Har Rigsfællesskabet kapacitet til at imødegå sikkerhedsmæssige trusler på Grønland?

Præsident Donald Trump gentagne gange udtrykt sit behov for at kontrollere Grønland på grund af national sikkerhed.

“Vi har brug for det, for hvis man kigger uden for Grønland lige nu, er der russiske destroyere, der er kinesiske destroyere, og endnu større, der er russiske ubåde overalt. Vi vil ikke have Rusland eller Kina til at besætte Grønland, og det er det, de vil gøre, hvis vi ikke gør det.”

Kort før pressemødet gentog han det nok engang på sit sociale medie Truth Social.

“NATO: Sig til Danmark, at de skal få dem væk herfra, NU! To hundeslæder kan ikke gøre det! Kun USA kan!!! Dansk efterretningstjeneste advarede sidste år om russiske og kinesiske militære mål mod Grønland og Arktis,” skriver han og linker til en artikel, der omhandler Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) trusselsvurdering mod Kongeriget Danmark.

Senere onsdag gentog han på Truth Social at USA behøver Grønland:

“The United States needs Greenland for the purpose of National Security. It is vital for the Golden Dome that we are building. NATO should be leading the way for us to get it. IF WE DON’T, RUSSIA OR CHINA WILL, AND THAT IS NOT GOING TO HAPPEN! Militarily, without the vast power of the United States, much of which I built during my first term, and am now bringing to a new and even higher level, NATO would not be an effective force or deterrent – Not even close! They know that, and so do I. NATO becomes far more formidable and effective with Greenland in the hands of the UNITED STATES.

Anything less than that is unacceptable. Thank you for your attention to this matter! President DJT”.

På pressemødet efter mødet med J.D. Vance og Marco Rubio gik Lars Løkke Rasmussen i rette med Donald Trumps påstand om de russiske og kinesiske skibe.

“Det er ikke sandt, at der er kinesiske krigsskibe over det hele. Ifølge vores efterretninger har der ikke været et kinesisk krigsskib i Grønland i det sidste årti,” siger Lars Løkke Rasmussen, samtidig med at han tilkendegav, at Rigsfællesskabet også var bekymret for sikkerheden i arktis.

Senere på aftenen dansk tid gæstede Lars Løkke Rasmussen den amerikanske tv-kanal Fox News, hvor han gentog, at “der er absolut ingen kinesiske fodaftryk i Grønland.” Udenrigsministeren medgav samtidig, at Rigsfællesskabet delte amerikanernes bekymring for sikkerheden i Arktis, Grønland og Det Høje Nord.

Har præsident Trump en pointe?

Forsvarets Efterretningstjeneste, FE, udgiver hvert år i publikationen UDSYN en efterretningsbaseret vurdering af de ydre vilkår for Kongeriget Danmarks sikkerhed.

I de seneste vurderinger beskæftiger FE sig indgående med Ruslands og Kinas arktiske interesser og mulige sikkerhedsmæssige trusler mod Grønland.

I UDSYN 2025 hedder det således, at Rusland fortsat er den stærkeste militære magt i Arktis, men opfatter sig som udfordret af Vesten. Kinas langsigtede interesser i Arktis indbefatter Grønland, og Kina vil fortsat have interesse i særligt forskningsmæssigt, men også kommercielt samarbejde med Grønland.

Rusland

FE forudser, at Rusland i stigende grad vil hævde sine interesser med konfrontatorisk adfærd både politisk og militært. Rusland er presset af bl.a. vestlige sanktioner og vil derfor øge sit arktiske samarbejde med Kina og give Kina større adgang til sine arktiske besiddelser.

Rusland har over det seneste årti udbygget militære installationer langs kysten og fremskudte baser, som giver Rusland en forsvarslinje ude i Det Arktiske Ocean. Selv om baserne er beregnet til forsvar, kan de også bruges i forbindelse med angreb. Bl.a. vil kampfly, der letter fra baserne, med kort varsel kunne angribe Pituffik-basen i Grønland og vestlige skibe i store dele af Det Arktiske Ocean.

For Rusland udgør farvandene mellem Grønland, Island, Færøerne og Storbritannien, det såkaldte GIUK-gab (Greenland-Iceland-UK Gap), den vigtigste adgangsvej til og fra Arktis. GIUK-gabet spiller derfor en nøglerolle for Rusland i tilfælde af en væbnet konflikt med NATO.

