2013 til 2016 forhandlet en omfattende frihandelsaftale – Transatlantic Trade and Investment Partnership (TTIP).

Det viste sig imidlertid umuligt at nå til enighed om en aftale, og USA og EU har derfor kun indgået mindre handelsaftaler, f.eks. om teknologisamarbejde, told på stål og aluminium og grønne initiativer.

Kravet om evidensbaserede regler

Årsagerne til uenigheden er mange, men et væsentligt forhold er at EU og USA har forskellige standarder og reguleringer, især inden for landbrug og fødevarer (f.eks. genmodificerede organismer og hormoner i kød), miljøregler, forbrugerbeskyttelse og EU’s såkaldte ikke-videns baserede ”forsigtighedsregler”.

Der var desuden modstand fra offentligheden og interessegrupper. Mange europæere frygtede at ISDS (Investor-State Dispute Settlement), hvor virksomheder kan sagsøge regeringer, hvis love skader deres investeringer, ville give multinationale selskaber for meget magt. Desuden var der udtalt modstand fra erhvervsorganisationer og fagforeninger på begge sider af Atlanten, der frygtede, at en aftale ville føre til jobtab eller lavere arbejdsstandarder og svækket konkurrencekraft.

Resultatet er en samhandel, der langt fra er præget af fri-handelsprincipper.

Landbrugs- og fødevarer

Siden 1989 har været et forbud mod import til EU af amerikansk oksekød fremstillet med væksthormoner, selvom USA hævder at EU-forbuddet ikke er funderet i videnskabelig evidens.

Først i 2015 ophævede EU et forbud også mod hormonfrit amerikansk oksekød, som havde været gældende i 15 år på grund af bekymringer om spredningen af “kogalskab”. For importen af hormonfri oksekød er der en kvote, der ventes at stige til 35.000 tons inden 2026.

Sverige bad i 2016 EU om at forbyde import af levende amerikansk hummer, fordi de er en invasiv art. Det skete dog ikke, men først i 2020 afsluttede EU sine toldsatser på hummerimport.

USA’s eksport af fjerkræ til EU begrænses, fordi det i USA er lovligt at vaske slagtekyllinger i klorvand med henblik på at bekæmpe salmonella m.v.

USA er kritisk overfor EU, fordi man opretholder ikke-videnskabsbaserede standarder, der i høj grad begrænser USA’s eksport af sikre landbrugs- og fødevarer.

Harley-Davidson

Et eksempel, der ofte fremhæves i diskussionen om frihandel er eksporten af Harley-Davidson motorcykler til EU.

I Danmark betales ud over tolden på seks procent 25 procent i moms. På en Harley-Davidson er der desuden en registreringsafgift på 150 procent. Det betyder, at prisen på en Road Glide-motorcykel i Danmark stiger fra 77.000 til 124.000 dollar eller 856.000 kroner – en stigning på 61 procent ifølge Harley-Davidsons egne beregninger.

Weber kuglegrill

Et andet eksempel er importen af en Weber kuglegrill (en typisk charcoal kettle grill fremstillet i USA) til EU. Tolden er på 2,7 pct.  af varens værdi, som udgør prisen plus transport og forsikring (CIF‑værdi). Hertil kommer moms, der i Danmark er 25 pct., beregnet af summen af varepris + fragt + told.  

Hvis man antager, at grill + fragt + forsikring = 7.500 kr. vil tolden på 2,7 pct. udgøre 202,50 kr. Momsen på 25 pct. af 7.500 + 202,50 = 1925,60 kr. der kommer oveni, bringer prisen op på 9.628,13 kr. – en stigning på 28,4 pct.

Hertil kommer, at der for varer importeret fra USA undertiden er yderligere dokumentationskrav, f.eks. for stålprodukter relateret til oprindelsesland – som krav om Mill Test Certificate (MTC), især efter sanktionerne mod russisk stålproduktion. Desuden kan der være importgebyrer fra transportfirmaet, håndteringsomkostninger og tidsforsinkelser ved toldbehandling.

Weekendens rammeaftale for handlen mellem USA og Europa, som lægger en told på 15 pct. på eksport til USA, har endnu engang bekræftet, at daværende finansminister Mogens Lykketoft undtagelsesvist havde ret, da han karakteriserede børshandlere som ”hysteriske kællinger”.

Handelsaftalen blev mandag morgen den 28. juli 2025 umiddelbart positivt modtaget af finanssektoren. Den indledende handel på de europæiske aktiebørser førte til stigende aktiekurser, men siden bredte sig en mere forbeholden stemning.

