Rwandas udenrigsminister Olivier Nduhungirehe og den congolesiske udenrigsminister Thérèse Kayikwamba Wagner underskrev fredag den 27. juni 2025 i Washington en skelsættende amerikansk mæglet fredsaftale, der har til formål at afslutte deres ødelæggende årtier lange konflikt.
Med fredsaftalen kan Trump-regeringen sole sig i, at en endnu en ”fredssucces”. Siden kampene brød ud i 1990’erne, er omkring 6 millioner mennesker blevet dræbt og yderligere 7 millioner fordrevet.
Krudttønden Østafrika
Østafrika er en krudttønde, og situationen i Rwanda er tæt forbundet med DR Congo, der siden uafhængigheden fra Belgien i 1960 har været plaget af blodige borgerkrige.
Efter den første borgerkrig greb Mobutu Sese Seko i 1965 magten, som han beholdt frem til 1997. Herefter brød krigen ud igen, frem til Joseph Kabila erobrede magten i 2001 og beholdt den til 2019, hvor Félix Tshisekedi efter et valg overtog præsidentembedet. Tshisekedi fik ved valget i december 2024 forlænget sin præsidentperiode.
Det østlige DR Congo er et kludetæppe af stammer og militære grupper, der opererer i en del af DR Congo, der tusindvis af kilometer fra centralregeringen i Kinshasa fremstår som et ingenmandsland rigt på naturressourcer som kobber, guld, sølv og diamanter, men hvor størstedelen af befolkningen lever i fattigdom.
Tutsier og Hutuer
Ligesom modsætningsforholdet mellem tutsier og hutuer lå bag folkemordet i Rwanda i 1994, kæmper de 2 stammer fortsat mod hinanden.
I 1994, under folkedrabet i Rwandas sidste dage og uger, flygtede store grupper af hutuer til det østlige Congo, efter at de på få måneder havde slagtet 800.000 tutsier i Rwanda.
FDLR
Siden har den ekstremistiske hutubevægelse FDLR – Forces Démocratiques de Libération du Rwanda, FDLR, der er en aflægger af den milits, der var hovedansvarlig for gennemførelsen af folkedrabet i Rwanda i 1994, opereret i området.
FDLR er en torn i øjet på præsident Félix Antoine Tshisekedi i Kinshasa, men endnu større er regeringens modsætning til Rwanda og oprørsbevægelsen M23.
M23
Medlemmerne af M23-militsen deserterede for et årti tilbage fra den congolesiske hær med anklager om, at centralregeringen ikke levede op en fredsaftale fra den 23. marts 2009 – deraf navnet M23.
Gruppen består ifølge medierne af tutsier, der ellers blev bekæmpet af FN-styrker i 2013. Nu er M23 imidlertid genopdukket i en velbevæbnet udgave, der har erobret kontrollen over store dele af det østlige Congo. M23 har i flere måneder hærget, brændt byer ned, plyndret, voldtaget og dræbt lokalbefolkningen og drevet titusinder på flugt.
M23 er dukket op igen i det plagede østlige Congo på et tidspunkt, hvor landets præsident, Félix Tshisekedi, har invitere ugandiske styrker ind for at bekæmpe en primært ugandisk militsgruppe. Han har også givet soldater fra Kenya og Burundi lov til at operere i Congo.
Rwandas støtte til M23
Rwanda-regeringen i Kigali under Paul Kagame – præsident siden 2003 – støtter ifølge både FN, EU og USA åbenlyst M23-bevægelsen og anklager FDLR for at samarbejde med den congolesiske hær. Konflikten får derfor karakter af en proxy-krig mellem Rwanda og RD Congo.
Det hævdes således, at rwandiske tropper har opereret inde i selve DR Congo, siden konflikten brød ud. De støtter M23 med tropper under specifikke militære operationer. De giver M23 våben, og M23-soldaternes uniformer ligner til forveksling den rwandiske hærs uniformer ifølge en FN-rapport fra sidste sommer, som er beskrevet i en lang række internationale medier.
Paven i Congo
Pave Frans besøgte i begyndelsen af 2023 det uroplagede DR Congo. Det benyttede landets præsident, Félix Tshisekedi, til at lange ud efter hele verden, da han siddende ved siden af paven på en scene i Nationalpaladset anklagede verden for at glemme DR Congo, for at plyndre dets naturressourcer og for at medvirke til urolighederne i den østlige del af landet gennem “passivitet og tavshed”, skriver The New York Times.
“Ud over væbnede grupper begår fremmede magter, der vil have fingrene i mineralerne i vores undergrund, grusomheder med direkte og kujonagtig støtte fra vores nabo Rwanda, hvilket gør sikkerheden til den første og største udfordring for regeringen,” sagde han ifølge det amerikanske medie.
Paven lagde selv ud med en svada mod de mennesker, som udnytter DR Congos naturrigdom. Han omtalte årtiers konflikt i DR Congo som et overset “folkedrab” begået af generationer af svindlere, røvere og magtsyge grupper, der har gjort livet surt for landets omkring 100 millioner mennesker.
Humanitær krise
De mange år med kampe har ført til, hvad FN har kaldt “en af de mest langvarige, komplekse og alvorlige humanitære kriser på jorden”.
Tidligere fredsbestræbelser er stort set slået fejl. Både Den Afrikanske Union og Qatar har ført fredsforhandlinger med ringe succes. EU skar ned på den militære bistand til Rwanda i februar for at forsøge at tvinge Kigali til at dæmpe sin støtte til M23, og samme måned indførte USA også omfattende sanktioner mod centrale embedsmænd i den rwandiske hær.
Fredsaftalen
I fredagens aftale forpligter de to lande sig til at implementere en aftale fra 2024, der vil se Rwanda trække sine styrker ud af det østlige Congo inden for 90 dage, samt lancere en regional økonomisk integrationsramme inden for 90 dage og en fælles sikkerhedskoordineringsmekanisme inden for 30 dage. Congolesiske militære aktioner mod FDLR – Forces Démocratiques de Libération du Rwanda – skal også slutte inden for 90 dage.
Amerikanske mineralinteresser
Aftalen gør det også muligt for den amerikanske regering og amerikanske virksomheder at få mulighed for at investere i udnyttelsen af Congos kritiske mineraler på et tidspunkt, hvor Washington og Beijing konkurrerer om indflydelse i Afrika. Congo har en af verdens største coltan-reserver (Coltan er en forkortelse for columbit-tantalit, et mineral der er vigtigt for elektronikproduktion) og koboltreserver og indeholder omfattende reservoirer af guld, tantal, tin og wolfram – som alle er afgørende for teknologiproduktion.
Soren Skafte, Former Permanent Secretary 