
Det Hvide Hus har fredag den 10. april 2026 på offentliggjort planerne for en 76 meter høj triumfbue, som Donald Trump i anledning af USA’s 250 års-jubilæum ønsker at få bygget i den amerikanske hovedstad.
Det nye monument, der allerede har fået øgenavnet “Arc de Trump”, vil være “den STØRSTE og SMUKKESTE triumfbue i verden”, udtalte den amerikanske præsident på sociale medier fredag.
Administrationen oplyste, at den officielt har indgivet planerne til Commission of Fine Arts, et panel bestående af Trump-allierede, som snarest vil gennemgå forslaget.
“Buen vil forbedre besøgsoplevelsen på veterankirkegården Arlington for de faldnes familier og alle amerikanere og tjene som en visuel påmindelse om de ædle ofre, som så mange amerikanske helte har bragt gennem vores 250-årige historie, så vi kan nyde vores friheder i dag”, sagde talsmand for Det Hvide Hus, Davis Ingle, i en erklæring.
Det Hvide Hus har ikke delt oplysninger om, hvordan buen vil blive finansieret. Trump har tidligere sagt, at siden hans balsalsprojekt var “fuldt ud finansieret af private donationer” og overskydende midler vil gå til triumfbueprojektet.