Siden grundlæggelsen af Roskilde Universitetscenter (RUC) i 1972 har der været en latent strid mellem det eksperimenterende, kollektive universitetsprojekt og de etablerede, mere konservative forventninger til højere uddannelse i Danmark.

Roskilde Universitet, som det nu hedder, oplyser, ”at de er sat i verden for at udfordre de akademiske traditioner og eksperimentere med nye måder at skabe og tilegne sig viden på. På RUC dyrker vi den projekt- og problemorienterede tilgang til videns udvikling, fordi man opnår de mest relevante resultater ved at løse virkelige problemer i fællesskab med andre. Vi dyrker tværfagligheden, fordi ingen væsentlige problemer kan løses ud fra ét fagligt synspunkt. Og vi dyrker åbenheden, fordi vi tror på, at inddragelse og videndeling er en forudsætning for den frie tanke, demokrati, tolerance og vækst.”

RUC fravælges af studerende

Faktum er imidlertid, at Roskilde Universitet, RUC, er det eneste universitet i Danmark, som har oplevet et fald i antallet af nye danske studerende. Særligt elever med høje karakterer har fravalgt RUC. Samtidig søger mange studerende efter bacheloruddannelse på RUC over på andre universiteters kandidatuddannelse.

Det er helt forståeligt, at RUC’s ”udfordringer og eksperimenter” fravælges – og hvilke velkvalificerede studerende ønsker i øvrigt at frekventere et universitet med et tvivlsomt internationalt ry?

RUC er bundskraber i internationale sammenligninger

THE (Times Higher Education) har siden 2004 til benefice for studenter, universitetsfolk, regeringer og virksomheder offentliggjort data om forskellige universiteters performance.

Ifølge World University Rankings 2025  er University of Oxford er på niende år verdens bedste universitet.

Det er ellers USA, der dominerer listen over verdens bedste universiteter med MIT som verdens næstbedste universitet fulgt af Harvard University, Princeton University, Stanford University, California Institute of Technology, University of California, Berkeley og Yale University.

University of Cambridge sniger sig ind på 5. pladsen og Imperial College London på 9. pladsen.

RUC i bunden

Danmark er ydmygt placeret: Københavns Universitet er rangeret som nr.  97, Aarhus Universitet som nr. 110 og DTU som nr. 124. Aalborg Universitet og Syddansk Universitet lidt dårligere i intervallet 251-300, mens Roskilde Universitet rangeres helt i bunden i intervallet 601-800 blandt verdens universiteter. CBS er ikke med i 2025-opgørelsen, men har tidligere ligget i intervallet 251-300.

Økonomiske problemer

Allerede i 2021 betød den manglende tilgang af studerende, at den økonomiske situation på universitetet var prekær. På bestyrelsesmødet den 2. december 2021 drøftedes udviklingen i Roskilde Universitets strategiske nøgletal og den uholdbare situation med et underskud på 34 millioner kr.

Af referatet fremgår, at formanden for bestyrelsen, adm. direktør i NIRAS Gruppen A/S, Carsten Toft Boesen, der bl.a. beskæftiger sig med vand og miljø, fremhævede problemerne med RUC-kandidaters længere ledighed, for højt frafald og de studerendes vurdering af uddannelseskvaliteten.

Bestyrelsen udtrykte bekymring i anledning af rektoratets tiltag i anledning af den økonomiske underskudssituation om en yderligere måneds vakance på genbesættelse af stillinger i RUC-administration, så der samlet set er to måneders vakance ved fratrædelser. Nedjustering af lønbudgetterne ville ikke på sigt være en holdbar løsning i forhold til RUC’s mulighed for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft, da universitetet ikke kan matche lønniveauet i centraladministrationen.

Rekrutteringskampagne rettet mod udenlandske studerende

Universitetet iværksatte herefter en aktiv rekrutteringskampagne målrettet mod udenlandske selvbetalende studerende. Et studieophold på RUC indebar opholds- og arbejdstilladelse i Danmark for medfølgende familiemedlemmer og andre fordele. Kampagnen betød at andelen af udenlandske masterstuderende på RUC steg markant. Det er således fremgået, at andelen af bangladeshiske masterstuderende på RUC steg kraftigt, og i 2024 var op imod hver sjette ny masterstuderende på ”Business Administration and Leadership” kunne være fra Bangladesh.

Offentlig kritik

Da forholdene på Roskilde Universitet kom til offentlighedens kundskab, udløste det debat. Kritikere fandt at der var tale om et eklatant misbrug af studieordninger, hvis mange kommer med andre primære mål end at studere – omgåelse af arbejds-, indrejse- og opholdsregler, og at nødvendige kvalifikationer og studieforudsætninger ikke har været til stede. Den åbenlyse svagere studieparathed hos nogle optagne har blandt studerende og lærere skabt bekymring for både studieordningens integritet og undervisningskvalitet.

Reaktionen fra RUC

Efter statsministerens og den offentlige kritik af forholdene på RUC, meddeler universitetet den 15. september 2025, at man fra 2026 lukker den kandidatuddannelse – Business Administration and Leadership – ”hvor tilstrømningen af studerende fra Bangladesh har været størst”, og bestyrelsesformanden meddeler, at han træder tilbage. Universitetet annoncerer også interne ændringer og en styrket dialog om optagelsespraksis.