Under en sådan konflikt vil Rusland forsøge at angribe forsyningslinjerne mellem USA og Europa ved hjælp af angrebs-ubåde, der bl.a. skal kunne sejle gennem GIUK-gabet uden at blive opdaget. Samtidig ønsker Rusland at kunne opdage NATO-ubåde, der sejler gennem gabet.

Kina

Kina har også strategiske interesser i Arktis og ønsker at kunne operere med ubåde i Det Arktiske Ocean. Kina er derfor i gang med at forberede evnen til at være til stede militært i Arktis.

Det er sandsynligt, at Kinas omfattende tilsyneladende tilforladelige polarforskning er en del af landets strategi for såkaldt militærcivil fusion, og at de data, Kina indsamler i Det Arktiske Ocean, kan anvendes til militær planlægning. Dette gælder også kinesiske forskningsaktiviteter og -stationer i de øvrige arktiske lande, herunder i Grønland, hvor Kina fortsat viser interesse for at sikre tilstedeværelse og gennemføre forskningsprojekter.

Det samme gælder Kinas bestræbelser på at øge sin overvågning ved hjælp af satellitter, der passerer over Nordpolen.

USA

USA har øget sin sikkerhedspolitiske interesse for Arktis markant i de seneste år i lyset af Ruslands fortsatte oprustning, og Kinas fortsatte bestræbelser på at kunne sejle med ubåde og overfladeskibe i regionen.

For USA ligger den første og vigtigste varslingslinje i Arktis. USA’s radarkapaciteter ved Pituffik Space Base (tidligere Thule Air Base) i Grønland skal opdage fjendtlige missiler for at give USA mulighed for at reagere.

Det ville være naivt at tro, at den amerikanske administration ikke har overvejet andre muligheder end ejerskab/fuld kontrol til Grønland.

Den amerikanske administration finder, at Danmark har forsømt at opbygge kapaciteter, der kan imødegå de trusler fra Kina og Rusland, som Forsvarets Efterretningstjeneste selv i årevis har dokumenteret og påpeget. USA vurderer samtidig, at Danmark ikke har hverken finansiel eller militær kapacitet til at rette op på de sikkerhedsmæssige mangler.

USA har ej heller tillid til, at et selvstændigt Grønland, vil kunne modstå pres fra Kina og Rusland. Eller for den sags skyld respektere den forsvarsaftale, som Danmark og USA indgik i 1951.

Selvom forsvarsaftalen formelt set giver amerikanerne massiv mulighed for at øge deres militære tilstedeværelse i Grønland, tvivler amerikanerne på, at et grønlandsk selvstyre på den lange bane vil overholde den, og den tvivl vil amerikanerne ikke sætte amerikansk national sikkerhed på spil over.

Er der udsigt til at den aftalte arbejdsgruppe kan finde en løsning?

På mødet med J.D. Vance og Marco Rubio i Washington onsdag den 14. januar 2026 blev det aftalt at etablere en højtstående arbejdsgruppe, der skal se på sikkerheden i Arktis og hvordan de fælles bekymringer kan imødegås.

Hvis arbejdsgruppen tager udgangspunkt i forsvarsaftalen fra 1951 og foreslår et tillæg (eller en helt ny aftale), der forpligter Rigsfællesskabet/Grønland til at hindre Kinas og Ruslands (og eventuelt andre lande, der eventuelt kunne være USA’s modstandere) adgang til grønlandske farvande, til Grønlands infrastruktur eller til naturforekomster i Grønland, vil det næppe tilfredsstille USA.

Europæiske NATO-lande syntes nu indstillet på at bidrage til en forstærket sikkerhedsindsats i Grønland, og det kan måske berolige USA. Men selvom Rigsfællesskabet/Grønland forpligter sig til at blive i NATO og EU er der ingen sikkerhed for at disse strukturer på sigt fortsætter med at eksistere. Kina og Rusland vil også kunne omgå blokeringen til Grønland med stråmands- og skyggeselskabskonstruktioner. Hertil kommer, at amerikanerne tvivler på, at et grønlandsk selvstyre på den lange bane vil overholde indgåede aftaler, og den tvivl vil amerikanerne ikke sætte amerikansk national sikkerhed på spil over.