I mangel af skriftlige kilder beskriver udstillingen på Moesgaard kelterne ud fra arkæologiske fund, kopier, kulisser, infostandere og tableauer og montrerne er fulde af kranier, sværd, økser, redskaber, potteskår, bæltespænder, smykker m.v.
Kelterne var en gruppe af folkeslag bosat i Central- og Vesteuropa, De Britiske Øer, det nordlige Spanien og helt til Anatolien i nutidens Tyrkiet.
De tidligste grupper havde (formentlig) deres oprindelse i Schweiz og i de østrigske alper, nær Hallstatt, hvor man stadig kan finde spor efter kelternes saltminer, der forsynede kelterne med en værdifuld handelsvare.
De tidligste spor efter kelterne stammer fra omkring 800, mens højdepunktet for kelterkulturen var i århundrederne 300 til 50 f.v.t., der var kendetegnet ved befæstede byer med masseproduktion af våben, smykker og kunst samt omfattende handel.
Da romerne i de sidste århundreder før v.t. begyndte at underlægge sig Middelhavsområdet blev den keltiske kultur, som det vil være læsere af Asterix bekendt, langsomt opslugt og ”uddøde” omkring årtusindeskiftet.
Kelterne er i dag blevet til symboler på en uspoleret europæisk oprindelighed. Udover at keltisk ornamentik er genoplivet i tatoveringer og i billeduniverset omkring Heavy Metal, bliver kelterne aktivt brugt til at give walisere, irere, skotter og bretonere national identitet.
”Kelternes verden – Europas urkraft” kan ses på Moesgaard Museum indtil den 8. august 2026.
Billedet viser gode folk fra Moesgaard under placeringen af Bråkedlens glasmontre på særudstillingen ”Kelternes verden – Europas urkraft”.
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 