RUC igen-igen været i offentlighedens kritiske søgelys,

I forbindelse med konflikten i Gaza anvendte Danmarks Radio på et tidspunkt den “Israel-kritiske” RUC-forsker, Sune Haugbølle, som ”ekspert” i TV Avisen.

Selvom Jyllands-Posten og DR har tilkendegivet, at RUC-forskeren Sune Haugbølle ville blive deklareret som “Israel-kritisk” optrådte den såkaldte ekspert igen i TV Avisen den 26. oktober 2023.

professor Sune Haugbølle, der underviser og forsker i Mellemøsten på Roskilde Universitet, var i 2021 medunderskriver på en opfordring i Politiken om en boykot af Israel til støtte for palæstinensernes kamp.

I Jyllands-Posten blev han anklaget for at ”relativere Hamas’ terrorangreb på Israel den 7. oktober”, og avisen har derfor taget skridtet at varedeklarere alle hans udsagn fremover som ”Israel-kritiske”.

”Israel, der ifølge ham er et apartheidstyre, som han politisk har engageret sig i at bekæmpe. At en dansk underviser og forsker forklarer et koldblodigt terrorangreb som indirekte krigslogik, er forstemmende, og RUC burde øjeblikkeligt reagere,” skrev JP’s chefredaktør Marchen Neel Gjertsen i en leder.

På DR har man valgt at tage et lignende skridt mod Haugbølle. Det skete efter artiklen Gaza er endnu engang omdrejningspunkt i en konflikt: Det er krigslignende tilstande, hvor Haugbølle optræder som ekspert, og underskriftsindsamlingen ikke er nævnt.

”Dette burde være fremgået af artiklen, men journalisten var ikke vidende derom. Artiklen er derfor blevet opdateret,” skrev udlandschef Niels Kvale. Alligevel blev de sagesløse seere i TV Avisen torsdag den 26. oktober kl. 21 udsat for den såkaldte uafhængige eksperts mening om krigen mellem Israel og Hamas.

”Klamphuggeri”

RUC kom ligeledes i offentlighedens kritiske søgelys, da udlændinge- og integrationsministeriet fjernede et omdiskuteret, statsfinansieret studie fra ministeriets hjemmeside. Der var tale om rapporten ”Magt og (m)ulighed”, udarbejdet af to forskere fra Roskilde Universitet, og bestilt og betalt af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), der hører under Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Rapporten blev karakteriseret som ”klamphuggeri”, ”pseudovidenskab”, ”absurd” og ”pinlig”.

Når udgifterne dækkes af skatteborgerne

Vi får nok aldrig opklaret hvordan RUC ville klare sig, hvis institutionen skulle leve af rekvireret forskning og de studerende (eller deres forældre!) selv skulle betale for undervisningen. Min antagelse er, at forretningsmodellen lynhurtigt ville lide skibbrud og RUC gå fallit.

Selvom de velvillige danske skatteborgere holder institutionen flydende, er situationen alligevel alvorlig for de sagesløse studerende på RUC, der efterfølgende skal konkurrere med kandidater fra andre universiteter om de attraktive poster.

Det er heller ikke nemt for os andre, hvor det undertiden sortner for øjnene og tordner for ørerne, når vi udsættes for, at DR’s Deadline og andre medier, i tide og utide trækker på ”kapaciteter” fra RUC – uden at forglemme de bortforklaringer, Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet, spiser offentligheden af med. H

Hvad med rektor?

Hvorfor er Hanne Leth Andersen i øvrigt ikke gået sammen med Carsten Toft Boesen?

Bevismaterialerne fra Blekingegadesagen har været henlagt under Politigården, siden den sidste retssag blev afsluttet. Interesserede kan siden 10. juni 2023 fordybe sig i materialet, der nu er udstillet på Politimuseet i København.

Kan en gruppering som Blekingegadebanden genopstå?

Hvis man følger den såkaldte ”venstreradikale medieplatform” Konfront er svaret ja.

Ifølge Konfront selv udspringer platformen af og eksisterer for den danske radikale venstrefløj, der tilsyneladende lever i bedste velgående.

Det fælles udgangspunkt for de forskellige grupperinger er, at de vil et grundlæggende andet samfund, der er socialistisk, feministisk, mangfoldigt og lige.

De tror ikke på, at parlamentarisk politik kan reformere sig til dette samfund – og de tror på radikal udenomsparlamentarisk revolutionær aktivisme og politik!

Som de siger: ”Sammen skal vi konstant lære, forbedre os og styrke kampen mod repressive strukturer og vi har hinandens ryg, og vi er benhårde over for vores politiske modstandere”.

De fleste danskere er slet ikke opmærksomme på den åbenlyse ekstremisme og vold, der hærger på den yderste venstrefløj, og som har gjort Nørrebro og Nordvest til usikre områder for alle andre end kriminelle indvandrerbander og venstreradikale og antifascistiske grupper som Antifascistisk Aktion og Revolutionære Antifascister.

For moderate socialdemokrater og personer af borgerlig observans er kvartererne regulære no-go zoner, som herværende ambassader råder udenlandske turister at holde sig fra.

Kaare Dybvad fortrængt fra Nørrebro

Den socialdemokratiske udlændingeminister Kaare Dybvad har berettet om, hvordan han er blevet truet i opgangen til sin lejlighed og måtte flytte fra Nørrebro i København, fordi han oplevede trusler fra unge med udenlandsk baggrund i det boligkvarter, hvor han boede med sin kæreste.

