Blokerer Ungarn og Slovakiet for effective sanktioner mod Rusland?

Slovakiet og Ungarn er ikke indstillet på at bøje sig for pres fra USA’s præsident Donald Trump for at reducere importen af russisk olie og gas, medmindre EU sikrer tilstrækkelige alternative energiforsyninger, rapporterede Bloomberg den 17. september.

Udtalelserne følger Trumps nylige kommentarer, der lover hårdere sanktioner mod Moskva, men først når europæiske allierede helt stopper køb af russisk olie, en af Kremls primære indtægtskilder under dets fuldskala invasion.

Slovakiet og Ungarn har længe været afhængige af russisk olie og gas. Efter Ruslands fuldskala invasion af Ukraine i 2022 begyndte begge lande at forfølge en række energidiversificeringsindsatser.

“Før vi kan forpligte os fuldt ud, er vi nødt til at have de rette betingelser på plads – ellers risikerer vi at skade vores industri og økonomi alvorligt,” sagde den slovakiske økonomiminister Denisa Sakova til journalister i Bratislava den 17. september.

Sakova understregede, at udvikling af infrastruktur er afgørende for at understøtte alternative energiforsyningsruter, og tilføjede, at hun klart havde formidlet Slovakiets holdning under et nyligt møde med USA’s energiminister Chris Wright i Wien.

I mellemtiden arbejder Europa-Kommissionen desperat for at imødekomme presset fra Washington for at stramme skruerne på Moskvas økonomi ved at standse al import af fossile brændstoffer fra Rusland og indføre sanktioner målrettet mod virksomheder i lande som Indien og Kina, der køber russisk olie.

Den amerikanske præsident Donald Trump har krævet at EU stoppede importen af energi fra Rusland som en afgørende forudsætning for at yderligere amerikanske sanktioner mod Rusland.

EU-Kommissionen planlægger derfor at frigøre omkring 550 mio. euro i EU-midler til Ungarn, da Bruxelles forsøger at overvinde premierminister Viktor Orbáns veto mod flere sanktioner, der vil være rettet mod russisk energiimport.

Nye EU-sanktioner mod Rusland forudsætter enstemmighed, og Ungarn og Slovakiet – EU’s sidste tilbageværende importører af russisk olie – har truet med at nedlægge veto.

EU-ambassadører diskuterede fredag den række af restriktive foranstaltninger, som kommissionen har fremlagt, herunder en hurtigere udfasning af import af russisk flydende naturgas (LNG), med et forbud, der oprindeligt var planlagt til slutningen af 2027, nu fremrykket til 1. januar 2027.

Viktor Orbán, der står over for parlamentsvalg til foråret, har gentagne gange afvist at reducere sit lands afhængighed af billig energiimport fra Rusland og har gentagne gange forsinket vedtagelsen af sanktioner mod Moskva.

Bruxelles indefrøs omkring 22 mia. EUR i EU-midler, der var øremærket til Ungarn i 2022 på grund af bekymringer om retsvæsenets uafhængighed, asylrettigheder, LGBT+-diskrimination og akademisk uafhængighed.

Men kommissionen frigav gradvist disse midler for at formilde Orbán: En tranche på 10 mia. euro blev frigivet i 2023 for at få Budapest til at droppe et veto mod bistand til Ukraine. Tidligere i år modtog landet yderligere 157 mio. euro ved at bruge et juridisk smuthul, der giver Ungarn tilladelse til at flytte indefrosne midler til forskellige programmer.

Tilbage i maj anmodede Ungarn om 605 mio. EUR som en del af en bredere planlagt “midtvejsevaluering” af, hvordan landene bruger deres andel af EU’s fælles budget.

Efter måneders forhandlinger er Bruxelles klar til at give Budapest tilladelse til at modtage langt størstedelen af de anmodede midler, eller omkring 550 millioner euro.

Kommissionen søger også at målrette flere virksomheder i Kina for at støtte Ruslands krigsmaskine. Bruxelles har dog ikke indikeret, at det vil gå med til Trumps krav om at opkræve told på mindst 50 procent mod Kina og Indien.

Trump har sagt, at han ikke vil indføre flere sanktioner mod Moskva, før NATO-medlemmerne stopper alle deres køb af russiske fossile brændstoffer.

EU køber stadig omkring en femtedel af sin gas fra Rusland, hvilket er et fald fra 45 procent før invasionen af Ukraine i 2022. Den flydende naturgas transporteres primært til Holland, Frankrig, Belgien og Spanien.

EU har forbudt spotkøb, men har tidligere sagt, at det ikke kunne afslutte kontrakter mellem private virksomheder før 2028 på grund af Ungarns og Slovakiets vetoret.

Von der Leyen sagde fredag også, at EU ville sænke prisloftet på råolie fra $60 til $47,60 pr. tønde.

EU’s handlende og forsikringsselskaber vil ikke være i stand til at håndtere laster, der overskrider dette niveau.

Hun sagde, at yderligere 118 olietankskibe fra Ruslands såkaldte skyggeflåde ville blive sanktioneret, hvilket bringer det samlede antal op på 560. “De store energihandelsselskaber Rosneft og Gazprom Neft vil nu være på et fuldstændigt transaktionsforbud,” tilføjede hun.

EU vil også træffe foranstaltninger mod banker og krypto-valutahandlere og 45 virksomheder i Rusland og tredjelande.

“Vores økonomiske analyse er klar – vores sanktioner påvirker Ruslands økonomi alvorligt,” sagde von der Leyen. “Renten er på 17 procent. Inflationen er vedvarende høj. Ruslands adgang til finansiering og indtægter er konstant faldende. Og Ruslands overophedede krigsøkonomi er ved at nå sine grænser.”