
Efter tre kaotiske år som direktør for museet for samtidskunst, Arken, stopper Marie Nipper i Ishøj.
Marie Nipper stopper som direktør på kunstmuseet Arken efter lidt over tre år, oplyser museet. Marie Nipper skal fremover lægge sin rastløse energi i et foretagende, der hedder Creator Projects.
Marie Nipper, der er mag.art. i kunsthistorie fra Aarhus Universitet, og tidligere har været overinspektør på ARoS i Aarhus, var direktør for Copenhagen Contemporary fra 2018 til 2022, før hun tiltrådte som direktør for ARKEN i august 2022.
I sin tid på ARKEN har Marie Nipper kæmpet med museets anstrengte økonomi og med en række sager og kritikpunkter, herunder vedrørende offentlige tilskud og problemer med arbejdsmiljøet. Sagerne har givet anledning til påbud fra Arbejdstilsynet, som bl.a. handlede om tidspres og stor arbejdsmængde hos de ansatte i kunstafdelingen. Kritikken fra medarbejdere og fagforeninger (f.eks. DM) om bekymringer omkring ledelsesstil, overenskomstforhandlinger, fyringer af medarbejdere, som har krævet overenskomst, har skabt en generel utryghed på arbejdspladsen.
ARKEN – Museet for Samtidskunst – har desuden under Marie Nippers ledelse haft en række udstillinger, der har været så aparte, at sagesløse gæster har været i tvivl om de var til grin for deres egne entré-gebyrer.
Kenneth Rasmussen
Senest har udstillingen ”For helvede, mand” af Kenneth Rasmussen givet anledning til tvivl om man helt havde opgivet kuratoringen på Arken.
“Kenneth Rasmussen laver strikkede mega-skulpturer, myldrende linoleumstryk og finurlige keramikfigurer. Kunstværkerne spidder på bramfri og sarkastisk vis samfundets perfekthedskultur.”
Sådan præsenter Arken selv den udstilling, der åbnede den 18. september 2025. Men er det virkeligt sandt? Er dette virkelig samfundskritik? Er det overhovedet en kunstudstilling?
Eller er der tale om et socialpædagogisk projekt? Et inklusionsprojekt? Eller endog om en form for populisme, der lukrerer på at udstille det aparte? Lidt ligesom man engang udstille fremmede kulturers mennesker i bur i Tivoli.
Det populistiske understreges af, at det nu er anden gang i træk, at Arken lægger sig direkte op ad nogle DR-udsendelser, hvor “aparte” eller diagnose-ramte kunstnere præsenteres.
Frederik Næblerød
Sidste gang var med den delvist overståede udstilling med Frederik Næblerød (den fortsætter ind i 2026). Dengang var det både “Kunstnerkolonien” men også den efterfølgende miniserie om Næblerød på DR, der var en vigtig ingrediens i Arkens markedsføring af udstillingen.
Nu er det så udsendelsen med Kenneth Rasmussen fra DR-serien “Originalerne”, der synes at være det vigtige afsæt for at præsentere Rasmussen som kunstner på Arken.
Positiv særbehandling?
Men er det overhovedet kunst, når en kunstskole for udviklingshæmmede får placeret en af deres elever i en soloudstilling på et af de største samtids-kunst-museer i Danmark?
Creator Projects
I mangel af nye episoder af Monty Pythons Flyvende Cirkus og Fawlty Towers skal det måske for en stund blive interessant at følge Marie Nipper og Creator Project. Hvem ved?
https://sorenskafte.com/2025/09/19/arken-museet-for-samtidskunst-kenneth-rasmussen-for-helvede-mand