Spænding om valget i Ungarn

Ungarns premierminister Viktor Orbán, trofast allieret af Donald Trump og en ledestjerne for højrenationalister i Europa, står over for et spændende parlamentsvalg i Ungarn søndag den 12. april 2026.

En meningsmåling fra Politico viser, at oppositionslederen Péter Magyars Tisza-parti fører foran Orbáns Fidesz-parti. Det særlige valgsystem i Ungarn med enkeltmandskredse gør det imidlertid vanskeligt for prognosemagerne.

Faktisk har en nylig analyse fra det regeringsvenlige Nézőpont-institut forudsagt, at Orbáns parti ud af de 106 valgkredse fører med 66, sammenlignet med 40 for Magyar.

Orbáns 16 år ved magten

Viktor Orbáns Fidesz–KDNP-alliance – en højreorienteret nationalkonservativ politisk alliance af Fidesz – Den ungarsk borgeralliance og det kristendemokratiske folkeparti (KDNP) har gjort fælles sag ved hvert nationalvalg siden 2006, og Fidesz–KDNP-alliancen har samlet erobret flertallet og regeret Ungarn siden 2010.

Ukraine i den ungarske valgkamp

Valgkampen har været præget af at Ungarn er stærkt afhængig af russisk olie gennem Druzhba-rørledningen fra øst og fra syd af russisk ­gas gennem Balkan Stream-rørledningen, der er forbundet med TurkStream-rørledningen, som løber under Sortehavet mellem Tyrkiet og Rusland.

For nylig er der fundet to store pakker sprængstoffer med detonatorer i Kanjiza, i det nordlige Serbien og tæt på Balkan Stream-gasledningen.

 Den serbiske præsident Aleksandar Vučić har udtalt, at detonatorer og sprængstoffer “af ødelæggende kraft” blev fundet nær Balkan Stream-rørledningen, og han har angiveligt informeret Budapest om, at hvis bomben var blevet udløst med succes, ville gasforsyningen til Ungarn være blevet afbrudt.

Sagen har fået Ungarns premierminister Viktor Orbán til at indkalde landets forsvarsråd for at drøfte situationen.

I et opslag på sociale medier søndag sagde Orbán, at rørledningen er “vital” for Ungarns energiforsyning og står for omkring 60 procent af det nationale gasforbrug. Han sagde, at der vil være øget militær overvågning af den ungarske del af rørledningen, mens serberne også har forpligtet sig til at styrke beskyttelsen fra deres side.

Viktor Orbán sagde: “Ukraine har i årevis forsøgt at afskære Europa fra russisk energi,” men han undlod at give Ukraine eller nogen anden aktør direkte skylden.

Bálint Pásztor, lederen af den lokale Vojvodina Ungarske Forening (VMSZ), som repræsenterer den store ungarske befolkning på den serbiske side af grænsen nær rørledningen, sagde, at han mente, det var et forsøg på terrorangreb forud for valget i Ungarn med det formål at vælte premierminister Orbán.

Ukraine har benægtet enhver forbindelse til den påståede sabotage: “Vi afviser kategorisk forsøg på falsk at knytte Ukraine til hændelsen med sprængstoffer fundet nær Turkstream-rørledningen i Serbien,” sagde Ukraines udenrigsministeriums talsmand Heorhii Tykhyi.

“Ukraine har intet med det her at gøre. Højst sandsynligt er der tale om en russisk falsk-flag-operation som led i Moskvas kraftige indblanding i de ungarske valg.”

 Serbien og Ungarn er begge afhængige af importeret russisk gas, og det påståede attentatforsøg kommer oveni, at Viktor Orbán i flere uger har beskyldt Ukraine for bevidst at forsinke reparationen af Druzhba-rørledningen, som løber fra Rusland gennem Ukraine til Slovakiet og Ungarn. Ifølge ukrainske myndigheder blev rørledningen skadet af et russisk angreb den 27. januar, og siden har strømmen af russisk råolie til raffinaderier i Ungarn og Slovakiet været begrænset.

Ungarn og Slovakiet har derfor stoppet eksporten af dieselolie til Ukraine – angiveligt for at sikre forsyningen til de indenlandske markeder.

Ungarn og Slovakiet hævder, at reparationsarbejdet i Ukraine allerede er færdigt, og anklager Ukraine for “afpresning” overfor især den ungarske modstand mod Ukraines EU-optagelse. Ungarn og Slovakiet har også været modstander af militær bistand til Ukraine, men har argumenteret for diplomati og humanitær bistand.

Ukraine vigtig i Orbáns valgkampagne

Viktor Orbán, har gjort spørgsmålet om Ukraine til en central søjle i sin kampagnestrategi mod sin rival Péter Magyar (der faktisk tidligere var medlem af Fidesz).

Orban har advaret om, at Magyar vil forsøge at lade Ukraine blive optaget i EU. Noget som ifølge Orban vil påvirke den ungarske økonomi negativt ved at tillade import af billige ukrainske varer og vil åbne døren for masseindvandring fra nabolandet. Han har også sagt, at Magyars holdning vil trække Ungarn ind i krig med Rusland.

Orbán har defineret valget som et valg mellem krig og fred og beskylder sine rivaler for at planlægge at trække Ungarn ind i den krig, der har raset i nabolandet Ukraine siden Ruslands invasion i februar 2022.

Péter Magyar har på sin side benægtet, at han ville acceptere Bruxelles-planen om at fremskynde Ukraines EU-medlemskab, selvom han har positioneret sig som et “pro-EU” alternativ til Orbán. som har været skyld i at Ungarn er pålagt EU-sanktioner som følge af modstanden mod en række EU-politikker.

Magyar og oppositionspartiet Tisza har i det hele taget trådt forsigtigt i forhold til Ukraine og sagt, at landet modsætter sig et hurtigt EU-medlemskab for Ukraine, og at det ville sætte spørgsmålet til en bindende folkeafstemning, hvis det vinder magten.

Senest er EU’s tålmodighed med Ungarns premierminister Viktor Orban sat på prøve, da Ungarn blokerer for udbetaling af 90 mia. euro i lån til Ukraine.

Forholdet til Rusland

Péter Magyar har også forsøgt at fremstille Orbán som en russisk marionet.

Lignende anklager mod Orbán er hørt i Bruxelles, og Ungarns forhold til Rusland kom øverst i avisernes overskrifter i sidste måned, efter at Washington Post hævdede, at den ungarske udenrigsminister, Péter Szijjártó, havde videregivet fortrolige EU-oplysninger til sin russiske modpart, Sergey Lavrov.

Forholdet til USA

Orbán vil også forsøge at bruge sine stærke forbindelser til Trump-administrationen i valgkampens slutfase, hvor USA’s vicepræsident JD Vance vil være i Ungarn som Det Hvide Hus’ bidrag til at fastholde sin vigtigste allierede i regionen ved magten.