USA og Grønland

USA vil have kontrol med et Grønland, der potentielt er truet af Kina og Rusland, på grund af nationale (og internationale) sikkerhedsinteresser.

Præsident Donald Trump har tidligere argumenteret for, at Canada burde høre under USA (altså blive en del af USA som “51. stat”). Argumentet er, at Canada økonomisk, militært og sikkerhedsmæssigt er afhængig af USA, der årligt betaler omkring 200 milliarder dollars i subsidier til Canada form af handelsunderskud og forsvarsudgifter.

USA har allerede flyvestationen Pituffik Space Base i Grønland, den, der tidligere hed Thulebasen. Og de aftaler, man har indgået omkring USA’s tilstedeværelse i Grønland, giver amerikanerne forholdsvis vide sikkerhedspolitiske rammer.

Der er således ingen tvivl om, at Grønland endnu mere udtalt end Canada er militært og sikkerhedsmæssigt afhængig af USA.

Danmark har ikke kapacitet til at løfte opgaven

Præsident Trump, Vance m.fl. har med henvisning til åbenlyse kinesiske og russiske interesser, selvstændighedsbevægelsen i Grønland, utilstrækkelig maritim suverænitetshævdelse, manglende radardækning og luftforsvar og latterliggørelse af slædehundepatruljen Sirius argumenteret for, at Danmark ikke har evnet eller kapacitet til at udvikle Grønland militært, erhvervsmæssigt og socialt.  

Spørgsmålet om Kinas tilstedeværelse i Grønland

Ruslands interesser i Arktis er velkendte, men Kina er bestemt også på banen.

I 2017 tilbød den store kinesiske entreprenør CCCC at bygge en lufthavn i Grønland – og fra grønlandsk side var signalet, at man var open for business.

Det fik det straks til at løbe koldt ned ad ryggen på danske embedsmænd og politikere – og i øvrigt også amerikanske – for nu drejede det sig pludselig om arktisk sikkerhedspolitik. Kom Kina til at stå bag kritisk infrastruktur i Grønland, ville de sætte et stort fodaftryk i Arktis.

Inden for et år pungede Danmark ud med den nødvendige milliardbevilling på 3,6 mia. kr., der skulle til for at holde kineserne ude i kulden, og man landede på en aftale om, at lufthavnen, skulle være 66 procent ejet af Grønland og 33 procent af Danmark.

Grønland har imidlertid aldrig rigtig fået truffet en klar beslutning om, hvordan man har det med Kina i Grønland og interessen er fortsat betydelig.

Det australske mineselskab, Energy Transition Minerals (ETM), med fokus på mineraler som sjældne jordarter, lithium, tin og tantal, der er vigtige for den grønne omstilling, og som har efterforskningslicens til Kuannersuit projektet ved Narsaq (Kvanefjeld-projektet), har anlagt en voldgiftssag mod Grønlands hjemmestyre og efterfølgende retssager med internationale retskrav om en meget stor erstatning (90 mia. kr.), fordi Grønlandske selvstyre i 2023 stoppede projektet med en henvisning til at Grønlands regering med en lov i 2021 havde forbudt al uranudvinding.

Der er kinesiske interesser i mineselskabet ETM, og samtidig var det oprindeligt planen, at de sjældne jordarter fra Kvanefjeld skulle forarbejdes færdige i Kina, som det sker med stort set alle sjældne jordarter.

“Økonomisk magt” frem for militær tvang

Trump har ikke direkte foreslået militær intervention i Canada eller Grønland som i Venezuela. Det Trump har sagt, er at han måske ville bruge økonomiske midler (told, sanktioner, handelspres) for at sikre amerikanske interesser, hvis det blev nødvendigt.

Den danske regerings ”håndtering” af krisen med USA

Selvom Arktis, Grønland og forholdet til USA, Rusland og Kina længe har været i mediernes fokus, er det svært at se, at den danske regering har gjort noget for at løse problemet. I stedet er nationen kastet ud i den formentlig største udenrigspolitiske krise nogensinde.

De amerikanske interesser i et køb af Grønland forud for præsident Trumps planlagte besøg i Danmark i september 2019 udløste intens debat, men tilsyneladende ingen forsøg på at afværge krisen, som igen er brudt ud i lys lue efter den amerikanske aktion i Venezuela.

Wall Street Journal kunne den 16. august 2019 oplyse, at præsident Donald Trump havde bidt sig fast i ideen om, at USA skulle købe Grønland. Avisen kunne oplyse, at personer med kendskab til spørgsmålet sagde, at Trump gentagne gange havde udtrykt interesse for at købe det isdækkede, autonome danske territorium mellem Nordatlanten og Ishavet.

