Kampen om Grønland – amerikansk særtold på Nato-landes eksport til USA

Donald Trump pålægger særlige toldsatser på otte Nato-lande på grund af deres kritik af hans planer for Grønland.

I den fortsatte strid om Grønland lagde præsident Donald Trump lørdag den 17. januar 2026 yderligere pres på modstanderne af hans planer om overtagelse af Grønland. Trump pålagde 8 Nato-lande en ekstra særtold på 10 pct. på eksport til USA.

Nato-landene Tyskland, Danmark, Norge, Sverige, Frankrig, Storbritannien, Holland og Finland skal fra 1. februar 2026 betale ti procent ekstra told på eksport af deres varer til USA. Fra 1. juni forhøjes særtolden til 25 pct. Særtolden vil være i kraft indtil der opnås en aftale om det fuldstændige og endelige salg af Grønland til USA. Den amerikanske præsident forsikrede samtidig, at umiddelbart var parat til forhandlinger med Danmark og de andre berørte lande.

Hvorfor af alle netop disse otte lande?

På baggrund af Trumps annekteringstrusler indledte de nævnte Nato-lande torsdag en såkaldt militær faktaindsamlingsmission i forbindelse med øvelsen “Arctic Endurance” i Grønland.

Belgien, som først annoncerede at man ikke ville deltage, men alligevel sent fredag meddelte at man ville sende 1 repræsentant, blev ikke umiddelbart omfattet af Trumps særtold. Belgien har også offentligt nedtonet udsendelsen til Grønland og understreget, at missionen er rekognoscering, og bestemt ikke må opfattes som konfrontation

Trump opfattede de 8 landes mission til Grønland som landenes modstand mod hans planer om annektering af Grønland, og anklagede de otte deltagere i missionen i Grønland for at spille et “meget farligt spil” i konflikten om Grønland. Særtolden blev begrundet med, at Landene har skabt “et risikoniveau, der ikke er bæredygtigt, og for at “beskytte global fred og sikkerhed” skal der tages afgørende skridt for hurtigt at afslutte denne “potentielt farlige situation” – derfor tolden.

Betydning

For EU-landenes vareeksport til USA Tyskland gælder i øjeblikket flad told på omkring 15 procent i henhold til en toldaftale, der blev indgået sidste år (højere satser for visse industrier som stål og aluminium).

De nye særlige toldsatser vil blive pålagt oveni de nuværende satser.

USA er Danmarks største eksportmarked, og i 2024 var den danske eksport til det amerikanske marked på omkring 360 milliarder kroner.

Det er primært søtransport og medicin. Men en meget stor del af vores eksport bliver produceret i USA. Når f.eks. Novo Nordisk har datterselskaber på den anden side af Atlanten, så tæller en del af deres produktion med som dansk eksport.

Den eksport vil sandsynligvis ikke blive ramt af særtolden, der kun bliver aktuel for varer, der bliver produceret i Danmark og derefter sendt til USA.

Det drejede sig i 2024 om 64 milliarder kroner. Det svarer til 17,5 procent af den samlede danske eksport til USA og 3,1 procent af den samlede eksport til alle lande.

Ikke desto mindre frygter danske erhvervsorganisationer tab af 16.000 danske job som følge af særtolden.

Hvordan reagerer EU på de særlige toldsatser?

“Særtolden vil underminere de transatlantiske relationer og risikerer at føre til en farlig nedadgående spiral,” advarede EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen og EU-Rådets formand António Costa lørdag. “Europa vil forblive forenet, koordineret og fast besluttet på at bevare sin suverænitet,” lød det i deres fælles erklæring.

Hvis meddelelsen bekræftes, vil europæerne reagere “forenede og koordinerede,” sagde Frankrigs præsident Emmanuel Macron lørdag på onlinetjenesten X og tilføjede: “Vi vil vide, hvordan vi håndhæver respekten for europæisk suverænitet.”

