
Det var bemærkelsesværdigt, at EU’s udenrigsministre på mandagens møde i Bruxelles undveg en klar stillingtagen til idéen om at give EU’s flådemission Aspides et militært mandat til at hjælpe Donald Trump med at sikre Hormuz-strædet. Tyskland, Italien og andre udelukkede at udvide mandatet for Aspides til Hormuz-strædet. “Ingen” ønsker at deltage i en krig, de ikke startede, sagde Kaja Kallas.
Det vil være op til lederne ved Det Europæiske Råd senere på ugen at åbne denne lille strækning af urolige farvande, som europæerne indtil videre ikke har turdet begive sig ud i.
Som hjemsted for A.P. Møller-Mærsk – verdens største rederi- og logistikselskab med omkring 100.000 ansatte, 700 containerskibe, 65 havneterminaler og aktiviteter i 130 lande – har Danmark en særlig interesse i håndteringen af anmodningen fra Trump om at sikre Hormuz-strædet. Problemet er, at selvom vi ville, råder Danmark ikke over sømilitære stridskræfter, det ville være relevant at sende til Mellemøsten.
Det mest stålsatte i det danske forsvar er i øjeblikket hjemmeværnsmanden Jarl Cordua, og han forekommer velegnet som Lars Løkke Rasmussens særlige bidrag til sikringen af skibsfartens uhindrede sejlads i Hormuz-strædet.
Efter afviklingen af Sjællandske Livregiment, hvor Cordua aftjente sin værnepligt, har verdenssituationen fået Jarl Cordua til igen at trække i uniform og melde sig til Hjemmeværnet.
Jarl Cordua er ikke uden selv erkendelse og han er opmærksom på at han alene næppe gør forskellen, men han oplever hver time i Hjemmeværnet som terapi, der bortjager et snigende mismod. Det kan ikke udelukkes, at netop Corduas ukuelige spirit kan gøre en forskel i Hormuz-strædet