Den socialistiske regering i Spanien under ledelse af generalsekretæren for det spanske socialistparti (PSOE), Pedro Sánchez Pérez-Castejón, har besluttet at legalisere omkring 500.000 hidtil illegale og papirløse migranter.
Kritikere på højrefløjen og inden for konservative partier beskriver den spanske premierminister Pedro Sánchez’ beslutning som hensynsløs, et signal til verden om, at illegal indrejse i Europa i sidste ende vil blive belønnet med papirer.
Tilhængere argumenterer for det modsatte og fremhæver, at det at bringe folk ud af skyggerne ikke er naiv idealisme, men et pragmatisk politisk valg, der sigter mod at genoprette den juridiske og økonomiske orden.
Den formelle beslutning, der blev annonceret den 27. januar, giver ansøgere, der imødekommer visse krav, en 1-årig opholdstilladelse, der eventuelt kan forlænges. Ansøgere skal bevise kontinuerligt fast ophold, dokumentere beskæftigelse eller integration og bestå et baggrundstjek, der bekræfter, at de har en ren straffeattest.
Hvis de overholder loven og opfylder kravene, kan deres status forlænges, men det fører ikke pr. automatik til statsborgerskab, og det er giver heller ikke ubetinget fri bevægelighed indenfor EU.
Modstandere advarer om, at Spanien skiller sig ud i Den Europæiske Union, og tilliden mellem medlemslandene og indenfor Schengen-systemet lider skade.
Bekymring i andre EU-lande
Hvis en halv million mennesker modtager dokumenter, hvad forhindrer dem så i at rejse til Sverige eller Tyskland den næste dag, spurgte det svenske medlem af Europa-Parlamentet, Tomas Tobé , under en debat i Strasbourg den 11. februar.
Kritikerne at det spanske tiltag vil tilskynde andre til illegal indvandring i håb om fremtidige amnestier.
Under debatten i Europa-Parlamentet, svarede den spanske socialist Juan Fernando López Aguilar, at de, der modtager dokumenter, vil have bopæl og beskæftigelse i Spanien, hvilket binder dem til landet, og at alle ansøgere skal gennemgå baggrundstjek. Desuden, bemærkede han, at over 90 procent, af de migranter, der kan drage fordel af beslutningen, er fra Latinamerika – dvs. spansktalende med kulturelle og sproglige bånd til Spanien.
Italien
Italien, som står over for lignende demografiske pres fra illegal indvandring, annoncerede i juni 2025, at landet vil udstede næsten 500.000 arbejdstilladelser til ikke-EU-borgere i perioden 2026-2028.
Forskellen til Spaniens beslutning er, at Spanien legaliserer dem, der allerede er til stede i landet, mens Italiens arbejdstilladelser foreholdes ny arbejdskraft.
Politisk stemmefiskeri?
Spaniens højre-partier og politiske kommentatorer anklager Pedro Sánchez for med forslaget at ville sikre fremtidige vælgere til socialistpartiet.
En etårig fornyelig opholdstilladelse betyder dog ikke umiddelbar stemmeret. Derfor er det ikke muligt at få stemmer fra disse migranter til valget i 2027.
Kontrolleret indvandring?
Den spanske beslutning rejser det mere fundamentale spørgsmål, om Europa foretrækker kontrolleret indvandring eller tolereret illegale tilstande?
Hvis illegale migranter forbliver i skyggerne, fortsætter de med at arbejde, men uden kontrakter, beskyttelse eller fulde skattebidrag. Udvisninger i stor skala er politisk og logistisk urealistiske, især når mange oprindelseslande modsætter sig tilbagevenden.
Regulering som i Spanien er derfor måske den pragmatiske løsning.
Spaniens beslutning kan bidrage til klar stillingtagen. Er det bedre at lade som om, at en halv million arbejdere ikke eksisterer, eller at regulere den virkelighed, der allerede er på plads?
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 