Den norske Oliefond og Stortingsvalget den 8. september 2025

Den norske Oliefond (Statens pensjonsfond) på 20.000 mia. norske kroner (4 gange det danske BNP), der ejer 1,5 pct. af alle verdens børsnoterede selskaber, har fået en central rolle i slutspurten i den norske valgkamp inden Stortingsvalget mandag den 8. september 2025.

Oliefonden har i de sidste 2 år, hvor Israel har bekæmpet Hamas i Gaza og strammet sit greb om Vestbredden, været under stigende pres.

Oslo anerkendte Palæstina som stat sidste år og har været en af Israels største europæiske kritikere på grund af hårdt pres fra den norske offentlighed. I den politiske debat har der været krav om at Oliefonden skulle forlade Israel helt, og at fondens direktør, Nicolai Tangen, burde træde tilbage. Tangen har modstået disse opfordringer og har i stedet solgt ud af fondens israelske aktiver.

Samtidig var det Indtil for nylig lykkedes for Jonas Gahr Støres socialdemokratiske regering at holde sig ude af Trumps sigtekorn – i modsætning til Danmark, der har måttet tåle den amerikanske præsidents interesse i Grønland.

Nobels fredspris

Men Trump ringede angiveligt til Jens Stoltenberg, Norges finansminister og tidligere generalsekretær for Nato, i sidste måned for at tale om emner som Nobels fredspris. Norge kunne eventuelt indstille Trump til fredsprisen, men prisen uddeles af en norsk komité, der er uafhængig af regeringen.

Caterpilar

For nylig har Oliefonden for første gang solgt ud af et ikke-israelsk selskab på grund af påståede handlinger i Israel og de palæstinensiske områder. Fonden afslørede i sidste uge, at den havde solgt ud af fondens aktier i producenten af entreprenørmaskiner, Caterpillar, efter at dens uafhængige etiske rådgiver påstod, at selskabets bulldozere blev brugt til at “begå omfattende og systematiske krænkelser af international humanitær lov” ved at ødelægge palæstinensiske ejendomme.

Financial Times kan berette, at Donald Trumps administration er angiveligt “meget bekymret” over den norske oliefonds salg af en andel i Caterpillar på grund af dens aktiviteter i Israel og har protesteret direkte til regeringen i Oslo.
Det amerikanske udenrigsministerium sagde onsdag: “Vi er meget bekymrede over den norske statslige investeringsfonds beslutning, som ser ud til at være baseret på illegitime krav mod Caterpillar og den israelske regering. Vi er i direkte dialog med den norske regering om denne sag.”

Lindsey Graham, en republikansk senator, der er tæt på USA’s præsident Donald Trump, havde allerede inden da truet med at indføre told på Norge og stoppe med at udstede visa til Oliefondens embedsmænd på grund af frasalget af Caterpillar. “Til dem, der driver Norges statsejede investeringsfond: Hvis du ikke kan gøre forretninger med Caterpillar, fordi Israel bruger deres produkter, er det måske på tide, at du bliver gjort opmærksom på, at det er et privilegium, ikke en rettighed at gøre forretninger eller besøge Amerika,” sagde han i sidste uge.

Den norske regering har forsøgt at skubbe presset på Oliefonden tilbage. Efter at Graham kaldte fondens beslutning “hinsides stødende”, sendte statsminister Jonas Gahr Støre en sms til senatoren for at fortælle ham, at Oliefonden var uafhængig af regeringen.

Graham sagde til Bloomberg, at han satte pris på beskeden, men beslutningen var så “skandaløs”, at han ville opfordre Trump-administrationen til at indføre visumrestriktioner for fondens embedsmænd. Finansminister Stoltenberg sagde torsdag, at den norske regering “ikke er involveret i vurderingen af individuelle virksomheder”, som i stedet foretages af centralbanken, der forvalter oliefonden. “Det er ikke en politisk beslutning,” tilføjede han.

Valg i Norge mandag den 8. september

I valgkampen forud for Stortingsvalget i Norge den 8. september 2025 ligger den Rød-Grønne koalition (det nuværende regeringsparti, statsminister Jonas Gahr Støres Arbejderpartiet + Senterpartiet, Sosialistisk Venstreparti, partiet Rødt og Miljøpartiet De Grønne) i meningsmålingerne til at fastholde flertallet blandt Stortingets 169 medlemmer.

Den borgerlige blok (Fremskrittspartiet med Sylvi Listhaug, Høyre med Erna Solberg, Kristeligt Folkeparti og Venstre) står inden valget til under 85 mandater (og der kan endda være tvivl om partiet Venstre – som nærmest svarer til Radikale Venstre herhjemme, men som i Norge p.t. opfattes som en del af den blå blok) – vil klare spærregrænsen på 4 pct.).

Sikkerhedspolitikken og Israel

I sikkerhedspolitikken og i forhold til Israel og Gaza kan en kommende Arbejderparti-regering få vanskeligheder med de venstreorienterede støttepartier.

Partiet Rødt, som blev dannet i 2007 ved en sammenslutning mellem Rød Valgalliance og Arbeidernes Kommunistparti (og dermed nærmest svarer til Enhedslisten herhjemme), og som er en del af den røde blok, ønsker at melde Norge helt ud af Nato.

Arbeiderparti-regeringen har netop meddelt, at den har besluttet at købe landets nye, store krigsskibe i Storbritannien – i stedet for i USA, Frankrig eller Tyskland, som ellers også var på tale. Selskabet BAE Systems skal for 10 mia. £ levere såkaldte Type 26 fregatter, der anses for velegnede til bl.a. bekæmpelse af U-både i Nordatlanten.

Problemet er imidlertid, at både partiet Rødt og Sosialistisk Venstreparti, er negative over for denne beslutning, fordi det britiske selskab, der skal levere krigsskibene (BAE Systems), bruger israelske komponenter.

Begge støttepartier – partiet Rødt og Sosialistisk Venstreparti er stærkt kritiske overfor Israel, ligesom partierne er kritiske overfor Oliefondens investeringer i selskaber, der har forbindelse til Israel.