Valg i Norge mandag den 8. september

Valg i Norge mandag den 8. september

I valgkampen forud for Stortingsvalget i Norge den 8. september 2025 ligger den Rød-Grønne koalition (det nuværende regeringsparti, Arbejderpartiet + Senterpartiet, Sosialistisk Venstreparti, Rødt og Miljøpartiet De Grønne) i meningsmålingerne til at fastholde flertallet blandt Stortingets 169 medlemmer.

Den borgerlige blok (Fremskrittspartiet med Sylvi Listhaug, Høyre med Erna Solberg, Kristeligt Folkeparti og Venstre) står inden valget til under 85 mandater (og der kan endda være tvivl om partiet Venstre – som nærmest svarer til Radikale Venstre herhjemme, men som i Norge p.t. opfattes som en del af den blå blok) – vil klare spærregrænsen på 4 pct.). Partiet Høyre – Norges ældste parti, grundlagt i 1884 – påkalder sig særlig interesse. Partiet har traditionelt været vant til at spille en afgørende rolle i norsk politik, men ifølge målingerne står partiet til en markant tilbagegang fra over 20 pct. ved sidste valg til nu godt 14 pct.

Nuværende mindretalsregering

Jonas Gahr Støre fra det største norske parti, Arbeiderpartiet, har været statsminister siden den 14. oktober 2021.

Oprindeligt ledede han en mindretalsregering bestående af Arbejderpartiet og Senterpartiet med parlamentarisk støtte fra Sosialistisk Venstreparti. 

I januar 2025 trak Senterpartiet sig ud af regeringen på grund af uenighed om EU-energipolitikken og strømpriserne i Norge, hvorefter Arbejderpartiet fortsatte alene.

Centrale politikere

Blandt de centrale ministerposter er udover statsminister Jonas Gahr Støre, finansminister Jens Stoltenberg (tidligere NATO-generalsekretær og statsminister), forsvarsminister: Tore O. Sandvik, justits- og beredskabsminister Astri Aas-Hansen, forsknings- og uddannelsesminister Sigrun Gjerløw Aasland, energiminister Terje Aasland og landbrugs- og fødevareminister Nils Kristen Sandtrøen.

Vigtige temaer for debatten op til Stortingsvalget har været:

• Forsvar og sikkerhed i sammenhæng med økonomisk og personlig tryghed.
• Økonomisk tryghed, leveomkostninger, skatter og afgifter angives af mange som nøglespørgsmål.
• Sociale forskelle/ulighed har fyldt i debatten, ligesom
• Skole og uddannelse
• Klima og miljøspørgsmål er fortsat i fokus, ligesom
• Energi og strømpriser, Oliefondens investeringer og balancen mellem olie/gas og grøn omstilling er omdiskuteret
• Velfærd, skat og formue fylder i debatten med de borgerlige partier som fortalere for skattelettelser mens venstrefløjen agiterer for styrket offentlig velfærd.
• EU og EØS diskuteres og kampagner med paroler som “Nei til EU” rammer bredt.

Sikkerhedspolitikken og Israel

I sikkerhedspolitikken og i forhold til Israel og Gaza kan en kommende Arbejderparti-regering få vanskeligheder med de venstreorienterede støttepartier.

Partiet Rødt, som blev dannet i 2007 ved en sammenslutning mellem Rød Valgalliance og Arbeidernes Kommunistparti (og dermed nærmest svarer til Enhedslisten herhjemme), og som er en del af den røde blok, ønsker at melde Norge helt ud af Nato.

Arbeiderparti-regeringen har netop meddelt, at den har besluttet at købe landets nye, store krigsskibe i Storbritannien – i stedet for i USA, Frankrig eller Tyskland, som ellers også var på tale. Problemet er imidlertid, at både partiet Rødt og Sosialistisk Venstreparti, er negative over for denne beslutning, fordi det britiske selskab, der skal levere krigsskibene, bruger israelske komponenter. Og dette er både Rødt og SV imod ligesom partierne er kritiske overfor Oliefondens investeringer i selskaber, der har forbindelse til Israel.