Medicinalselskaber

Bavarian Nordic var fra handelsstart i vælten, og aktien steg 2,2 pct. til 238,20 kr. i toppen af C25-indekset. Novo Nordisk og Zealand Pharma indledte også handelsdagen i plus i forventning om, at medicinalselskaberne går fri af toldaftalen, og efter intensiveret amerikansk jagt på kopier af fedmemedicin.

Men Novo lukkede med et fald på 0,2 pct. til 451,15 kr., da der opstod tvivl om, hvorvidt medicinal er med i aftalen eller fritaget. Den indgåede aftale viser sig at være en rammeaftale, der i den kommende tid skal defineres nærmere.

Smykkefirmaet Pandora, som har et væsentligt salg i USA, steg 1,8 pct. til 1076,50 kr.

Forsvarsaktier

Til gengæld blev europæiske forsvarsaktier presset af handelsaftalen med USA.

Som led i handelsaftalen mellem EU og USA skal EU købe “store mængder” forsvarsudstyr fra USA, lyder det fra den amerikanske præsident, Donald Trump, ifølge Bloomberg News.

Det gik mandag på de europæiske aktiebørser ud over de europæiske forsvarsselskaber, som formentlig har udsigt til at tabe aftaler til fordel for amerikanske selskaber.

Værst går det umiddelbart ud over tyske Renk Group, som leverer teknologi til militære køretøjer. Thales, Saab og Rheinmetall kunne også notere minusser i niveauet 1,3-2,8 pct.

Udover flere detaljer om EU-USA-rammeaftalen, byder de kommende dage på en massiv sværm af data og begivenheder – inklusive det pengepolitiske møde i den amerikanske centralbank onsdag. Der vil således være rigeligt med stof for de letbevægelige aktiehandlere.

Allerede i marts 2025 annoncerede Lee Zeldin fra det amerikanske miljøministerium (Environmental Protection Agency-EPA), at man i samarbejde med præsidentens Office of Management and Budget (OMB) genovervejer og forbereder at ophæve den såkaldte “endangerment finding”, den føderale regerings konklusion fra 2009 om, at kuldioxid sammen med fem andre drivhusgasser skader amerikanernes sundhed.

”Endangerment Finding” har understøttet opfattelsen af, at den amerikanske regering havde juridiske autoritet til at håndtere klimaspørgsmål under Clean Air Act.

EPA-planen forventes ikke direkte at rejse tvivl om klimavidenskaben og benægte de klimatiske konsekvenser af menneskeskabte drivhusgasudledninger, GHG. Påstanden er, at EPA ikke har den juridiske myndighed i henhold til Clean Air Act til at træffe vidtgående og indgribende bestemmelser om en stor gruppe af forskellige forurenende stoffer.

” Endangerment Finding”

I 2009 mente Environmental Protection Agency (EPA) at kunne dokumentere, at stigende koncentrationer af drivhusgasser som CO₂ og metan gennem hedebølger, stærkere storme, anstrengte vandressourcer og indvirkning på landbrugets udbytte udgør en trussel mod menneskers sundhed og velfærd. Afgørelsen om fare knyttede an til en højesteretsafgørelse fra 2007 (Massachusetts v. EPA) om, at drivhusgasser er forurenende stoffer, som EPA er beføjet til at regulere.

2009‑“Endangerment Finding”, der gav EPA beføjelse under Clean Air Act, har været grundlaget for Obama- og Biden-administrationernes ambitiøse klimareguleringer – f.eks. bilers udledning og regulering af kraftværker.

I stedet for at angribe den videnskabelige klimakonsensus foreslår Trumps administration nu, at EPA ikke har juridisk mandat til at regulere GHG’er under Clean Air Act – selvom de teknisk har myndighed til det, argumenterer man for, at loven kun tillader regulering, ikke kræver den.

Strategien bygger på en ny fortolkning af højesteretsdommen fra 2007 (Massachusetts v. EPA) og afviser ikke selve klimavidenskaben, men selve EPA’s regulatoriske autoritet og behov for at revurdere Clean Air Act-lovens anvendelse.

Mulige konsekvenser af ophævelse af endangerment finding

Ifølge Reuters indebærer planen blandt andet at ophæve emissionsstandarder for køretøjer og motorer og dermed eliminere transportsektorens vigtigste regler mod GHG‑udledning.

EPA har også fremsat forslag om at ophæve Biden‑æraens kapacitetsbegrænsninger og emissionsstandarder for kraftværker, samt svække grænser for kviksølv og andre kemiske emissioner.

Disse skridt ses som dele af et samlet program med 31 større dereguleringstiltag anført af EPA-administrator Lee Zeldin.  

Ritzau kunne fredag oplyse, at det danske udenrigsministerium fraråder rejser til grænseområdet mellem Cambodia og Thailand. Udenrigsministeriet gør rejsende opmærksomme på, at thailandske myndigheder har erklæret undtagelsestilstand i en række provinser ved grænsen.