Det har Dybvad fortalt om i B.T.s politiske podcast ”Slottet & Sumpen”.

Folkene bag Konfront siger selv, at mediet ikke har en hverken upartisk eller objektiv tilgang. Den radikale venstrefløj vil ligesom islamisterne grundlæggende et andet samfund. Begge grupper har den opfattelse, at demokrati og parlamentarisk politik ikke vil omvælte samfundet – kun radikal udenomsparlamentarisk revolutionær aktivisme og politik vil føre til de ønskede fundamentale reformer.

Skal vi nu vente at møde voldelige kamporganisationer som ISIS, De Røde Brigader, Baader-Meinhof gruppen eller og Blekingegadebanden i Mjølnerparken?

Det kan ikke udelukkes.

Skyderi i gaderne på Nørrebro har længe været dagligdags foreteelser og Konfront samarbejder åbent med tæskeholdet Antifa, den udenomsparlamentariske og anarka-feministiske gruppe AGITA og Anarchist Black Cross.

Torkil Lausen

Når det samtidig oplyses, at Torkil Lauesen er en af folkene bag Konfront, bør vi være forberedte på, at alt kan ske.

Torkil Lauesen, der er født i 1952, var i sin tid chefideolog i Kommunistisk Arbejdskreds og Kommunistisk Arbejdsgruppe også kendt som Blekingegadebanden.

Han uddannede sig under sin 10-årige fængselsdom som cand.scient.pol. i 1997.

Lauesen blev i 2000 ansat som bydelsrådgiver i Københavns Kommune og var dermed i stand til at finansiere sin fortsatte voldelige kamp mod den demokratiske retsstat med offentlige midler.

Hvem ved om ikke Torkil Lauesen pønser på i en u-hellig alliance med Islamisk Stat at rette et sidste voldeligt slag mod det borgerlige danske samfund?

International Forum og mulige terrorforbindelser

Den såkaldt folkeoplysende forening, International Forum, har det seneste år været i vælten for at have et tæt forhold til Torkil Lausens gamle samarbejdspartner, den palæstinensiske gruppe PFLP (Folkefronten til Palæstinas befrielse), der af EU, USA, Canada og Australien betegnes som terrororganisation. Organisationen var også involveret i angrebet 7. oktober 2023 og har også brugt teenagere som selvmordsbombere.

International Forums samarbejdet med PFLP er ikke overraskende, når man kigger på Internationalt Forums politiske nestor og centrale skikkelse: Den berygtede terrorsympatisør og Blekingegadebandens chefideolog Torkil Lauesen. 

Nu til dags turnerer Torkil Lauesen rundt i Europa med foredrag og fortæller en ny generation af Palæstina-aktivister, hvordan man udfører revolutionær kriminalitet uden at blive opdaget. Og så har han altså ifølge CVR-registeret været såkaldt foreningsrepræsentant for Internationalt Forum, som han har været medlem af siden 90’erne, hvor han blandt andet skrev magasiner sammen med Enhedslistens politiske ordfører, Pelle Dragsted. 

I dag er Internationalt Forum desuden kendt i offentligheden for at være den drivende kraft bag de store Palæstina-demonstrationer, som Torkil Lauesen i øvrigt har været dybt involveret i, da han har underskrevet indsamlingsregnskaber for penge, der er blevet brugt til demonstrationerne. 

Vil København ændre reglerne?

På trods af at Internationalt Forum har åbenlyse forbindelser til en kategoriseret terrororganisation, modtager de årligt tilskud fra Københavns Kommune på lige fod med en række andre organisationer. 

I 2025 er der tale om 65.435 kroner, hvoraf 12.000 kroner kommer i medlemstilskud, 1.380 kroner kommer i supplerende medlemstilskud, og 52.055 kroner kommer i lokaletilskud. I alt 1.139.482 kroner siden 2015. 

I Tyskland var omkring 13,7 millioner borgere i 427 kommuner og 31 distrikter i Tysklands mest folkerige delstat berettiget til at stemme ved lokalvalget søndag den 14. september 2025 i Nordrhein-Westfalen.

Valget er bestemmende for sammensætningen af distriktsråd, byparlamenter, kommunalbestyrelser og regionale forsamlinger. Derudover var adskillige borgmestre og distriktsadministratorer på valg. Blandt dem er borgmesterkontorerne i Köln og Düsseldorf.

Lokalvalgene i Nordrhein-Westfalen den første store test af den politisk stemning i Tyskland

Selv om valget i Nordrhein-Westfalen ikke har nogen direkte betydning for national politik, ser mange i Tyskland det som et mål for landets stemning. Det var den første valgprøve for kansler Friedrich Merz‘ parti Den Kristelig-Demokratiske Union (CDU), siden han tiltrådte i maj.

Siden Merz vandt det nationale valg i februar, er det indvandringskritiske højreparti, Alternative für Deutschland, eller AfD, fortsat med at stige i popularitet, og meningsmålinger viser nu, at på landsplan bakker en fjerdedel af vælgerne op om partiet.

Selvom AfD især har sin styrke i det tidligere Østtyskland, ligger partiet nu på landsplan omtrent lige med Merz og hans konservative alliance, som vandt 28,5 procent af stemmerne ved Bundesvalget, men hvor opbakningen ifølge meningsmålinger siden er faldet til 26 procent.

Socialdemokraterne, som er juniorpartner i Merz’ regeringskoalition mellem CDU/CSU og SPD, klarer sig endnu værre.

