Ny borgmester i Paris

Emmanuel Grégoire, som vandt en afgørende sejr over konservative Rachida Dati ved Paris’ kommunalvalg – 50,52 pct. af stemmerne i anden runde –  blev søndag den 29. marts indsat som borgmester i Paris på rådhuset og efterfulgte dermed sin socialistiske forgænger, Anne Hidalgo, efter 12 år i embedet.

Grégoire, 48 år, socialist, der under valget ledede en venstreorienteret koalitionsliste af kandidater – men uden det radikale og kontroversielle venstreparti La France Insoumise (LFI, Det ukuelige Frankrig, Det rebelske Frankrig eller Det oprørske Frankrig) ledet af Jean-Luc Mélenchon. Grégoire blev valgt som borgmester af det nye byråd i Paris med alle 103 stemmer fra venstrekoalitionen. De øvrige 60 medlemmer afholdt sig fra at stemme.

Emmanuel Grégoire afløste som borgmester, den første kvindelige borgmester i Paris, Anne Hidalgo, der opnåede 12 år og to perioder som borgmester i Paris.

Anne Hidalgo

Efter at være blevet valgt til Paris’ byråd i 2001, blev socialisten Anne Hidalgo straks udnævnt til den daværende borgmester Bertrand Delanoës første stedfortræder, før hun selv blev borgmester i 2014. I løbet af sine to perioder i embedet blev hun kendt for hendes beslutsomhed, trods stærk politisk modstand og juridiske forhindringer.

Anne Hidalgos tilhængere kaldte hende den modigste borgmester, Paris nogensinde har kendt, drevet af stærke overbevisninger og urokkelig handlekraft, fast besluttet på at forbyde biler i byens centrum og reducere forureningen for at gøre hovedstaden til en grønnere og mere åndbar by.

Ifølge hendes kritikere var den socialistiske borgmester, imidlertid en bedrager, der skjulte sin inkompetence bag en autoritær tilgang og i virkeligheden blot videreførte politikker, der var startet før hende, og med resultater, der ikke levede op til forventningerne.

Ana María “Anne” Hidalgo blev født 19. juni 1959 nær Cádiz i det sydvestligste Spanien. Farfaren var en spansk socialist, som flygtede til Frankrig efter Den spanske Borgerkrig, sammen med kone og fire børn. Familien vendte senere tilbage til Francos Spanien. Hidalgos far var elektriker, og i slutningen af 1950-erne giftede han sig med en syerske, og sammen fik de to døtre, Ana (Anne) og María (Marie). De trange økonomiske kår i Spanien fik i 1961 familien til at emigrere til Frankrig, hvor de slog sig ned i Lyon.

Anne Hidalgo voksede op i bydelen Vaise, hvor hun snakkede spansk med forældrene og fransk med sin søster. Hidalgo fik som fjortenårig fransk statsborgerskab, udover sit oprindelige spanske.

Adspurgt om sin indvandrerbaggrund har Hidalgo i et interview sagt: “Jeg har hele mit liv måttet arbejde dobbelt så hårdt, fordi jeg både er kvinde og indvandrer, det er sikkert og vist.” Hun er overbevist om, hendes livsbane har gjort det nemmere for hende at forstå migranter og deres problemer.

Hidalgo uddannede sig til socialrådgiver ved Jean Moulin University Lyon, og tog senere en Master of Advanced Studies (DEA) i social- og arbejdsmarkedsforhold ved Université Paris-Nanterre.

I løbet af Hidalgos politisk karriere arbejdede hun for tre af premierminister Lionel Jospins regeringer:

1997-1998: som rådgiver i beskæftigelses- og solidaritetsministeriet, 1998-2000: som teknisk rådgiver og konsulent i sekretariatet for ligestilling og videreuddannelse for kvinder, november 2000-maj 2002: som teknisk rådgiver i justitsministeriet.

I 2001 blev Hidalgo som nævnt valgt til byrådet i Paris, Conseil de Paris, og blev udpeget til første viceborgmester.

I marts 2004 blev hun tillige valgt til regionsrådet for Île-de-France og endelig i 2014 til borgmester i Paris.