Trump skrotter det juridiske grundlag for klimaregulering

Lee Zeldin, den Trump-udnævnte chef for den amerikanske miljøstyrelse (Environmental Protection Agency, EPA), har torsdag den 12. februar 2026 ved et arrangement i Det Hvide Hus sammen med den amerikanske præsident Donald Trump, meddelt, at EPA havde opgivet den kongresgodkendte EPA-“Endangerment Finding”, fra 2009.

 I ”Endangerment Finding” var det ellers fastslået, at CO₂ og metan er drivhusgasser, der påvirker klimaet, forstærker ekstreme vejrfænomener og skader naturlige økosystemer, landbrugsproduktionen og folkesundheden og dermed er miljø- og sundhedsbelastende stoffer, som EPA med hjemmel i Clean Air Act har været beføjet til at regulere.

“Som EPA-administrator er jeg stolt af at kunne gennemføre den største dereguleringstiltag i amerikansk historie på vegne af amerikanske skatteydere og forbrugere,” sagde Lee Zeldin torsdag i forbindelse med den officielle meddelelse om, at EPA havde skrottet agenturets skelsættende ”endangerment finding” om global opvarmning fra 2009, hvilket er et brud med den langvarige videnskabelige konsensus om, at global opvarmning udgør en risiko for menneskers sundhed.

Endangerment finding har spillet en afgørende rolle i reguleringen i USA af ​​drivhusgasemissioner fra biler, lastbiler og kraftværker m.v.

Ny juridisk vurdering

Lee Zeldin begrunder EPA-beslutningen med en opdateret juridisk vurdering. Det juridiske grundlag for “Endangerment Finding” og dermed beføjelsen for EPA’s klimareguleringer knyttede an til en højesteretsafgørelse fra 2007 (Massachusetts v. EPA) om, at drivhusgasser er forurenende stoffer, som retten dengang fandt, at EPA var beføjet til at regulere.

”Endangernment Finding”, der gav EPA beføjelse under Clean Air Act, har siden været grundlaget for Obama- og Biden-administrationernes ambitiøse klimareguleringer – f.eks. bilers udledning og regulering af kraftværker.

Ophævelsen af Endangerment Finding kan indebære at emissionsstandarder for køretøjer og motorer ophæves.EPA har også planer om at ophæve Biden æraens kapacitetsbegrænsninger og emissionsstandarder for kraftværker, samt svække grænser for kviksølv og andre kemiske emissioner.

Disse skridt ses som dele af et samlet program med 31 større dereguleringstiltag anført af EPA-administrator Lee Zeldin.               

Kræver klimaregulering Kongressens autorisation?

EPA-administrator Lee Zeldin og Trumf-administrationen argumenterer for at meget har ændret sig, siden Endangerment Finding blev offentliggjort i 2009, herunder nye videnskabelige og teknologiske udviklinger, der berettiger til revision.

EPA og Trumps administration vurderer nu, at EPA ikke har juridisk hjemmel til at regulere drivhusgasser (GHG’er) under Clean Air Act. Argumentationen bygger på en ny fortolkning af højesteretsdommen fra 2007 (Massachusetts v. EPA) og senere højesteretsafgørelser, herunder Loper Bright Enterprises v. Raimondo, West Virginia v. EPA, Michigan v. EPA og Utility Air Regulatory Group v. EPA. Disse afgørelser har efter Trump-administrationens opfattelse i væsentlig grad afklaret omfanget af EPA’s myndighed i henhold til Clean Air Act. Væsentligt er det, at afgørelserne fastslår, at vigtige politiske beslutninger skal træffes af Kongressen, ikke af administrative organer.

Under pressemødet i Det Hvide Hus den 12. februar 2026 forsikrede Lee Zeldin, at hvis Kongressen måtte vedtage nye klimareguleringer ville EPA naturligvis administrere i overensstemmelse hermed.

West Virginia v EPA

Sagen West Virginia v. Environmental Protection Agency, der blev afsagt af USA’s højesteret den 30. juni 2022, kan illustrere den juridiske problemstilling.

 I denne sag afviste Højesteret Clean Power Plan‑reglerne fra Obama‑administrationen og slog fast, at EPA under Clean Air Act § 111(d) ikke havde eksplicit bemyndigelse fra Kongressen til at pålægge brancheomlægning (såsom skift fra kul til gas eller vedvarende energi).

 Domstolen anvendte det såkaldte Major Questions Doctrine, som fastslår, at når et agentur gør krav på vidtgående myndighed af ”stor økonomisk eller politisk betydning”, kræver det en klar og eksplicit godkendelse fra Kongressen. Hvis en regel eller afgørelse fra en myndighed har store konsekvenser, skal myndigheden kunne henvise til udtrykkelig kongresgodkendelse i stedet for at forlade sig på implicitte eller tvetydige tildelinger af kompetence.

Som Chief Justice Roberts, der skrev flertalsbeslutningen, formulerede det:

“A decision of such magnitude and consequence rests with Congress itself, or an agency acting pursuant to a clear delegation from that representative body.”