Valgresultatet

Der var ikke gennemført pålidelige meningsmålingerne forud for søndagens valg i Nordrhein-Westfalen, så først da stemmerne var talt op søndag aften, stod det klart, at CDU i Nordrhein-Westfalen ikke havde tabt på regeringsdeltagelsen.

Partiet har traditionelt være afhængige af stærke lokale repræsentanter, og det var derfor spørgsmålet om Merz’ restriktive immigrationspolitik, økonomiske initiativer og genopbygningen af Tysklands forsvar har haft betydning for de lokale vælgere.

CDU

Ifølge det foreløbige valgresultat, der blev offentliggjort tidligt mandag morgen, var opbakningen til CDU med Ministerpräsident Hendrik Wüst i spidsen omtrent uændret. Partiet mistede 1,0 procentpoint, men CDU fik endnu en gang fået den største opbakning i Nordrhein-Westfalen, og med 33,3 procent er CDU fortsat det suverænt største parti.

AfD

Samtidig var AfD i stand til at forbedre sit resultat markant i Tysklands mest folkerige delstat sammenlignet med lokalvalgene for fem år siden – partiet steg med 9,4 procent til 14,5 procent, da mange af regionens arbejdere, der traditionelt har stemt socialdemokratisk, nu har vendt sig mod AfD.

SPD

Socialdemokratiet – SPD – måtte derfor igen notere en tilbagegang på 2,2 procentpoint i forhold til det sidste lokalvalg og kom ned på 22,1 procent.

Die Grünen

De Grønne, der i Nordrhein-Westfalen har regeret sammen med CDU, styrtdykkede med 6,5 procentpoint til 13,5 procent.

Die Linke

Die Linke nåede 5,6 procent – en stigning på 1,8 procentpoint.

FDP

FDP fik 3,7 procent og tabte dermed 1,9 procentpoint.

BSW (Sahra Wagenknechts Alliance – Fornuft og Retfærdighed) nåede 1,1 procent.

Fremgang for AfD også i det tidligere Vesttyskland

Mens AfD især har haft sin styrke i det tidligere Østtyskland, er partiets appel er vokset over hele landet. AfD har før søndagens lokalvalg dog ikke været i stand til at etablere sig på lokalt niveau i det tidligere Vesttyskland.

Anden afstemningsrunde den 28. september

I de enkelte kommuner kræver borgmesterposten et flertal på 50 pct. af stemmerne. Derfor forudses det at der de fleste steder skal afholdes en anden afstemningsrunde den 28. september mellem de 2 største partier.

I Köln vil valget så blive afgjort mellem De Grønne og SPD, i Düsseldorf mellem CDU og De Grønne. I Gelsenkirchen, Duisburg og Hagen kvalificerede AfD-kandidater sig til at deltage i anden afstemningsrunde om 2 uger.

Premierminister Keir Starmer måtte fredag den 5. september 2025 ændre sin regering. Hans vice-premierminister (og næstformand i Labour), boligminister Angela Rayner, trådte tilbage på grund af en skattefejl i forbindelse med et nyligt huskøb.

Udenrigsminister David Lammy erstatter Angela Rayner som vicepremierminister og overtog også posten som justitsminister.

Yvette Cooper flyttede fra indenrigsministeriet til udenrigsministeriet, mens justitsministeren, Shabana Mahmood, blev indenrigsminister.

Den udskældte finansminister Rachel Reeves blev på posten, hvilket betyder, at de tre vigtigste embeder under premierministeren nu for første gang i historien vil blive besat af kvinder.

Angela Rayner

Regeringsændringerne kom, efter at Rayner afleverede sin opsigelse til Starmer, fordi en uafhængig undersøgelse konkluderede, at hun ikke havde opfyldt de etiske standarder, der kræves af regeringens ministre i forbindelse med hendes nylige køb af en lejlighed i Hove på Englands sydkyst.

Rapporten konkluderede, at hun burde have fulgt opfordringen til at søge kvalificeret skatteteknisk ekspertrådgivning.

“Jeg tager det fulde ansvar for denne fejl,” sagde Rayner i sit opsigelsesbrev til Starmer. “Jeg vil gerne benytte lejligheden til at gentage, at det aldrig var min hensigt at gøre andet end at betale det rigtige beløb.”

Rayner har været et enormt populært medlem af Labour-partiet og blev spået som en potentiel efterfølger til Starmer. Ud over at træde tilbage som vicepremierminister stoppede Rayner som næstformand for partiet, hvilket betyder, at medlemmerne bliver nødt til at vælge en ny.

Faldende opbakning til Starmer-regeringen

Starmers Labour-regering har set sin støtte falde kraftigt siden jordskredssejren ved sidste års valg, efter en række fejltrin i forbindelse med velfærdsreformer, pensionsydelser og stigende offentlig bekymring for den ukontrollerede indvandring.

I Storbritannien opkræves der afgifter på ejendomskøb, med højere afgifter på dyrere boliger og sekundære boliger.

Angela Rayner brøde består i, at hun i forbindelse med køb af en lejlighed sparede 40.000 pund ved at deklarere boligen som primær bolig og dermed ikke at betale den korrekte stempelafgift på lejlighedskøbet på 800.000 pund.

Angela Rayner har i sit politiske virke ofte raset mod dem, der bevidst betaler for lidt skat, især dem i den tidligere konservative regering, som Labour erstattede i juli 2024.

