
Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) har netop besluttet at yde et 750 millioner stort lån til et tysk litium-projekt. Det tysk registrerede firma, Vulcan Energy med væsentlige australske ejerinteresser, vil etablere storskala geotermisk litium-produktion i Øvre Rhindalen i det sydvestlige Tyskland.
I dag dominerer Kina den globale raffinering af litium. Med Vulcan Lionheart-projektet får Europa en ny, bæredygtig kilde, der vil håndtere alle led i værdikæden fra udvinding til raffinering. Dermed reduceres afhængigheden af import, mens den europæiske forsyningssikkerhed styrkes.
EIFO’s danske målgruppe
Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) er danske virksomheders fælles indgang til risikovillig statslig finansiering. EIFO er således Danmarks nationale erhvervsfremmende bank og Danmarks officielle eksportkreditinstitut i én og samme finansielle institution, der med risikovillig skatteborgerfinansiering, der som det hedder på EIFO’s hjemmeside ”baner vejen for dem, der tør tænke større”.
Det må umiddelbart undre, at EIFO, der er sat i verden af hensyn til danske virksomheder, finansierer et tysk/australsk projekt. EIFO begrunder selv deltagelsen af finansieringen af Vulcan Energys Lionheart-projekt, med at projektet kommer en (tysk ejet) fabrik i Odense og danske underleverandører til gode.
Produktionsfaciliteterne for litium vil blive udstyret med avancerede overvågnings-, kontrol- og brandsikringssystemer, hvor Siemens-teknologi udgør rygraden i denne del af projektet. Siemens er tiltænkt som partner og leverandør af disse systemer fra sin fabrik i Odense, som vil fungere som et centralt element i Vulcans industrielle forsyningskæde, forudsat at der indgås de nødvendige endelige aftaledokumenter. Siemens involverer flere danske underleverandører i produktionen af disse systemer, der fungerer ved at sprede damp for at slukke brande uden at oversvømme eller beskadige kritisk udstyr.
EIFO lider store tab
Oplysningen om EIFO’s kontroversielle finansiering af et tysk projekt kommer kort tid efter at det står klart, at alle forsøg på at redde brintvirksomheden Green Hydrogen Systems har været forgæves, og investorerne har udsigt til tab på flere milliarder kr.
Kollapset i Green Hydrogen koster staten, EIFO – mindst 400 millioner kr.
ATP, der sammen med EIFO har en samlet ejerandel på 30 pct. i Green Hydrogen Systems, taber ligeledes omkring 600 millioner kr. af pensionsopsparernes penge. Green Hydrogen blev børsnoteret i juni 2021 til en samlet børsværdi på tre mia. kr. efter nytegning af aktier til 40 kroner stykket, og I forhold til den tidligere børskurs er tabene langt større.
EIFO har ”kapaciteter” som Jakob Elleman-Jensen i bestyrelsen mens ATP indtil videre er ledet af Martin Præstegaard, der er kritiseret for at have sat ATP’s pensionspenge over styr med andre fejlslagne grønne investeringsprojekter, bl.a. batteriproducenten Northvolt og solcelleparkudvikleren Better Energy.