Climate Regulation Liberation Day

Lee Zeldin, den Trump-udnævnte chef for den amerikanske miljøstyrelse (Environmental Protection Agency, EPA), har tirsdag den 29. juli 2025 bedt USA’s kongres om at tilbagerulle den kongresgodkendte EPA-“Endangerment Finding”, fra 2009. Et initiativ Wall Street Journal beskrev under overskriften: ”Climate Regulation Liberation Day”.

I ”Endangerment Finding” fastslår EPA, at CO₂ og metan er drivhusgasser, der påvirker klimaet, forstærker ekstreme vejrfænomener og skader naturlige økosystemer, landbrugsproduktionen og folkesundheden og dermed er miljø- og sundhedsbelastende stoffer, som EPA med hjemmel i Clean Air Act er beføjet til at regulere.

Det juridiske grundlag for “Endangerment Finding” og beføjelsen for EPA’s klimareguleringer knyttede an til en højesteretsafgørelse fra 2007 (Massachusetts v. EPA) om, at drivhusgasser er forurenende stoffer, som retten dengang fandt, at EPA var beføjet til at regulere.

”Endangernment Finding”, der gav EPA beføjelse under Clean Air Act, har siden været grundlaget for Obama- og Biden-administrationernes ambitiøse klimareguleringer – f.eks. bilers udledning og regulering af kraftværker.

Kræver klimaregulering Kongressens autorisation?

EPA-administrator Lee Zeldin og Trumf-administrationen argumenterer for at meget har ændret sig, siden Endangerment Finding blev offentliggjort i 2009, herunder nye videnskabelige og teknologiske udviklinger, der berettiger til revision.

I stedet for at angribe den videnskabelige klimakonsensus foreslår Trumps administration nu, at EPA ikke har juridisk hjemmel til at regulere GHG’er under Clean Air Act. Argumentationen bygger på en ny fortolkning af højesteretsdommen fra 2007 (Massachusetts v. EPA) og senere højesteretsafgørelser, herunder Loper Bright Enterprises v. Raimondo, West Virginia v. EPA, Michigan v. EPA og Utility Air Regulatory Group v. EPA. Disse afgørelser har efter Trumf-administrationens opfattelse i væsentlig grad afklaret omfanget af EPA’s myndighed i henhold til Clean Air Act. Væsentligt er det, at afgørelserne fastslår, at vigtige politiske beslutninger skal træffes af Kongressen, ikke af administrative organer.

West Virginia v EPA

Sagen West Virginia v. Environmental Protection Agency, der blev afsagt af USA’s højesteret den 30. juni 2022, kan illustrere den juridiske problemstilling.

 I denne sag afviste Højesteret Clean Power Plan‑reglerne fra Obama‑administrationen og slog fast, at EPA under Clean Air Act § 111(d) ikke havde eksplicit bemyndigelse fra Kongressen til at pålægge brancheomlægning (såsom skift fra kul til gas eller vedvarende energi).

 Domstolen anvendte det såkaldte Major Questions Doctrine, som fastslår, at når et agentur gør krav på vidtgående myndighed af ”stor økonomisk eller politisk betydning”, kræver det en klar og eksplicit godkendelse fra Kongressen. Hvis en regel eller afgørelse fra en myndighed har store konsekvenser, skal myndigheden kunne henvise til udtrykkelig kongresgodkendelse i stedet for at forlade sig på implicitte eller tvetydige tildelinger af kompetence.

Som Chief Justice Roberts, der skrev flertalsbeslutningen, formulerede det:

“A decision of such magnitude and consequence rests with Congress itself, or an agency acting pursuant to a clear delegation from that representative body.”