Hendes tidligere kritik eksponerede hende for anklager om hykleri, især fra den nuværende konservative leder, Kemi Badenoch, som sagde, at Rayners position havde været “uholdbar i dagevis.”

“Sandheden er enkel, hun undgik skat,” sagde Badenoch i en video, der blev lagt ud på sociale medier. “Hun løj om det.”

Præsident Donald Trump underskrev fredag den 5. september 2025 en bekendtgørelse om at omdøbe Pentagon til “Krigsministeriet” og fortalte journalister i Det Ovale Kontor, at det var et mere “passende” navn i betragtning af verdens tilstand.

“Jeg synes, det er et meget mere passende navn, især i lyset af, hvor verden er lige nu. Vi har det stærkeste militær i verden,” sagde Trump, før han underskrev ordren.

Navneændringen er ikke kommet ud af det blå, da Trump og forsvarsminister Pete Hegseth gentagne gange har talt om at ændre ministeriets navn, og i marts gennemførte Hegseth endda en afstemning på sociale medier om emnet.

I en tale til journalister i august udtalte Trump: “Alle var enige om, at vi havde en utrolig sejrshistorie, da det var Krigsministeriet. Så ændrede vi det til Forsvarsministeriet.”

Da Trump blev konfronteret med muligheden for, at navneændringen ville kræve en lov fra Kongressen, sagde han til journalisterne ”vi gør det bare”. Han tilføjede: “Jeg er sikker på, at Kongressen vil støtte det, hvis vi har brug for det”. Det forlyder da også, at Republikanere i både Repræsentanternes Hus og i Senatet allerede er i gang med at forberede den nødvendige lovgivning.

Politisk kritik og juridisk kontrovers

Selvom Trumps bekendtgørelse har udløst en politisk og juridisk kontrovers, blev Forsvarsministeriet faktisk tidligere kaldt Krigsministeriet. Det blev først etableret af præsident George Washington, da han grundlagde landets hær. Men navnet blev senere ændret i 1949 som en del af en bredere reorganisering af militæret under præsident Harry Truman.

Ifølge den officielle militærhistorie underskrev Truman National Security Act i 1947, som fusionerede Department of the Navy, det nyoprettede Department of the Air Force og Department of the Army – tidligere Department of War, til en organisation kaldet National Military Establishment, under den civile forsvarsminister. Det nationale militære etablissement blev omdøbt til forsvarsministeriet i august 1949.

Det danske Krigsministerium skiftede officielt navn til Forsvarsministeriet i 1950.

Baggrunden var, at man efter 2. verdenskrig ønskede en mere tidssvarende betegnelse for Krigsministeriet, der var oprettet i 1848. I lyset af Danmarks nye internationale rolle (bl.a. indtræden i NATO i 1949), blev ordet ”forsvar” anset for at signalere en fredeligere og mere defensiv profil end krig, samtidig med at ministeriets opgaver i praksis var de samme.

Krigsmuseet i København

Navneskiftet fra Tøjhusmuseet til Krigsmuseet skete i 2018, og Nationalmuseet fejrede navneskiftet med et åbent hus-arrangement med gratis adgang, paneldebat, talks, modeshow, spionskole for børn og “dansk løsen” (kanonskud).

Nationalmuseets begrundelse var, at man ville gøre museets formål og indhold tydeligere for publikum. “Tøjhusmuseet” henviste således til bygningen (Christian 4.s Tøjhus, hvor museet ligger), men sagde ikke meget om, hvad museet handlede om. Mange troede, det var et museum om tekstiler eller tøj.

“Krigsmuseet” signalerer mere direkte, at museet beskæftiger sig med krig, våben, militærhistorie og konflikter, både historisk og i nutiden.

Navneskiftet var en del af en større strategi under Nationalmuseet for at gøre museernes profiler skarpere og mere publikumsvenlige. I en artikel fra Nationalmuseet i 2023 fremgår det, at navneskiftet var en del af en udvikling fra at være et våbenteknologisk museum til at blive et kulturhistorisk museum med bredere fortælling.

Den norske Oliefond (Statens pensjonsfond) på 20.000 mia. norske kroner (4 gange det danske BNP), der ejer 1,5 pct. af alle verdens børsnoterede selskaber, har fået en central rolle i slutspurten i den norske valgkamp inden Stortingsvalget mandag den 8. september 2025.

Oliefonden har i de sidste 2 år, hvor Israel har bekæmpet Hamas i Gaza og strammet sit greb om Vestbredden, været under stigende pres.

Oslo anerkendte Palæstina som stat sidste år og har været en af Israels største europæiske kritikere på grund af hårdt pres fra den norske offentlighed. I den politiske debat har der været krav om at Oliefonden skulle forlade Israel helt, og at fondens direktør, Nicolai Tangen, burde træde tilbage. Tangen har modstået disse opfordringer og har i stedet solgt ud af fondens israelske aktiver.

Samtidig var det Indtil for nylig lykkedes for Jonas Gahr Støres socialdemokratiske regering at holde sig ude af Trumps sigtekorn – i modsætning til Danmark, der har måttet tåle den amerikanske præsidents interesse i Grønland.

Nobels fredspris

Men Trump ringede angiveligt til Jens Stoltenberg, Norges finansminister og tidligere generalsekretær for Nato, i sidste måned for at tale om emner som Nobels fredspris. Norge kunne eventuelt indstille Trump til fredsprisen, men prisen uddeles af en norsk komité, der er uafhængig af regeringen.