Thailand begrunder undtagelsestilstanden med “Cambodjas brug af magt til at trænge ind på thailandsk territorium”. Baggrunden er de voldelige sammenstød, som torsdag brød ud i grænseområdet mellem Thailand og Cambodja.

“Cambodjanske styrker har gennemført vedvarende bombardement ved hjælp af tunge våben, feltartilleri og BM-21 raketsystemer,” sagde den thailandske hær i en erklæring.

Thailandske styrker reagerede med “passende støtteild i overensstemmelse med den taktiske situation”, hedder det.

Sammenstødet mellem de sydøstasiatiske naboer brød ud efter måneder med ulmende spændinger over en århundrede lang grænsestrid.

Thailand og Cambodja har længe haft konkurrerende territoriale krav på gamle templer og omkringliggende områder langs deres fælles 800 km lange grænse.

Der har tidligere været sammenstød omkring templerne Ta Muen Thom og Prear Vihear, og i 2011 blev 20 mennesker dræbt nær Preah Vihear-templet fra det 11. århundrede.

I slutningen af maj resulterede en kort skududveksling på et af de omstridte steder i en cambodjansk soldats død og udløste stærke nationalistiske følelser i begge lande.

Thailands sundhedsministerium oplyser, at 15 thailændere er døde som følge af sammenstødene. 14 af dem er civile, og én er soldat. 138.000 civile skulle desuden være blevet evakueret fra grænseområder mellem de to lande, oplyser thailandske myndigheder.

Flere og flere dagligvarekunder føler sig snydt. Ikke kun er priserne høje, men mængden af varer i pakkerne bliver stille og roligt mindre – uden at prisen følger med ned.

Allerede sidste år kunne nyhedsmedier berette, at den franske regering havde indført en regel, der fra 1. juli 2024 krævede at butikker fortæller kunderne, når et produkt bliver mindre, men prisen forbliver den samme eller stiger- en praksis kendt i Frankrig som ”réduction de contenu” – på engelsk “shrinkflation” eller i direkte oversættelse til dansk ”krympflation” – en skjult prisstigning.

Den franske finansminister Bruno Le Maire annoncerede tiltaget for at tackle den almindelige, men ofte kritiserede metode, som er blevet et internationalt modeord. Han sagde, at fra 1. juli skal sådanne sager kommunikeres klart til kunderne.

Le Maire kaldte shrinkflation for et “fupnummer” og understregede vigtigheden af gennemsigtighed. “Forbrugerne skal forstå den reelle prisudvikling på produkter, når deres størrelser ændrer sig,” sagde han i en erklæring.

De helt små detailhandlere fritages for oplysningspligten, men mellemstore og store supermarkeder skal i mindst 2 måneder efter ændringer med synlig skiltning oplyse prisen pr. enhed af de berørte produkter og eventuelle ændringer i mængden.

Dette krav gælder for en lang række varer, herunder fødevarer og husholdningsartikler. Finansministeriet sagde, at der ville være undtagelser for u emballerede fødevarer og bulk varer.

Den franske regering fremhæver den nye regels forbrugerbeskyttelsesaspekt og opfordrede forbrugere, der bemærker prisforskelle, til at rapportere observationerne.

Forbrugerorganisationer har hilst de nye regler velkommen. De betragter dem som en styrkelse af EU-lovgivning, der i forvejen forbyder vildledende emballage og produkter.

Franske detailhandlere er mindre begejstrede for de nye regler og siger, at de vil være svære at implementere, og at byrden i stedet bør lægges på producenterne.

I Danmark har Forbrugerrådet gjort opmærksom på problemet, men endnu har det ikke affødt krav fra myndighederne om tydeligere mærkning.

Som led i en reorganiseringsplan, der ifølge den amerikanske regering skal reducere bureaukratiet og modernisere ministeriet, er State Department (Udenrigsministeriet) begyndt at informere de berørte ansatte om fyringerne. Udenrigsminister Marco Rubio sigter efter at skære cirka 15 pct. af ministeriets arbejdsstyrke, og nedskæringerne har til formål at fjerne overlappende eller overflødige funktioner. Ikke overraskende advarer nuværende og tidligere diplomater om at personale­reduktionen vil svække USA’s indflydelse i udlandet.

US State Department har beskæftiget omkring 80.000 ansatte globalt – heraf er godt 50.000 lokalt ansatte på amerikanske missioner i udlandet.

Til sammenligning har Danmarks Udenrigsministerium cirka 3.000 medarbejdere – ca. 1.000 i hjemmetjenesten i København og ca. 2.000 i udlandet (udstationerede og lokale ansatte ved ambassader, generalkonsulater, handelskontorer osv.).