Varmere vejr dræber ét menneske i minuttet

Den britiske avis The Guardian skriver på baggrund af en stor, ny analyse i tidsskriftet The Lancet, at verdens afhængighed af fossile brændstoffer er med til at forårsage giftig luftforurening, skovbrande og spredning af sygdomme såsom denguefeber.

Ifølge avisen viser analysen, at der i gennemsnit døde 546.000 mennesker om året mellem 2012 og 2021 af varme.

Det er ubestrideligt, at antallet af varmerelaterede dødsfald er steget siden 1990’erne også korrigeret for den stigende befolkning.

Alt for varmt vejr forårsager altså mere end 500.000 dødsfald hvert år. På trods af det indtryk, man kan få af nyhedsmedierne, har antallet af varmerelaterede dødsfald dog været faldende i nogen tid, primært fordi flere mennesker har råd til klimaanlæg.

Kuldedød

Overraskende nok er overdreven kulde langt mere dødbringende og dræber næsten ti gange flere mennesker hvert år, end varme gør.

Udsigterne

Selv med den forventede indsats for at nedbringe de menneskeskabte bidrag til klimaforandringerne, er der for øjeblikket konsensus om, at Jordens gennemsnitstemperatur i 2100 sandsynligvis vil være mellem 2 °C og 3 °C højere end den var i 1850.

Med hensyn til varmedødsfald vil antallet af omkomne uanset bekæmpelsen af menneskeskabte drivhusgasser formentlig stige. Samtidig vil antallet af kuldedødsfald falde. De bedste nuværende skøn tyder på, at nettoeffekten vil være en global stigning i temperaturrelateret dødelighed, og at størstedelen af stigningen vil ske i udviklingslandene.

Mitigation vs. adaptation

Ifølge Bill Gates´ syn på climate adaptation vs. climate mitigation (jvf. Bill Gates´memo: Three tough truths about climate (https://www.gatesnotes.com/home/home-page-topic/reader/three-tough-truths-about-climate) rækker fordelene ved at koncentrere indsatsen på at forbedre den almene sundhedstilstand og økonomisk vækst og fødevareforsyning ud over klimarobusthed. For eksempel, når børns overlevelsesrater stiger, sker der noget uventet: Folk vælger at have mindre familier. Når det sker, kan regeringer i fattige lande investere mere i skoler og sundhedsklinikker, veje og havne samt sanitetssystemer og elnet. Disse ting gør det igen lettere at forbedre sundheden og øge indkomsterne.