Caterpilar

For nylig har Oliefonden for første gang solgt ud af et ikke-israelsk selskab på grund af påståede handlinger i Israel og de palæstinensiske områder. Fonden afslørede i sidste uge, at den havde solgt ud af fondens aktier i producenten af entreprenørmaskiner, Caterpillar, efter at dens uafhængige etiske rådgiver påstod, at selskabets bulldozere blev brugt til at “begå omfattende og systematiske krænkelser af international humanitær lov” ved at ødelægge palæstinensiske ejendomme.

Financial Times kan berette, at Donald Trumps administration er angiveligt “meget bekymret” over den norske oliefonds salg af en andel i Caterpillar på grund af dens aktiviteter i Israel og har protesteret direkte til regeringen i Oslo.
Det amerikanske udenrigsministerium sagde onsdag: “Vi er meget bekymrede over den norske statslige investeringsfonds beslutning, som ser ud til at være baseret på illegitime krav mod Caterpillar og den israelske regering. Vi er i direkte dialog med den norske regering om denne sag.”

Lindsey Graham, en republikansk senator, der er tæt på USA’s præsident Donald Trump, havde allerede inden da truet med at indføre told på Norge og stoppe med at udstede visa til Oliefondens embedsmænd på grund af frasalget af Caterpillar. “Til dem, der driver Norges statsejede investeringsfond: Hvis du ikke kan gøre forretninger med Caterpillar, fordi Israel bruger deres produkter, er det måske på tide, at du bliver gjort opmærksom på, at det er et privilegium, ikke en rettighed at gøre forretninger eller besøge Amerika,” sagde han i sidste uge.

Den norske regering har forsøgt at skubbe presset på Oliefonden tilbage. Efter at Graham kaldte fondens beslutning “hinsides stødende”, sendte statsminister Jonas Gahr Støre en sms til senatoren for at fortælle ham, at Oliefonden var uafhængig af regeringen.

Graham sagde til Bloomberg, at han satte pris på beskeden, men beslutningen var så “skandaløs”, at han ville opfordre Trump-administrationen til at indføre visumrestriktioner for fondens embedsmænd. Finansminister Stoltenberg sagde torsdag, at den norske regering “ikke er involveret i vurderingen af individuelle virksomheder”, som i stedet foretages af centralbanken, der forvalter oliefonden. “Det er ikke en politisk beslutning,” tilføjede han.

Valg i Norge mandag den 8. september

I valgkampen forud for Stortingsvalget i Norge den 8. september 2025 ligger den Rød-Grønne koalition (det nuværende regeringsparti, statsminister Jonas Gahr Støres Arbejderpartiet + Senterpartiet, Sosialistisk Venstreparti, partiet Rødt og Miljøpartiet De Grønne) i meningsmålingerne til at fastholde flertallet blandt Stortingets 169 medlemmer.

Den borgerlige blok (Fremskrittspartiet med Sylvi Listhaug, Høyre med Erna Solberg, Kristeligt Folkeparti og Venstre) står inden valget til under 85 mandater (og der kan endda være tvivl om partiet Venstre – som nærmest svarer til Radikale Venstre herhjemme, men som i Norge p.t. opfattes som en del af den blå blok) – vil klare spærregrænsen på 4 pct.).

Sikkerhedspolitikken og Israel

I sikkerhedspolitikken og i forhold til Israel og Gaza kan en kommende Arbejderparti-regering få vanskeligheder med de venstreorienterede støttepartier.

Partiet Rødt, som blev dannet i 2007 ved en sammenslutning mellem Rød Valgalliance og Arbeidernes Kommunistparti (og dermed nærmest svarer til Enhedslisten herhjemme), og som er en del af den røde blok, ønsker at melde Norge helt ud af Nato.

Arbeiderparti-regeringen har netop meddelt, at den har besluttet at købe landets nye, store krigsskibe i Storbritannien – i stedet for i USA, Frankrig eller Tyskland, som ellers også var på tale. Selskabet BAE Systems skal for 10 mia. £ levere såkaldte Type 26 fregatter, der anses for velegnede til bl.a. bekæmpelse af U-både i Nordatlanten.

Problemet er imidlertid, at både partiet Rødt og Sosialistisk Venstreparti, er negative over for denne beslutning, fordi det britiske selskab, der skal levere krigsskibene (BAE Systems), bruger israelske komponenter.

Begge støttepartier – partiet Rødt og Sosialistisk Venstreparti er stærkt kritiske overfor Israel, ligesom partierne er kritiske overfor Oliefondens investeringer i selskaber, der har forbindelse til Israel.

COWI har for 3F og AE opgjort forventede danske investeringer i grøn omstilling i perioden 2025-2035.

Investeringerne i grøn omstilling omfatter bl.a. investeringer i vindmøller og solceller, biogas, Power-to-X, CCS, transmission og distribution, fjernvarmeudbygning, varmepumper, energieffektivisering og udfasning af fossile brændsler.

Helt generelt er forventningerne til investeringer i grøn energi faldet markant de senere år. Særligt er forventningerne til udbygningen af havvind i dansk farvand faldet. Siden 2022 er forventningen til havvindsudbygningen faldet fra ca. 16 GW udbygning i perioden 2028-2035 til nu blot 3 GW.

Fald på 500 mia. kr.

Analysen viser, at forventningerne til omfanget af grønne investeringer i perioden er faldet med mere end 500 mia. kr. over perioden svarende til 47 mia. kr. årlig.