Søndag eftermiddag afholdes et hastemøde med EU-landenes ambassadører i Bruxelles.

Hvad ligger bag Trumps ambitioner om at overtage Grønland?

I de seneste uger har Donald Trump gentagne gange med henvisning til amerikanske nationale (og internationale) sikkerhedsinteresser i Arktis gjort krav på Grønland.

Rusland og Kina har også interesse i Arktis og de vil overtage Grønland, hvis USA ikke gør det, har Trump sagt. I forbindelse med annonceringen af særtolden lørdag den 17. januar understregede den amerikanske præsident, at Grønland er af afgørende betydning for at realisere det planlagte “Golden Dome” missilforsvar af USA.

Hvad er ”Golden Dome”?

“Golden Dome” er et globalt missilforsvarssystem foreslået af den amerikanske regering for at beskytte USA mod ballistiske missiler, hypersoniske og andre missiltrusler fra hele verden. Systemet skal bestå af en konstellation af satellitter, sensorer og aflytningssystemer i flere lag, der kan opdage og opsnappe missiler på et tidligt stadie – i lighed med Israels ”Iron Dome”, men meget større og mere teknisk komplekst. Hundredvis af milliarder dollars bruges angiveligt i øjeblikket på sikkerhedsprogrammer relateret til “Domen”, herunder på beskyttelsen af Canada, sagde Trump på Truth Social lørdag. “Dette ekstremt geniale, men meget komplekse system kan kun nå sit maksimale potentiale og fulde effektivitet – på grund af vinkler, afstande og geografiske grænser – hvis dette land (Grønland!) inkluderes i systemet.”

Hvad betyder Trumps planer for Grønland for NATO?

Der har tidligere været tale om at købe Grønland, men Trump har ikke udelukket militær magt for at nå sit mål. Da Danmark, ligesom USA, tilhører Nato, truer konflikten om Grønland også med at splitte forsvarsalliancen. Tidligere på måneden har statsminister Mette Frederiksen udtalt, at det ville være ensbetydende med “NATO’s ende”, hvis USA annekterede Grønland.

I øjeblikket har USA sin nordligste militære tilstedeværelse i Grønland med Pituffik-flybasen ved Thule.

Og opfattelsen på Grønland?

“Jeg er positivt overrasket over de første og umiddelbare reaktioner fra de 8 lande,” sagde den grønlandske minister for mineralressourcer, Naaja Nathanielsen, lørdag Linkedin i forbindelse med de amerikanske særlige toldsatser og roste den hårde kritik af Trumps politik fra lande som Frankrig, Storbritannien og Sverige.

I Grønland og Danmark gik tusindvis af mennesker på gaden lørdag mod Trumps trusler.

Formanden for Grønlands Landsstyre, Jens-Frederik Nielsen, deltog i demonstrationen i Grønlands hovedstad Nuuk foran det amerikanske konsulat. Mange mennesker viftede med grønlandske flag og råbte slagord imod USA.

Jens-Fredrik Nielsen afviste bestemt Trumps trusler for en uge siden. “Det er nok nu,” sagde den grønlandske regeringschef. “Ikke mere pres. Ikke flere hentydninger. Ikke flere annekteringsfantasier,” skrev han på Facebook. “Vi er åbne for dialog. Vi er åbne for diskussioner,” understregede han. Dette skal dog ske “gennem de rette kanaler og med respekt for international ret”.

Grønlandsk selvstændighed?

Ifølge meningsmålinger og nylige udtalelser ønsker grønlænderne især én ting i fremtiden: uafhængighed -også fra Danmark. Men forskellige grupperinger i Nuuk har indtil videre været uenige om, hvornår og hvordan dette skridt bør tages.

Uafhængighedsbevægelsen har altid stået overfor balancen mellem det overordnede selvstændighedsmål og behovet for Danmarks økonomiske støtte, for eksempel til essentielle sociale tjenester som sundhed og uddannelse.