Indiens eksport til USA pålægges 25+ pct. told

Mens europæiske industrirepræsentanter jamrer over, at europæisk eksport til USA vil blive pålagt en told på 15 pct., har USA’s præsident Donald Trump annonceret en 25 pct. told på varer importeret fra Indien + en yderligere, endnu ikke nærmere defineret straftold fra den 1. august 2025.

Handelsbarrierer og forholdet til Rusland

Tolden på 25+ pct. er angiveligt en amerikansk reaktion på Indiens omfattende system af handelsbarrierer og tætte økonomiske forhold til Rusland.

Det ville være bemærkelsesværdigt, hvis USA nu formår at sætte en stopper for Indiens mærkelige forbindelse med først USSR og siden Rusland, der har stået på siden Nehru, Indira Gandhi og Kongrespartiets absurde socialistiske visioner, som har holdt Indien i dyb fattigdom i årtier.

Det er oprørende, at Indien ligesom Kina fortsat finansierer Putins krig i Ukraine gennem køb af russisk olie og gas, men den amerikanske tarifpolitik er også et spørgsmål om amerikanske handelsinteresser.

Ifølge IEA skal Indien fordoble sine import af flydende naturgas (LNG) inden 2030 for at følge med efterspørgslen. Amerika har masser af LNG at sælge, og amerikanske energiselskaber ville være mere end villige til at levere det, Indien i øjeblikket får fra Rusland.

Advarsel til BRICS-landene

Tolden på 25 pct. på Indiens eksport til USA skal også ses som et signal til BRICS-landene. I realiteten har landene i BRICS Plus (Brasilien, Rusland, Indien, Kina, Sydafrika og tilknyttede partnere) via handel og politisk støtte medvirket til at holde Ruslands økonomi oppe under krigen i Ukraine. BRICS-landene har også aktivt modarbejdet vestlige sanktioner og forsøgt at underminere verdenssamfundets marginalisering af Rusland.

BRICS-møde i Rio

Ved det seneste BRICS-topmøde i Rio støttede landene ensidigt Rusland, og fordømte ukrainske angreb mod civile og infrastruktur i russiske regioner, herunder Bryansk, Kursk og Voronezj.

Indien og BRICS-landene lægger ikke skjul på, at efter deres opfattelse er det amerikansk og Vesteuropæisk magtpolitik og NATO’s ambitioner om ekspansion, der har provokeret Rusland til gengældelse. Ingen af de store BRICS-nationer har officielt fordømt Ruslands invasion, og Kina har udtrykt forståelse for Ruslands sikkerhedsbekymringer.

I takt med at Rusland er blevet udelukket fra internationale betalings- og clearingsystemer for finansielle transaktioner har BRICS-landene har arbejdet på alternative betalingssystemer, hvilket har gjort det lettere for andre lande at handle med Rusland på trods af vestlige sanktioner. Dermed har BRICS-landene bidraget til en form for legitimitet og økonomisk støtte til den russiske krigsindsats.