I 2022 underskrev regeringen Esbjerg-erklæringen, der lovede i alt 35 GW havvind i den danske del af Nordsøen inden 2050. I dag er der til sammenligning 2,7 GW havvind i dansk farvand. 

 I oktober 2024 var regeringens forventning, at 17 GW havvind ville være etableret i 2035. Siden da er er Energiøen i Nordsøen udskudt med mindst tre år, Energiø Bornholm udskudt på ubestemt tid og et udbud på 6 GW havvind fik ingen bydere. 

I regeringens seneste klimafremskrivning fra april 2025 var forventningen, at der blot vil være etableret 3,5 GW havvind i 2035, og dermed praktisk talt ingen havvindsinvesteringer efter 2027, hvor Thor havvindmøllepark på 1 GW skal stå færdig.

I maj 2025 besluttede et bredt flertal i folketinget dog at sikre 3 GW havvind i 2032 med statsstøtte. 

Hvor meget havvind i 2035?

På få år er forventningen til havvindsudbygningen dermed faldet fra ca. 16 GW udbygning i perioden 2028-2035 til blot 3 GW.

Forventningerne til udbygningen af power-to-x-kapacitet, der forudsætter store mængder grøn strøm, er også faldet markant. 

Globalt

Ude i den store verden kan det også konstateres, at mange investeringer i vindmøller og solceller, biogas, Power-to-X, CCS, transmission og distribution, fjernvarmeudbygning, varmepumper, energieffektivisering og udfasning af fossile brændsler løber ind i problemer.

Globalt kan det konstateres, at alene i 2025 inden for brint og PtX er tale om tab på flere milliarder dollars, hvor de største konkrete poster inkluderer Fortescue og ExxonMobil.

Tyskland

Tyskland, der har været set som et potentielt vigtigt marked for grøn brint og andre danske PtX-produkter, er præget af aflysninger og nedskrivninger.

ArcelorMittal har ifølge Financial Times opgivet planer om at konvertere to tyske stålværker (i Bremen og Eisenhüttenstadt) til brintbaseret produktion. Der er her tale om en investering på omkring 2,5 mia. euro.

Der er også rapporter om, at en af Tysklands største energivirksomheder, E.ON, har annulleret sit planlagte 20 MW grønne brintanlæg i Essen, og har trukket sig ud af H₂ Ruhr-rørledningsinitiativet.

Valg i Norge mandag den 8. september

I valgkampen forud for Stortingsvalget i Norge den 8. september 2025 ligger den Rød-Grønne koalition (det nuværende regeringsparti, Arbejderpartiet + Senterpartiet, Sosialistisk Venstreparti, Rødt og Miljøpartiet De Grønne) i meningsmålingerne til at fastholde flertallet blandt Stortingets 169 medlemmer.

Den borgerlige blok (Fremskrittspartiet med Sylvi Listhaug, Høyre med Erna Solberg, Kristeligt Folkeparti og Venstre) står inden valget til under 85 mandater (og der kan endda være tvivl om partiet Venstre – som nærmest svarer til Radikale Venstre herhjemme, men som i Norge p.t. opfattes som en del af den blå blok) – vil klare spærregrænsen på 4 pct.). Partiet Høyre – Norges ældste parti, grundlagt i 1884 – påkalder sig særlig interesse. Partiet har traditionelt været vant til at spille en afgørende rolle i norsk politik, men ifølge målingerne står partiet til en markant tilbagegang fra over 20 pct. ved sidste valg til nu godt 14 pct.

Nuværende mindretalsregering

Jonas Gahr Støre fra det største norske parti, Arbeiderpartiet, har været statsminister siden den 14. oktober 2021.

Oprindeligt ledede han en mindretalsregering bestående af Arbejderpartiet og Senterpartiet med parlamentarisk støtte fra Sosialistisk Venstreparti. 

I januar 2025 trak Senterpartiet sig ud af regeringen på grund af uenighed om EU-energipolitikken og strømpriserne i Norge, hvorefter Arbejderpartiet fortsatte alene.

Centrale politikere

Blandt de centrale ministerposter er udover statsminister Jonas Gahr Støre, finansminister Jens Stoltenberg (tidligere NATO-generalsekretær og statsminister), forsvarsminister: Tore O. Sandvik, justits- og beredskabsminister Astri Aas-Hansen, forsknings- og uddannelsesminister Sigrun Gjerløw Aasland, energiminister Terje Aasland og landbrugs- og fødevareminister Nils Kristen Sandtrøen.

Vigtige temaer for debatten op til Stortingsvalget har været:

• Forsvar og sikkerhed i sammenhæng med økonomisk og personlig tryghed.
• Økonomisk tryghed, leveomkostninger, skatter og afgifter angives af mange som nøglespørgsmål.
• Sociale forskelle/ulighed har fyldt i debatten, ligesom
• Skole og uddannelse
• Klima og miljøspørgsmål er fortsat i fokus, ligesom
• Energi og strømpriser, Oliefondens investeringer og balancen mellem olie/gas og grøn omstilling er omdiskuteret
• Velfærd, skat og formue fylder i debatten med de borgerlige partier som fortalere for skattelettelser mens venstrefløjen agiterer for styrket offentlig velfærd.
• EU og EØS diskuteres og kampagner med paroler som “Nei til EU” rammer bredt.

