
“F1” vandt en Oscar for Bedste Lyd i marts 2026. Filmen – en hæsblæsende racerfilm med Brad Pitt i hovedrollen og co-produceret af Lewis Hamilton – blev rost for sin autentiske gengivelse af Formel 1-lyden. Den var i øvrigt nomineret til fire Oscars, herunder Bedste Film.
I ”F1” gør den pensionerede og erfarne racerkører Sonny Hayes (Brad Pitt) et spektakulært comeback til Formel 1 og danner makkerpar med det unge selvtillidsfulde talent Joshua Pearce og team APXGP.
Konkurrencen er hård og sammen må de tackle deres forskelligheder, rivaliseringer og udfordringer på og udenfor banen, når de indtager verdens mest brutale og prestigefulde racerløb, F1.
Filmens racerløb er optaget live under de virkelige Formel 1 Grand Prix-weekender på legendariske baner som Silverstone Circuit og Autodromo Nazionale di Monza.
Den danske racerkører Kevin Magnussen optræder som sig selv i “F1”, hvor han spiller rollen som en af “skurkene” eller rivalerne til Brad Pitts karakter, Sonny Hayes, på banen. Filmen bruger rigtige F1-kørere for autenticitet, og Magnussens aggressive kørestil har inspireret dramatiske scener. Filmen, som også har danske Kim Bodnia på rollelisten, er kendt for sin realistiske skildring af Formel 1-verdenen.
Hvordan går det med Formel 1 i den virkelige verden?
2025 var den mest besøgte F1-sæson nogensinde. Formel 1 nåede 3,9 milliarder dollars i omsætning sidste år – en stigning på 14 pct. fra 2024, ifølge ejeren Liberty Media, der ejer Formula One (F1), MotoGP og World Superbikes.
I 2025-sæsonen trak 6,7 millioner tilskuere i løbet af 24 løb, som løb fra marts til december.
Ifølge F1 var 19 arrangementer totalt udsolgt, Elleve løb satte nye tilskuerrekorder og étt løb, det britiske Grand Prix, tiltrak 500.000 tilskuere.
Byer og baner betaler F1 millioner dollars i arrangørgebyrer for rettighederne til at afholde løb. Det er en stabil indtægtsstrøm, der stod for omkring 824 millioner dollars i F1-indtjeningen i 2025, rapporterede Sportico.
For mange byer er det værd at lægge billet ind på et løb, da dets økonomiske betydning kan være meget værd. Ifølge CNBC bidrager Belgiens Grand Prix med omkring 250 millioner dollars til landets økonomi hvert år, afhængigt af fansenes appetit på øl og vafler.
Ulemperne ved at være global
Krigen i Iran har medført aflysningen af to mellemøstlige løb, der var planlagt til næste måned i Bahrain og Saudi-Arabien. At miste de to løb fra kalenderen kan koste F1 omkring 200 millioner dollars i indtægter, ifølge en analyse fra Guggenheim Partners.
Planerne om F1 i København
Interessen for F1-motorsport har altid været stor i Danmark. Kørere som Tom Belsø (den første danske kører i Formel 1), Nicolas Kiesa, Jan Magnussen og Kevin Magnussen har bidraget til at fastholde interessen.
Kevin Magnussen er den eneste danske formel 1-kører, der er sluttet på podiet, og er den danske kører med flest formel 1-point samlet. Hans far Jan Magnussen var den tidligere rekordholder med det eneste danske formel 1-point.
Omkring 2017 arbejdede en gruppe danske investorer og politikere på at få et F1-løb til København – allerede fra 2020. Racerløbet skulle bl.a. gå forbi Christiansborg og over broer som Knippelsbro. Projektet havde opbakning fra F1 selv og profiler som Jan Magnussen.
Problemet var finansieringen. Staten ville kun støtte, hvis København også betalte. Københavns Kommune ville ikke bidrage økonomisk og private investorer ville ikke dække hele risikoen
Der var også andre problemer:
Bekymringer om at lukke store dele af byen i dage/uger og kritik fra bl.a. grønne organisationer.
Til sidst sagde regeringen direkte, at F1 ikke var en prioritet, og projektet blev i 2018 officielt droppet og idéen blev reelt lagt i skuffen i 2020.