Bodil Nyboe Andersen og Færøerne

Bodil Nyboe Andersen var ikke kun den første kvindelige nationalbankdirektør herhjemme, men også en af de første af sin slags i verden. Nyboe Andersen døde torsdag den 27.  november 2025 i en alder af 85 år.

Bodil Nyboe Andersen var som en moderne Nationalbankdirektør fra 1990 til 2005 forud for sin tid og kendt langt udover finansielle kredse. Talrige nekrologer har detaljeret og i særdeles positive vendinger beskrevet såvel hendes professionelle indsats men også hendes private liv som mor til sønnerne Kaspar og Johan Holten, som hun havde med Henning Holten og farmor til fire børnebørn.

Bodil Nyboe Andersens levnedsbeskrivelser forbigår hendes interesse for Færøerne.

Landsbank på Færøerne

Som lektor ved Økonomisk Institut ved Københavns Universitet udarbejdede hun i 1977 sammen med hendes daværende mand, lektor ved Handelshøjskolen i København, økonomen Henning Holten, en redegørelse om oprettelse af en landsbank for Færøerne.

Redegørelsen (”Redegørelse om oprettelse af en landsbank på Færøerne“, Bodil Nyboe Andersen & Henning Holten, København 1977 — 39 sider), der blev udarbejdet på opdrag af Færøernes Landsstyre, var ikke en færdig anbefaling, men en gennemgang af hvilke opgaver en sådan landsbank kunne tænkes at få, og hvilken baggrund der var for overvejelserne.

Blandt de beskrevne opgaver var typiske ”centralbank»-funktioner” (fx bank for landsstyret, udarbejdelse af finansiel statistik) og muligheden for at landsbanken kunne regulere færøske pengeinstitutter via påbud eller retningslinjer — især med fokus på aktivsammensætning og udlån).

Baggrunden for arbejdet var den daværende særlige situation i det færøske kreditmarked i 1970’erne, hvor regulering af pengeinstitutter blev set som et vigtigt instrument.

Redegørelsen indgik i grundlaget for senere lovgivning (lov om Landsbanken, oktober 1978). Landsbanken fik ikke egentlige centralbankbeføjelser og Danmarks Nationalbank forblev (og er) centralbanken for valutaområdet inkl. Færøerne.

Det Rådgivende udvalg vedr. Færøerne

Bodil Nyboe Andersen blev efterfølgende opfordret til at indtræde i Statsministeriets rådgivende udvalg vedrørende Færøernes økonomiske forhold, men hun påpegede, at hendes mand, Henning Holten, formentlig ville være bedre egnet de særlige færøske forhold taget i betragtning. Bodil Nyboe Andersen fulgte imidlertid fortsat med i den økonomiske udvikling på Færøerne og deltog sammen med sønnerne Kaspar og Johan i flere udvalgsrejser til Færøerne. Henning Holten døde som 77-årig i 2022.

Leave a comment