Frankrig under pres

Da 4 personer søndag den 19. oktober 2025 fra Louvres Apollon-Galleri stjal otte uvurderlige smykker, der har tilhørt det franske monarki og kejsere som Napoleon 1. og 3. samt deres koner, hed det på mandagens forside af Le Parisien at søndagens røveri var “århundredets kup”.

Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, kaldte kuppet for “et angreb på Frankrigs kulturarv”, og ifølge Frankrigs kulturminister, Rachida Dati, blev tyveriet udført af “professionelle” med en velforberedt plan.

Siden har det vist sig at gerningsmændene var 4 småforbrydere og at ”århundredets kup” kun lod sig gøre, fordi sikkerheden på Louvre var i skandaløs ringe forfatning.

Louvre og den franske stat er truet

Louvre-kuppet er siden af mange brugt som et billede på de monumentale i et Frankrig, der kæmper for at undgå nedlukning.

Franske lovgivere hastede den 23. december nødlovgivning igennem for at forhindre en amerikansk-lignende regeringsnedlukning. Nødlovene, der forlænger 2025-udgiftslofter, skatteopkrævning og gældsudstedelse ind i januar 2026, var nødvendige, fordi der midt i skarpe stridigheder om nedskæringer og skatteforhøjelser ikke kunne opnås politisk enighed om et fuldt budget for 2026.

Gigantisk budgetunderskud

Premierminister Sebastien Lecornus mindretalsregering er under pres på grund af et budgetunderskud på 5,4 pct., der truer med at vokse til 6 pct. af BNP – det højeste i eurozonen, som allerede har væltet tre regeringer siden Macrons valgnederlag i 2024.

En lignende midlertidig løsning sidste år kostede 12 milliarder euro, hvilket foruroligede investorer og ratingbureauer.

Delt parlament

Frankrigs sidste lynvalg resulterede i et parlament uden klar majoritet men opløst i 3 omtrent lige store grupperinger. Marine Le Pens yderste højreorienterede National Rally, der fik flest stemmer, landets venstrefløjsalliance sikrede sig flest pladser i alt og Macrons midterkoalition – og dermed mindretalsregeringen – mistede indflydelse.

Mindretalsregeringen har foreslået skatteforhøjelser og en række kontroversielle nedskæringer, herunder at skære omkring 44 milliarder euro ud af næste års budget og afskaffe 2 helligdage – påskemandag og 8. maj (helligdag som markerer befrielsen i 1945 i Frankrig) skal herefter være almindelige arbejdsdage. Med en nuværende politiske sammensætning af Nationalforsamlingen har regeringens forslag imidlertid ikke udsigt til at kunne gennemføres.

Præsident Macron desperat

For præsident Emmanuel Macron er situationen desperat. Frankrigs enorme budgetunderskud skal nedbringes i overensstemmelse med kravene i Eurozonen, og investorernes tillid til Frankrigs økonomi skal genoprettes efter langvarig politisk dødvande og uro, der blev udløst af hans uheldige beslutning om at udskrive nyvalg sidste år.

Frankrig har et højt niveau af offentlige udgifter, drevet af generøse sociale velfærdsprogrammer, sundhedspleje og uddannelse, samt en tung skattebyrde, der dog ikke engang dækker udgifterne.

Premierminister Sébastien Lecornu, som først trak sig, men blev genudnævnt i efteråret, fik ellers en lille lettelse tidligere på måneden, da parlamentet snævert godkendte et vigtigt sundhedsbudgetforslag, men på bekostning af at suspendere Macrons flagskibsreform af pensionssystemet, der ellers skulle hæve pensionsalderen fra 62 til 64 år.

Frankrig værre stillet end Grækenland og Italien

I 2024 nåede Frankrigs budgetunderskud op på det dobbelte af EU’s grænse på 3 procent – og den offentlige gæld ramte forbløffende 113,9 procent af BNP. Uden indgreb truer underskuddet i 2026 med at overstige 6 pct. af BNP og gælden 116 pct.

Baggrunden for de økonomiske problemer har ikke mindst været at skiftende franske regeringer har søgt at skærme den franske befolkning mod virkningerne af først finanskrisen og siden Covid. I perioder har de offentlige kasser stået vidtåbne og kompensationer til stort set alle er udbetalt nærmest kritikløst.

Mens fokus tidligere har været på Grækenlands og Italiens økonomiske problemer er det derfor nu Frankrig, der giver anledning til uro. Omkostningerne ved at servicere den voksende gæld stiger med raketfart.