BBC manipulerede Trump-tale

Den britiske avis, Daily Telegraph, har den 3. november 2025 rapporteret, at BBC på en vildledende måde redigerede en tale af Donald Trump. Dermed så det ud, som om præsidenten havde beordret sine tilhængere til at storme Capitol i Washington den 6. januar 2021.

Optagelserne blev vist som en del af BBC-dokumentaren ”Trump: A Second Chance?” i oktober 2024. Vildledningen involverede at splejse to udtalelser fra Trump sammen – udtalelser der var faldet med over en times mellemrum. Det fik det til at se ud som om, at Trump havde sagt, at “Vi vil gå ned til Capitol, og jeg vil være med dig, og vi kæmper. Vi kæmper som bare fanden, og hvis du ikke gør det…”.

Den vildledende splejsning af klip fik det dermed til at se ud, som om præsidenten havde beordret stormen på Capitol den 6. januar 2021.

Som bekendt blev Trump frikendt af den amerikanske Kongres i den rigsretssag, der blev rejst mod ham for tilskyndelse i forbindelse med begivenhederne den 6. januar 2021.

Den vildledende manipulation forventes at få personalemæssige konsekvenser i BBC.

Leave a comment