Oprøret ulmer i Iran

Mandag den 29. december 2025 mødtes den amerikanske præsident, Donald Trump, og den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, i Trumps residens, Mar-a-Lago.

På pressemødet sagde Donald Trump, at han vil stoppe enhver våbenoprustning fra Irans side: ”Jeg håber, ikke at Iran forsøger at opruste igen, for hvis de gør det, har vi intet andet valg end meget hurtigt at udrydde den oprustning”, sagde den amerikanske præsident.

Israel og Iran var i juni involveret i en 12 dage lang krig, der blev udløst af et hidtil uset israelsk angreb på iranske militæranlæg og atomanlæg samt civile områder.

Ifølge iranske myndigheder mistede flere end 1.000 mennesker livet i angrebene.

USA tilsluttede sig senere den militære aktion mod Iran og bombede tre atomanlæg i landet.

Præsident Trumps udtalelser kan ses som en advarsel til Præstestyret i Iran i anledning af den folkelige uro, der i øjeblikket præger Iran.

Vandkrise

Iran stod i slutningen af november over for sin værste vandkrise i årtier, og myndighedernes advarede om, at det måske ville blive nødvendigt at evakuere hovedstaden med 10 millioner indbyggere.

Vandkrisen i Teheran kom efter 6 år med tørke, mens temperaturer, der oversteg 49 grader Celsius i løbet af sommeren, har ført til strømafbrydelser og en tvungen helligdag.

Irans 12-dages krig med Israel og USA sidste sommer skadede også vandinfrastrukturen.

Vandmanglen er i øjeblikket mindre akut, men samtidig er den økonomiske situation i Iran overordentlig dyster.

Iransk valutasammenbrud

Folkelige protester brød ud søndag og tog fart mandag, efter at Den Islamiske Republiks valuta, rialen, ramte et rekordlavt niveau i forhold til dollaren. Mange i Iran kæmper allerede med leveomkostningerne, og stigende priser har givet næring til bekymringer om potentiel hyperinflation.

I Teheran protesterede butiksejere nær byens centrale basar, hvilket bragte mindelser om den iranske revolution i 1979, hvor købmænd spillede en nøglerolle ved at lukke deres butikker og protestere mod shahens regime.

Selvom det er de økonomiske forhold, der udløst de aktuelle protester, råber folkemængderne også slagord rettet mod landets regerende præsteskab.

Irans præsident Masoud Pezeshkian anerkendte landets dybe økonomiske problemer i et opslag på X mandag. Han sagde, at han havde instrueret indenrigsministeren i at mødes med repræsentanter fra demonstranterne for at høre deres bekymringer og forsøge at løse deres problemer.

“Folks bekymringer og protester over levebrødsproblemer skal håndteres ansvarligt,” sagde parlamentsformand Mohammad Bagher Qalibaf tirsdag ifølge statsligt tv.

Selvom Irans præsident opfordrede myndighederne til at lytte til demonstranternes “legitime krav” har politiet reageret mod demonstrationerne med tåregas.

Centralbankchefen træder tilbage

Den hårdt pressede chef for centralbanken, Mohammad Reza Farzin, trådte tilbage mandag, rapporterede det statsejede Islamiske Republik Nyhedsbureau (IRNA).

Den iranske rial styrtdykkede til 1,42 millioner mod 1 US-dollar søndag, og rialen blev mandag handlet for 1,38 millioner for 1 dollar mandag. Dermed svarer 1 Iransk rial til omkring 0,00015 dansk krone.

Det dramatiske fald i valutaens værdi har ført til, at familier kæmper for at få enderne til at mødes, da værdien af ​​deres opsparinger er styrtdykket. Samtidig er importerede varer praktisk talt usælgelige.

På vej til hyperinflation?

Ifølge statens statistikcenter steg inflationen i december til 42,2 pct. i forhold til samme periode sidste år og er nu 1,8 pct. højere end i november. Fødevarepriserne steg med 72 pct., og sundhedsartikler og medicin steg med 50 pct. i forhold til december sidste år, ifølge statistikcentret.

Myndighederne annoncerede onsdag, at der ville blive indført en nedlukning i Teheran og en række andre provinser over hele landet med henvisning til koldt vejr og behovet for at opretholde energiforsyningen.

Fremtiden for regimet?

Demonstrationerne i Teheran er de mest omfattende i Den Islamiske Republik siden opstanden i 2022, der blev udløst af mordet på Mahsa Jina Amini begået af det såkaldte moralpoliti.

Protesterne i 2022 og 2023 udgjorde en alvorlig udfordring for den iranske regering og aftog kun efter en særdeles brutal indsats fra sikkerhedsstyrkerne, der førte til omkring 500 menneskers død og anholdelsen af ​​tusinder.

Efter krigen i sommer med Israel og USA var der et kortvarigt håb om, at der ville komme en åbning fra præsteregimet. Realiteten er, at Irans ledelse er blevet endnu mere hård, og de protesterende ser ingen vej ud af den situation, de nu befinder sig i.