Sikkerhedspolitikken og Israel

I sikkerhedspolitikken og i forhold til Israel og Gaza kan en kommende Arbejderparti-regering få vanskeligheder med de venstreorienterede støttepartier.

Partiet Rødt, som blev dannet i 2007 ved en sammenslutning mellem Rød Valgalliance og Arbeidernes Kommunistparti (og dermed nærmest svarer til Enhedslisten herhjemme), og som er en del af den røde blok, ønsker at melde Norge helt ud af Nato.

Arbeiderparti-regeringen har netop meddelt, at den har besluttet at købe landets nye, store krigsskibe i Storbritannien – i stedet for i USA, Frankrig eller Tyskland, som ellers også var på tale. Problemet er imidlertid, at både partiet Rødt og Sosialistisk Venstreparti, er negative over for denne beslutning, fordi det britiske selskab, der skal levere krigsskibene, bruger israelske komponenter. Og dette er både Rødt og SV imod ligesom partierne er kritiske overfor Oliefondens investeringer i selskaber, der har forbindelse til Israel.

I Sverige er den generelle momssats (mervärdesskatt) ligesom i Danmark på 25 pct.

På fødevarer, hoteller, restauranter m.m. er momssatsen dog kun på 12 pct. og på bøger, aviser, tidsskrifter, kultur, offentlig transport m.m. er momsen kun 6 pct.

Nu forlyder det, at finansminister Elisabeth Svantesson (Moderaterne) og regeringen vil halvere fødevaremomsen. Fra 1. april 2026 og frem til 1. januar 2028 vil den blive reduceret fra 12 pct. til 6 pct.

Nedsættelse af fødevaremomsen har angiveligt været drøftet blandt de fire partier, der i 2022 indgik den såkaldte Tidöaftale (aftalen blev indgået på Tidö slott ved Västerås) om grundlaget for den svenske regering.

Aftalen dannede grundlag for, at Ulf Kristersson (Moderaterne) kunne blive statsminister i oktober 2022 med en regering bestående af Moderaterna (M), Kristdemokraterna (KD) og Liberalerna (L).

Sverigedemokraterna (SD) står udenfor regeringen, men er en del af aftalegrundlaget og sikrer parlamentarisk støtte.

Danmark har ikke differentieret moms og regeringen har afvist at sænke fødevaremomsen. Regeringen vil i stedet sænke elafgiften, visse gebyrer for fødevareproducenter og satser i daginstitutioner.

Med et brev dateret den 25. august 2025 fjernede præsident Donald Trump Lisa Cook fra hendes position som Federal Reserve Governor – en position hun blev beskikket til i 2022 med en varighed af 14 år.

“The Federal Reserve has tremendous responsibility for setting interest rates and regulating reserve and member banks,” Trump wrote. “The American people must be able to have full confidence in the honesty of the members entrusted with setting policy and overseeing the Federal Reserve. In light of your deceitful and potentially criminal conduct in a financial matter, they cannot and I do not have such confidence in your integrity.”

Kan præsidenten fjerne en Feral Reserve Governor

Federal Reserve er en uafhængig institution, men af Section 242 of the Federal Reserve Act fremgår det, at Governors beskikkes for en periode af 14 år “unless sooner removed for cause by the President.”

I afskedigelsesbrevet anfører præsidenten, at han med henvisning til anklager mod Cook om ”mortgage fraud” havde “sufficient cause” til at fjerne hende fra posten i Federal Reserve.

 Det er Federal Housing Finance Agency, der har anklaget Cook for “mortgage fraud” ved i ansøgninger om pantebrevslån på næsten samme tid at have anført 2 ejendomme i forskellige stater som hendes ”primary residence”.

Det bemærkes, at vilkårene for lån til en primær bolig er betydeligt mere lempelige – lavere udbetaling, lavere rentesatser, flere programmuligheder og blødere kvalifikationskrav.

Lisa D. Cook’s akademiske og professionelle baggrund

Det er ikke umiddelbart indlysende hvad der har været baggrunden for at Biden-administrationen i 2022 udpegede Lisa D. Cook som Federal Reserve Governor og dermed i bestyrelsen for det amerikanske centralbanksystem.

Lisa Cook, der er som taget ud af Hergés kontroversielle tegneserie, TinTin i Congo, hvor afrikanerne konsekvent fremstilles med enorme læber, kruset hår og anatomisk ukorrekte klumpnæser, syntes at være uden oplagte kvalifikationer vedrørende pengepolitik eller finansiel regulering.

Lisa Cook, PhD in Economics, 1997. Hendes doktorafhandling var en analyse af “the underdevelopment of the banking system in czarist and post-Soviet Russia”.

Lisa Cook fokuserede oprindeligt på international økonomi, især den russiske økonomi. Senere koncentrerede hun sig om økonomisk historie med fokus på racial inequality, og hun har bidraget til forståelsen af, hvordan racevold – som f.eks. lynchning – påvirkede innovation og økonomiske resultater for afroamerikanere.

Lisa Cooks offentliggjorte akademiske artikler fokuserer på økonomisk historie, innovation, raceforskelle osv. Der ses således ikke at eksistere nogen almindeligt kendte akademiske tidsskriftsartikler (peer-reviewed publikationer) forfattet af Cook, der drejer sig om pengepolitik eller finansiel regulering.

Lisa Cook protesterer

Lisa Cook har oplyst at hun ad rettens vej vil anfægte præsidentens ret til at afskedige hende.