Lars Findsen og Forsvarets forfatning

I 2007 blev Lars Findsen afløst af Jakob Scharf som politimester i Politiets Efterretningstjeneste (PET). Lars Findsen blev udnævnt til departementschef i Forsvarsministeriet.

Som departementschef i Forsvarsministeriet i årene 2007 til 2015 stod Lars Findsen naturligt med i forreste geled, når forsvarsforlig med store besparelser i 2010 og 2013 skulle udmøntes og sparekniven mod Forsvaret skulle svinges.

Efterfølgende blev han chef for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) med ansvar for de trusselsvurderinger, som var det faglige fundament under besparelserne på forsvarsbudgetterne.

Han har med andre ord indgående kendskab til, hvad der skete i de år, hvor sparekniven blev svunget over Forsvaret. Resultatet er, at vi midt i en ny verdensorden står tilbage med et militær, der lader meget tilbage at ønske. Bygningerne falder fra hinanden, krigsskibe har store fejl og mangler, og det jordbaserede luftforsvar findes slet ikke.

Lars Findsen i forsvarsministeriet

I Forsvarsministeriet havde Lars Findsen gjort sig bemærket ved at møde sent og gå tidligt, men også for sin rolle i den såkaldte Jægerbogsskandale, der kostede den daværende forsvarschef Tim Sloth Jørgensen jobbet og senere også Søren Gade posten som forsvarsminister.

Ved Thorning-regeringens tiltrædelse i slutningen af 2011 fik Lars Findsen Nick Hækkerup som minister.

Som departementschef arbejdede Lars Findsen ihærdigt for reduceringer af forsvarsbudgettet – også udover de besparelser, som den tidligere borgerlige regering allerede havde gennemført.

Findsen fik desuden den uerfarne Hækkerup med på nogle meget vidtgående og kontroversielle reorganiseringsplaner for hele forsvarsområdet, ligesom han gjorde livet surt for den nye forsvarschef Peter Bertram.

Hækkerup fik i juni 2013 med hiv og sving vedtaget en ny forsvarslov udenom den traditionelle forligskreds på forsvarsområdet og trods advarsler fra forsvarschefen og Forsvarskommandoen.

Det hele blev for besværligt for Nick Hækkerup, der senere i 2013 lod sig udskifte med Nicholas Wammen, som faktisk lykkedes med i 2014 at få lavet en større politisk aftale om organiseringen af Forsvaret.

Efter Folketingsvalget i juni 2015 blev venstremanden Carl Holst udnævnt til forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde. Efter kun 93 dage valgte Holst i september 2015 at trække sig fra posten efter flere skandalesager.

Venstremanden Peter Christensen, der ikke blev genvalgt ved valget i 2015, blev herefter den 30. september 2015 udnævnt som forsvarsminister og minister for nordisk samarbejde.

Lars Findsen forflyttes til Forsvarets Efterretningstjeneste

Da modstanden mod Lars Findsen generelt ikke kun i Forsvaret men også i dele af den politiske aftalekreds truede med at blokere for en aftale om indkøb af nye jagerfly, blev Lars Findsen i december 2015 forflyttet til chefposten for Forsvarets Efterretningstjeneste, FE.

Peter Christensen har i oktober 2022 på Facebook og overfor Ekstrabladet oplyst, at han ”ikke var tilfreds med Lars Findsens indsats og mængden af timer, der blev lagt i en så ansvarsfuld stilling, da det satte sig i kvaliteten”. Christensen har desuden oplyst, at det ikke var med hans gode vilje, at Findsen blev udnævnt til chef for FE.

Den hidtidige chef for FE, Thomas Ahrenkiel, der havde en baggrund også fra Udenrigsministeriet og Statsministeriet, blev ved Findsens afgang konstitueret som departementschef i Forsvarsministeriet.

Da Venstre regeringen den 28. november 2016 blev udvidet med Liberal Alliance og Konservative, blev Peter Christensen erstattet af Claus Hjort Frederiksen, der blev flyttet fra posten som finansminister for at skaffe plads til Kristian Jensen, der havde måttet vige pladsen som udenrigsminister for Liberal Alliances Anders Samuelsen.

Hvorfor er det gået så galt for det danske Forsvar?

Selvom Lars Findsen var den administrative chef i det ministerium, hvor historisk store besparelser blev udmøntet til reel politik, fralægger han sig i dag ethvert ansvar for besparelser og indgreb i Forsvaret.

I 2011 kulminerede flere års besparelser og omprioriteringer af Forsvaret, da den daværende forsvarsminister Nick Hækkerup varslede besparelser på 15 procent om året.

Antallet af værnepligtige blev sænket, uddannelser halveret og mellem 1.000 og 1.500 stillinger blev nedlagt. En række kaserner fik også drejet nøglen om, mens Forsvarskommandoen blev lagt sammen med Forsvarsministeriet. Omlægningen indsnævrede blandt andet forsvarschefens ansvarsområde markant.

I 2015 var Danmark nede at bruge blot 1,1 procent af landets samlede produktion (BNP) på Forsvaret – cirka en fjerdedel af, hvad regeringen forbereder sig på i 2025.

I dag henviser Lars Findsen til, at der dengang var politisk enighed om at Forsvarets opgaver primært lå i internationale operationer, som kunne håndteres med en slankere struktur.

Trusselsvurderingerne fra Forsvarets Efterretningstjeneste

Ved årsskiftet til 2016 skiftede Lars Findsen stilling til FE-chef, hvor han fik ansvar for de årlige trusselsvurderinger, der blev fundamentet for Danmarks forsvarspolitik.

Trusselsvurderingerne fra FE i Findsens tid som chef for tjenesten forsikrede en gang om året landets beslutningstagere om, at Rusland i hvert fald ikke ville udgøre en militær trussel inden for ti år.

I dag medgiver Lars Findsen, at der var visse ”indikationer” på dét FRusland, vi ser i dag: Først Putins tordentaler ved sikkerhedskonferencen i München i 2007 og året efter ved NATO-topmødet i Bukarest, dernæst krigen mellem Rusland og Georgien i 2008 og ikke mindst det ”historiske vendepunkt”, som Lars Findsen beskriver Ruslands annektering af Krim:

”Set hvorfra vi ser tingene i dag, skulle vi nok især også have taget mere notits af, hvad der skete i 2014”, siger Lars Findsen til Berlingske Tidende.

Forsvarets analyse blev afvist

Trods Ruslands invasion af et hjørne af Europa medførte det ikke et markant skifte i de år, hvor der blev iværksat massive besparelser i Danmark.

Advarslerne var der ellers også internt i Forsvaret.

Den tidligere forsvarschef Peter Bartram har fortalt i et interview til Berlingske, at han i 2015 netop forsøgte at advare Forsvarsministeriet om, at Danmarks territoriale forsvar ikke længere matchede virkelighedens trusselsbillede.

Med sig ind på den daværende forsvarsminister Nicolai Wammens (S) kontor, hvor Lars Findsen også var til stede, havde han en analyse, der viste, at der var behov for flere penge. Forsvarskommandoen anslog, at det ville koste seks milliarder kroner årligt.

Analysen blev afvist.