Blokaden af Hormuzstrædet

Flere end 40 lande diskuterede Skærtorsdag på en videokonference en fælles aktion mod den iranske blokade af Hormuzstrædet.

Videokonferencen var initieret af Storbritannien, og ifølge det britiske udenrigsministerium fokuserede forhandlingerne på diplomatiske, økonomiske og militære muligheder for at genåbne den vigtige handelsrute.

Danmark deltog

Fungerende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen skriver i et opslag på Facebook, at han deltog i videokonferencen om situationen i Hormuzstrædet.

Efter mødet talte den britiske udenrigsminister, Yvette Cooper, om en “klar beslutsomhed” om at øge presset på Iran. “Alle mulige diplomatiske, økonomiske og koordinerede foranstaltninger” bliver undersøgt, rapporterede avisen The Guardian med henvisning til den britiske regering. Målet er at overtale Teheran til at ophæve blokaden af strædet, der påvirker forsyningskæder og energipriser verden over.

EU bringer militær sikkerhed i spil

Parallelt med de diplomatiske bestræbelser kommer militære muligheder mere i fokus. Ifølge BBC fremlagde EU’s udenrigspolitiske chef Kaja Kallas idéen om at udvide den europæiske flådetilstedeværelse for at genoprette sikker passage gennem Hormuzstrædet.

Specifikt handler det om en mulig forstærkning af EU-missionen “Aspides”, som indtil videre har beskyttet skibe i Det Røde Hav.

Aspides må udvides i lyset af situationen, forklarede Kallas. “Denne sejlrute er et globalt offentligt gode. Iran må ikke kræve noget til gengæld for passagen.”

EU har instrumenter til at overvåge og støtte skibsfart, fortsatte Kallas. Målet er at gøre den vigtige handelsrute tilgængelig igen og forhindre yderligere blokeringer af centrale forsyningsruter.

Danmark kan næppe bidrage

Danmark bidrager til “Aspides” beskedent med én stabsofficer i hovedkvarteret, og det er tvivlsomt, om Danmark er i stand til at bidrage med yderligere sømilitære stridskræfter.

Sanktioner mod Iran og globalt pres

Ud over militære tiltag diskuterede deltagerne på konferencen også økonomisk pres. Ifølge oplysninger fra London omfattede disse yderligere sanktioner mod Iran og involvering af andre stater, især fra det globale syd. Som The Guardian rapporterer, anses det for bemærkelsesværdigt i vestlige regeringer, at selv lande, der indtil nu har været ret skeptiske over for sanktioner, er åbne for yderligere foranstaltninger.

Dog blev der ikke truffet konkrete beslutninger ved konferencen. I stedet skal presset gradvist øges og konkretiseres i yderligere forhandlinger.

Militærplanlæggere til at undersøge muligheder

Et andet møde er allerede annonceret til den kommende uge. I Northwood nær London skal militærplanlæggere undersøge, hvordan sikkerheden i Hormuzstrædet kan genoprettes konkret. Ifølge det britiske forsvarsministerium diskuteres blandt andet tiltag til at rydde søminer og støtte strandede skibe.

USA deltog ikke i konferencen. Præsident Donald Trump har for nylig erklæret, at de berørte stater selv skulle handle og, om nødvendigt, få adgang til strædet. “De må lære at kæmpe for sig selv. USA vil ikke længere hjælpe jer – ligesom I ikke hjalp os. Iran er reelt blevet knust. Det sværeste er gjort. Få din egen olie!” sagde Trump.

Hormuzstrædet: 2000 skibe venter på passage

Forhandlingerne viser, hvor stærkt konflikten nu påvirker den globale situation. Ifølge Cooper er det ikke kun vestlige lande, der er berørt, men også lande i Afrika og Asien. For eksempel kan gødningsleverancer blive afbrudt, hvilket bringer fødevaresikkerheden i fattigere regioner i fare. Verdensbanken advarer om, at millioner af mennesker også kan blive ramt af fødevaremangel.

I begyndelsen af videoopkaldet sagde den britiske udenrigsminister, at 25 skibe i løbet af de seneste 24 timer havde kunnet passere gennem strædet (hvor der normalt passerer 150 skibe om dagen). I alt venter 2000 skibe i øjeblikket på at passere igennem.