Energiminister Lars Aagaard opfordrer danskerne til at lade bilen stå

Energiminister Lars Aagaard opfordrer onsdag den 11. marts 2026 danskerne til at lade bilen stå, hvis det på nogen måde kan lade sig gøre: ”Det, som danskerne please, please, please skal gøre, er, at hvis der er noget energiforbrug, som I kan undvære – hvis det ikke er strengt nødvendigt at køre i bilen – så lad være med det, siger han til DR.

Benzinpriserne i Danmark

Torsdag morgen den 12. marts 2026 var benzinpriserne i Danmark ifølge https://benzinpriseridag.dk/:

Benzin 95 oktan 14.69 kr/l

Benzin 98 oktan 15.38 kr/l

Diesel 15.79 kr/l

Frigivelse af oliereserver

Energiminjisterens udmelding kommer på baggrund af nyheden om, at de 32 medlemslande fra Det Internationale Energiagentur i fællesskab vil frigive 400 millioner tønder olie fra oliereserverne.

Reaktionen på brændstofkrisen i Sydøstasien

Flere lande i Sydøstasien tager drastiske skridt på grund af stigende oliepriser som følge af Iran-konflikten. Der berettes om hamstring og flere Sydøstasiatiske lande er der indført fire-dages arbejdsuge og hjemmearbejde som led i forberedelserne på et forestående oliechok

Ifølge en rapport fra Financial Times har Filippinerne indført en fire-dages uge for adskillige offentlige myndigheder og begrænset forretningsrejser til det absolutte minimum, meddelte præsidentkontoret tirsdag.

Ifølge rapporten har Thailand henvist de fleste offentligt ansatte til at arbejde hjemmefra, og Vietnam opfordrer virksomheder til at fremme hjemmearbejde. Derudover opfordrede myndighederne befolkningen til at samkøre eller skifte til cykler. Indonesien har annonceret, at de vil øge statslige brændstofsubsidier.

Hamstring i flere lande

I flere lande i regionen er panikkøb allerede begyndt på tankstationer, rapporterer Financial Times. Reserverne varierer betydeligt: Thailand har lagre til 95 dage, Indonesien kun til cirka 25 dage. Vietnam har instrueret sine raffinaderier i at udvikle nye forsyningskilder.

Regionen – med en befolkning på over 700 millioner! – er stærkt afhængig af olie- og gasimport fra Mellemøsten. Kun Malaysia og Brunei er nettoeksportører af olie og gas ifølge Financial Times. Siden begyndelsen af Iran-konflikten er olieprisen til tider steget til omkring 119 amerikanske dollars pr. tønde, før den faldt tilbage til omkring 90 dollars, ifølge Financial Times.

Leave a comment