Mette Frederiksens reaktion

Da meldingen om Donald Trump direkte forslag om at købe Grønland nåede til Grønland, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) var på besøg, slog hun hurtigt den amerikanske præsidents forslag i sænk. Det var “absurd”, lød det.

Ellers ingen reaktion fra Danmark

Det var imidlertid påfaldende, at det danske Udenrigsministerium, den danske udenrigsminister Jeppe Kofod og den danske arktiske ambassadør, Hanne Fugl Eskjær, var helt fraværende i debatten.

I USA svarede Det Hvide Hus og Udenrigsministeriet ikke på henvendelser fra pressen. Påfaldende var det imidlertid, at det danske udenrigsministerium, udenrigsministeren, Kongehuset eller den danske ambassade i Washington ikke straks svarede på anmodninger om kommentar.

Den eneste reaktion kom fra Grønlands udenrigsministerium, der meddelte, at øen ikke var til salg. “Vi er åbne for forretning, ikke for salg,” sagde ministeriet på Twitter, mens det understregede Grønlands naturressourcer og turismepotentiale.

Den arktiske ambassadør

Det mest påfaldende var, at Danmark faktisk havde en særlig arktisk ambassadør – Hanne Fugl Eskjær. Ikke mange kendte til hendes eksistens og selvom hun forventedes at repræsentere Grønland, Færøerne og Danmarks interesser i Arktis over for resten af verden, formåede hun at holde sig helt uden for mediernes rampelys.

Hanne Fugl Eskjær, født: 19-10-1971, er i dag Danmarks ambassadør i Frankrig og til Monaco. Efter hendes totale svigt i 2019 blev hun som arktisk ambassadør udskiftet med den hidtidige ambassadør i Canada, Thomas Winkler, der tidligere havde været dansk ambassadør i Rusland og efter sigende havde et vist kendskab til arktiske forhold.

Thomas Winkler var som sin forgænger helt usynlig, og i dag er det Kenneth Høegh, der er arktisk ambassadør for Kongeriget Danmark.

Han er den første grønlænder på posten, og det var den grønlandske regering, der udpegede og udenrigsministeren som udnævnte Kenneth Høegh som ambassadør som del af en ny rollefordeling for formandskabet i Arktisk Råd, som Grønland har overtaget på vegne af rigsfællesskabet i perioden 2025–2027.

Som sine forgængere er Kenneth Høegh helt fraværende i den offentlige debat.

Diplomatisk oprustning

Danmark opruster diplomatisk for at modstå presset fra Donald Trump. Det sker, efter at regeringen og dansk diplomati flere gange er gået i alarmberedskab efter trusler fra USA’s præsident.

Dagbladet Politiken kan oplyse, at der i Udenrigsministeriet hver nat sidder en vagt og holder øje med præsident Trump. Har for eksempel Trump sagt nyt om Grønland, er det AC-vagtens opgave at referere, præcis hvordan ordene faldt. Klokken 7 skal der ligge en rapport klar til den danske regering og relevante kontorer på Slotsholmen. Og er der sket noget kritisk, skal de første skridt allerede være taget, så der hurtigere end tidligere vil ligge en sag, som regeringen kan handle på.

Baggrunden for vagtordningen er at lakskoene og blåfrakkerne på Asiatisk Plads ved flere tidligere lejligheder har vist sig at være fuldstændig uforberedte og ude af stand til at briefe udenrigsminister og regering om forhold af vital interesse for Kongeriget.

Bortset fra pressevagten foreligger der ikke oplysninger om regeringen har taget konstruktive initiativer i anledning af den amerikanske udfordring.

Trump aflyste dansk statsbesøg i 2019

Trump kom alligevel ikke til Danmark i september 2019, efter Mette Frederiksen nægtede at sælge Grønland.

Præsident Trump aflyste besøget i et opslag på X (dengang Twitter), hvor Trump skrev, at han på baggrund af statsminister Mette Frederiksens kommentarer om, at hun ikke har nogen interesse i at diskutere et køb af Grønland, vil udsætte vores møde, der er planlagt til om to uger, til et andet tidspunkt.

I udtalelser til pressen koblede Donald Trump det direkte sammen med Mette Frederiksens formulering af afvisningen af købstilbuddet. Hendes udtalelser var “nasty”, sagde Trump.

Hvad kan gøres?

Spørgsmålet var om det ikke allerede i 2019 havde været klogt at reagere positivt på Trumps ”købstilbud” – hilse det velkommen og at Trumps besøg i Danmark ville være en god anledning til at drøfte de amerikanske interesser i Grønland.

Hvorfor tilbyder regeringen og Grønlands Hjemmestyre ikke, at sende en højtstående delegation til Washington for at drøfte hvordan de amerikanske interesser i Grønland kan imødekommes?