Den grønne omstilling i problemer

Det kan se ud, som om den grønne omstilling er gået helt i stå. Havvindmølleudbud faldt til jorden, planerne om grøn luftfart blev til luftkasteller, og pensionsselskaber og kapitalfonde taber milliarder på grønne investeringer. En række virksomheder inden for grøn energiteknologi allerede er gået konkurs, og den 10. marts 2025 måtte den grønne omstilling indkassere endnu et tilbageslag.

Green Hydrogen Systems

Green Hydrogen Systems A/S indleverede den 10. marts en begæring til skifteretten om ”rekonstruktion”. Realiteten er at selskabet er gået konkurs med en gæld på adskillige hundrede millioner kroner.

Kollapset i Green Hydrogen koster ATP og staten (Danmarks Eksport- og Investeringsfond, EIFO – omtrent 1 mia. kr. til sammen. Med en samlet ejerandel på 30 pct. for ATP og EIFO vil konkurs i Green Hydrogen Systems betyde et formuetab på op mod 1 mia. kr. i forhold til de akkumulerede kapitalindskud, men altså på flere milliarder i forhold til den tidligere børskurs.

ATP og EIFO

ATP er ledet af Martin Præstegaard, der er kritiseret for at have sat ATP’s pensionspenge over styr med andre fejlslagne grønne investeringsprojekter, bl.a. batteriproducenten Northvolt og solcelleparkudvikleren Better Energy, og i øvrigt er udstyret med en bestyrelse, hvor flere medlemmer er uden kompetence i formueforvaltning.

EIFO har ”kapaciteter” som Jakob Elleman-Jensen i bestyrelsen og de imponerer ej heller.

Green Hydrogen er endnu et stort grønt energiprojekt, der nu er kollapset

Selskabet blev børsnoteret i juni 2021 til en samlet børsværdi på tre mia. kr. efter nytegning af aktier til 40 kroner stykket. Men nu har investorerne sagt stop – og det har ikke været muligt for selskabet at rejse den kapital, der er nødvendig for at videreføre selskabet.

Selskabets ledelse vil nu undersøge, om der kan etableres et grundlag, der muliggør en fortsættelse af hele eller dele af selskabets drift, herunder et salg af hele eller dele af selskabets aktiver.

Baggrunden for konkursen er, at Green Hydrogen har oplevet en ”væsentligt langsommere markedsadoption af teknologien og udviklingen af brintrelaterede produktionsprojekter” end forventet, og generelt ugunstige udviklinger på markedet for grøn brint.

Private fonde

Det er ikke kun ATP og EIFO, der står til at tabe store summer på det grønne brint-eventyr. Blandt aktionærerne er også Mærsk ved A.P. Møller Holding, Norlys, Augustinus og det Obelske Familiefond.

Green Hydrogen Systems er ifølge finansanalytikere et klassisk skandale-eksempel på hvordan børsmarkedet udnyttes af kyniske projektmagere – urealistiske solstrålehistorier om fremtidens hydrogenmarked uden substans sælges til vanvittigt overdrevne markedspriser. 

Tilbage i 2021 var det muligt at oppiske en stemning og stor tiltro til fremtidens hydrogenmarked, men udsigterne er sidenhen fuldstændig faldet sammen – og ifølge ARAMCO er der ikke nogen udsigt til bedring i markedsforholdene.

Brintlobbyens pres på regeringen

Efter måneders pres fra brintlobbyen – herunder fra erhvervsorganisationen Dansk Industri – bøjede regeringen sig, og energiminister Lars Aagaard Møller afholdt et pressemøde fredag den 31. januar 2025

På pressemødet præsenterede Lars Aagaard en række initiativer, der skulle holde liv i regeringens grønne energipolitik:

• Udbuddet for de planlagte tre parker i Kattegat og Østersøen, der var fastsat til april 2025, aflyses.
• Regeringen igangsætter i stedet det forberedende arbejde med henblik på at åbne nye udbud af 2-3 GW havvind på mere attraktive vilkår, hvor regeringen er klar til at give statsstøtte og større fleksibilitet for byderne. Der sigtes mod udbudsfrist i foråret 2026.
• Statsstøtte til brintrør fra Esbjerg

På pressemødet blev det således oplyst, at regeringen vil stille et milliardbeløb til rådighed for etablering af et dansk brintrør fra Esbjerg mod grænsen. Der tales om skatteyderbetalt statsfinansiering på mindst 15 mia. kr. Desuden reduceres udgifterne for de private investorer – således nedsættes kravene til virksomhedernes forhåndsbooking af transportkapacitet i røret.

Der arbejdes for, at første etape af brintrøret kan være klar til eksport af grøn brint til den tyske industri med udgangen af 2030.

Spørgsmålet er, om der til den tid overhovedet vil være en dansk eksportproduktion af grøn brint.

Med Green Hydrogens kollaps er det evident, at der ikke i øjeblikket er kommercielle markedsmuligheder for grøn brint, og det er derfor særdeles tvivlsomt, at et offentligt finansieret brintrør til Tyskland, vil være en god investering.

Bristede grønne brintforhåbninger

Samme dag, som Green Hydrogen måtte kaste håndklædet i ringen – mandag den 10. marts 2025 – talte chefen for verdens største olieselskab, ARAMCO, Amin Nasser, til repræsentanterne for verdens største energiselskaber ved CERAWeek konferencen i Houston, Texas.

“Det er på tide at stoppe med at fremture med fejlagtige strategier” sagde Nasser og henviste til grøn brint som et eksempel på et brændstof, der har været i fokus for energiomstillingspolitikker, men som stadig er for dyrt til udbredt kommerciel brug.

“Faktisk er der større chance for, at Elvis igen taler, end at de nuværende planer virker,” sagde han.

Nye, vedvarende energikilder kan supplere fossile brændstoffer, men de kan ikke erstatte dem, sagde han. Der er behov for investeringer i alle energikilder hvis den globale energiefterspørgsel skal imødekommes, tilføjede han.