Deltidsansatte kan have penge til gode for over- og merarbejde

Arbejdsretten fastslår ved 2 faglige voldgiftskendelser den 4. februar 2026, at deltids- og fuldtidsansatte skal aflønnes lige ved over og merarbejde.

I kendelsen den 4. februar 2026 i den Faglige Voldgift FV2025-795 skal Kommunernes Landsforening, Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen anerkende, at det er i strid med direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, at deltidsansatte medarbejdere, for hvem der findes sammenlignelige fuldtidsansatte, kun skal have overtidshonorering for arbejdstimer, der præsteres ud over den normale arbejdstid for fuldtidsansatte.

I kendelsen den 4. februar 2026 i den Faglige Voldgift FV2025-528 skal DIO I (Dansk Industri Overenskomst I) under Dansk Industri (DI) anerkende, at følgende bestemmelser i de mellem parterne indgåede overenskomster (industrioverenskomsterne) er i strid med deltidsdirektivet:

a. § 13, stk. 7, litra d, i Industriens Overenskomst

b. § 9, stk. 3, i Industriens Funktionæroverenskomst

c. § 10, stk. 2 og 3, i Industriens Funktionæroverenskomst.

DIO I skal også anerkende, at industrioverenskomsterne skal anvendes således, at ikke fuldtidsbeskæftigede, for hvem der findes sammenlignelige fuldtidsansatte, er berettiget til tillæg for overarbejde uden hensyn til, om overarbejdet ligger ud over virksomhedens/afdelingens normale arbejdstid, henholdsvis 37 timer pr. uge.

EU-domme er baggrund for voldgiftskendelserne

EU-Domstolen har i afgørelsen i to forenede sager C-184/22 og C-185/22 den 29. juli 2024 præciseret, hvordan arbejdsgivere skal håndtere overtidsbetaling for deltidsansatte. Domstolen har i de 2 sager fastslået, at deltidsansatte ikke må stilles ringere end fuldtidsansatte, når de arbejder ekstra timer.

I Danmark har offentligt og privatansatte på deltid og fuldtid hidtil været honoreret forskelligt for ekstra timer (overarbejde). Deltidsansatte fik først tillæg for overarbejde, når de kom over timetallet til en fuldtidsstilling, typisk 37 timer.

Denne praksis stemmer overens med de gældende danske overenskomster, men EU-dommene såede tvivl, om det er i strid med EU-reglerne om deltid. Det kan betyde, at mange offentlige og private overenskomster er i strid med EU-regler.

Faglige voldgifter

Akademikerne (FHO) og Centralorganisationernes Fællesudvalg, CFU, aftalte allerede sidste år med de offentlige arbejdsgivere i stat, kommune og regioner – ligesom man har gjort på industrioverenskomstområdet – at afklare usikkerheden gennem de faglige voldgifter, der nu den 4. februar har afgivet kendelser.

Mulige konsekvenser

Voldgiftskendelserne om deltidsansattes krav på overtidsbetaling allerede ved overskridelse af deres individuelle deltidsnorm, vil få meget vidtrækkende konsekvenser – både økonomisk, aftalemæssigt og organisatorisk.

1. Stor økonomisk efterregning (bagudrettet)

Afgørelsen gives virkning tilbage til januar 2000/2001, og arbejdsgivere kan blive mødt med krav om betydelig efterbetaling af overtid til nuværende og tidligere deltidsansatte.

Risiko for massekrav rejst via fagforbund eller gruppesøgsmål.

Særligt dyrt i brancher med systematisk brug af deltidsansatte (kommuner, detailhandel, service, sundhed, transport m.fl.).

2. Permanente øgede lønudgifter fremadrettet

Hvis overtid udløses tidligere, vil det i praksis betyde at det bliver markant dyrere at bruge deltidsansættelser.

3. Ændrede arbejdstidsaftaler og personaleplanlægning

Arbejdsgivere tvinges til strammere planlægning for at undgå udløsning af overtid.

Mindre fleksibilitet i vagtdækning.

Øget incitament til flere fuldtidsstillinger eller meget små deltidsstillinger.

Risiko for færre “mellemstore” deltidsstillinger (20–32 timer), som i dag er almindelige.

 4. Styrkelse af deltidsansattes rettigheder

EU-retten bygger på princippet om pro rata temporis – deltidsansatte må ikke stilles ringere end fuldtidsansatte.

Voldgiften følger EU-dommene, og det kan betyde at flere deltidsansatte vil opleve væsentligt højere løn i perioder med ekstraarbejde.

Det kan forbedre rekruttering og fastholdelse i visse sektorer.

5. Mulig indgriben i overenskomster

Afgørelserne underkender den hidtidige praksis, som i mange år har været aftalt i overenskomster. kan det føre til krav om ændringer i alle relevante overenskomster.

6. Øget juridisk kompleksitet og potentielle retssager

Voldgiftskendelserne kan betyde, at der vil opstå tvister om retroaktivitet (hvor langt tilbage gælder kravet), om opgørelsesmetoder (uge, måned, præsterede timer), sager om forældelse, dokumentation og bevisbyrde.

7. Konsekvenser for offentlige budgetter

Kommuner, regioner og staten får meget store merudgifter.